fredag den 30. juli 2010

Eller hvad med...

chanel_166



Smukt :-)

Glæder mig allerede...

Indrømmet - jeg elsker make-up og andre skønhedsprodukter (og tøj, sko og tasker, men det er en anden sag). Så var lige ved at gå ud af mit gode skind, da jeg så annoncen i et blad i går og måtte trevle nettet igennem for at finde det (tak til google) - kan næsten ikke vente - er det ikke bare fint?!!

fall_color_2010

fall_color_2010_entire_collection_l

Agurketid?

Altså, der sker ikke så meget i mit liv for tiden. Kæmper med de ekstra kilo og den sunde kost, arbejder en del, er stadig ferie-træt og savner ungerne, som er på ferie med deres far (og som man ikke hører noget fra, trods at man selv gjorde et stort nummer ud af, at de huskede at ringe og skrive til ham, da vi var på ferie - er det takken spørger jeg bare?!!).

Får dårlig samvittighed hver gang jeg nærmer mig min lejlighed, som virkelig trænger til oprydning og efterfølgende rengøring.

Jeg kan bare ikke tage mig sammen til en skid ;-) er vist blevet lidt af et brokkehoved. Måske jeg bare skulle tage mig selv i nakkehårene og få lavet lidt hjemme i weekenden... men lørdag lover de godt vejr og vil jo gerne vedligeholde min brune kulør... for h*

Nå, men før det hele går op i overspringshandlinger og brok, så god weekend til alle jer derude - jeg ved, at jeg i hvert fald trænger til den :-)

onsdag den 28. juli 2010

Træt...

Det er hårdt at starte igen efter ferien... Mere end jeg havde regnet med. Jeg er træt hele tiden! Kan ikke komme op om morgenen og går ud som et lys kl. 22, men er stadig træt, når vækkeuret ringer :-(

Det gør det ikke bedre, at jeg er stoppet med at spise slik, chips og is (altså sukker). Kroppen gør oprør og kræver sit 'fix'. Jeg modsvarer ved at spise grøntsager og frugt, til det står ud af ørerne. Har indtil nu (og kl. er kun 10) kværnet to kopper te, en kop kaffe, 10 ærter, 2 skoleagurker og to stykker knækbrød med skiveost. Har stadig trang til at putte i munden - som i hele tiden! Hvad sker der lige??? Suk...

tirsdag den 27. juli 2010

Værd at klikke hen på:

http://bookblok.dk/

Kan anbefales til alle bog-orme :-)

Den korte udgave...

Jeg er ikke sikker på, at jeg (nogensinde) orker den lange udgave af ferien, så I må nøjes med hovedtrækkene...

Altså, det var godt vejr, varmt, til tider alt for varmt. Jeg har det ikke så godt i 30 gr. varme :-(

Heldigvis var begge sommerhus i nærheden af strand og trods det, at jeg ikke er strand menneske (det bilder jeg mig i hvert fald ind) så blev der brugt en del timer med sand mellem tæerne og (lidt kolde) bade.

Der blev spist mange is og grillet - leget og skældt ud - kørt i bil og gået. Vi har fanget krabber ved Rørvig, været på naturlegeplads i Hornbæk, set Holger Danske og Kronborg, spillet mini-golf. Jeg har sippet asti og blevet lækker brun (som i lyse-brun, det bedste jeg kan præstere) og så har jeg fået slappet af i store mængder. Har godt nok været tidligt oppe stort set hver dag, men har til gengæld brugt en masse timer i dejligt selskab med mand, børn og familie... Ja, jeg ved godt det ikke er den mest spændende beretning, men på den anden side, så vil et fyldigt referat nok lulle de fleste i søvn. Ingen grund til det :-)

Jeg supplerer med nogle billeder i stedet:

sommer-2010-306

sommer-2010-317

sommer-2010-2841

sommer-2010-279

sommer-2010-1901

sommer-2010-1471

sommer-2010-135

sommer-2010-161

sommer-2010-128

sommer-2010-034

sommer-2010-0531

mandag den 26. juli 2010

I'm back...

Jeg er nu officielt ikke på ferie mere... Fortæl det venligst videre til krop og hjerne :-(

Jeg er tilbage på arbejde. Jeg har været dygtig! Jeg har holdt computerfri hele weekenden, trods at jeg kom hjem lørdag formiddag.

Så bær lige over med mig, der skal nok komme lidt info om ferien. Skal bare lige selv nå at synke det hele ind :-)

fredag den 9. juli 2010

Ferie

Pausefisk:

 pausefisk-3

Denne gang er det seriøst! Jeg holder ferie - 2 uger i sommerhus. Naboen passer div. planter og tømmer postkassen. Bloggen er der ingen der passer, så jeg vender frygteligt tilbage - helst helt afslappet og lækker-brun!

Hav en dejlig sommer :-)

torsdag den 8. juli 2010

Cykelhjelm eller?

Ja, jeg tilstår - jeg er én af de der mødre, der skaber sig og tvinger mine børn til at køre med cykelhjelm, uden at jeg selv ejer én. Ved det er dobbeltmoral - i 3. grad. Min mindste søn spørger tit, hvorfor jeg ikke skal have hjelm på. Svaret bliver midt imellem, at jeg ikke har én og jeg er en dum voksen... Sandheden er, at jeg er rimelig forfængelig (som i meget). Jeg går heller ikke til bageren med søndagshår og uden make-up. Det er blevet lidt bedre efter jeg fik 2 børn (nu gemmer jeg morgenhåret i en kasket eller hue), men det med den hjelm... Altså, håret bliver jo helt fladt og jeg er korthåret, så det får også nogle underlige mærker. Men efterhånden er tendensen fra Kbh. også rykket til Vestegnen. Flere og flere kører med hjelm og ingen løfter jo et øjenbryn mere over at man har én på. Har gået og puslet med tanken et stykke tid nu. Mit hår er blevet længere - og skal ikke klippes før om lang tid. Det er lige blevet bleget, så det er rimelig stift. Andre grunde er:  jeg skal have ny cykel (håber jeg), min fod er i orden (sådan nogenlunde) og jeg har en del tid til at vænne mig til at køre med den sk* hjelm hvis håret forbliver langt. Og så faldt jeg for de fede designs fra Nutcase, bla.:

nutcase_dots-p

Nu er problemet bare at vælge et design ;-)

Varmt...

Det er varmt på kontoret i dag... Og udenfor - jeg ved det, for jeg har været ude og køre på tilsyn. Torsdag er ikke kun varm, den er også lang. Altså jeg skal være på kontoret til kl. 18 og jeg er allerede ved at smelte. Trætheden melder sig og bunkerne af arbejdsopgaver virker uoverskuelige. Kan ikke gå før tid - det gør min kollega nemlig. Ferietid betyder at vi er yderst sparsomt bemandet, desuden er vores elev udlånt til en anden afdeling. Jeg er glad for at have mit job - i det offentlige - men nogle gange er torsdag altså bare ikke til at bære :-(

onsdag den 7. juli 2010

Det virker!

Selv i varmen, så virker den upåklageligt! Jeg troede ellers ikke det skulle være muligt, at slippe af med øjenskygge, der løb og samlede sig i 2 streger på låget, men takket være et tip fra en make-up artist, går jeg nu glad igennem hele dagen med den perfekte skygge:

mac-ncollect-paint-pot-02

mandag den 5. juli 2010

Tidsfordriv

I kan lige nå at se, hvad jeg fik kreeret da min ældste søn havde fødselsdag:

dsc00111

... samt et par boller:

dsc00110

Det var faktisk nemmere end det ser ud - jeg sværger ;-)

Tilbage på pinden...

Jeg er tilbage på arbejde. Det var hårdt at komme op og som forventet lå der en masse opgaver og ventede. Godt der kun er 4 dage til ferie igen :-)

kaffe

Og der stod heller ikke en chai the latte og ventede på kontoret, sådan som derhjemme...

fredag den 2. juli 2010

Man skal...


  • Lade være med at tage det personligt, når ens 5-årige søn i en lang kø i Tivoli siger: 'du har da en baby i maven, ik Mor, for du er helt tyk', mens han klapper én på maven (og nej, jeg er ikke gravid, bare 5-6 kilo tungere end godt er)

  • Ikke tænke - denne skraber kan godt bruges en gang mere til en hurtig omgang hårfjernelse på benene - resultat: div. skrabe-sår

  • Ikke tro at man overlever sommeren og solen uden røde skuldre, trods faktor 30 (av)

  • Ikke, som i SLET IKKE, lave decopage med en 9-årig og en 5-årig, lad være! Ikke nogen god idé!

  • Huske at vande sine altan planter, hvis man gerne vil fortsætte med at have blomster (det vil man så ikke)

  • Spise jordbær - men ikke så mange, at man næsten kaster op (er afprøvet)

  • Huske at tage sine høfeber piller, ellers er resultatet et par øjne, der ligner at man har røget hash hele natten, og en næse der løber konstant samt gentagne nyseanfald

  • Lade være med at tjekke mails i sin ferie, man ender med at blive helt stresset over alle de opgaver, der venter på at man kommer tilbage

  • Tænke positivt - og sige mere ja!

  • Sige nej! og ikke ja, når bagerdamen spørger, om man vil have 3 studenterbrød for en 20'er, for så at finde ud af, at ens børn ikke kan lide dem og man derfor er tvunget til selv at spise dem - og så er vi tilbage ved punkt 1