torsdag den 21. marts 2019

Miljøsparende æg

Det er ikke påskeæg, det handler om. Det er vaske-æg. Jeg har læst flere steder om det, bla. herOg lige pludselig en dag i Netto, så stod der et på en spot-hylde. Til ikke ret mange penge. Så kom det med mig hjem. 
Nu har jeg prøvet det flere gange og tøjet bliver rent. Jeg havde endda en blodplet på en trøje, som ikke blev forbehandlet - og den var væk efter vask med ægget. 

Den eneste ulempe er, at vores vaskemaskiner er nogle store industrimaskiner, som tager op til 9 kg. tøj. Ægget tager kun op til 5 kg. tøj. Så jeg bruger det primært til mine 'klat'-vaske og mit 'sensitive' tøj. Jeg har altså kun brugt det til 40 og 30 gr. vask. 
Jeg kan godt lide idéen om, at jeg både sparer penge og sparer miljøet. Jeg vasker jo hverken mere eller mindre pga. ægget. Jeg bruger bare mindre flydende sæbe, fordi jeg har ægget. For mig er det et hit!




tirsdag den 19. marts 2019

Bog nr. 6 - The woman in the window

Jeg kører lidt rundt i en genre for tiden. Fordi det er let.Og det kan fastholde min læsning bedre end andre genrer.
Nå, men denne bog er en ret god én af slagsen. Den handler om Anna, som ikke tør gå udenfor. Hun drikker for meget og tager mange piller og misligholder i det hele taget sig selv. Og så spionerer hun naboerne. En dag ser hun noget, som hun ikke skulle have set. Ingen tror på hende - og måske er det bare noget, hun har opfundet?

Handlingen ligner meget 'Girl on a Train', så hvis du var fan af den bog, så læs også denne. Jeg gættede en del af plottet hurtigt, men den fik lige et sidste hak i overraskelser i den sidste trediedel.  

Bogen findes også på dansk. Og jeg har lige set, at den bliver til en film


mandag den 18. marts 2019

Find det rigtige

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Det handler om, at lande på den rigtige hylde - at finde den rigtige uddannelses-institution. 
Det er i slutningen af vinteren, at de unge mennesker skal vælge deres videre uddannelse. Altså, så skal de unge allerede i januar eller februar måned være låst fast på, hvilken uddannelse de vil søge ind på efter folkeskolen slutter.

I den forbindelse læste jeg for nogle uger siden et rigtig fint interview med tre unge, som alle havde søgt ind på de såkaldte »prestige« gymnasier i København. De havde også fået deres valg opfyldt. Enten ved et direkte optag eller ved at stå på venteliste og så skifte i deres første halvår af uddannelsen. Egentlig burde alt være godt, men det viste sig ret hurtigt, at de faktisk ikke følte, at de passede ind på skolerne i København.

Deres oplevelse var, at der ikke var så stort fællesskab og sammenhold blandt eleverne på »prestige« gymnasier. Nogle af de unge flyttede jo fra deres eksisterende pladser på Vestegnens gymnasier - og det kunne i princippet havde været fra hvilken som helst anden uddannelsesinstitution på Vestegnen. Selv på den korte tid de unge gik på gymnasierne på Vestegnen, havde de oplevet et godt sammenhold og fællesskab blandt de studerende.

De unge oplevede også problemer med fordomme omkring dem selv på »prestige« gymnasierne. Af den simple grunde, at de kom fra Vestegnen. Det synes jeg var det mest skræmmende. At blive dømt på baggrund af, hvor man er opvokset eller bor, uden at man ser det hele billede. De unge oplevede det samme, som jeg til tider oplever som voksen. At blive sat i en bås, fordi man er fra Vestegnen. De mange fordomme flyder frit og de kommer op til overfladen flere gange.

De unge fra artiklen skiftede tilbage til Vestegnens uddannelsesinstitutioner og fandt deres plads i systemet. Noget af det, de har været mest glade for, er den åbenhed og tolerance, der er på Vestegnen. For det er vel noget af det fineste, som netop karakteriserer uddannelsesinstitutionerne på Vestegnen: at her er plads til alle. Og at fællesskabet prioriteres. Sammenhold er ikke noget, der kommer af sig selv, men absolut noget, der arbejdes på.
Måske er det noget af det ovenstående, som man kan kalde for Vestegnens DNA. Derfor bliver jeg altid glad, når jeg læser sådan nogle artikler, som den med de unge. For det bekræfter mig netop i min tro på, at vi alligevel kan noget herude på Vestegnen. Noget som er virkelig unikt og som kan være svært at finde andre steder.


søndag den 17. marts 2019

9 års fødselsdag

Halløj, bloggen fylder 9 år i dag. Det er langt flere år, end jeg havde forestillet mig. 

Også når jeg tænker på, hvordan udviklingen for blogland har været gennem de sidste 9 år. 

Jeg er stadig glad for min blog. Selv om den faktisk fylder mindre i mit liv end tidligere.

Så jeg holder nok også et år mere...




fredag den 15. marts 2019

Sådan nogle dage...

Der er jo dage, hvor det regner (næsten) hele tiden. 

Hvor jeg træder ud af sengen, bare for at tænke på, hvornår jeg kan sove igen. 

De dage, hvor min tå gør ondt, fordi jeg har fået klippet en negl forkert. 

Og hvor jeg spilder ned af min kjole. 

Heldigvis er det jo ikke dage, som varer ved. 

Men alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg er træt for tiden. 

Jeg håber, det bliver bedre, når det bliver lysere - og måske stopper med at regne. 

Og jeg længes efter at pakke mit uldtøj væk og hoppe i gummisko. 

onsdag den 13. marts 2019

Jeg elsker kunst

Selvfølgelig er der noget kunst, jeg elsker mere end andet. Men jeg elsker, at kunst kan begejstre, provokere, forarge eller igangsætte tanker og samtaler mellem mennesker. 

I sidste uge var jeg på Arken i Ishøj (jeg har årskort) for at se den seneste udstilling. Den var meget fascinerende. Og underlig. Og tankevækkende. Jeg tror, jeg skal se den igen...







mandag den 11. marts 2019

Søndag med kanelbrød og lektier

I går var jo søndag. En afslappende, men også produktiv søndag. Jeg lavede English breakfast. Jeg lavede lektier. Jeg vandt tre gange over ungerne i Uno. Så lavede jeg kanelbrød med yngstesøn. Og jeg lavede 'meal-prep' med min ældste. Jeg fik sendt mine forældre godt afsted på ferie. Jeg spiste McDonald's til aftensmad. Jeg gik tidligt i seng.

I morges stod jeg op og tømte opvaskemaskinen til den fineste solopgang. Og jeg tænkte, at jeg egentlig hellere ville have frostvejr end konstant regnvejr. Selv om det tog næsten 15 minutter at befri bilen for tommetyk frost.




fredag den 8. marts 2019

Weekend - endelig

Åh altså. Det har været en lang uge, synes jeg. Fyldt med regnvejr.

Men nu er det weekend. Og jeg har en fin (afslappende) én af slagsen i vente. God fredag!
Billede fra onsdag aften på Arken

tirsdag den 5. marts 2019

Februar fraklip

Der er ikke meget, som slår ferie. Og derfor er der ikke mange fraklip fra februar (og underligt nok, så handler de om mad). Den måned er altså bare for hurtig gået nogle gange.
Til gengæld har der været super dejlige stunder i februar. Bla. da vi tog børnene med på café og spiste frokost. For bagefter at shoppe grøntsager, krydderier og specialiteter.

Pink pomelo er en ting. Den er ikke så sød som den gule og det kunne jeg godt lide. Resten af familien - not so much.

Jeg var (helt) alene hjemme en fredag aften plus lørdag. Så jeg hentede en lækker take-away hos vores lokale wok-sted (og nød stilheden).

Lige i dag er det svært at forestille sig, at det billede kun er én uge siden. Men den er god nok. Sidste uge var jo flot og jeg var på skole og alt var godt. Klip til i dag, hvor det monster-regner. Ja, sådan er foråret jo også...

Heldigvis velsignede februar mig med rigtig mange flotte solnedgange. Her fra sidste mandag - og så er marts velkommen til at give lidt af dem også. 

Marts betyder heldigvis forår. Selv om det kun er små tegn, som kigger forbi. Men jeg elsker at finde disse små bebudere allerede i februar. 




mandag den 4. marts 2019

Fastelavn er mit navn...

I går var det fastelavn og sidste uges indlæg fra Lokalavisen handlede netop om det. Og om det fastelavn også betyder. Læs det online eller her:
I år falder fastelavn lige om lidt. Det er egentlig lidt sent på året i forhold til andre år, men det er fordi fastelavn ikke er en datofast dag. Det er sådan, at fastelavn udregnes efter den kristne kalender. Fastelavns søndag falder derfor syv uger før påskedag. Fastelavn var tidligere også indledningen til 40 dages faste, som begynder onsdag efter fastelavnssøndag - og som så slutter til påske. Fastelavns søndag var traditionelt én af de sidste dag, hvor man måtte spise kød.

Tidligere var fastelavn de tre dage, før fasten begyndte. Man indledte festen søndag og åd og drak de to første dage. Derefter kom hvide tirsdag, hvor man kun spiste og drak hvide ting (som boller og mælk). Askeonsdag begyndte fasten og fasten blev betragtet som en bods-, anger- og forberedelsestid, hvor man afstod fra forskellige former for nydelse - traditionelt visse former for mad.

Meget har ændret sig til den fastelavn, vi kender i dag. Det er ikke engang en fastelavn, som da jeg var barn. I dag er der ikke mange børn, der er klædt ud og går ud og rasler. I hvert fald ikke i mit kvarter. Jeg tror dog, det med at rasle er lidt på vej tilbage - og det samme med traditionen om, at børnene klæder sig ud. I min familie har vi en tradition til fastelavn med både udklædning, slå katten af tønden og hjemmelavede fastelavnsboller. Det er en fin anledning til at samle familien og lave noget på tværs af generationer.

Fastelavnsarrangementerne har bestemt overlevet på Vestegnen, både som en del af det kristne liv og som en del af familietraditionerne. Mange af kirkerne holder fastelavn med børnegudstjeneste og tøndeslagning og boller bagefter. Ud over det så holder flere boligforeninger og grundejerforeninger traditionen i hævd og arrangerer forskellige fastelavnsarrangementer for familier. Sidste år blev fastelavnsarrangementet i min boligforening aflyst. Og det synes jeg er ret ærgerligt. Det handler nemlig ikke kun om at møde op, men også om at møde andre i boligforeningen. Det åbner for at mødes med andre i en social sammenhæng. Det er ikke kun børnefamilier som har mulighed for at deltage, men alle aldre kan være med. Der er ofte både tønder til børn og voksne, så alle kan få glæde af at slå katten af tønden.

Vinteren kan jo være lang og mørk - og derfor er fastelavn en god mulighed for at komme ud og mødes med andre. Hvad enten det er i familiens skød, i kirken eller til arrangement i den lokale boligforening.

søndag den 3. marts 2019

Helle-malerier

Én af dagene på skiferien blev brugt på at traske på snesko ude på den lokale sø. 

Det er nemlig sådan, at langt ude på søen på et lille klippefremspring har man i sommer fundet et mellem 4.000-6.000 år gammelt helle-maleri. Det er første gang, at man har fundet helle-malerier inde i landet. Resten er fundet langs kysten.
Ude på søen


Se godt efter og find en elg oppe til venstre


Og en fin tændstik-mand

På grund af nattens frost så var der lidt rim på stenens overflade, som gjorde det en smule svært at se malerierne. Alligevel var det muligt at komme tæt på og få kigget på dem. Fantastisk at de bare har siddet der i så mange tusind år. 




fredag den 1. marts 2019

Bog nr. 5 - I dine øjne

Jeg læste denne bog på skiferien og den er virkelig fantastisk god. 
Den er hjerteskærende og fyldt med skyld og skam. Men også af kærlighed og de små glæder i livet. Den fortjener fuldt ud al ros, der er givet.

Sproget er meget flot og selve handlingen så fin en beskrivelse af mennesker på godt og ondt igennem tiderne.



torsdag den 28. februar 2019

Ferieglimt om mad

Altså, det er måske mere fraklip fra den sidste uge. Men om mad. For er der noget mine unger og jeg går op i, så er det god mad. 

Maden på hotellet hvor vi bor i Norge, er ikke helt fantastisk. Det er godt - især i betragtning af, hvordan det kunne være i Norge. Det er bare meget kartofler, sovs og kød. Selv om jeg vil give dem, at både morgen og frokost buffet er virkelig lækker.

På selve hotellet tog jeg ikke billeder af maden. (Faktisk tog jeg forbavsende lidt billeder på denne ferie). På færgeturen hjem besluttede yngstesøn dog, at vi skulle drille hans storebror lidt med det mad, som han gik glip af (han var på skiferie i Frankrig med kammeraterne).

Så i omvendt rækkefølge er her lidt glimt:
English breakfast lørdag morgen på færgen. 
Både ungerne og jeg er vilde med bønner, æg, tomat og pølser.
Fredag aften fik vi steak på den ene restaurant. 
En stor lækkert bøf fik yngste, mens jeg fik spareribs.
Til forret fik de andre tatar, men i år valgte jeg en rejecocktail. 
Trods vi havde fået masser af fisk og skaldyr på ferien.

Alle måltider var lækre og på sådan en ferie kan man altså godt opbygge noget af en appetit.

onsdag den 27. februar 2019

Hjemme igen til hverdag

Lørdag kom jeg hjem fra endnu en dejlig skiferie

Og nu har jeg været på arbejde et par dage. Plus bilen har været til service. Der er vasket 10 maskiner tøj. Og jeg har fået ryddet næsten helt op og lagt ting væk i kælderen til næste års skiferie. 

Hverdagen er på sporet igen og det er heller ikke så tosset.
Solnedgang lørdag fra min stue

Hjemkomst fejret med sushi

En gåtur i det dejlige solskin


tirsdag den 26. februar 2019

Vinterferie, vol. 2

Jeg nåede aldrig at få skrevet flere indlæg på skiferien end dette. Og det var fint nok, for vi hyggede os, fik stået på ski, spist god mad og slappet af. 

Så I må nøjes med lidt billeder af det smukke Norge...



mandag den 25. februar 2019

Bog nr. 4 - it’s always the husband

Denne bog er en fin lille sag. Fyldt med overraskelser helt til slutningen. Jeg kunne godt lide den. Begyndelsen var lidt lang og der er mange detaljer, men historien udvikler sig rigtig fint. Der er lidt løse ender her og der og den er meget amerikansk. Ser man bort fra det, så er det et fint eksemplar i genren 'domestic noir'. En rigtig feriebog, som er lidt svær at slippe om aftenen inden man skal sove. Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk, men den er ikke svær at læse på engelsk.



søndag den 24. februar 2019

Hvordan jeg finder på...

I uge 7 var dette indlæg i Lokalavisen - og det kommer så her også - lettere forsinket pga. en dejlig skiferie.
Det sker, at jeg ude i den virkelige verden bliver spurgt om mine indlæg her i avisen. Det spørgsmål jeg oftest bliver mødt med er: »Er det ikke svært at finde på noget at skrive om hver gang?«.

Svaret på det er altid »både ja og nej«. For nogle indlæg kommer helt af sig selv. Det er der, hvor jeg skal skrive virkelig hurtigt for at få alle de ord, jeg har i hovedet ned på computeren. Og så er der de indlæg, som godt nok begynder med en fin idé, men hvor ordene ikke rigtig hænger sammen. I de tilfælde er der kun at lukke ned og se på det efter nogle timer eller dage.

På grund af deadlines kan jeg jo ikke vente i al evighed med at færdiggøre mine indlæg. Og det lykkes da stort set også 9 ud af 10 gange at blive færdig i ordentlig tid. Lige pludselig så har jeg nået de 400 ord, som jeg skal - og nogle gange mange flere. Det betyder, at jeg nogle gange må dele indlæggene op i flere eller jeg må slette.

Jeg betegner de indlæg, jeg skriver her til Vestegnen som et job. For det kræver, at jeg holder mig opdateret med, hvad der sker lige nu. Plus hvad der skal ske i fremtiden for Vestegnen. Det er ikke et uoverkommeligt job, for jeg læser generelt altid lokalaviserne og følger med i nyhederne på diverse kommuners hjemmesider.

Og så er indlæggene alligevel ikke som et job. For jeg har ingen restriktioner på emner. Jeg bestemmer nemlig helt selv, hvad jeg vil skrive om. Og jeg kan jo sådan set skrive, lige når det passer mig. Ofte tager jeg hul på mit indlæg over 14 dage før afleverings-datoen. For så har jeg mulighed for at lægge pauser ind.

Efterhånden har jeg mødt flere, som har rost mig for mine indlæg. Jeg indrømmer gerne, at jeg har lidt svært ved at tage imod den ros. Det er heller ikke altid, at mine indlæg handler sådan direkte om noget på Vestegnen. Jeg prøver dog at tviste emnerne, så de berører lokalområdet og kan interessere en bred vifte af læsere.


Det er aldrig et surt job at skrive indlæg til lokalavisen Vestegnen. Den dag, hvor jeg oplever det, er det vist på tide at sige farvel. Indtil videre går det dog super fint. Så man kan nok regne med at møde mig i avisen også i fremtiden.


mandag den 18. februar 2019

Vinterferie, vol. 1

Det er, som det plejer med det ferie. Helt skønt og aldeles afslappende. Og en del uden wifi og net. Og med lange ture på ski. Krydret med svømmehal og Uno. 

lørdag den 16. februar 2019

Det jeg ikke forstår, er det helt rigtige for min søn

Min ældste søn og jeg ligner hinanden en del. Både af udseende og sind.

Men hvor jeg er meget interesseret i samfundsfag og sprog, så har han som sine gymnasiefag valgt alle de fag, som jeg har svært ved/interesserer mig knap så meget. Det er fag som matematik, fysik, biologi osv. 
Forleden sagde han endda, at han gerne sprang første modul over dagen efter. For der skulle han have engelsk. Sagt i en tone tillagt “dødsyg”. 

Modsat min søn så elskede jeg engelsk. Både på handelsskolen og da jeg læste det på universitetet. Det var det fag i både folkeskolen og handelsskolen, som jeg glædede mig til at møde frem til. Det og så dansk - og senere samfundsfag. 

Heldigvis er vi alle forskellige og min søn har lært, at han skal vælge de fag, som interesserer ham. Uden så meget skelen til, hvad han kan blive bagefter. For det ved jeg af bitter erfaring, at der kommer det bedste resultat ud af.


fredag den 15. februar 2019

Hasta la vista, baby

Så tager jeg på ferie, sgu! Selv om jeg havde feber hele eftermiddag og aften i går. I dag går det bedre dog. Jeg er mere frisk og ingen hovedpine (endnu).

Jeg håber, at det hele bliver blæst væk af den norske klare luft. Og skiløbet får den snert af stress til at falde helt til ro.

Det skal nok gå!


torsdag den 14. februar 2019

I morgen skal jeg på ferie

Og jeg håber, at jeg er blevet frisk der. For jeg har brugt de sidst to-tre dage på at være småsløj. Sådan godt utilpas uden at det har været noget influenza eller halsbetændelse eller andet. 

Jeg har fri i morgen til at pakke. Og der kan heldigvis også klemmes en lur ind, hvis det bliver nødvendigt. Det tror jeg desværre, det bliver. For kroppen er ikke helt frisk.


tirsdag den 12. februar 2019

Ka' De li' østers?

Nogle gange dukker der underlige sætninger op i mit hoved. Som nu overskriften på dette indlæg. Det er titlen på en tv-serie fra 1967

Jeg tror aldrig, jeg har set den. Måske har jeg hørt min mormor og morfar tale om den? 

Titlen fandt vej ind i mig via en meget snørklet gang. Det begyndte med det kinesiske nytår og endte med et foto på min kamerarulle, hvor jeg spiser østers. Som jeg er begyndt at kunne lide mere end før. Måske jeg bare aldrig før i tiden har fået gode nok østers? 

Igår. Det var meningen, at dette indlæg skulle udgives i går. Jeg glemte at sætte det i gang. Ligesom jeg glemmer en del andre ting, hvis jeg ikke skriver det op. 

Til gengæld husker jeg en masse andet. I de timer, hvor jeg er gået i seng, men ikke kan sove... Trænger så meget til ferie!
Udsigt fra bunden af trappen i Axelborg.
Eller som indersiden af mit hoved sikkert ser ud til tider.


lørdag den 9. februar 2019

Gå i stå...

Jeg har to... nej tre opgaver, som jeg helst skal have lukket, inden jeg på fredag drager afsted til Norge. 

Problemet er lidt, at jeg virkelig ikke gider lave de opgaver. Jeg overspringhandler, lige indtil jeg virkelig har ryggen mod muren og deadline er overskredet.

Jeg prøver. Meget. At få det på plads. Især fordi det fylder i tankerne. Det er jo lidt dumt, ikke bare at få taget nælden ved roden og blive færdig. 

Selv opvask kan blive en overspringshandling. Det er lidt ligesom at være gået i stå...


torsdag den 7. februar 2019

(Forsinkede) Fraklip fra januar

Januar har været lang, men jeg har egentlig ikke taget ret mange fotos. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske det hænger sammen med at nedbringe mobilforbruget, at jeg ikke tager mobilen frem så ofte. 

Anyways, her er de bedste fraklip fra januar måned: 
Den sidste weekend i januar tog hele familien ud og smovsede sushi. 

Det var tåge og dårligt vejr meget af januar.

Jeg prøvede at spise sundt. 
Bla. med en hjemmelavet reje-salat til frokost i weekenden.

Jeg fik denne lille søde tiger til at passe på, at min ledning ikke knækker.

Jeg har gået en del flere ture end normalt for januar.

Jeg fik klemt et café-besøg ind, hvor jeg fik en lækker salat.

Og januar var præget af mange aftaler, bla. at være gæst og have gæster. 


tirsdag den 5. februar 2019

Tirsdag

I dag kommer min debut med blogindlæg fra min nye mobil app. Så hvis dette indlæg ser underligt ud, så er det derfor. 
Det er også i dag, at jeg havde første skoledag i det nye semester. Det næste halve år skal jeg have skrevet mit afgangsprojekt. Jeg skal derfor ikke til undervisning på regelmæssig basis, som jeg ellers har gjort. Det bliver helt sikkert hårdt og stressende, men også lærerigt. 


mandag den 4. februar 2019

Bog nr. 3 - Vi kunne alt

Faktisk vil jeg indlede med at linke til et indlæg hos FiftyFabulous. Hun beskriver så fint, hvad denne bog er - og dens handlingen.

Jeg var lang tid om at komme ind i denne bog. Den fangede ikke rigtig. Den nåede aldrig at komme helt ind under huden på mig, selv om den sidste del af bogen var god.

Hvis jeg skal sammenligne med forfatterens anden bog, som jeg har læst, så er denne faktisk lidt skuffende. 



søndag den 3. februar 2019

Prøv med venlighed

Denne uges indlæg i Lokalavisen er klar her - eller du kan læse det nedenfor i indlægget. Faktisk er det stærkt inspireret af et link (til et dameblad), jeg så på en beauty-blog. Så kom ikke og sig, at Blogland ikke er alsidigt. 
Jeg har i begyndelse af januar læst en artikel, som har inspireret mig. Det var endda en artikel i et dameblad. Noget som jeg ikke særlig tit bliver fanget af. Men teksten og budskabet krøb alligevel under huden på mig. Både sådan generelt i min dagligdag, men også til dette indlæg.

Artiklen handlede om en ny »tendens«, som vinder frem: venlighed. Jeg skriver »tendens«, fordi det er et underligt fænomen, at noget som venlighed skal være en moderne ting. Nå, men venlighed er åbenbart »det nye sort« lige nu. Hypermoderne. Noget som vi alle burde gøre - både for os selv og for andre.

For der er det med venlighed, at der også skabes fysisk (gode) reaktioner inde i kroppen, når vi er venlige mod andre. Venlighed sænker blodtrykket og gør os gladere. Man får energi og livsglæde. Kort sagt, så får man det bedre af at være venlig. Og venlighed er jo i familie med næstekærlighed. Med venlighed hjælper vi alle til, at de negative ringe ikke spreder sig.

»Kill them with kindness« lyder et fint ordsprog på engelsk. Oversættelsen »Elsk dem til døde« lyder måske lidt voldsom, men det er alligevel værd at huske. Vi møder alle, på et eller andet tidspunkt, folk som vi ikke er så glade for. Og her er det ekstra vigtigt at huske venligheden. Det er ikke mange konflikter, der begynder med høflig og venlig kommunikation.

Faktisk så kender jeg godt følelsen at være overfor et menneske, som virkelig får nakkehårene til at stritte. Mennesker, hvor kemien bare er helt skæv lige fra begyndelsen. De situationer tror jeg ikke, nogen vil kunne frasige sig. Men det er så her at venlighed kommer ind i billedet. For at takle andre (besværlige) mennesker i dit liv med venlighed vil helt sikkert gøre noget godt. Og der ville helt sikkert også være mange positive oplevelser, hvis vi alle var lidt mere venlige mod hinanden.

Altså at favne dem, som man ikke nødvendigvis holder særlig meget af og vise venlighed og høflighed, er én ting. Men det kan jo også bruges overfor dem, man ikke kender. Og det vil jeg varmt anbefale. »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt« som et andet ordsprog siger.

Så: Vær moderne, vær venlig. Kan man ikke andet, så kan man i det mindste være høflig og venlig. Der er nok ikke andet for end at prøve det ude i den virkelige verden. Er du med?!!


fredag den 1. februar 2019

En begivenhedsrig uge

Denne uge har været rig på oplevelser og gode stunder. 

Altså ud over at jeg fik krydset et par ting af 'to-do listen', som jo altid er dejligt. 

Vi havde en rigtig hyggelig aften med hverdags-gæsterne. Jeg lavede en ny gryderet, som var virkelig god. 

Desuden var det ugen, hvor jeg fik min (længe ventede) karakter for sidste prøve. Det blev til et 10-tal og jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg er ikke kommet sovende til det. Forude venter så afgangs-projektet, som bliver et langt og sejt træk. 

Det var også i denne uge, at min ældste søn fik sit kørekort. Han kan derfor glæde sig til de næste 5 måneder, hvor han kan køre med 'os voksne' ved sin side. Han var selvfølgelig meget lettet over at bestå prøven, men han var virkelig også klar til det.

Jeg har også formået at holde liv i en julestjerne i to måneder. Det er ret store sager hjemme hos mig.
Sidst men ikke mindst, så fik jeg købt en app til bloggen og jeg glæder mig til at prøve den af. 

I næste uge får vi nye PC’ere på job og jeg skal til møder og workshops. Der er fart over feltet, samtidig med at nedtællingen til skiferien er begyndt. Inden da er det endelig blevet weekend og jeg nyder en stille aften på sofaen. God fredag aften derude...


onsdag den 30. januar 2019

Lidt om de sidste dage

Først: tusind tak for alle jeres input til mit indlæg om app til at blogge. Jeg har før haft WordPress og er tilfreds med Blogger, så det bliver ikke aktuelt at skifte. Jeg kryber højst sandsynligt til korset og betaler for en rigtig god app, så jeg kan styre det meste fra mobilen.

Jeg har haft nogle travle dage, men håber at få styr på alle løse ender i weekenden. For dagen i dag begyndte med, at at vi sov for længe. Vores radiostyrede vækkeur strejkede simpelthen og jeg blev vækket af den yngste søn kl. 7. Heldigvis uden større panik da han først skulle møde kl. 9 og jeg har flex-tid.

Jeg har været lagt ned af migræne hovedpine de sidste to dage.Det er temmelig øv. Især fordi det skubber hele planlægningen af opgaver. I dag går det væsentlig bedre. Det er godt, for jeg får kusinen + hendes kæreste til middag









tirsdag den 29. januar 2019

Jeg mangler en app!

I forlængelse af dette indlæg om mobilforbrug, så er jeg stødt på et lille problem. 

Eller - jeg har nogle irritationer vedrørende apps, som kan hjælpe med at lave blogindlæg. 

Jeg har længe kørt med et gratis program, som virkede ok. Det var helt basic og godt til mit behov. Jeg vil gerne skrive lidt på mobilen og sætte billeder ind i kladder. Jeg har også brug for en sjælden gang at udgive fra mobilen. 

De sidste par dage er min app gået helt kold. Jeg besluttede at slette den og hente den igen. Med det resultat at den ikke længere var gratis tilgængelig. 

Jeg har egentlig ikke noget imod at betale for en app, men så skal jeg også være sikker på, at den virker optimalt. Jeg bruger Blogger som platform og visse apps kan kun med den. 

Og hvem er bedre til at spørge om erfaringer på blog-apps end andre bloggere? Så har du kendskab til en god app til Blogger, så del gerne. Eller måske bruger du en app, som virker til alle slags blog-platforme? Jeg har Iphone, så app'en skal være kompatibel til Apple. Kom gerne med dit bedste bud!



søndag den 27. januar 2019

Bog nr. 2 - Kim Larsen, Mine unge år

Det er første gang i hele mit liv, at jeg læser en biografi. Jeg har altid gået uden om dem. Ikke fordi personen nødvendigvis ikke er spændende. Genren har bare aldrig tiltalt mig.

Alligevel bestemte jeg mig for at læse Kim Larsens biograf. Og der skal ikke være nogen tvivl: Det er en rigtig flot bog. Man kan tydeligt mærke, at forfatteren har flere biografier bag sig. Han er dygtig og formår flere gange at få Kims "stemme" frem i bogen.

Jeg synes dog, at bogen har mange detaljer. Nok fordi at forfatteren ikke nåede at få hele Kims liv ned på bånd. Han døde jo før fortællingen blev færdig. Det ville have været spændende at læse hele historien. Nu må vi nøjes med en bog-slutning i start 70'erne. Inden det hele rigtig tager fat med karriere, mødet med hans kone nr. 2 mv. Det smitter lidt af på bogen, at der er så mange ting med. Det ville nok have været skåret ned, hvis der skulle være plads til hele Kims liv i én bog. 
Jeg synes også, at jeg gik lidt død i den. Mest fordi (igen) genren. Det er altså lidt meget at læse 350 sider om den samme person. Spændende til tider, men ikke 100% lige mig. Med hvis man er vild med biografier, så er den helt sikkert en rigtig god én af slagsen.