tirsdag den 19. november 2019

44 spam-kommentarer

Jeg blev lidt bleg i går aftes, da den samme spam-kommentar var spredt ud over 44 forskellige indlæg på bloggen. Heldigvis viste det sig at være nogenlunde til at slette igen. Det krævede lidt tid og en lille ærgelse over, at Blogger ikke havde set den som spam selv. Men det er jo det, som de kan. Spammerne og hackerne. Både mails og kommentarer bliver bedre og sværere at identificere. 

Til gengæld så kører det levende liv stille og roligt derudaf. Min yngste er i Sevilla med skolen i denne uge og derfor er det kun den 18-årige, der er hjemme... eller... han er til tider tilstede. For en travl ung mand gider ikke rigtig sidde hjemme, hvis der er andre spændende ting i farvandet. Han træner eller er sammen med kammerater. Eller så er han på gymnasiet til sent. 

Jeg selv har fået bagt efterårets første småkager. Jeg har også løbet mine ture og været glad for, at jeg ikke er syg. Der er en del syge på jobbet for tiden. Og så har jeg læst en god bog (boganmeldelse kommer i indlæg på søndag). Én af dem, hvor man lige skal læse et kapitel mere om aftenen og derfor sover alt for sent. Jep, det er det aktions-prægede stille og almindelige liv, jeg fører for tiden.



søndag den 17. november 2019

Bog nr. 31 - Himlen over min fars tag

Denne bog er én af de vigtige af slagsen. Lidt ligesom Glansbilleder eller Dødevaskeren

Zeinab vokser op i Danmark og skal finde sine ben i mellem hendes forældres (tilpassede) kultur og den, som hun oplever udenfor rækkehuset i Allerød. Efter mange konflikter vælger hendes forældre på en ferie at hun skal blive i Irak hos faderens familie. Bogen beskriver både opholdet, flugten, hjemkomsten og alt det der gik forud. 

Den bærer dog præg af, at være skrevet ud fra et meget ungt perspektiv. Ikke at der er noget i vejen med det, men sammenholdt med at den skiftende vinkel, så synes jeg ikke resultatet er helt optimalt. 

Dog er beskrivelsen af et ungt menneske med to forskellige kulturer til rigtig fin. Så en god bog om et vigtigt emne.

torsdag den 14. november 2019

Det sidste stykke tid...

Det er lidt som om: At al den tid jeg troede, at jeg ville få efter studie-stop, ikke rigtig er slået igennem. 

Bevares, jeg læser da en del flere skønlitterære bøger og ser noget mere Netflix (har i øvrigt lige set mini-serien 'Unbelievable' og den var ret så god - så anbefaling herfra).

Jeg synes seriøst, at tiden løber hurtigt (og lige om lidt er det jo jul!).

De sidste par uger har budt på lidt af hvert. Travlhed, dovenskab, gode aftaler, lækker mad og flotte solnedgange.  

Jeg har brændt min ene hånd på ovnen. Og skåret mig på en brødkniv i den anden. Det er lidt et udtryk for, hvordan det går. Sådan ok, men med et par skrammer hist og pist. 

tirsdag den 12. november 2019

Indflydelse på lokalsamfundet

Sidste uge havde jeg dette indlæg i Lokalavisen - det handler om at gøre sin indflydelse gældende. Noget som jeg selv godt kunne blive meget bedre til. Læs det også her:
Der er mange måder, hvorpå man kan få indflydelse på tingene sit lokalsamfund. Man kan f.eks. deltage i nogle lokale foreninger. Man kan melde sig som frivillig eller melde sig ind i et politisk parti. Man kan endda vælge selv at stille op til de lokale valg til kommunalbestyrelsen eller råd og nævn og derigennem få indflydelse. Så hvis man har noget på hjerte, så er der altså rig mulighed for at komme af med det i vores lokalsamfund. Det er nærmest kun ens egen begrænsning, der spiller ind.


Man kan også deltage i arrangementer rundt omkring. Både for at lade sin mening komme til udtryk, men også for at møde andre, der er lige så interesserede i det pågældende emne som én selv. Det kan være flere forskellige steder. F.eks. både den lokale læseklub på bibliotekerne eller de større forsamlinger. Man kan vælge at gå med til sin kommunes åbent hus eller sende høringssvar.

Det vigtigste er vel, at sætte sig ind i tingene, før man begynder at brokke sig over tingenes tilstand. Læs og følg med i de aktive debatter og skriv gerne svar eller læserbreve. Kig den lokale avis igennem for emner, der er af interesse og se, om der er brug for flere hænder et eller andet sted.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er så god til at sætte mig ind i alle ting i lokalsamfundet. Nogle gange dumper der post ind i min e-boks, hvor jeg har mulighed for at give et besyv med omkring et emne, men jeg gør det sjældent. Det er egentlig ikke, fordi det ikke interesserer mig, men jeg har bare så mange andre ting i livet, som stjæler min tid. Det tror jeg, at rigtig mange mennesker kan relatere til. Men det er jo også lidt farligt. For det nemmeste er jo at sidde hjemme i sofaen og brokke sig over tingene. I stedet kunne vi da bruge tiden aktivt, deltage i møder og lade vores stemmer blive hørt.

Det er ikke svært at få indflydelse, hvis man gider gøre en indsats for det. Selvfølgelig kræver det noget. Og selvfølgelig kan man ikke få ret hver gang, man har en mening. Sådan er demokratiet og lokalsamfundet jo skruet sammen. Men alternativet - hvor vi alle bliver hjemme og ikke giver vores mening til kende - gør ingen glade. Faktisk heller ikke dem, der bestemmer i sidste ende.


mandag den 11. november 2019

Kolde tider og overskud

Jeg elsker kulde. Eller det er måske så meget sagt. Men jeg er glad for morgenfrost og sol og blå himmel. Og ikke glad for at åbne døren i morges og opdage, at det regnede. 

Jeg har forsømt bloggen lidt her i sidste uge, men jeg håber på lidt overskud fra nu af. Jeg har i hvert fald fået sovet igennem denne weekend...

Egentlig har jeg aldrig været fan af november, men sådan en 'crisp' dag som i går - med lidt kulde, lidt sol og klar luft løfter mig helt sikkert. 

Heldigvis regner det ikke lige nu, for jeg skal ud og løbe også. Det var bare et lille tjek-in. God mandag derude.


søndag den 10. november 2019

Bog nr. 30 - Drevet til mord

En krimi. om et ægteskab. Om bedrag og løgne. Den var faktisk ret god. Selv om den både forgår i fortid og nutid og endda inde i en retsal. 

Bogen er fint skrevet og en fin krimi. Der er hele tiden tvivl og nye spørgsmål, som dukker op i handlingen. Jeg var godt tilfreds, efter jeg havde læst den.

Jeg fandt bagefter ud af, at det er en planlagt serie på tre bøger med kriminalassistenten Stephanie som gennemgående karakter. Glæder mig til at læse den næste i rækken...

onsdag den 6. november 2019

Jeg har valgt at stoppe... (noget om shopping)

I disse klima tider... ej faktisk er det ikke kun på grund af klimaet, at jeg har valgt at stoppe med at købe nyt tøj. Faktisk heller ikke af økonomiske grunde (selv om det er en rar side-effekt).

Da sommerferien var ovre, tog jeg et godt kig i mit skab. Jeg fjernede to store poser fyldt med ting, som jeg nok aldrig ville kunne passe igen (jeg får jo ikke smidt 10 kilo inden jul). Jeg giver alt mit tøj til andre, som tager, hvad de kan bruge. Resten bliver lagt til genbrug. Derudover så gennemgik jeg alt det andet tøj for at se, hvilke nye kombinationer jeg kunne få øje på. 

Jeg har stadig meget tøj i skabet. Og jeg er nu langsomt begyndt at vælge til og fra. Tøj som jeg ikke føler mig tilpas i, eller som jeg er lidt tvivlende på, får én chance til. Derefter er det "vind eller forsvind". F.eks. har jeg lige haft en tunika af ældre dato på. Den har ligget i bunden af skuffen i 3/4 år. Jeg tog den på i søndags og da dagen var omme, så vidste jeg helt bestemt, at den ikke havde plads i min garderobe i fremtiden.

Med andre ting kan jeg finde gamle eller nye kombinationer, som jeg nyder at have på. Jeg har ikke specifik vinter/sommer garderobe, men bruger meget lag på lag om vinteren. Selvfølgelig er bikinien ikke aktuel lige nu. Og jeg har lige fundet mit uld-tøj frem igen, efter kulden har holdt sit indtog. Samtidig har jeg truffet valg om, at hvis der kommer hul i tøjet, så bliver det repareret - hvis det altså er muligt. Ellers bliver det smidt til genbrug eller jeg vælger at leve med 'fejlen'.

Så! Jeg har ikke købt tøj siden 11. august. Det lyder måske ikke som særlig lang tid for nogle, men for mig er det ret stort. Jeg har samtidig heller ikke kigget på tøj. Jeg har simpelthen haft lyst til at stoppe lidt op i forbrugsfesten og bruge det, som jeg allerede har. 

Det er dog en sandhed med modifikationer - det med ikke at have købt noget. For jeg har besluttet mig for at købe, hvis jeg mangler noget - ligesom sidst jeg holdt shoppe-stop. Så da jeg i oktober fandt ud af, at et par lange løbetights nok ikke slog til med løb flere gange om ugen, så købte jeg et par til. Det par jeg havde i skuffen har nok 7 år på bagen, men de fejler ikke noget. Jeg vasker bare ikke mere end én gang om ugen og så kan de ikke altid nå at tørre inden næste tur. 

Jeg glæder mig til at se, hvor længe jeg kan køre med det eksisterende tøj. Glæden ved at få nyt tøj er der jo stadig, men til gengæld så har jeg både jul og fødselsdag indenfor rækkevidde. Jeg har også et par gavekort liggende, som kan bruges, hvis shoppe-trangen bliver helt slem. 


søndag den 3. november 2019

Bog nr. 29 - The lying game

Jeg har givet mig i kast med endnu en bog af Ruth WareDet er ikke en bog med voldsom "suspense". Til gengæld er det en god bog - og jeg havde på ingen måde gættet (hele) plottet, da jeg vendte den sidste side. 

Det er en mere "rolig" bog, som ikke haster afsted og som ikke kræver, at man lige skal have et kapitel mere med. Det er både en fordel og en ulempe. Igen har jeg lidt karakterer, som jeg gerne havde set udviklet/uddybet mere i bogen. 

Alt i alt en ok bog, som sagtens kan læses her i efterårs-regnvejr og de mørke timer... 
Jeg beklager den virkelig grimme forside. 
Der er åbenbart en tidligere låner, der har sat en varm ting på plastikomslaget.


fredag den 1. november 2019

Spis (meget) og spis op

Jeg er typen, der spiser op. Jeg er typen, der spiser meget. Jeg er også typen, der hader madspild. Derfor er jeg ofte uforstående overfor mine veninder, som bestiller et ganske lille måltid, når vi er ude og spise. Og derefter levner halvdelen. Jeg har heldigvis (få) veninder, som ligesom mig 'spiser op' og skraber tallerkenen. 

Som barn i 80'erne, i en familie uden penge til store armbevægelser, så var der ofte begrænsning på, hvor meget kød man f.eks. kunne få til middag. Og med bedsteforældre der havde oplevet krig i deres tid, så var madspild ikke en del af hverdagen. Det er derfor dybt indlejret i mig, at man spiser op til måltiderne. 

Men faktisk prøver jeg at spise mindre for tiden. Jeg har svært ved at mærke, hvornår jeg er mæt. Især fordi jeg også er typen, der spiser virkelig hurtigt. Så nu er jeg i gang med både at lære at spise lidt langsommere og samtidig stoppe, når jeg kan mærke, at jeg er mæt.

onsdag den 30. oktober 2019

De lyse morgener er tilbage

Jeg ved godt, at det er for en kort tid. Men det er nu alligevel lidt rart, at lyset er fremme om morgenen, når jeg går på job (og at det ikke regner for tiden).


mandag den 28. oktober 2019

Mørke og hygge

I sidste uges lokalavis havde jeg dette indlæg med. Egentlig er jeg ok med vintertid, men det er også kun mandag! 
For ikke så mange dage siden vågnede jeg til lyden af naboer, der skrabede bilruderne fri for nattens frost. Og siden da har jeg fundet cykellygterne frem fra skabet efter en lang pause. Vanter, hue og tykke trøjer er flyttet ind i min garderobe igen. Det samme gælder mit uldtøj. Min yngste er begyndt at gå med skiundertøj under bukserne. De store støvler og tykke sokker skal på og af i en uendelighed.

Det lader sig ikke nægte, at vi nu er trådt dybt ind i efteråret og vinteren er på vej. Lige om lidt så skal vi igen sætte urerne tilbage. Sommertiden er uigenkaldelig slut. Vi skal igen vænne os til, at de mørke timer overtager og bliver flere end de lyse på et døgn.

Jeg har det ikke ubetinget godt med skiftet fra sommertid til vintertid. Jeg bliver forbløffet hver gang over det tidlige mørke. Det er et meget bestemt farvel til den lyse tid. En påmindelse om at vi træder hen mod vinter.

Ud over det så bliver min indre rytme virkelig forstyrret af vintertid. Jeg har absolut intet imod at få en ekstra times søvn, men i ugerne efter ved jeg, at jeg vil have svært ved at komme i seng til ordentlig tid. Eller sagt på en anden måde, så vil jeg være træt endnu tidligere end jeg plejer. Sådan går der næsten en uge. Heldigvis så ved jeg det fra tidligere år og kan tage mine forholdsregler.

I de kommende mange uger vil mørket fylde. Og ofte så fylder de dage med blæst og regn meget mere i bevidstheden, end de dage med blå himmel og (sparsom) sol i ansigtet. Der er dog ikke kun dårlige ting ved det dybe efterår. Mørket og kulden betyder nemlig også et goddag til de hyggestunder, der ufravigeligt er forbundet med efteråret.

Jeg har skudt det mørke efterår i gang med en solskinsdag, hvor vi samlede kastanjer. Desuden er det blandt favoritterne hos mig at sidde i sofaen med en god bog. Gerne kombineret med en kop varm kaffe eller te. Mine børn sværger dog nok mest til varm kakao. Det bliver tid til hjemlig hygge i form af strikke- eller hækletøj. Hjemme hos mig laver vi (store) puslespil igennem efteråret. Der er heller ikke noget så skønt som at tænde stearinlys og krybe sammen under et tæppe og se en god film.

Jeg håber, at I alle får det bedste ud af det mørke efterår på Vestegnen.

søndag den 27. oktober 2019

Bog nr. 28 - Hvad er et menneske?

Jeg kan begynde med at sige, at jeg er fan af Svend Brinkmann. Altså, jeg har "kun" læst én af hans bøger (ud over denne). Til gengæld har jeg hørt et virkelig spændende oplæg med ham. Jeg synes absolut, at han er en dygtig formidler af hans tanker om forskellige emner.

Denne bog er primært rettet mod unge mennesker. Og det skal man holde sig for øje, når man læser den som en 'voksen'. Noget er rigtig godt og andet er sådan lidt ungdomslitteratur-agtigt. Det er svært at forklare.

Men jeg var nu ganske underholdt, da jeg læste den - selv om romandelen tydeligt er rettet mod unge. Jeg fik repeteret nogle emner fra mine studieår (både Handelsskolen, Universitetet, Kommunom- og Diplomuddannelsen) og genopfrisket nogle filosoffer. Samtidig lærte jeg også lidt nyt og fik en fin gennemgang af de forskellige former for mennesker.

Jeg tænker, det er en nem intro til filosofi - især for unge mennesker. Selv om den absolut også kan læses af alle andre, der har lyst til en introduktion til emnet.


onsdag den 23. oktober 2019

Efterår for fuld skrue

Efteråret er en skøn årstid. Altså mest når det ikke regner. Og selv der kan jeg ikke lade være med at beundre alle de flotte farver, som vælter frem for tiden. 





mandag den 21. oktober 2019

Fredag uden ferie

Jeg havde ikke fri i fredags, men jeg havde til gengæld mulighed for at smutte fra jobbet tidligt. Så manden og jeg kunne køre på Arken og spise frokost og bagefter se den nyåbnede Picasso udstilling.

Den var god! Meget informativ og forklarende både omkring Picasso's liv og hans maleriers betydning.  
Der er også andre værker end Picasso for tiden. Blandt andet denne fine vandmand og banan. Meget surrealistisk, men også tankevækkende og provokerende - lige præcis som kunst kan være.  



søndag den 20. oktober 2019

Bog nr. 27 - En overspisers bekendelser: hvad chokolade lærte mig om livet

Denne bog tager et lille udspring i Morten Elsøe's bog Slut med forbudt, som jeg var meget begejstret for.  Jeg har også tidligere læst et indlæg på Elsøe's blog fra hendes hånd. 

Forfatteren tager dog udgangspunkt i sin egen spise-forstyrrelse (overspisning) og bogen er inddelt i små kapitler omhandlende mange af de regler, som hun har sat op omkring hendes ønskede vægttab. 

Uh, der var mange genkendelige steder i bogen. Og mange finde reflekterende punkter. Selv om jeg ikke har en spiseforstyrrelse og generelt er tilfreds med min vægt, så var der mange gode pointer i bogen og jeg blev både underholdt (spejl!) og informeret.


fredag den 18. oktober 2019

Tivoli Halloween

Jeg har været i Tivoli i tirsdags. I ved, den ene dag, hvor solen var lidt fremme og det var lidt lunt i vejret. Ja, det skal man ikke kimse af, nu hvor regnen vælter ned i varierende mængder. 

Nå, men Tivoli var pæn som altid. Der var mange mennesker og endnu flere græskar. Og lidt blomster, som stadig lyste op.

onsdag den 16. oktober 2019

Genbrug på dagsordenen

Her er sidste uges indlæg til Lokalavisen. Det handler om genbrug, affald og sortering.
Der er knappe ressourcer på jorden og klimaforandringer fylder meget i medielandskabet. Samtidig er Danmark det land i EU, som producerer mest affald pr. indbygger. Ikke en særlig nævneværdig rekord.

Faktisk er det ret skræmmende med alt det affald. Her tænker jeg også på, hvor meget affald, der ligger og flyder rundt omkring på gader og i vores natur. Affald som »nogen« har smidt eller »glemt« at tage med til en skraldespand.

Jeg bliver så forarget over, at folk kan finde på at smide affald ud af bilen. Eller når de cykler eller er ude at gå en tur. Jeg forstår slet ikke, at nogle mennesker kan finde på det. For tænker de mon, at der kommer nogle andre og samler op efter dem? Alle ved vel efterhånden, at affaldet ikke forsvinder? Eller at det er ofte er over 30 år om at blive nedbrudt i naturen.

Det er især vores strande og skove, som er hårdt ramt af massive mængder affald. Der er så meget skrald i vores fine natur. For noget uger siden var der World Cleanup Day og her var der virkelig mange ude at samle affald. I år var indsatsen koncentreret omkring plastikaffaldet. Jeg så indtil flere, der samlede store poser på bare én times runde - og det var her på Vestegnen.

Heldigvis er der flere og flere familier, som bruger tid på at gå skralde-ture sammen i fritiden. Skraldeture, hvor de samler det skrald, som andre har efterladt i naturen. Det burde ikke være nødvendigt. For når vi sørger for at smide vores affald ud i skraldespande eller tage det med hjem, så hjælpes vi jo ad med at holde Vestegnen ren og pæn.

Meget af vores affald kan desuden bruges igen og igen. Der er utrolig meget affaldssortering i gang i husstandene. Og jo mere vi hjælpes ad med at sortere, jo mere gavner det vores miljø. Faktisk er meget af det, som vi betragter som affald, genanvendeligt - eller det kan bruges i andre produkter. Både ting som papir, glas og træ bliver til nyt papir, glas og træprodukter, hvis det bliver lagt til genbrug.

Det er faktisk ikke så meget, der skal til. Få affald og genbrug på dagsordenen i hele familien. Tal om, hvad vi hver især kan gøre - og bør gøre - for at få en ren natur. Og gør det til en fast vane at sortere. Der er jo sund fornuft i, at vi alle hjælpes ad med at passe på miljø og klima på Vestegnen.



mandag den 14. oktober 2019

Gode tanker, aftaler og tiden der flyver...

Jeg har forsømt bloggen. For jeg er ærlig talt blevet væltet lidt omkuld af hverdagen. Sidste uge var crazy med aftaler, ting der skulle huskes, kørsel og koordinering. Og jeg var ude med en veninde torsdag. Og søndag. Jamen, jeg er også en anelse træt på sådan en mandag i skolernes efterårsferie. Jeg har ikke selv ferie, men mange kollegaer har. Så arbejdet er på én gang fredeligt, men også den tid, hvor der skal indhentes lidt fra forrige uger - samt passer opgaver for de ferie-ramte. 
Nå, men så tiden ik'?! Hvor bliver den af? Denne weekend f.eks. Den er bare fløjet afsted. Jeg har haft brug for at sove og jeg har fået løbet. Der blev købt nye løbetights, så jeg er klar til vinter-løb. Søndag var jeg på Amager Bakke med en veninde. Man kan gå hele vejen op og ned. Det var noget af en tur. God stigning og sved på panden. Vi gik derfra og helt til Tivoli Food Hall, hvor vi spiste frokost. En hyggelig dag, selv om vejret ikke viser sig fra den bedste side i øjeblikket.
Jeg har i øvrigt gang i to bøger på samme tid. Noget jeg ellers aldrig gør. Men de er meget forskellige og begge stimulerende på hver deres måde. De sætter gang i mange gode tanker. Jeg skal nok vende tilbage til dem begge senere. Jeg har nemlig ikke tid lige nu. For selv om nogle holder ferie, så holder mine vaskekurv aldrig fri. 
  

onsdag den 9. oktober 2019

Kastanje-dagen

I mandags tog yngste-søn, manden og jeg en lille udflugt efter arbejde. Solen skinnede og trods kulden, så var det en rigtig fin tur. Vi fik samlet kastanjer og grankogler. Vi fik nydt det gode vejr og snakket.
I nogle år har jeg ellers tænkt, at nu var det sidste gang. Men min yngste overrasker (positivt) igen og var med på idéen. Han pyntede et stort fad til spisebordet med alle vores fund, for det med at lave kastanjedyr, det er trods alt et overstået kapitel. Jeg elsker, når der er tid til spontane udflugter, også selv om de kun varer en times tid.



mandag den 7. oktober 2019

Bog nr. 26 - The Silent Patient

Jeg troede, at jeg kunne nå at blive færdig med dette indlæg i går. Så jeg kunne holde bog-indlæg til søndageDet blev bare alt for sent og jeg skulle også i seng jo. 

Så i dag vil jeg lige komme med en varm anbefaling af denne bog. The Silent Patient er en god bog. Den er mystisk og plottet er godt skruet sammen. Den er meget typisk domestic noir / spændingsroman genre, men alligevel kan man godt blive lidt overrasket undervejs. 

Der var nogle enkelte karakterer, som jeg gerne havde set udfoldet noget mere. Ellers kan jeg ikke finde nogle kritikpunkter til bogen. Handlingen er i sin enkelthed: Alicia skyder sin mand og nægter derefter at tale. Theo er psykolog og sætter sig for at hjælpe hende - og finde sandheden. 
Jeg kan kun anbefale, at man læser den. Bogen er på vej på dansk med titlen den tavse patient.

lørdag den 5. oktober 2019

Vild med kirker

Jeg holder meget af by-ferier (i det hele taget af al slags ferie). Og når jeg besøger forskellige byer, så er jeg næsten altid også inde og se forskellige lokale kirker.

Det er især kirker i syd-Europa, som fascinerer mig meget. Al den overvældende byggestil, overdådighed og voldsomme guld-udsmykning. Samtidig med en ro, som står i skærende kontrast til livet i den pågældende by lige udenfor døren. 

Forleden fandt jeg en masse billeder fra påskeferien i Barcelona. Der var også en masse fra én af mine favorit kirker - La Sagrada Família. Jeg har været heldig at besøge kirken to gange nu. Den holder vist aldrig op med at imponere.



fredag den 4. oktober 2019

Drøn på arbejdet

Idet jeg har haft fri til at skrive eksamensopgave og gå til mundtligt forsvar, så er jeg lidt bagud med mine arbejdsopgaver. 

Dertil kommer et par store projekter, som sørger for, at efteråret (som altid) er fyldt godt op. 

Og i går brugte jeg hele dagen på Digitaliseringsmessen i Odense. 

Jeg skal ikke holde efterårsferie, så jeg håber at få lidt ro på arbejdet - og at få nogle ting fra hånden. 

onsdag den 2. oktober 2019

Når en indsats virkelig gør en forskel

Sidste uges indlæg fra Lokalavisen er online her - og handler om ghettoen. Det frygtede ord, som ingen kommuner helst vil have hængende på nogle af deres boligområder. Men kan man gøre noget ved det?
Ghetto. Selve ordet lyder ikke rart. Og alle de tanker og associationer der følger med ordet ghetto, er heller ikke ultimativt rare.

Definitionen på en ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Det bruges generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark er der officielt udpeget særligt udsatte almene boligområder (»ghettolisten«), der er præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Der er ikke mange ghetto områder på Vestegnen, hvis man kigger på den liste. Kun i Høje-Taastrup Kommune er der boligområder på listen. Det betyder dog ikke, at vi på Vestegnen er fri for de såkaldte »belastede« områder. Der er bestemt flere områder, hvor beboerne dominerende er etniske grupper og de sociale problemer er høje. Det er dog ikke mit indtryk, at de mennesker, som bor i ghettoen, tænker deres område som noget, der ikke er rart.

Spørgsmålet er, om det virkelig kan lade sig gøre at vende tingene i et belastet boligområde? Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men jeg ved, at hvis ikke man prøver at gøre en indsats fra centralt hold - sammen med de involverede beboere - så sker der ikke noget ud over fastholdelse det dårlige.

I boligområdet Askerød i Greve har man faktisk gjort en rigtig stor indsats for at vende tingene. Området har gennemgået en positiv udvikling over de senere år og er på den måde blevet mere attraktivt at bo og færdes i. Dette er blandt andet resultatet af et intensivt arbejde med at blande beboer-sammensætningen og få flere beboere i beskæftigelse. Og den aktive indsats har også betydet, at der nu er venteliste til ledige boliger - hvor det før var svært at få fyldt boligerne. Samtidig er der målt en stigning i de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er desuden skabt tryghed ved at bo i boligområdet, som bl.a. kan måles i et fald i kriminaliteten.


En boligsocial indsats kan hjælpe med at styrke frivillige initiativer og derved knytte beboerne sammen. Det er vildt at se resultater af en så koordineret og centreret indsats. Og det er en indsats, som vi alle kan deltage i mere eller mindre. For vi er vel alle interesseret i, at Vestegnen skal blive et bedre sted at bo og leve.


tirsdag den 1. oktober 2019

Fest og våde dage

Så blev det oktober. Efter en temmelig regnfuld og grå september satser jeg på en mild oktober med solskin og blå himmel. Det er vel ikke for meget forlangt.

Festen i lørdags var fantastisk. Intet mindre. God mad, god stemning og en masse glade mennesker. Det var lige, som jeg havde drømt om. 
Og dagen efter var der oprydning og burger-snask. Og hverdag - med fuld fart over feltet, masser af vasketøj, oprydning og en konference i Odense senere på ugen.


søndag den 29. september 2019

Bog nr. 25 - Urmagerens datter

Øj, jeg kæmpede med at fastholde mig selv i begyndelsen af denne bog. Trods den virkelig smukke forside. Helt ulige andre bøger fra Kate Morton, så fangede denne mig nemlig slet ikke. 

De næsten 500 sider føltes lange og jeg var temmelig langt inde i handlingen, før den blev bare nogenlunde interessant. Der er mange personer og steder (både fysisk og i tid) at holde styr på. Flere af personerne når kun lige at blive interessante, før de er ude af handlingen igen eller ikke følges til dørs i slutningen. 

Jeg var faktisk ret skuffet, da jeg blev færdig. Jeg har ellers læst mange gode anmeldelser af bogen, men jeg er altså ret enig med denne anmeldelse. Jeg holder normalt meget af Morton og havde forventet noget helt andet. 

onsdag den 25. september 2019

Netflix anbefaling

Efter eksamen er overstået er mit forbrug af Netflix steget markant. Jeg er tilbøjelig til at se alt for meget tv for tiden, men jeg tror selv på, at det er en meget naturlig reaktion. Jeg har brug for at slappe af, når jeg kommer hjem. Jeg har brug for ikke at udfordre mit hoved for meget. Så jeg ser Netflix.

I den forbindelse er her en anbefaling - det er de to serier, som jeg ser mest for tiden. Og som jeg egentlig har set de sidste par måneder on/off: 

Grace and Frankie
Serien Grace and Frankie har jeg først opdaget for nylig og selv om det er hovedpersonerne er 70 år (i serien), så giver den alligevel både smil, grin og stof til eftertanke.
Og så er deres fordel klart de korte afsnit (30 min. eller under). Og der er gode grin i dem. 

The Good Wife
Jeg er desuden blevet bidt af serien The Good Wife. Jeg ved seriøst ikke, hvorfor jeg ikke har set den noget før. (Jeg har nok begravet mig for meget i de andre gode serier, såsom Suits og Designated Survivor). Den er virkelig god! Stærke kvinder og masser af drama. 



mandag den 23. september 2019

Jeg skal holde en FEST - for mig!

Jeg har taget ved lære af Julias fine bog - og holder en fest på lørdag!

Ja, jeg har simpelthen valgt at holde en fest for mig selv. Altså, jeg har inviteret en masse mennesker til at komme. Fordi jeg synes, vi har en masse ting at fejre. Men egentlig behøver man jo ikke en grund til at holde en fest.

Det er hverken en fest med tema, udklædning eller 3-retters mad. Det er bare en FEST. Med god mad, venner og familie, hygge, drinks og dans. Jeg glæder mig!


fredag den 20. september 2019

Hvad jeg har alt for meget af...

I mit hjem er der visse ting, som der er (rigtig) meget af. 

Primært har jeg store svagheder for:
  • Tasker - Ikke så meget som før i tiden. Faktisk har jeg barberet det ned til to små, to mellem og to store. Og de er alle af god kvalitet. Men altså, stadig ret mange...
  • Sko - faktisk primært klip-klappere og sandaler. Da jeg virkelig har det bedst i mine fødder om sommeren, så går jeg oftest med åbne sko i en lang periode. Lige nu er jeg trukket i gummisko. Før havde jeg ret mange (halv-slidte) Nike Free. Dog har jeg ryddet ud og smidt ud. Så nu er jeg nede på knap så mange gummisko. 
  • Krus/kopper og glas - Jeg elsker pæne ting i form af porcelæn. Og glas. Det hjælper ikke, at min svigerinde gave mig en Royal Copenhagen kop i julegave (suk).
  • Bøger - Faktisk er der forbavsende lidt bøger i min stue. De gemmer sig dog i andre rum og skabe. Jeg har ryddet rigtig meget op og givet væk. Samtidig er jeg stort set holdt op med at købe bøger. Alligevel så har jeg en del.
  • Make-up og cremer - Velkendt for alle der læser fast med på bloggen.
  • Chips - Kender I de der 'slik-skabe' i køkkener? I mit køkken er det primært et chips-skab. En virkelig stor last af den usunde slags.
  • Silkebånd - Ligesom ens mormor, der gemte knapper. Så gemmer jeg pænt bånd. Som jeg genbruger. Jep, kald mig bare mormor.
  • Kuglepenne - Ja, jeg er sådan en, der sætter pris på en virkelig god kuglepen. Og som falder i staver i boghandlerens afdeling for penne. 
  • Plaider - Pænt, varme og bløde. What's not to like?!!

Min fine julegave

onsdag den 18. september 2019

Større udvalg af vegetarmad?

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - online her. Det handler om udbud af vegetar-mad på Vestegnen...

Jeg er ikke vegetar eller veganer. Jeg er en helt almindelig kød-spiser. Jeg er nok meget gennemsnitlig. Jeg har ikke brug for at få kød hver dag. Jeg vælger gerne bøffen fra til fordel for fisk eller kylling. Og jeg holder gerne kødfrie dage.

Jeg tror aldrig, at jeg kan blive sådan fuldblods-vegetar. Jeg er simpelthen for kræsen med bønner, quinoa, perlebyg, kikærter og tofu. Måske er det, fordi jeg ikke er vokset op med de alternativer. Da jeg var barn kom grøntsager ud af en frostpose eller bestod af agurk, tomat og kinakål. Nu svømmer markedet over med både gryn, linser og grøntsager. Der er rigeligt at vælge imellem.

Men jeg har alligevel svært ved at vænne mig til alle de nye grønne alternativer. Jeg er ikke så grøntsags-forskrækket, men der er alligevel også en del grønt, som jeg ikke spiser. Sådan noget som fennikel, glaskål og artiskok. Slet og ret fordi jeg ikke bryder mig om det.
Jeg er heldig at have adgang til en kantine, som er virkelig god til at lave forskellige vegetar tilbud og skønne salater. Jeg spiser dem også - det er herigennem, jeg har fundet ud af, hvad jeg godt kan lide - og hvad jeg virkelig ikke er fan af.

Jeg kan godt finde på at vælge vegetar alternativ, når jeg skal spise ude. Vegetar pizza kan ofte være virkelig lækkert. Desuden er de fleste salater super smagfulde - også uden fisk eller kød i. En god pastaret kan sagtens være uden kød. Og det indiske køkken, som jeg jo er stor fan af, byder på flere dejlige vegetariske alternativer.

Jeg har for nyligt læst, at der på Vestegnen ikke var mange vegetariske eller veganske alternativer, når man skulle ud og spise. Både udvalget på menukortet hos eksisterende restauranter, men også nye 100% vegetariske restauranter er åbenbart ret lille på Vestegnen. Der er selvfølgelig et stort udbud af alle slags køkkener i København, men jeg tror nu også, at det store udbud vil sprede sig til Vestegnen. Det er helt sikker svært for »rene« vegetar-restauranter at finde fodfæste, men jeg tror, at tiden efterhånden er moden til det.

Der skal jo være noget for alle - og derfor håber jeg også, at eksisterende restauranter og caféer på Vestegnen vil inkludere flere vegetariske og veganske retter i deres menukort. For det kunne jo også være en inspiration for os kødspisere til en gang imellem at droppe kødet og vælge et grønt alternativ.