fredag den 9. april 2021

Hurtig uge og nu weekend

Denne uge har været lidt hektisk. Med en masse aftaler både med job og privat. Min yngste har haft fødselsdag og vi fik kage og boller. Ud over det så faldt der to tandlæge aftaler og en hospitalstid i samme uge. Så på en måde var det helt ok, at jeg alligevel ikke skulle klemme en frisør tid ind. 
Og i denne uge fik vi både sol, hagl og sne. Af flere omgange og på flere dage. I dag - fredag - regner det bare. I går blæste det og var hundekoldt. 
Lige inden ovenstående haglvejr havde vi gået tur og jeg havde taget nedenstående billede af påskeliljer i solen. Det har altså været et underligt vejr i denne uge. Næste uge må bestemt gerne byde på sol og varme i stedet.  

onsdag den 7. april 2021

Påskeferie med fisk og chokolade

Det er lang tid siden, jeg har spist så meget fisk. Altså, der var så meget lækkert fisk i Karrebæksminde. Vi var flere gange ved fiskehandleren. Vi prøvede både forskellige fiskesalater, røget makrel, fiskefilet og pil-selv rejer. Og da vi kom hjem, fik vi også lige spist nogle sildemadder. 
Jeg lavede også selv påskeæg med marcipan og nougat, mens vi har der. 
Vi fandt et sted med god cappuccino. Og når man ikke har fået købe-kaffe rigtig længe, og solen skinner, så er sådan en kop simpelthen himmelsk. 
Den sidste aften i sommerhus sluttede af med lækker pizza. Ikke hjemmelavet fra mig, men fra en lille pizza-bod, som kun havde 5-6 varianter. Papirstynde, som jeg godt kan lide dem. Og så slap vi for at lave mad!


tirsdag den 6. april 2021

Bog nr. 7 - One by one

Påskeferien og de tidlige morgener har betydet, at jeg har haft tid og overskud til at læse en del. Så jeg har allerede læst min bog nr. 7 i år. Ikke at jeg har læst specielt mange indtil nu i forhold til andre år.  

Jeg har før læst Ruth Ware og hun skriver nogle gode spændingsbøger. Denne var knap så hæsblæsende, som andre fra hendes hånd. Den var stadig spændende og lidt nervepirrende. Bare ikke helt så god, som andre af hendes bøger. 

Et firma-'seminar' bliver afholdt i de franske alper. En broget samling ansatte fra firmaet og et par ansatte, som skal sørge for at ugen i den franske luksus-hytte bliver helt perfekt. Kort inde i historien bliver en fra ledelsen væk og resten bliver spærret inde på grund af en lavine. Derefter sker der både mord, mystik og forsvinden. Samtidig rippes der op i gamle sår og hemmeligheder. Jeg var specielt vild med at forfatteren havde opfundet en musik app bare til historien.

Jeg ved ikke, om den er oversat til dansk - en anbefaling her fra, især hvis man er vild med ski og sne.
 


søndag den 4. april 2021

Pollen og anemoner

Jeg har fået notifikation om, at sæsonen for birkepollen er begyndt. Det er ligesom en 'never ending story'Til gengæld så jeg de første blå anemoner på Enø. Så er foråret for alvor på vej. 

Den blå anemone

Hvad var det  dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.

lørdag den 3. april 2021

Sov godt og længe

De sidste par uger har jeg sovet meget svingende. Jeg vågner i disse dage sygt tidligt. Det kan ikke være sommertid, som influerer. Jeg gjorde det også før, vi skiftede tiden.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg vågner så tidligt. Så kan jeg have en søndag, som den forrige, hvor jeg sov længe. Og her i ferien er det nærmest blevet værre med at vågne før kl. 7. Jeg føler mig ikke træt, så måske er jeg ved at vænne mig til mindre søvn. Jeg har altid været bedst kørende på 8 timer og har gerne taget 9 timers søvn i weekenden.

I dag fik jeg sovet helt til kl. 8 - hvilket nærmest er rekord for påskeferien. Til gengæld har jeg så haft dage i ferien, hvor jeg har kunne nyde en solopgang. Og det er bestemt heller ikke et dårligt syn! 

torsdag den 1. april 2021

En slags grå...

Denne påskeferie har både haft solskinsdage, men også grå dage. Sådan meget dansk marts vejr. Vi hungrer efter sol og varme, men det svingende og lidt kolde vejr forsætter vist ind i april måned.

I dag er sidste rigtige dag i sommerhuset, for i morgen skal vi hjem til Vestegnen og lejligheden og vasketøj. Det går nok, for vi har nydt at være lidt væk. Men hånden på hjertet så savner jeg også min egen seng. Heldigvis er der jo et par fridage tilbage og de kan godt nydes, selv om man er hjemme!