fredag den 13. december 2019

Status på jul

Der er ikke mange dage tilbage, før det er juleaften. Men jeg er ikke i mål med alle jule-aktiviteterne. 

Faktisk er jeg godt med mht. gaver. Jeg har i år valgt at købe rigtig mange gaver på nettet. For jeg synes ikke, jeg har haft tiden til at gå i flere forskellige butikker. Hvor der i øvrigt er sygt mange mennesker. Det er som om, at alle andre har fri hele december. Vores lokale center var i hvert fald ret fyldt på en ganske almindelig onsdag i denne uge. Jeg kan godt grue lidt for, hvordan det bliver d. 23. december.  

Nå, men julesmåkager skal der jo også til og dem håber jeg at nå i den kommende uge. Konfekt-produktionen er fastlagt til søndag. Tjek. I aften skal der heldigvis bare slappes af og hygges foran tv'et - måske med en julefilm...
Flot træ i Tivoli

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...