fredag den 30. september 2016

Begejstring for læbestift

Jeg lavede engang et løfte til mig selv om at bruge læbestift. Det går egentlig ok. Jeg er endnu ikke avanceret til de 'flashy' farver, men holder mig i den mere anonyme ende. Jeg husker det til gengæld hver morgen. Og derfor har jeg faktisk præsteret at bruge en hel læbestift op.
Det er læbestiften nederst i billedet, der er brugt op (næsten). Den øverst i billedet er dens afløser. For jeg har været rigtig glad for min læbestift - og da jeg skulle købe den igen, så var farven gået ud af sortimentet. 

Til gengæld fik jeg fin info om, at der var lavet om på konsistensen, så de var endnu blødere og fugtgivende. Og den søde ekspedient fandt én af de nye farver frem til mig, som mindede meget om den gamle.
Det er den nye læbestift til venstre og den gamle til højre. Så nu er det bare med at komme i gang med ny læbestift og finde ud af, om den virkelig er meget bedre. Indtil nu kan jeg afsløre, at der er magnet i den nye, så den ligesom 'suger' sig ned i hylsteret og dermed ikke falder ud, når den ligger i tasken. 

God weekend derude - med eller uden læbestift...


NB: Ingen reklamen eller spons i dette indlæg. Alt er købt for egne penge og en anbefaling fra mig efter egen vilje.

torsdag den 29. september 2016

Tilvænning (av)

I dag er første dag, jeg har haft sko på... 

Altså jeg havde mine Nike Free på i går, men de er jo så bløde og udtrådte (hør, måske har jeg brug for et nyt par?!!), så de tæller ikke helt. Plus jeg havde strømpebukser på. 

Nå, men i dag har jeg 'rigtige' strømper på - og mine herresko . Pyha, mine stakkels bløde hæle er slet ikke vant til gnidninger og allerede efter frokost har jeg fået vabler på begge hæle. Av for den da! 

Så er det, man bliver helt glad for at have et par ekstra (gamle Nike Free) gummisko i skabet på arbejdet.

tirsdag den 27. september 2016

Eftermiddag i lufthavnen

I går eftermiddag var jeg i lufthavnen for at hente mine forældre, som havde været på sommerferie i USA. 

Jeg kan godt lide at stå i ankomsthallen og kigge på de mange mennesker, der kommer af flyverne. Mange bliver mødt med kys og kram og store smil. Af familie, venner eller kæreste/ægtefælle. Andre ligner noget der lige er vågnet og dumpet ned på en fremmed planet. Lettere forvirret over hvor de så skal gå hen, nu de er 'ude' i det fri. Mest af alt er der rigtig god stemning - blandet med en anelse utålmodighed fra de ventende. 
Fordrev min lille ventetid med en lime-drik fra Starbucks. Den smagte godt, men helt ærligt - 45 kr. for en omgang saftevand og tjek lige, hvor meget is der er i glasset - og det er altså efter jeg har drukket det hele. Det er tæt på røveri i min optik. Nå, men i det mindste havde de stavet mit navn rigtigt...

mandag den 26. september 2016

Snart oktober

Det er alligevel lidt vildt, at vi har 19 grader og sol her i slutningen af september. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde bare tæer i sandaler i slut september.

Jeg er dog lidt ambivalent omkring, at det snart slutter. For det gør det jo - lige om lidt er det oktober og så skal der gang i sko og strømper igen. 

Jeg glæder mig til strømpebukser og gummisko og min frakke, som skal i brug. Selv om varmen gerne måtte blive bare weekenden over. Ellers måske skulle jeg bare være mere lavpraktisk og ønske sol og ingen regn?!!

Håber I har haft en god mandag derude...

Hvor efteråret er forsinket i år, er kastanjerne til gengæld tidligt på den.

søndag den 25. september 2016

Bog nr. 23 om kærlighed og valg i livet


Et par dage inde i sygdom fik jeg energi nok til at læse lidt og blev derfor færdig med min bog nr. 23. En rigtig kærlighedsroman med alle de rette elementer. Drama og ulykkelig kærlighed, gode og dårlige valg og konsekvenserne heraf. Den handler om pigen fra Napoli, som bliver en stor opera-stjerne og al det der omgiver hende i form af familie, hemmeligheder og tragedier.

Den var god - letlæst og 'helt efter bogen' for en kærlighedsroman. God og jeg kan anbefale den, hvis du er til den slags bøger.

lørdag den 24. september 2016

Status: ikke helt på toppen

Nå, jeg er stadig syg. Eller i hvert fald ikke på toppen. Har været helt nede med feber, ondt i kroppen, hovedpine, hoste og snot. Det er den rene elendighed. Har også haft et ret tæt forhold til Treo citrus. 

Al træning har været aflyst for mig. Faktisk til min egen fortrydelse (den havde jeg ikke set komme). Og det er virkelig 'død-'sygt i længden at ligge hjemme på sofaen.

Nu er jeg i dag ude af joggingtøjet og har været ude (wauw) med yngste for at samle kastanjer. Det gør vi hvert år og jeg gruer for, at det i år er sidste gang han gider. Selv om han var meget begejstret. 

Vi fik lavet lidt fine dyr og udsmykning til hoveddøren (det er min den nederste)
I morgen skal også foregå i stilhed for jeg er virkelig sådan, at jeg næsten ikke skal bevæge mig særlig meget, før feberen kommer lidt tilbage. 

onsdag den 21. september 2016

Små-snottet

Jeg er blevet små-snottet. Egentlig vidste jeg vel godt, at det ville ramme mig på et tidspunkt, da flere i familien og på arbejdet har været forkølede. 

Det lidt underlige er, at jeg efterhånden kender alle min krops symptomer op til udbrud - og de er ikke helt så logiske.

Først så får jeg en umanerlig trang til hvide boller/hvidt brød. Det er sådan en kæmpe craving, som jeg får typisk ved sygdom. Og så kræver min krop bare, at jeg propper (mad) i hoved hele tiden. Så får jeg ondt i halsen, synkebesvær og trykken/ondt for ørerne. Det varer ca. et døgns tid, hvorefter jeg begynder på den egentlige forkølelse. Altså snot. 

Lige nu er jeg næsten i mål. Der hvor jeg skal have papirlommetørklæder og næsespray frem. Så er spørgsmålet bare, hvor længe det varer denne gang. Slipper jeg nemt over eller skal jeg helt ned og være senge/sofa-liggende? Håber selvfølgelig mest på det første...

mandag den 19. september 2016

Det var den weekend

Her er et hurtigt billede-resume af min weekend...
Det er vitterligt over en måned siden, jeg sidst har spist bland-selv slik og jeg har også skåret kraftigt ned for hvor ofte og hvor meget siden sommeren begyndte. Det er egentlig ikke en bevidst strategi, men det var blevet lidt en dårlig vane. Så denne fredag blev der blandet og nydt - og det meste ligger endda stadig i skabet.
I lang tid har jeg ikke haft nogen orkidé. Den jeg havde døde i foråret og derefter besluttede jeg mig for at holde en 'blomster-pause'. Men så fik jeg en fin hvid orkidé i værtindegave for en måneds tid siden og den er simpelthen så flot lige nu. 
Lørdag var jeg med min veninde på Papirøen. Sammen med tusind andre, som også lige lagde vejen forbi. Gosh, der var mange mennesker. Men det er virkelig et fint sted og vi fik mast os rundt til de forskellige stande for at finde noget frokost.
Vi endte med en pulled-pork burger fra Oink Oink. Selv om jeg egentlig er lidt 'mættet' af pulled pork, så må jeg indrømme, at denne var virkelig god. Ikke for fedtet eller tør. Og med en rigtig god stærk chilidressing.
Denne weekend fandt jeg den første kastanje. Varme eller ej, så er efteråret her og det er tid til kastanjedyr mv.
Søndag stod på træning og nok årets sidste pedicure (med tilhørende Baresso blend). Kunne godt mærke i morges, at kulden er her og sandalerne nok snart må ind i skabet.

Håber også I har haft en dejlig weekend. God mandag aften...

søndag den 18. september 2016

Længe ventet bog nr. 22

Denne bog har jeg ventet på, siden jeg kom hjem fra sommerferie. Med længsel. Lige siden jeg så dette indlæg, så har jeg glædet mig til et gensyn med Harry Potter og hele universet. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var laaaang tid om at fatte fidus til Harry Potter og endnu længere om at få læst bøgerne. Som er gode, rigtig gode, selv for voksne. Så derfor var forventningerne høje til denne bog.
Denne bog er så ikke en roman. Det havde jeg måske lige fortrængt. Den er et teater-manuskript. Men når man ser bort fra, at bogen er skrevet med replikker mv., så fungerer det faktisk ok. Handlingen er god og fordi man som læser kender karaktererne, så er det nemt at forestille sig en handling - trods den ikke er beskrevet. Man skal lige have styr på alle karaktererne fra de tidligere bøger for at det giver mest mening, men det har alle vi inkarnerede fans jo allerede. Så - er du Potter fan, så læs den - hvis ikke, så er det her én af de bøger, du ikke behøver på din huskeliste.


lørdag den 17. september 2016

Det kommer... så småt

Det er efterår, selv om vi har været velsignet med en masse sol og varme. Der er flere kølige morgener og aftenmørke allerede kl. 20 nu. Jeg må indrømme, at jeg lige nu er træt af at gå i de samme sommerkjoler, som for 4 måneder siden. Jeg glæder mig en lille smule til at bruge resten af garderoben. Nå, men ugens indlæg i lokalavisen handler også om efterår. Det kan ses online her - eller læs med nedenfor:
Så er det her. Efteråret. Med sol og varme den ene dag. Og regn og gråvejr den næste. Efteråret er den omskiftelige tid. Mørket kommer snigende om aftenen og morgenen. Sko og sokker findes frem og sandaler og shorts pakkes væk til næste år. Der skal tjekkes op på overgangsjakker, støvler og de tykke sweaters. Tæppe i sofaen bliver en permanent ting.
Jeg holder af efteråret. Ligesom jeg holder af alle de andre årstider i Danmark. Skiftet kan mærkes og nogle år føles efteråret meget langt. Andre år er varmen forvundet allerede med september og kulden flytter ind. For mig handler det mere om at nyde de forskellige dage ude og inde på Vestegnen. Der er nemlig ingen tvivl om, at stranden kalder mere på en varm sommerdag og museums trækker mest i mig på en regnvejrsdag.
Heldigvis bor jeg jo tæt på et meget varieret udbud af aktiviteter, som man kan bruge i efteråret. Jeg er f.eks. stor fan af at tage på brombærjagt. Senere på sæsonen er det tid til at indsamle flotte blade i forskellige farver og samle kastanjer. De giver både god underholdning udenfor og luft i håret. Hjemme igen kan man bruge nogle timer på at lave forskellige ting med det indsamlede og hygge sig.
Efteråret er også tiden, hvor vi kan bruge de korte dage til at mødes og hygge. Om det så bare er en kop kaffe med naboen, en snak på hundens luftetur eller en fælles brunch for beboerne eller grundejerforeningen. Vi kan bruge tiden til at komme lidt tættere på hinanden. Selv om det er knap så varmt i vejret om efteråret, så er det muligt at komme ud af sofaen. Og også muligt at få en større forståelse for, hvad der rører sig i de andre mennesker, som vi omgiver os med på Vestegnen.
I september begynder mange AOF og FOF lektioner, kulturarrangementer og foredrag. Lokalforeninger kommer med nye programmer og tilbud. Der er en kæmpe vifte af emner og interesser repræsenteret i efteråret. Og om det er en kokkeskole, zumbahold, foredrag om fortidens Vestegn eller italiensk for begyndere er jo egentlig underordnet. Det handler om at komme ud blandt andre - eller byde dem indenfor.
Efteråret er et godt fundament for at være sammen - og lære nyt sammen med andre. I bund og grund handler det jo om at lære, hvad det er, der giver den gode stemning på Vestegnen.

fredag den 16. september 2016

Sofa-tid og lørdagsplaner

Jeg har egentlig ikke så meget på hjertet i dag. Det har været en lang og meget travl/hektisk uge, hvor jeg typisk er blevet færdig med dagens tjans omkring kl. 20.45. Så i aften står den på sofa-tid og afslapning. 

I morgen skal jeg endelig til Papirøen og spise frokost med min veninde. Jeg har været total lastmover mht. at besøge stedet, men nu læste jeg forleden, at de vistnok lukker til næste år. Så må hellere få det prøvet, nu jeg har hørt så meget godt om det.

Håber også I har udsigt til en rigtig dejlig weekend...



torsdag den 15. september 2016

Bog nr. 21 - letlæst kærlighed

Lige nu går det stærkt med bøgerne. Jeg er i gang med en god vane, nemlig at læse hver aften (har stort set droppet tv til fordel for bøger). Så jeg drysser en del indlæg ud om bøger igen i denne måned.

Denne bog er et godt eksempel på, at jeg ikke vælger bogen efter omslaget. Jeg synes simpelthen, at motivet og opsætningen på omslaget er ringe. Handlingsmæssigt ligger den meget tæt op af én af mine andre favorit-bøger, nemlig 'Mig før dig' af Jojo Moyes. En kærlighedshistorie med trange kår og en ikke helt så lykkelig slutning. Den springer frem og tilbage mellem de to hovedpersoners synspunkt og det fungerer godt. 

Det er desuden en rigtig let bog at læse. Jeg hentede den en søndag på biblioteket og blev færdig mandag. Ikke den dybeste bog, men det skal det heller ikke være for mig hver gang jeg læser. God og uforpligtende og perfekt hvis du i forvejen er fan af Jojo Moyes med flere.

onsdag den 14. september 2016

Nogle gange tænker jeg...

  • at jeg godt kunne bruge en ferie - selv om jeg jo næsten lige er kommet tilbage fra sommerferie.
  • at der må være noget pres på det der bloddonor - jeg skal have en tid efter 6. november og den først ledige dag er 24. november. Den passede ikke, så næste ledige dag er 21. december!
  • at jeg vil få det svært, hvis jeg en dag ikke kunne læse bøger.
  • at dette musiknummer er ikke mindre end en genistreg:


tirsdag den 13. september 2016

Bog nr. 20 - Svøm med dem som drukner

"Svøm med dem som drukner" er en fin bog. En bog, der ikke er sådan lige ud af landevejen. Tankevækkende og trist på mange måder, men også gode personkarakteristikker og et flot sprog. Jeg kunne godt lide den, selv om det ikke er en bog, man lige læser på en søndag.
Det er både en slægtshistorie og et portræt af tiden, der var engang. En varm anbefaling herfra, hvis I ikke allerede har læst den.

#25booksin2016

mandag den 12. september 2016

Sensommer weekend

Egentlig har vi ikke lavet så meget denne weekend. Eller - jeg synes nok, jeg har været i gang med en masse. Plus en ordentlig omgang hovedpine fra lørdag eftermiddag, som stadig ikke har sluppet sit tag helt i mig. 

Lørdag var vi ude og se trækæmpen i Albertslund. Den er ret så stor og til at kravle på. Samtidig ligger han på et lille bjerg og har god udsigt og en del brombærkrat omkring sig.
I dag er det mandag. Solen skinner stadig og jeg klager ikke over det fine vejr. Håber I også nyder den skønne sensommer.



søndag den 11. september 2016

Mig og 2 x Morten

Info: Dette indlæg har ingen pointe eller relevans til nutiden (tror jeg). Det er en beretning af noget der skete, da jeg var meget yngre:

Da jeg flyttede hjemmefra som 20-årig, flyttede jeg ind på kollegie i Albertslund. Sådan et af slagsen med en fælles gang, fælles opholdsrum og fælles køkkener. Jeg boede helt ude i den ene ende (gavlen) øverst og havde faktisk en helt fin tid der, indtil jeg flyttede i egen lejlighed med daværende kæreste (eks-manden og mine børns far).

I min blok boede der to fyre, som begge hed Morten. Jeg ved ikke hvordan, men vi blev gode venner efter ret kort tid. Den ene Morten var høj, pæn fyr, som også var studerende. Den anden Morten var tyk og jeg husker det ikke, som at han var i gang med et studie (men det må han næsten have været, for ellers kunne man ikke bo på kollegiet).

Mig, Morten og Morten var ret tit sammen. Bla. pga. det faktum, at jeg havde en kaffemaskine, som kunne lave rigtig kaffe (og ikke Nescafé, som de fleste drak). Og vi stod tidligt op. Så mødtes vi nogle morgener i køkkenet og drak kaffe sammen. Vi tog også ind til København sammen. Vi havde jo månedskort, som jo lige så godt kunne bruges - og fri på helt almindelige hverdage. Vi var inde i en butik, som solgte musikinstrumenter og i Faraos Cigarer. Vi var sjovt nok ikke i dametøjsforretninger. Og i øvrigt havde ingen af os særlig mange penge. Ellers hang vi tit ud hjemme i fællesstuen. Fordi den anden Morten var meget royalt anlagt, så har jeg rent faktisk set hele Prins Joachim og Prinsesse Alexandras bryllup i tv. Og jeg har engang travet hele vejen ned til centret for at hente hotdogs til os.

Det var dengang, hvor jeg synes, det var helt i orden at give en lammer på armen og skælde den ene Morten ud en fredag aften, fordi han kyssede med en anden end sin kæreste. Altså foran alle andre. Åh det drama, at være 20 år og temmelig naiv. At synes jeg var fuld berettiget til det, selv om jeg kun havde kendt Morten under to måneder på det tidspunkt. Faktisk blev han ikke engang vred på mig (Måske synes han, det var helt i orden?).

Udefra må vi have været et underligt trekløver. Jeg som den mindste og eneste kvinde i et fast forhold. Den ene Morten havde et flow af kærester og den anden Morten som, så vidt jeg ved, aldrig havde nogen, for han var ret genert (og måske også lidt hæmmet af at være tyk?)

Så en dag fandt den ene Morten en pige, som han holdt meget af. Og hun holdt ikke så meget af kollegiet. Så han brugte ikke så meget tid der. Og jeg flyttede og vores venskab gled lige så stille i baggrunden (det var før sociale medier rigtig slog an). I dag aner jeg ikke, hvor de er i verden eller hvordan de ser ud. Det var nogle gode fyre, der var en stor del af mit liv lige der og så bagefter ikke.

lørdag den 10. september 2016

Gammelt tøj?

Nogle gange kan jeg blive forbavset over, hvor hurtigt tiden flyver. 

Jeg har sådan en Timehop app på min mobil, som giver mig foto og opslag fra pågældende dag og så viser, hvor mange år siden det er. 

Forleden viste den mig mine leobukser, som åbenbart er 3 år gamle nu. Ok, de synger lidt på sidste vers (som I kan se på farven/formen). Heldigvis for mig så er der lige kommet et spritnyt par leobukser ind af døren fra den nye Black Swan kollektion. Så det er lige før jeg glæder mig til lidt koldere vejr...

fredag den 9. september 2016

Tak

Tak fordi I tog så godt imod min opfordring til at være selvfede.

Jeg har fået læst nogle rigtig gode indlæg, jeg ikke havde set før. Jeg har genlæst en del indlæg, som har rørt mig. Og jeg kan se, at I andre også har haft lidt sjov med at læse med, både på mine egne favoritter og andres.

Jeg beklager, at man ikke kan kommentere med direkte links (så I bare kunne have trykket videre til de omtalte indlæg), men jeg har ikke været obs på det før. Måske kan det teknisk lade sig gøre? Det må jeg undersøge ved lejlighed.

Indlægget er stadig åbent for kommentarer og jeres links, så giv den endelig (mere) gas. Og ellers bare tak for at lege med - og rigtig god weekend derude.

onsdag den 7. september 2016

Vis mig dit bedste!

Forrige uge var min blog jo heldig at blive anbefalet af søde Rijah. Derfor har jeg tænkt lidt over, hvordan jeg kunne sprede lidt flere anbefalinger i Blogland. 

Jeg vil til enhver tid anbefale, at man som læser tager et kig på min blogliste (ude i højremenuen), som jeg opdaterer relativ tit. Her er de blogs, som jeg læser fast. Altså dem, hvor jeg ikke springer indlæg over.

Men mange af jer læsere derude er jo bloggere selv. Så jeg tænker, om I er med på at lege en lille leg? 

For jeg vil gerne have jer til at anbefale jer selv. Nærmere bestemt at sætte et link ind i kommentaren med jeres bedste indlæg nogensinde. Eller måske lave et indlæg på jeres egen blog, hvor I laver en liste over jeres bedste indlæg? 

Det kan blive svært at vælge, men de fleste af os ved nok, hvilket indlæg man er mest glad for selv. Det er dem, som virkelig viser essensen af bloggen (og én selv). Så her er chancen for at være rigtig selvfed - på opfordring!

Håber I vil være med og anbefale jer selv - måske støder jeg på indlæg, jeg ikke har læst før. Og andre læsere vil se jeres gode indlæg.

Jeg kan godt begynde. For et af de indlæg, jeg er allermest stolt af, er dette. Det handler om at være (lidt) træt af det perfekte liv, som tit bliver udstillet i blogland og andre medier. Det summer meget godt op på, hvorfor jeg stadig driver en lille blog med tilhørende Iphone billeder og standard-skabelon (uden de der reklamer i kanten og ind over indlæggene)

Og som en lille bonus, så linker jeg til dette sjove indlæg. Dem er der ikke så mange af på min blog, men det sker engang imellem. 

Så nu er det jeres tur! Håber I er med på legen...


tirsdag den 6. september 2016

I dag slutter det...

Siden torsdag middag har mine dage været præget af sociale sammenkomster, transport, og en masse praktiske gøremål. Sammenholdt med travlt arbejde og lettere stress-symptomer. 

I dag slutter det. For lige i dag skal jeg absolut ingenting efter arbejde. 

Det har været sjovt med familiemiddage, veninde-sammenkomster og vennepar-frokost, veninde-kaffe og træning. Men det har også taget tid væk fra mine restitutionspauser. De er nødvendige lige for tiden.  

Så i dag håber jeg på lidt tid til at læse, sidde med benene oppe, komme ordentlig tid i seng og få sovet. Jeg glæder mig... 

søndag den 4. september 2016

Søndag med regn...

Det er søndag. Det regner. Jeg er træt, men på den gode måde. For dagen er gået med yoga, veninde-snak, Baresso besøg og et par praktiske ting, der er blevet ordnet. Alt i alt en fin regnvejrs-søndag.

lørdag den 3. september 2016

Kæmper og kulturuge

Denne uges indlæg i lokalavisen findes online her - eller læs videre i dette indlæg...

Måske kan I huske den søndag, hvor kæresten og jeg var ude på tur. De trækæmper som vi så er en del af et større billede - og det kan du læse om her:
Denne sommer har jeg været på jagt. På jagt efter kæmper faktisk. Jeg har nemlig brugt nogle af dagene her i sommer på at finde de flotte trækæmper, som er sat ude i naturen forskellige steder på Vestegnen. Trækæmperne er forskellige kæmper med fine navne. De er kreeret af kunstneren Thomas Dambo og er primært bygget med hjælp fra frivillige - unge som gamle. De er lavet af diverse genbrugsmaterialer og kan derfor stå i naturen, indtil de forfalder på naturlig vis.

Kæmperne bliver bygget i anledning af, at Rødovre, Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Høje-Taastrup og Vallensbæk kommuner i uge 37 afholder Vestegnens Kulturuge med en masse aktiviteter.

Faktisk begynder Kulturugen allerede fredag den 9. september og slutter først søndag den 18. september. Der er derfor rigelig tid til at komme ud og opleve de mange forskellige tiltag, som de deltagende kommuner disker op med. Programmet er faktisk mere varierende end jeg havde regnet med og der er noget for både små og store.

Jeg har ikke deltaget i Kulturugerne før, men allerede nu har jeg været en del af dem. Jeg har jo fundet tre af de flotte trækæmper. Der vil inden uge 37 være én kæmpe i hver af de deltagende kommuner og jeg håber at kunne finde dem alle inden, selv om det i mine øjne helst skal være på dage med nogenlunde vejr.

Meningen med kæmperne er jo, at man skal komme ud til naturområder på Vestegnen, som man ikke lige har set eller besøgt før. Derfor er de gemt godt af vejen. De seks hemmelige kæmper findes på hemmelige gemmesteder i kommunerne. De er svære at se, hvis man ikke kigger ordentligt efter, men så kan man jo bruge tiden man leder, med at gå på opdagelse og nyde den del af Vestegnen, som man kommer forbi.

Jeg har endnu ikke besøgt en kæmpe, hvor jeg ikke også har mødt andre mennesker og fået en lille snak - enten om projektet eller om noget helt andet. Det er en super måde at bringe folk ud i naturen og ud blandt andre mennesker. Jeg har set både børn og voksne være begejstrede over kæmperne. Især første gang man oplever dem er helt specielt. For de er virkelig flotte - kunst og natur i én skøn forening.

Læs mere om Vestegnens Kulturuge og se programmet på www.vkir.dkJeg glæder mig til at opleve så meget som muligt.

fredag den 2. september 2016

Om at træffe gode beslutninger for én selv

Jeg har prøvet hvert årti - at træffe nogle gode beslutninger for mig selv. Noget der kan rokke lidt ved min person og måske tage hånd om nogle af mine 'fejl'. Gøre mig til et bedre menneske? Ej, det lyder meget selvfedt, men altså, de der beslutninger, som 'runder' ens karakter lidt og er med til at rykke grænser for én selv. Og gennem årene har der selvfølgelig været masser af den slags handlinger, men i dette indlæg har jeg valgt nogle specielle ud:

Som barn led jeg meget af højdeskræk. Jeg kunne f.eks. ikke stoppe på en bro og kigge ud over, uden at jeg blev dårlig. Så for at kurere det besluttede jeg mig som 19-årig for at springe bungy jump. Hvilket jeg gjorde i Australien. To gange endda. Jeg har ikke lidt af højdeskræk siden.

Da jeg var 26 år, fik jeg mit første barn. Det lyder måske ikke af meget, men det var en kæmpe omvæltning for mig og jeg oplevede en helt speciel form for kærlighed ved at få børn. Det kan selvfølgelig ikke undgå at flytte fokus fra 'mig-mig' til barn/børn og familie - og jeg tror, de fleste med børn oplever at blive et mere rummeligt menneske (ikke at man ikke kan være det uden).  

Da jeg var i 30'erne, besluttede jeg mig for at få opereret fødderne for knyster. De gjorde ondt og jeg ville ikke leve med det resten af livet. Jeg blev opereret i fuld narkose af to omgange og var sygemeldt 2 x 6 uger med diverse ubehag til følge. Det var en ret hård tid at være så handicappet og samtidig skulle klare børn, madlavning, tøjvask mv.

Og nu... har jeg meldt mig som bloddonor. Til trods for at jeg er ret så bange for nåle. Men der er behov for blod og jeg skal ikke lade mig begrænse af en angst, som der egentlig er ret så fjollet. Hvis jeg kan overkomme frygter som højdeskræk, fødsels og narkose, så kan jeg også godt klare en nåle-angst. Håber bare det går godt første gang jeg skal til 'tapning'. Det vil gøre det en del nemmere at komme igen...

torsdag den 1. september 2016

Læsehesten slår til...

Jeg har faktisk læst 5 bøger her i august måned. Det er da også en sjat. (du kan se hvilke i månedsarkivet ude til højre).

Jeg har ikke nogen speciel genre, jeg læser, men jeg tager rigtig gerne imod anbefalinger og forslag til 'must-reads'.  

Jeg elsker at læse og jeg finder ro ved det. Når man er overvejende introvert, så er det en rigtig god måde at lade op på. 

Jeg håber, at september byder på lige så mange (og gode) bog-oplevelser.