fredag den 19. oktober 2018

Fin fredag (altså sidste uge)

Jeg har næsten glemt at fortælle om mit sidste besøg på Arken. Jeg har ikke været dernede i lang tid (pga. det varme sommervejr, så har det ikke været så prioriteret at gå indenfor).

For tiden er der Van Gogh udstilling og jeg var især meget betaget af hans stregtegninger.

Og noget kunst er bare lidt specielt - men så kan man tage en lille selfie i det ;-)

Bagefter gik vi en fin tur til stranden og blev blæst igennem. Og fik tang-lugt i næsen. Det er grunden til, at vi ikke bader for tiden. Der er simpelthen tang lang ud over badebroen og det sætter sig i huden, hvis man bader i det (det prøvede vi sidste år og det er ikke videre lækkert).



onsdag den 17. oktober 2018

Tanker om sysler

Jeg ved ikke, om det bare er fordi alle(!) andre har efterårsferie. Eller om det er, fordi min hjerne er gået i total overspringshandling (pga. studieopgave). 

Jeg har i hvert fald virkelig lyst til at blive hjemme under dynen og sove længe. Jeg har også stor lyst til at lave frugtmos og bage en omgang snegle. 

Jeg drømmer om at gå en tur i skoven i solskin og sparke til de mange løse blade, som drysser af træerne. Jeg tænker på timer i sofaen med ansigtsmaske, en god bog og kaffe. 

Det bliver ved gode tanker og drømme. For jeg er på arbejde alle dage og har også noget vasketøj, der skal ordnes.
Cookies som ældstesøn lavede forrige uge.


mandag den 15. oktober 2018

Efterår - og noget om ferie

Jeg holder ikke efterårsferie. Det har jeg ikke gjort i mange år. Ungerne holder ferie med deres far og jeg er derfor på arbejde. I år har jeg jo faktisk også lige holdt ferie. En 'før'- efterårsferie med manden i Lissabon.

Så i denne uge passer jeg arbejde, så andre kollegaer kan holde fri. Det er helt fint for mig, selv om det selvfølgelig er lidt surt at sidde og kigge ud på det fine efterårsvejr. 
Billedet er dog fra i fredag.


søndag den 14. oktober 2018

En bedre fremtid med Verdensmål

Indlægget fra lokalavisen er denne uge lidt 'større' end normalt. Forstået på den måde, at jeg har skrevet et indlæg om Verdensmål - og hvordan vi kan bruge dem helt konkret i egen hverdag. 
Kender du FN's Verdensmål? Første gang jeg hørte om dem, var da der blev hængt plakater op på min arbejdsplads. Verdensmålene er hele verdens fælles ambition for en bedre og mere bæredygtig fremtid. Der er 17 mål, som arbejder for en bæredygtig udvikling. Det er lidt en slags huskeseddel for en bæredygtig planet i fremtiden.

Verdensmålene er heldigvis ikke kun store forkromede tanker. Det handler nemlig om at trække de helt store overordnede linjer ned og gøre dem håndgribelige. På den måde kan vi alle hjælpe hinanden med bla. klimaudfordringer og bæredygtighed.

Det er allerede i gang i flere kommuner. På Vestegnen har vi lige holdt en af landets første bæredygtighedsfestivaler. Her var fokus på at tage klimaudfordringer op lokalt, så alle kan bidrage til en bæredygtig Vestegnen.

Det kan være lidt af en mundfuld at skulle ændre mange ting på én gang. Derfor lægger klimamålene op til, at vi laver små ændringer i hverdagen, som et skridt på vejen til en bæredygtig fremtid.

Det kan f.eks. være at se på, hvilken slags mad vi skal spise i fremtiden. Fremtidsmad, så som insekter, er meget 'up-coming', men nok ikke noget, som der er at finde på de flestes tallerkener i morgen. Til gengæld kan alle være med, når det drejer sig om at holde en kødfri dag om ugen eller spise mere grønt og lokalt.

Vores børn arbejder allerede med det i skole og på uddannelsesinstitutioner. Plus der allerede kører en del kampagner for bæredygtigheden. Bla. at vi skal huske at lukke for vandet, når vi børster tænder og slukke for vandet, når vi sæber os ind i badet.

Det er også altid fornuftigt at slukke for lyset i de rum, du ikke bruger og slukke for tv'et, når du ikke ser på det. Det er ting, som vi alle kan gøre og ikke noget, der vælter vores hverdag.

Der er mange andre gode og enkle råd om bæredygtighed: Brug offentlig transport eller cykel. Gå en tur for din sundheds skyld. Tag genbrugsposer eller indkøbsnet med, når du skal købe ind. Drik postevand i stedet for flaskevand. Undgå madspild og køb kun det, du har brug for. Det handler om at finde de små muligheder, som nemt kan implementeres hos dig.


Et af forslagene i Verdensmålene er: 'Gør op med stereotyper. Skriv en blog med indslag, som bryder med en sådan tankegang'. Og det passer jo meget godt ind med, hvad jeg prøver at gøre her i avisen med mine indlæg.


fredag den 12. oktober 2018

Maden i Lissabon

Det er egentlig ikke, fordi Lissabon var det store kulinariske vidunder for mig. Altså, der var rigtig meget fisk og skaldyr, som jeg elsker. Det jeg savnede mest var dog grøntsager. Jeg prøvede et par gange at få lidt salat (meget basic) til maden, men fraværet af grøntsager i selve retterne var helt uvant for mig. 

Denne pastaret er fra Jamie Olivers Italian, som vi fandt den sidste dag. 
Her spiste vi en dejlig frokost.

Ris med alt godt fra havet - en ret som man kan få alle steder i Lissabon.
Jeg fik den to gange og de var begge gode.
Kunne godt have brugt nogle grøntsager i den dog...

Lissabons signatur-ret er sardiner. Så jeg fik grillede sardiner én dag.
De smagte rigtig godt. Lidt ligesom sild.
Tilbehøret var kogte kartofler (som de bruger meget) og salat.

Ved Botanisk Have lå en italiensk inspireret restaurant, hvor jeg fik pasta med rejer og chili.

Og så fik vi et par is her og der. Det skal der jo være plads til.
Ud over det, så er det ret meget (lækker) kage i Lissabon. Som vi også fik spist en del af.




tirsdag den 9. oktober 2018

Hverdag for fuld tryk

Det er ikke fordi, at jeg ikke har en masse kladder liggende til indlæg. Jeg har bare ikke fået dem gjort færdig. Ligesom så mange andre opgaver som jeg ikke når for tiden. Hverdagen og efteråret har fået ram på mig. 

Heldigvis er der stadig plads til en god weekend med afslapning og hygge med børnene. Nu er det tirsdag og jeg kæmper lidt med bunkerne og vasketøjet og læsning til studiet. 

Så bloggen er lidt øde for tiden. Det er ikke med god vilje - og jeg vender snart tilbage igen med indlæg fra min gode ferie sidste uge.


søndag den 7. oktober 2018

Det fine Vestegnen

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - læs med her:
Jeg havde engang en kollega, som boede på Nørrebro. Det ligger nogle år tilbage. Det var dengang, hvor der nærmest altid var negativ omtale af Nørrebro i medierne. Lige meget hvilken tv nyhedsudsendelse eller avis man åbnede, så var fokus på uroligheder og ballade på Nørrebro.
Han fortalte, hvordan han ofte blev mødt af fordomme omkring det sted, han boede med hans familie. Spørgsmål som »hvordan kan du holde ud at bo sådan et farligt sted?« og »hvordan kan du dog stå ved, at dine børn vokser op på sådan et forfærdeligt sted?« var næsten dagligdag.

Min kollega var (og er) rigtig glad for at bo midt på Nørrebro. Han og hans familie elsker mangfoldigheden og byens liv. Lige så meget som jeg elsker Vestegnen med dens grønne oaser og stranden midt mellem blandingen af de grå højhuse og røde murstensvillaer. Der hvor min kollega og jeg var i samme båd, var i mødet med andre og deres fordomme om vores hjemby.

For det er ofte, at ordet »forstæderne« bliver sagt i en mindre pæn tone. Det kan også godt blive ledsaget af en lettere rynken på næsen. Det kan gå an, hvis man søger mod nord (som i Nordsjælland) eller helt sydpå (altså Køge egnen). Værre bliver det, når man så fortæller, at det ikke er forstæderne lige rundt om - eller nord for - København. Og når talen falder på Vestegnen, så er det ret sikkert, at kommentarerne er noget med, at det ikke er det fineste område, man kan bo i.

Hvorfor det er sådan, ved jeg faktisk ikke. Det er måske en form for snobbethed eller uvidenhed. Eller en kombination af begge dele. Jeg tror på, at de mange fordomme om Vestegnen bliver pustet til i medierne. Og nogle gange af os selv, når vi genfortæller alle de dårlige historier, men ikke har fokus på de gode ting. Jeg har på fornemmelsen, at vi selv er en stor del af skabelsen af Vestegnens dårlige ry hos andre. Vi taler hellere vores område ned end op.

Det er ikke fordi, vi ikke har udfordringer, men det er der jo også i mange andre boligområder. Det er vigtigt at huske, at Vestegnen er meget mere end en stor ghetto. Faktisk er der ghettoer alle vegne i landet og ikke kun i København og de omliggende forstæder. Mit håb for fremtiden er at blive mødt med en positiv respons og en nysgerrighed på svaret om, hvor jeg bor. På den dejlige Vestegn.


fredag den 5. oktober 2018

Hjem til weekend

I går kom vi hjem fra en skøn ferie i Lissabon. Meget sent landede jeg i min seng og har derfor ikke sover særlig meget. Jeg har dog været på arbejde og jeg har pakket ud. Så længere er energien ikke. Tilbage er bare at nyde fredag aften og holde weekend de næste par dage. 


tirsdag den 2. oktober 2018

Street-art i Lissabon

Der er meget grafitti i Lissabon. Både pæn Street-art og mindre pæne tags. Byen er lidt til den vilde side, men helt normalt for en hovedstad i syd-Europa, vil jeg mene.
I øvrigt er Lissabon en rigtig fin stor-by, men hold nu op, hvor er det bakket. Man skal have gode ben, for at klare alle de mange bakker. Op og ned hele tiden. Det er virkelig charmerende.



mandag den 1. oktober 2018

Efterårsferie i Lissabon

Manden og jeg er stukket af til varmere himmelstrøg. Ferien bestilte vi i september, da jeg fik mine undervisnings-datoer og arbejdsmøder på plads. Så 23 dage før afgang blev den lagt i kalender og bestilt. 

Vi har talt om Lissabon længe. Tre år tror jeg. Så nu skulle det være. Det er en 'second honeymoon', da vi havde nogle penge til overs fra bryllupsrejsen i foråret. 

Hvor rejsen i maj var til den kolde side, så er det 30 grader i Lissabon og sol med blå himmel. Vi kom i går og i dag har vi travet byen tynd og været ude stort set hele dagen. 


Der er mange flere billeder fra turen på min Instagram profil.

fredag den 28. september 2018

September fraklip

Der har været lidt stille herinde denne uge. Jeg har haft virkelig travlt og været væk hjemmefra. Det er både arbejde, skole og livet generelt, der fylder. Og lige om lidt, så drøner jeg på en lille ferie. En bryllupsrejse, version 2.

Så nu kommer fraklippene fra denne måned. Det har været en lang måned, synes jeg. Og det trækker op til et koldt og blæsende efterår. Men september (som jo ikke er helt slut) har også været fin og der har været tid til hygge med familie og venner. 

I september har jeg måtte krybe i sko igen. Jeg har revnet et par bukser. Jeg har besøgt mit gamle hood. Og der har været slik, badeture, puslespil og kaffe. Plus hjemmelavede ingefær-shots - som måske bevirker til, at jeg endnu ikke har været syg.

Og indlægget slutter med den fine buket røde roser, som jeg fik af manden sidste fredag. Hav en dejlig weekend...


mandag den 24. september 2018

Søndag med sol og kastanjer

Måske I kan huske mit indlæg sidste år omkring kastanjer? I går fik jeg konstateret, at kastanjer er der nok af i år - og de er ret store og lige til at samle op fra jorden. 

Yngstesøn og jeg gik en lang tur på over én time i går eftermiddag. Det var koldt, men også solskin. Vi samlede kastanjer og grankogler. Yngste gik på jagt efter de perfekte pinde. Det var en søndag med gode lykkeglimt.




lørdag den 22. september 2018

Roser i Tivoli

På dage med rigtigt efterårsvejr, så er det dejligt at se tilbage på sidste uge, hvor jeg var i Tivoli. Her var nemlig de allersidste roser i fuld flor. De er så flotte og farverige, at man ikke kan undgå at komme i godt humør af dem.












torsdag den 20. september 2018

Bog nr. 30 - Lone Star

Denne bog har jeg desværre været længe om at læse. Det er ikke fordi, den er dårlig. Faktisk er den helt ekseptionel og fantastisk. 

Desværre har der bare ikke været tid til at sluge den. Der kom lektier og træthed og livet i vejen. Det er ret ærgerligt, fordi jeg så brugte en del tid på at bladre tilbage i den. Bla. på grund af det ret store persongalleri. Man skal altså helst ikke slippe den i for mange dage. Denne bog fortjener fuld opmærksomhed fra læseren.

Bogen er selvbiografisk. Den er klog i tilbageblikket på en ret usædvanlig barndom. Hvor forfatterens far bor i USA og hun selv bor i Danmark. Der er søskende, stedmor, drama og skuffelser. Der er også glæder og små unikke stunder. Det hele fortælles i spring. Frem og tilbage i tid og i lande. Det fungerer godt og jeg er lige ved at sige, heldigvis er den ikke kronologisk. Og sproget - oh la la, så flot. Jeg kan varmt anbefale denne bog, omend den er speciel i både form og historie valg.

tirsdag den 18. september 2018

Glimt fra en ret så fin weekend

Fredag fik jeg faktisk ros. Af hende hud-damen (hvis man kan kalde nogen det). Min gode vane med at drikke mere vand har givet resultater for min hud. Hydrationen er på 99%. Det er da ret flot.

Bagefter gik vi gennem Stræderne i stedet for Strøget. Et gammelt 'trick' som jeg kender fra da jeg arbejdede inde i city. Jeg arbejdede på et tidspunkt på et kontor lige over Café Kys i Læderstræde. Stræderne har hygge, små finurlige butikker og knap så mange turister, modsat Strøget. 

Her ligger også Bertels Salon, som er eksperter i cheesecake. Skal du til København en dag, så gå derind og få kage og kaffe*. Du vil ikke fortryde. Jo, måske kan det være svært at vælge hvilken kage, du skal smage. *(ingen spons, blot anbefaling).
Med kaffe og kage lyst stillet gik vi i Tivoli og så de allersidste blomster, inden de lukker for sommersæsonen. 
Lørdag gik med mandens fødselsdag. Lagkage og boller med varm kakao til. Helt traditionelt. Jeg lavede en virkelig lækker og flot (synes jeg selv) lagkage med lemon curd, Bastogne kiks og bærskum. Desværre glemte jeg at tage billeder af den. 

Til aftensmad fik vi en omgang take-away sushi fra vores lokale biks. Det er den bedste i området. Og heldigvis elsker både jeg og manden sushi.
Søndag var jeg med to veninder ude og spise brunch. Hold op det var lækkert og vejret var så godt. Vi gik en tur i skoven bagefter og fik snakket livet igennem. 

Så alt i alt en skøn weekend - sådan én der er dejlig at tænke tilbage på en helt almindelig tirsdag.


mandag den 17. september 2018

Kommentarer kan være svært

I er et par stykker, som har skrevet til mig omkring kommentarer på bloggen. Åbenbart har der været et 'udfald', så kommentarer ikke kom igennem. 

Det skyldes ikke noget, som jeg har gjort eller ændret. Desværre er det heller ikke første gang, jeg støder på problemet. Og jeg kan heller ikke genfinde det, som I har skrevet.

Platformen jeg bruger til min blog er 'Blogger'. Og for det meste er den rigtig god. Den kan have nedbrud, som oftest resulterer i, at der ikke kan kommenteres. Dog går det godt, hvis man bruger en Google konto som udgangspunkt. Det gør ikke alle - og det skal også være muligt at kommentere uden sådan én. 

Jeg har et par gange overvejet at skifte til Wordpress i stedet for Blogger. Det brugte jeg i tidernes morgen, da bloggen var knyttet op på Urban avisen. Jeg synes dog, det er en del teknisk. For jeg kan (for det meste) godt lide Blogger. Platformen kan ikke så meget, men det er fint til mit behov. 

Jeg beklager altså endnu engang, at der har været problemer med at kommentere. Jeg håber, at I ikke er skræmt helt væk fra at kommentere på andre indlæg.

Smiley på dæksel - en del af kunsten fra min yngstes skole


søndag den 16. september 2018

Har du fundet en bænk?!!

Denne uge har jeg skrevet (endnu) et indlæg til lokalavisen. Det kan du læse her - og det handler om noget så vildt som bænke (og alderdom).
"Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen". Sådan lyder linjen i sangen fra Gnags. Jeg kommer altid til at tænke på den sang, når jeg tænker på at være gammel.

Jeg føler mig ikke gammel lige nu, men kan nok ikke nægte at årene flyver af sted og jeg rykker længere mod den alder, hvor f.eks. pension begynder at betyde noget. Alderdom og pension er i min alder ikke kun noget, man tænker på en gang imellem, men også noget, som man skal tage aktivt stilling til.

Og jeg tænker da også en del over min alder og kommende boligsituation for tiden. Jeg er sikker i min sag om, at lejebolig er det rigtige for mig. Jeg duer ikke til at have mine penge bundet op i mursten eller anden fast ejendom. Til gengæld så er jeg også ret sikker på, at jeg gerne vil flytte i noget mindre når (eller lige før) pensionen træder ind. Jeg vil nemlig gerne have det økonomiske frirum til at kunne rejse. Ud over det, så er jeg virkelig ikke fan af at gøre rent. Så det vil ikke gøre mig spor, hvis jeg skulle flytte til en del mindre kvadratmeter. Så længe jeg kan blive på Vestegnen, så er det nok planen.

I sidste måned var jeg en tur i nabo-kommunen. Jeg skulle se én af de fine (fugle)Reder, som er bygget i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2018. Det var dog også noget af en tur ned af »Memory Lane«. For jeg kom en tur gennem det kvarter, hvor jeg har brugt en del af min ungdom. Og hold nu op, hvor havde jeg mange gode og sjove minder fra den tid. Jeg drømte som ung aldrig om at flytte til København, men var helt indstillet på at pendle til og fra studie. Derfor boede jeg på Vestegnen gennem hele min studietid. Det var slet ikke et problem for mig og jeg elskede følelsen af »at komme hjem«, når jeg landede med s-toget.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvor på Vestegnen jeg gerne vil blive gammel. Der er mange ting, der skal tages hensyn til. Og hvem ved, hvad jeg vil søge efter om 20 år? Men jeg har allerede fundet en bænk. På stranden helt nede ved vandet. Den er så god at sidde på og bare kigge på havet og solnedgangen. Og som det bedste, så er den beliggende lige på Vestegnen.


fredag den 14. september 2018

Weekend upcoming

Jeg er stadig træt. Dog har jeg prøvet at skrue lidt ned for ambitionerne sådan generelt og det går. 

Altså jeg er stadig irriteret over, at jeg ikke får læst mere. Men jeg er snart færdig med min bog og den er god! Mere om det i et senere indlæg.

Jeg skal til København i dag og have ansigtsbehandling. Det bliver dejligt, selv om det er i en stol i Magasin. Jeg elsker bare at blive forkælet på den måde.

Og ellers går weekenden med fødselsdagsfejring (manden og en veninde). Der skal laves lagkage og der skal spises brunch. Det skal nok blive godt.
Og her er mine tirsdags-fødder!

torsdag den 13. september 2018

Oh hello...

Jeg er krøbet i gummisko. Selv om jeg ellers havde sandaler på helt indtil tirsdag. 

Jeg kan godt lide efterår, men det er altid lidt vemodigt, når jeg skal sige farvel (og på gensyn) til klip-klapperne. 

Til gengæld er gummisko godt for tiden, for jeg render stærkt. Både på job, skole, trafikken og hjemme. 

Så - hej! Alt er godt, men jeg har bare ikke haft tid til bloggen. 


mandag den 10. september 2018

Når unge laver kunst

På min yngstes skole har de hvert år nogle 'luksus-uger'. dvs. at den almindelige undervisning er suspenderet og de laver forskellige emne-relaterede ting i stedet. Jeg havde noget lignende på min egen folkeskole. Denne gang var der forskellige værksteder i ugens løb og min yngste søn var i Kunst-værkstedet. I torsdags var der så åbent hus og vi forældre kunne komme og se, hvad børnene havde lavet i løbet af ugen. Der var bolche værksted, brød og pesto, cirkus, mediehus og så kunstværkstedet. 

Og her må jeg bare konstatere, at de børn er 100 gange mere kreative end jeg nogensinde har været (eller bliver). De skulle finde steder på skolen, hvor kunst kunne laves og samtidig give hverdagen et lille tvist. Her er lidt af de ting, som jeg spottede på skolens område...


søndag den 9. september 2018

Nødder og chili

Efteråret er her - og der er også rykket lidt efterårs specialiteter ind i mit køkken. Det første er nødder. Som jeg ikke selv spiser, da jeg er allergisk. Mine børn derimod elsker nødder og vi har købt de første valnødder og fundet nøddeknækkeren frem fra gemmerne. 
Det andet er chili. Vi kender en del mennesker, som har chili planter. Ja, vi har også nogle selv, men den har endnu ikke givet nogle frugter, da den står udenfor (og vi kom lidt sent i gang med dem). Så vi har nu fået første afkast fra min svigerfars plante og de er gode. Aromatiske uden at være alt for stærke. 


lørdag den 8. september 2018

Frugt "forbandelser"

Banan. Den frugt jeg er allermindst glad for. Og stort set den eneste frugt, som jeg med garanti kan spise uden at få en allergisk reaktion.
Det er så irriterende at skulle tænke over, hvad for noget frugt man spiser. Jeg er stadig på den gode side med melon og vindrue, men det er lidt irriterende at være allergisk overfor både blommer, nektariner og æbler.