Sidste dag i 2013

I dag er det sidste dag i 2013. Jeg synes julen er fløjet afsted. Jeg har ikke fået blogget siden lille-juleaften. Jeg har til gengæld slappet af, sovet længe, spist al for meget julemad og set for meget tv. Motion har været en by i Rusland og de huslige pligter har været holdt på et minimum. 

Lige nu er jeg på vej til nytår. Et nytår med venner og familie. Med mere god mad og drikke. Jeg har ingen nytårsfortsætter. Det har jeg ikke haft i flere år. Til gengæld har jeg nytårsønsker. Og et håb om mere sundhed i mit liv i 2014. 

De bedste ønsker for et godt og festligt nytår til jer alle. 

En dag tilbage

Det er lille juleaften. Ungerne er ankommet efter en tur i sommerhus. Om lidt skal vi ud og spise sushi ad libitum.

I morgen går det løs med gaver, sang, god mad, familiehygge og gaver. Fik jeg sagt der også var gaver? Jeg elsker at få gaver! Jeg kan også godt lide at give gaver. Kald mig bare materialistisk. Ikke at gaverne behøver at være store eller dyre. Det er jo tanken der tæller.

Rigtig god jul til jer alle derude i Blogland :)

Selvforkælelse

I dag er det søndag.

Jeg skal klippes (og farves/afbleges). Siden jeg sidst så @bettinafog har det blonde hår spøgt i mit hoved. Jeg synes det er så flot. Og hendes er endda hendes eget. Altså ikke farvet. Mit eget er bare god dansk leverpostej.   

Jeg har kigget på gamle billeder af mig selv, fra da jeg sidst var blond (afbleget) og husker, hvor nemt det var at sætte håret. Eneste ulempe er når det gror ud. Er ikke fan af det 2-farvede hår. Og ved at hvis jeg først får det gjort, så skal det vedligeholdes.

Men nu skal det være (igen)! Selv om jeg egentlig ikke har råd eller tid. Jeg trænger til lidt nyt og til noget selvforkælelse her op til jul. 

Håber I også husker at forkæle jer selv lidt her i den travle juletid.     

Styr på julegaverne?

Jeg har endnu ikke styr på julegaverne.

Faktisk hader jeg at være så sent ude med at få købt dem.

Og nu ser det ud til, at nogle af de gaver jeg havde bestilt på nettet ikke kan nå at komme hjem inden jul. Suk.

Så dagen i dag står på skadesudbedring og shopping og så håber jeg, at alle gaver er i hus inden dagen er omme... 

Juleferie!!!

Så er det i dag! Juleferien begynder. Jeg har plaget mine kollegaer hele ugen med nedtælling. Først i dage og så i arbejdstimer. Jeg glæder mig. Især til at vækkeuret ikke ringer kl. 05.43 hver morgen og til at ham her kommer på besøg.

Jeg er klar over, at jeg er heldig mht. ferie. Mange andre skal på arbejde helt til juleaften - ja i den lokale Brugs er der endda åbent d. 24/12 indtil kl. 14!

Dette er mit første arbejde, hvor jeg har haft julefri og jeg nyder det hvert år. Husker med gru de arme studieår, hvor hele ferien gik med at læse til eksamen og lave opgaver. Og årene hvor jeg skulle op og på arbejde igen d. 27/12. Puh, det kunne nogle gange være hårdt.

Ønsker alle en god juleferie (om den så er kort eller lang) - og en rigtig glædelig jul.

 

Ingen jul uden Wham og Last Christmas...

Tjek lige deres hår!

Julefryd

Min yngste søn på 8 (½) år elsker julen. Han har glædet sig hele november til at det blev december. Glædet sig til at pynte op, få adventsgaver, komme i Tivoli, se julekalender i TV og åbne julekalender hver morgen.

Især har han glædet sig til snevejr. For så er det 'rigtig' jul i hans optik. Forrige uge truede han med at pille al sin julepynt ned, fordi det ikke var 'rigtig' jul (snevejr). Han er meget skuffet over det manglende snevejr.

Desværre for ham, ser det ikke ud til, at det bliver hvid jul i år. Ej heller at der er sne på vej til Danmark lige foreløbig. For alles skyld håber jeg ikke det vælter ned med sne til nytår, for så vælter en del af mine planer nemlig (noget med togrejse og vi ved jo alle sammen hvad der så sker for DSB).

Dog er der sne i vente for familien og jeg, når turen går til Norge på skiferie i februar. Så kan det være yngste søn finder julestemningen frem igen.

Nedtælling til jul og læseanbefaling

Nedtællingen til juleferien er begyndt. Og derfor har jeg besluttet at blogge hver dag i denne uge (har bare ikke fået skrevet det på bloggen i mandags. Mindre detalje...). Jeg er nemlig så heldig at kunne gå på juleferie allerede fredag eftermiddag...

I ferien ved jeg ikke, om jeg blogger. Har noget arbejde der skal laves. Og der skal hygges. Så en smule fravær må forventes ;-)


Og nu til noget helt andet:

Jeg læser med på en del forskellige slags blogs. Og én af dem, som jeg gerne vil anbefale, er Københavnerhjerte.

En københavner, der har forvildet sig herud på Vestegnen. Hun er en gæv pige på en rejse for at finde sig selv. Med to dejlige tvillingedrenge og et seriøst forbrug af Netflix ;-)

Hun rummer både de alvorlige, men også de helt lette indlæg. En dejlig blanding, med plads til gråd og grin. Der er også gode råd til dig, der venter tvillinger.

Kig forbi hende...

   

Er du med på IG?

Jeg har rundet billede nr. 500 på Instagram. På lidt over 1 år. Det er egentlig seriøst mange billeder.

Jeg elsker Instagram (måske lidt for meget). Det giver et lille øjebliksbillede i livet. Og det er nemt, hurtigt og uforpligtende.

Mine top-5 mest likede billeder ser du her:

Du kan se nogle af mine andre billeder i karrusellen til højre. Og ellers kan de findes ved at følge mig på Instagram (jeg hedder birgitte_b).



PS. I morgen er #glimmeronsdag - er du med? Læs mere om det her.

Ribbenstegen goes økologisk

I år skal jeg holde jul sammen med ungerne hos mine forældre. Så jeg 'slipper' (igen) for at skulle lave julemad. Det er sådan, at jeg ikke er den store julemads-fan. Jeg er ikke god til sovs og kartofler og fedt kød. I hvert fald kun i begrænsede mængder. And (som vi også får) elsker jeg derimod. Og medister (som jeg kun får hvert 2. år, når jeg holder juleaften hos min bror - der er den til gengæld også hjemmelavet).

Trods at jeg ikke er den store favorit af julemad, så kan jeg nu godt lide flæskesteg (især flæskestegssandwich) - allerhelst kolde skiver steg. Jeg sagde derfor pænt ja tak, da jeg fik tilbudt en kasse til at lave julesteg og julegodter. Tilmed økologiske varer. Jeg er stor fan af økologi, men må desværre sande at pengepungen ikke altid står mål med intentionerne. Derfor består økologi hos mig hovedsageligt i: gulerødder, mælk, æg, brød, mel, havregryn, hakket kød, forskelligt frugt, rosiner og marmelade. 

Fik indkøbt en stor økologisk ribbensteg for det gavekort, der var i kassen samt nogle kartofler og grønt. Og så var det ellers i gang med at kokkerere!

Alle disse lækkerier: Lakridspulver, honning, marcipan, vanilje, hvid chokolade,

steg, laurbærblade, soltørrede dadler, urtesalt og urtebouillon.

Der var også et fint opskriftshæfte med kassen, hvilket gav inspiration til at afprøve et par nye opskrifter.

 

Grønkåls salat med æble, granatæble, pinjekerner og dressing 

- det er første gang jeg havde grønkål i mit køkken og det smagte faktisk vildt godt!

 

 

 

 

Den færdige steg - med sprød svær

 

 

 

 

 

Steg, kartofler og salat

 

 

I pakken var der jo også til at lave lidt sødt - og denne opskrift på marcipan kugler med citron, vanilje og lakridspulver fandt jeg også i opskriftshæftet.

 

Marcipan trillet med citronskal og vanilje. Overtrukket med hvid chokolade og drysset med rå-lakrids pulver.

 

Mums - og jeg er endda ikke vild med kombinationen lakrids/chokolade

Kunne jeg smage forskel med det der økologi? Både ja og nej. Stegen var virkelig god og meget smagfuld. Slet ikke 'hård' i kødet, som jeg nogle gange har oplevet. Den hvide chokolade var til gengæld seriøst lækker. Ikke helt hvid i farven, og rigtig god i smagen. Noget som hvid chokolade ikke altid er. Generelt vil jeg gerne anbefale alle de (økologiske) produkter, der var i kassen. De var/er lækre og smagfulde og så synes jeg jo, at økologi er en god tanke.       


Kassen med lækkerier er tilsendt fra Lahme.dk - meningerne om dem er mine egne.

Olie eventyr

Jeg har længe været en smule forbeholden overfor at bruge olie på kroppen og især ansigtet. Jeg har en skræk for at få uren hud efter flere år med bumser/udbrud og derfor har jeg nok en tendens til at underfugte huden.

I foråret/sommer tog jeg dog denne kropsolie i brug, da den også kan bruges til håret. Og den blev jeg faktisk ret glad for. Siden har jeg også købt denne olie til kroppen, som jeg stadig bruger. Den er rigtig god, især de dage, hvor det skal gå lidt stærkt og jeg ikke har tid til at vente på at almindelig creme tørrer. 

Efter behørigt "pres" fra Anette og Thea, så købte jeg en ansigtsolie. Denne her. Og ved I hvad?!! Jeg er blevet så glad for den.

Fordelene: Den gør huden helt blød. Den fedter ikke min hud eller giver bumser. Den er uden silikone. Den er drøj. Den koster ikke en bondegård. Den lugter ikke.

Jeg bruger den primært om natten. Har også haft testet den om dagen, men der skal jeg nok til at supplere med noget creme, pga. det varme/kulde skift, som der er her om vinteren.

Alt i alt: Jeg er overbevidst. Olie er vejen frem, også for mig - og som Anette skrev til mig: 'velkommen ind i olie-skabet' ;-)



Dette indlæg er specielt til dig @bettinafog - du husker nok vores bekymring om olie, der ville fedte huden, den aften hos Amira ;-)

Indlægget er ikke-sponsoreret! (desværre)...

Mangel på julestemning

Jeg har den ikke. Endnu. Julestemningen.

Til gengæld har jeg lettere stress over, at jeg ingen julegaver har købt, at jeg har røv-travlt på arbejdet og mit hjem pt. ikke er specielt ryddeligt.

Jeg har ikke lagt planer for juledagene mht. indkøb eller fået koordineret julefrokoster, besøg fra England, bestilt frisørtid, planlagt hvilke arbejdsopgaver jeg skal have med hjem i julen osv.

Det lyder ikke af meget, men det fylder i mit lille hoved. Normalt har jeg en fridag i december, hvor jeg får klaret de fleste gaver, men i år har jeg ikke tid pga. arbejdet. Til gengæld får jeg juleferie allerede d. 20. december, da arbejdet har valgt at holde lukket d. 23. december (der er altid lukket mellem jul og nytår - total luksus, I know).

Jeg skal nok nå det hele. Også i ok tid... det er bare lidt midtvejs stress/panik. Håber på et akut anfald af julestemning senest d. 23. december...  

Statusopdateringer der aldrig nåede på Facebook

• Tror ikke det der C-vitamin tilskud virker. Gik i hvert fald omkuld allerede kl. 21,30 i går aftes...
• Egentlig lidt pinligt, at man er sådan en mor, der skylder sine børn penge. Har bare aldrig kontanter, når de skal bruges.
• Næh... Dejlig adventsgave til mig fra kæresten (indsæt selv billede af Lancôme gaveæske med Hypnose mascara og streg)
• Typisk mig at glemme overtræksbukserne til #yngstesøn på den koldeste dag indtil nu!
• Skal også huske xxxx (indsæt selv millard-lang liste med to-do punkter, hvoraf de fleste ikke har noget med jul at gøre)
• Det regner, det er gråt, men det er #glimmeronsdag ovre på Instagram. Følg mig @birgitte_b
• Har glemt glimmer i dag. Første gang i #glimmeronsdag historien. Det er skidt!
• Julefrokost fredag og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg skal have på. Temafrokost med udklædning i sommertøj. Nogle der har gode idéer?
• Damn, undgik heller ikke i dag at gå sukkerkold og spise flere låger i min chokoladekalender på arbejdet.
• Do (se ovenstående)
• Prøver at koordinere noget kursus i maj #langtidsplanlægning
• Stadig ikke styr på julefrokost outfit (crap)
• Gad vide om jeg kan nå det hele inden jul?
• Yeah, fik min første gave i vores pakkekalender på arbejdet.
• Ungerne har stor-plaget om en chokolade julekalender og har givet efter. Heldigvis er de allerede nedsat #nærigmor.dk
• Storm igen?!! Ej, nu stopper I med det vejr!
• Torsdag - og jeg har stadig ikke styr på det julefrokost tøj (what's new)
• Det blæser jo af helv... til. Lorte vejr :-(
• Håber der er Sangria i morgen til julefrokosten. Trænger til fest og farver (og en laaang weekend, hvor jeg kan sove længe)

På piller

Jeg har glemt at fortælle, at jeg er begyndt på piller! Altså ekstra mange piller. Fordi jeg har fået lov at spise mig igennem et udvalg af Futura kosttilskud.

Normalt spiser jeg noget fiskeolie dagligt (og en multivitamin), men det sidste stykke tid har jeg også spist Silica.

Jeg har før haft problemer med fiskeolie og nogle ret vamle opstød. Derfor har jeg fra Futura fået fiskeolie med ingefær. Og det har virkelig gjort en forskel. Ikke flere opstød om aftenen eller natten. Så dejligt.

Silica har jeg overvejet før, men aldrig fået gjort noget ved. Mine negle har virkelig tendens til at flække og knække og når de bliver lange, så er de virkelig rillede. Jeg har spist pillerne i ca. 3 uger nu og synes ikke, det har gjort den store forskel. Har nu prøvet at klippe neglene helt ned, så må jeg se om resultatet er bedre, når de vokser ud.

Silica-pillerne skulle også hjælpe på hår og hud. Jeg har fint hår og ingen formodning om et mirakel, der kunne gøre det tykkere/stærkere. Har heller ikke set nogen nævneværdig effekt i glans mv. (det er også lidt svært med kort hår). Min hud er til gengæld god for tiden. Skal ikke kunne sige, om det er pillerne, men jeg spiser ikke så sundt for tiden (I blame julen) og den er stadig fin uden de større udbrud (som jeg normalt har/får, hvis jeg spiser skidt).

Udover Silica og fiskeolie, har jeg fået lov til at prøve Echinacea, som indeholder saft fra den friske plante Echinacea Purpurea (?!!). Det skulle efter sigende være godt til at hjælpe én hurtigt igennem sygdom, især hvis man begynder på det allerede når man mærker de første sygdomssymptomer. Jeg har ikke fået testet det endnu og 7-9-13 håber jeg ikke det bliver nødvendigt. 

Desuden har jeg fået en pakke Immunforsvar, som er et boost til øget forsvar mod sygdom. Jeg har ret store forventninger til pillerne, som primært er et C-vitamin tilskud. Min ældste har nemlig lige haft en tur med mild influenza og jeg håber, at disse kan hjælpe mig til ikke at få det og ham til at undgå at få en tur med noget sygdom igen... Vi er halvvejs inde i kuren og tiden vil vise, om det overhoved har nogen effekt.



 

Pille-arsenal

 

 

Min svigerinde var på besøg i søndags og var ret så overrasket over pille-mængden på bordet. Det forstår jeg godt. Det virker voldsomt, at skulle hælde så mange piller indenbords. Jeg satser da også på sund kost og lidt motion til daglig. Men det ville jo ikke være dårligt, hvis det kunne hjælpe os bare nogenlunde helskindet igennem vinteren.


Pillerne fra Futura har jeg fået fra Lahme. Meningerne om dem er min egen.

A friend in London

Det er det jeg har!

Ja, det er altså ikke dem her:

Men en 'ægte' person. Som jeg har mødt engang før børn, før skilsmisse, før 9-11, før fast arbejde. På en bus i den australske ødemark. I år 2000.

Mens jeg fik børn, job osv. rejste han jorden rundt. Besøgte steder jeg virkelig misundte ham.

Han er en af mine ældste venner og selv om vi begge er r*v-dårlige til at holde kontakten ved lige, så snakker vi som om vi sås i går, når vi ses.

Det gode ved ham er, at jeg altid kan regne med ham. Hvis det virkelig brænder på (og det har det gjort et par gange) og jeg har haft brug for en skulder, så er han der. Kun en sms væk. Klar til at lytte. Til at jeg kan ringe.

Han stiller altid spørgsmålet 'er du lykkelig'? Han vil gerne vide det. Han vil have, at jeg har det godt. At jeg er tilfreds med livet. Det dyrebare liv, som ikke skal gå til spilde.

Nogle gange går der et par år imellem vi ses. I år er jeg så heldig, at han kommer herover mellem jul og nytår. Så Boxing Day er jeg nok at finde i lufthavnen med et stort smil. Og nytårsaften er jeg så utrolig heldig at kunne holde i hans selskab. Jeg glæder mig. For det er altid rart med 'a friend in London'.

Hvad jeg har bedrevet de sidste par uger... (billede-tungt indlæg)

Det er blevet koldt... og vinteren er på vej. Det har de sidste par uger regnet en del og jeg har fundet de allersidste roser. Pariser-roser, endda i lyserød. Magen til dem, som min morfar havde et stort bed af i haven, da jeg var barn. De bringer gode minder frem, hver gang jeg ser dem.

 

 

 

Flere fine efterårsfarver...

De mørke eftermiddage er blevet brugt til at stresse af med bagning...

 

 

 

Marcipan snegle og citron-æble snegle.

 

 

 

 

Krea-børnene slår til igen...

 

 

 

 

 

 

Jeg har afprøvet Shellac på mine negle. Det var virkelig flot, men det holdt kun 2 uger. Faktisk knækkede jeg en negl med det på. Og det var temmelig besværligt at få af (var faktisk mere imponeret af test-neglelakken).

 

Første dag.

 

 

Efter ca. 1 uge.

 

 

Efter 2 uger. Udgroninger er ret tydelig

og på lillefingeren har lakken løsnet sig i den ene side.

 

Ellers går det ok med at undgå det sorte tøj. Her er et par eksempler fra sidste og forrige uge:

Og nej, jeg har ikke lange tynde ben. Det er kameravinklen (desværre)...



Den dag jeg lavede min egen shampoo

Lad os bare slå fast, at jeg IKKE er sådan én 'øko-klid-spelt' person, der går specielt meget op i at mine beauty-produkter skal være med en enkelt ingrediensliste. Men er da blevet lidt påvirket herovre og tænker lidt over, hvad min hud siger til det jeg propper i munden og det jeg propper på den.

For nogle uger siden, var jeg så til workshop (ja, bedre sent end aldrig med at fortælle om det). Inviteret af den skønne Amira, til et arrangement, som du kan læse mere om her (ja, det er mig til venstre i den grønne kjole) eller her (det er min shampoo der røres). (Er du interesseret i, at holde en lignende workshop, så se mere her).

Så sådan gik det til, at jeg en fredag aften stod med et glas rødvin og rørte min egen shampoo! Faktisk var der forbavsende få ingredienser i. Og det bedste var selvfølgelig, at vi selv kunne bestemme farve og duft på vores produkter (vi lavede også en scrub - salt eller sukker). Selvfølgelig under kyndig vejledning fra Thea fra Vølve

Efterfølgende har jeg brugt både shampoo og scrub hjemme i badet. Og det er nogle virkelig lækre produkter. Især scrubben er jeg faldet for (og kunne finde på, at lave hjemme, for det var virkelig nemt). Sukkeret er ikke for hårdt på min lidt sarte hud (jeg bruger den ikke i ansigtet, jeg er gået over til en vaskeklub efter anbefaling fra Anette) og dejlig fugtet af olien. Ja, jeg behøver faktisk ikke smøre mig ind i creme efter badet, når jeg har brugt den. Shampooen gør håret dejlig blødt uden at jeg skal bruge balsam og duften er tilpas diskret.  

Hvis man ikke har mod på selv at gå i gang med at lave produkter, så er der mulighed for at købe dem færdigt her. Thea sælger mange forskellige naturprodukter og jeg er vild med dem. Jeg har bl.a. forelsket mig i den lækre rabarber læbepomade. Alle produkter er lækre i farve og konsistens og så kan jeg godt lide tanken om, at jeg ved, hvad der er (og ikke er) proppet i.


 

 I får lige nogle stemningsbilleder fra work-shoppen:

 

Røre røre...

 

7 kvinder og 7 forskellige shampoo med hver deres farve og duft

 

 

 

7 scrubs lavet på salt eller sukker, med personlig farve og duft

 

 

 

 

Min færdige shampoo og sukker-scrub

 

 



Til sidst en lille anbefaling - denne vidundersalve købte jeg for en 3 ugers tid siden og den er nu blevet min faste 'makker' på natbordet. Neglebånd og fødder får en omgang inden sengetid og jeg har efterhånden fået helt styr på de flossede neglebånd og tørre fødder. Den skulle efter sigende også være god til tørre albuer og små skrammer. Kort sagt, der hvor huden har brug for lidt ekstra her i den kolde tid...
 

 

 

 

Dette indlæg er ikke-sponsoreret - jeg har hverken fået produkter eller penge for at skrive det.

Det er blot en anbefaling af, hvad jeg synes er nogle skønne produkter.

Kan man ønske sig mere tid og energi i julegave?

Jeg kan ikke længere prale af at have små børn. Man kan vel efterhånden godt kalde dem halv-store. Den mindste er 8 år nu og den store er 12...

Men jeg synes godt nok, jeg er smadret efter en dag, der begynder kl. 05.40. Jeg skal ud af døren med ungerne og på arbejde, helst inden kl. 8 (men den holder sjældent, tak for flextid). Så arbejd, arbejd og af sted for at hente den yngste i bare nogenlunde rimelig tid (igen, tak for flextid). Ældstesøn er endda meget selvkørende, samt hjælpsom, når det brænder på med hente/bringe den yngste. Hjem og lave lektier, være lidt sammen inden aftensmaden skal laves og så går det slag i slag indtil sengetid. Efter det er jeg bare træt med træt på. Burde tage mig sammen til at lave noget praktisk eller planlægge f.eks. julegaveindkøb. Føler mig presset og energiforladt af alle de 'burde'-opgaver, så det oftest ender med, at jeg intet får lavet.  

Ugerne hvor børnene er hos deres far, render jeg rundt til forskellige arrangementer. Besøg hos veninder eller de kommer hjem til mig. Aftenmøder på arbejdet eller arrangementer med kollegaer. Eller prøver at nå til bunds i oprydningen, vasketøjet og rengøringen. Jeg har helt droppet løbeture pt. Jeg synes ikke, jeg har motivationen (har jeg nogensinde haft den?) og mørket/regn/gråvejr øger ikke lysten. Til gengæld prøver jeg at få læst lidt i nogle bøger (og se knap så meget tv). 

Jeg er kommet bagud med en masse ting. Primært arbejde, men også ting i hjemmet. Aftaler, der skulle have været på plads og mails der skulle være sendt. Jeg har en del ting, som jeg slet ikke har fået delt herinde. Det kan godt være, at nogle synes november er en lang måned, men jeg synes tiden flyver af sted og lige om lidt er det december og jul - indsæt *paniksmiley*.

Vender snart tilbage med et mere muntert indlæg! Om alt det jeg har bedrevet de sidste par uger, inkl. billede spam. Hæng på! 

I dag for 1 år siden...

Dette indlæg har jeg haft liggende som kladde i lidt over 1 måned nu. Jeg har ikke rigtig kunne finde ud af, om jeg ville poste det. Men jeg kan mærke, at jeg har brug for at komme ud med det...
 

D. 11. oktober var det 1 år siden min morfar døde. Min morfar som jeg elskede så højt. Som havde været en ret stor del af mit liv. Som gjorde en forskel for mig og så mange andre. Og som jeg savner helt usigeligt meget.

Jeg er ikke længere nogens øjesten. Jeg har ikke længere en morfar, der altid beder mig sende en sms, så han ved, at jeg er kommet godt hjem fra et besøg hos ham og mormor. En morfar der ubetinget elskede én, uanset hvad man gjorde af fejl.

Min stædighed har jeg fra min morfar. Og mine fregner og rødlige hår. Næsen ikke at forglemme. Min sunde appetit og madglæde.

Jeg har ikke længere en morfar og det er hårdt. Sorgen og savnet er der stadig. Når et minde springer frem, en lugt eller et billede, en mærkedag eller en højtid. Ikke altid på overfladen, men lige neden under. Altid i mit hjerte.
 

Når man ikke vil gå i sort...

Jeg har jo lovet mig selv det. Og taget et kærligt puf fra andre bloggere (se kommentarerne til linket indlæg - og ja, jeg har stadig de bukser) til alvorlig eftertanke.

Jeg ER blevet bedre til ikke kun at hoppe i sort. Desværre har jeg 'snydt' (kun mig selv - I know) og fyldt mit skab op med en del grå ting. Som jo i og for sig ikke er meget bedre end sort (om end ikke så hårdt et udtryk).

Vinter står for døren. Jeg synes, det er lettere at iføre sig farver når solen skinner, det er sommer og varmt. Måske er det kun mig, der har det sådan? Tanktoppe i forskellige farver 'larmer' ikke så meget om sommeren som om vinteren, hvor jeg har lyst til at pakke mig ind i flere lag sort/gråt.

Jeg har introduceret mere bordeaux og mørkegrønt/oliven i mit skab. Jeg har gået lidt i en postkasserød jakke, som jeg købte engang i London for flere år siden. Hver gang jeg har den på, får jeg at vide, at den klæder mig så godt og jeg er god i rød.

Et blik i mit skab afslører, at der rent faktisk er farver - og en del mønstrede ting. Problemet er bare, at jeg ofte vælger det sikre (sorte) frem for farveladen. Det vil jeg gerne ændre. Måske ved at lave nogle indlæg om dagens outfit (selv om dette aldrig bliver en modeblog).
     

Jeg har besluttet, at jeg hver dag skal prøve at få farve i mit look. For at hjælpe mig selv lidt på vej, begynder jeg med tilbehøret. Derfor har jeg købt et tørklæde i både mønster og farve. Nemlig det her:

Der er rum til forbedring, men jeg er på rette (ikke-sort-grå) vej! 

Indlæg nr. 601

Opdagede at mit sidste indlæg var indlæg nr. 600 på bloggen. 600 indlæg om stort og småt, alvorlige emner og fuldstændige ligegyldigheder. Her er plads til lidt af hvert!

Jeg ville gerne fejre det med en give-away. Desværre er der ikke nogle (endnu), der har spurgt, om jeg vil give noget væk ;-)

Indtil da vil jeg tælle ned til marts - der bliver bloggen nemlig 4 år. Gisp, allerede 4 år. Jeg synes lige, jeg er begyndt. Men det skal da fejres med noget - på en eller anden måde!

Nyd den sidste smule weekend derude - og glædelig Mortens Aften :-)

Sårbarhed og åbenhed

Dette indlæg kommer ud af en kladde, som jeg har haft liggende i flere måneder. Tænkt over, skrevet lidt på, slettet endnu mere og endt op med dette spørgsmål: Er vi bloggere i virkeligheden 'suckers' for en god omgang følelsesp*rn* på de blogs vi læser?

Har før oplevet (og hørt fra andre), at der hvor der kommer flest læsere og kommentarer er, når man vælger at krænge sin sjæl på vrangen og ud på skærmen. De indlæg, hvor smerten, angsten, sorgen, frustrationerne, vreden mv. virkelig kommer ud. Indlæg som bloggeren bruger til at få luft / få sat ord på en given situation i livet.

Er det virkelig der - og ikke i den helt almindelige dagligdag - at vi andre oftest griber til tastaturet og kommer med vores kommentarer? Der hvor vi læser mest med for at følge med i, hvad det sker videre i sagen? Burde vi ikke kommentere på alle de andre indlæg om dagligdagens trivialiteter?

Eneste undtagelse er vel, at når der sker noget rigtig godt, f.eks bryllup, baby mv. Så kommenterer vi også gerne. Glæde smitter (heldigvis). 

Måske er det mig, der har fået det helt forkerte indtryk? Jeg læser da også masser af dejlige indlæg om helt almindelige emner, som skaber stor debat i kommentarfeltet. 

Jeg er glad for alle de læsere, der kikker forbi min blog. Jeg sætter pris på alle kommentarer og prøver så vidt muligt at svare på dem alle. Men min blog bliver ikke stedet, hvor mine inderste følelser bliver fortalt. Dette er et helt bevidst valg, som fungerer godt for mig. 

Og så vil jeg øve mig i at kommentere andre blogs, også de helt almindelige hverdags indlæg om stort og småt.  

Jeg vandt en tur i biografen

Herovre var jeg så heldig at vinde en tur i biografen. Gallapremiere på filmen Tarok i søndags. (Det med galla, havde jeg så ikke liiiige fanget, så jeg følte mig en smule 'under-dressed' i jeans og sorte sneakers).

Der var champagne inden filmen. Vand og slik under filmen og Anne Grethe var så flot i sin blå kjole. Der var en del kendte med, som jeg slet ikke så - andet end på billederne i sladderbladene dagen efter. Og der blev klappet. Bagefter var der fri bar og sandwich og pindemadder (som vi dog ikke deltog i, da kæresten og jeg skulle hjem i seng - er jo bare almindelige lønslaver, som skulle tidligt op mandag morgen). Alt i alt et rigtig fint arrangement.

Filmen - jamen, den var god. Jeg havde ikke de store forventninger til den, måske er det derfor, jeg synes godt om den? Og dog, hvis man synes 'Hvidstensgruppen' var en god film, så vil jeg vove påstanden, at man også vil synes om Tarok.

Trods alle de dårlige anmeldelser, synes jeg den giver et fint portræt af en familie og af Danmark i 60-70-80'erne. Selvfølgelig drejer filmen sig primært om familien Laursen og deres historie op til og med Tarok. Og ja, der er en del 'Morten Korch' scener af det danske landskab, men det gør altså ikke filmen dårlig. Skuespillerne spiller efter min mening godt og historien hænger fint sammen, selv om der er et stort spring i tidsrammen. 

Som med så mange andre film - alle har forskellige meninger. Der er ikke andet at gøre end at se den selv og danne sin egen mening. Jeg vil dog gerne anbefale den! - og den ny-ombyggede Imperial biograf. Den er dæleme flot - og dejligt at sidde i.

Comfort foods

Engang læste jeg i en af Nigella Lawsons kogebøger, at hun spiste kold kødsovs direkte fra køleskabet, når hun var nedtrykt (til hendes mands fortrydelse).

Mit svaghed ligger i kridhvide boller med tandsmør, pasta i alle afskygninger (dog helst med flødesovs), ost, pølser og chips. Jeg prøver at holde mig fra det, men det er disse ting, jeg falder tilbage til, når jeg synes, jeg har det hårdt/skal trøstespise/vil belønne mig selv.

Jeg er ikke sart mht. mad og kan spise 'underlige' ting på underlige tidspunkter. Jeg har før præsteret at spise left-over lagkage til morgenmad, pizza rester (også til morgenmad), cornflakes til aftensmad osv.

Min absolut største comfort food er min mormors svensk pølseret. Den er ikke lavet som almindelig svensk pølseret. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor retten her, hedder det. Men sådan har det været hele min barndom. Den består i noget svitset løg og pølsestykker, der blandes med kogt makaroni, ketchup, sukker og kværnet peber og varmes igennem. Det smager af barndom. Jeg kan spise det morgen, middag og aften uden problemer. Og flere gange om måneden. Det bedste er at finde en rest i fryseren og kunne spise den til frokost.   

Jeg kender flere kvinder, der sværger til chokolade og/eller Nutella. Andre er til kartoffelmos eller kage. Hvad med dig? Har du nogle comfort foods?

Mini-makeover

Da jeg var i Barcelona, var jeg så heldig, at der var tid til, at jeg kunne sætte mig i stolen hos MAC og få en af deres make-overs. Jeg har aldrig haft tid fået taget mig sammen til at gøre det i Danmark (man kan jo bl.a. få det gjort i Magasin).

Generelt er jeg ikke én, der bruger meget make-up. Jeg bruger hverken foundation, primer, BB-creme, læbestift mv. til hverdag. Ikke fordi jeg ikke synes, jeg godt kunne bruge det (og sikkert fik en pænere og mere ensartet hud af det), men mere tiden. Plus jeg er sådan én der gnider mig i ansigtet, når jeg er træt, hvilket ikke er helt optimalt med en masse make-up.

Anyways, jeg fik lagt en fin make-up hos MAC. 'Make-up damen' var meget lyttende og lagde en helt fin (og for hende afdæmpet) make-up. Det tog vel omkring en times tid. En dejlig time, hvor jeg kunne sidde og slappe af og lade mig forkæle. Hvor andre tog stilling til, hvilken øjenskyggefarve, jeg skulle have på (endte med brun og lilla) og hvor hun sørgede for, at jeg ikke fik skinnende hud eller højrød læbestift.

Resultatet kan du se her:
(bær over med kvaliteten - og mine ansigtsudtryk - de er taget med min IPhone) - (og i Julias kloge Blogbog, kan man læse, at man gerne må være personlig og sætte billeder af sig selv på bloggen... Med mindre man kører en anonymiseret blog - det tror jeg ligesom faldt til jorden for mig tidligere i år)

 

 

 

 

Går du med tanker om en make-over eller kan du godt lide at blive forkælet, så vil jeg varmt anbefale det. Fidusen med MAC er nemlig, at du betaler et beløb for at få din make-over, som du så bagefter kan konvertere til produkter. Jeg købte begge skygger og en mascara bagefter.

 

 

Dette indlæg er IKKE sponsoreret - bare en anbefaling fra mig til dig.



Kun i 2605

Det er kun i 2605:

• at man kan gå på biblioteket og rent faktisk låne denne bog med det samme. Uden kø! (Der er åbenbart ikke andre bloggere i 2605 end mig).
• at man kan møde folk (mænd) på gaden, der stadig går i shorts.
• at busserne har været permanent forsinkede siden efterårsferien sluttede. (Måske chaufførerne stadig holder lidt ferie?).
• at man på hele vejen til arbejde og igen hjem fra arbejde, bliver overrendt af super hurtige løbere (kun for at prikke til ens dårlige samvittighed).

PS. Dette indlæg indeholder spor af nødder ironi og ja, overdrivelse fremmer forståelsen.

Ny anbefaling - læs

Jeg har før anbefalet nogle blogs, jeg var begyndt at læse fast. I dag vil jeg anbefale Amiras blog. Det sjove ved Amira er, at hun ikke er startet som blogger før i denne måned. Til gengæld har hun været ret så aktiv på Instagram i lang tid. Og det har helt klart betydet, at jeg også læser hendes blog. For Amiras 'insta-blogging' er/har været god. Amira og jeg deler skæbne, af begge at have optrådt på landsdækkende TV (hun på et meget mere personligt plan) og så er vi begge meget tøj-glade. Hun er mor til de skønneste tvillingepiger og et glad væsen! Så derfor - sus forbi hende. Jeg tror, du vil synes om det (og hun kan selvfølgelig også følges på Instagram - @amirahelene).


Generelt har jeg det sådan, at når jeg opdager nogle nye blogs, så ved jeg ret hurtigt, om det er en blog, jeg gider læse/kigge ind til igen. Jeg vil gerne læse med der, hvor man får en fornemmelse af mennesket bag bloggen. Det lidt personlige (men det gør ikke noget, hvis bloggen er anonymiseret). Men altså, der skal gives lidt af én selv. Jeg skal kunne fornemme afsenderen. De er de blogs, jeg synes bedst om.

Og så er min blogliste blevet opdateret! Her er masser af hvad jeg ellers læser med på. Nogle blogs har jeg læst i flere år - siden jeg selv begyndte at blogge. Nogle er 'store' blogs med mange besøgende og andre er 'små', som jeg selv. Primært læser jeg mest de blogs, der minder om min egen blog. Altså ikke en bestemt linje/blog 'art'. Jeg følger f.eks. kun en decideret madblog og en decideret modeblog. Tag et kig :-)

Hvad vil du her?

Jeg har efter ferien tænkt lidt over, hvad jeg skal med bloggen. Altså, det ville være meget godt med et klart mål, ik'?!!

Men faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at have sådan en blog, der kun handler om mode eller mad eller børn/familie. Jeg har egentlig ikke noget imod, at det stritter lidt i alle retninger herinde. Jeg har et fint sammenspil (synes jeg selv) mellem seriøse og mindre seriøse indlæg. Bloggen handler ikke kun om shopping (selv om jeg bruger liiidt for mange penge og tid på det, hvis du spørger andre) eller mad og opskrifter. Den handler ikke altid om mit liv, men også om det, der kæmper om pladsen i mit hoved.

Til gengæld vil jeg gerne blive lidt bedre til at skrive. Jeg har tit problemer med at få rundet mine indlæg ordentligt af. Nogle gange har jeg også svært ved at formulere, hvad kernen egentlig er (ja, jeg er sådan én, der nogle gange bruger laaang tid på at komme til pointen!).

Jeg oplever også tit nogle gange præstationsangst, når jeg har læst et rigtig godt indlæg ovre hos andre bloggere. En misundelse over, at ordene (tilsyneladende) bare flyder helt naturligt og velskrevet ud af deres tastatur. Mon ikke det er en gave, som jeg bare ikke har? I hvert fald stiller jeg mig tilfreds med, at jeg får skrevet noget, jeg selv kan stå inde for. Måske er det knap så godt formuleret, andre gange er det direkte pjattet, men det er jo mig. Og ikke de andre, for de er jo ikke mig (ok, var det helt sort?!!).

Til syvende og sidst, så er det jo min blog. Og jeg behøver ikke have 'behagesyge', for jeg skriver jo primært for min egen skyld. På den anden side, så er det jo rart, at der er nogle, der læser med og som kan give mig modspil (eller klap på skulderen).

Og det er jo jer derude. Der trods alt kigger forbi og læser med. Som er søde til at smide en kommentar. Måske savner I noget? Er der noget I gerne vil vide? (det afhænger lidt af jeres svar/spørgsmål, om jeg har lyst til at svare - på den anden side, så er det jo ikke sikkert at I overhoved skriver ;-)).



PS. Helt uden for kontekst, så er det i dag allerede 1 år siden, vi sluttede optagelserne til dette program. Hvor bliver tiden lige af?

Bog-anmeldelse 'Forfulgt'

Jeg har fået tilsendt 2 bøger faktisk (herfra). Men den ene 'Ikke uden min datter' har jeg ikke læst. Det vil sige, jeg har ikke læst den igen. For engang i tidernes morgen (90'erne), der har jeg læst den. Vist nok efter jeg havde set filmen. Hvilket var et lykketræf, for jeg husker, at bogen var så meget bedre end filmen (som det jo ofte er).

Denne gang har jeg nøjes med at skimme lidt passager i 'Ikke uden min datter', inden jeg tog hul på opfølgeren 'Forfulgt'. Jeg ved egentlig ikke om man kan kalde det en opfølger, for det er jo ikke samme forfatter. Hvor den første bog er skrevet af moderen Betty, er denne bog skrevet af datteren Mathob.

Bogen er lige udkommet og jeg har faktisk været længe om at læse den (lidt over 1 uge). Normalt ville jeg have slugt sådan en bog på 1-2 dage, men da jeg også har haft ungerne hjemme og været (små) syg, så er jeg først lige blevet færdig.

Men altså, den var god! Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over sagen siden dengang i 90'erne. Jeg mindes ikke, at der har været noget videre omtale af deres sag her efter årtusindskiftet. Jeg ved det ikke. Jeg vidste heller ikke, at manden, det hele drejer sig om, var død. I 2009.  Måske er det druknet lidt i terror, Al-Quida og bomber. Eller så har jeg ikke set nyheder den dag.

Bogen handler primært om Mathobs egen oplevelser - hvad hun husker - i forbindelse med tiden før Iran, tiden i Iran og tiden efter. Den handler også en del om kærlighed og tilgivelse, om had og selvindsigt, om hvordan valg har konsekvenser og om at komme videre... Den er ikke så meget et resume af, hvad der videre sker med hendes liv efter hun og moderen kommer hjem til USA, men mere en masse punktnedslag i hendes liv, som har betydet noget for hendes udvikling, til den kvinde hun er i dag, samt de punktnedslag, der har gjort at hendes liv har taget en ny drejning (igen). Eneste anke ved bogen er, at den kan virke lidt rodet. Faktisk springer den rundt i tid og begivenheder og er mere emneopdelt end kronologisk. Men det er en god bog og jeg vil sagtens anbefale den til alle der kan lide at læse biografier.

 

 

 

Dette er et sponsoreret indlæg. Jeg har fået  bøgerne herfra, men bedømmelsen af dem, er helt min egen ;-)  

Spiser du rester?

Jeg er et rigtigt madøre. Jeg kan spise hvad som helst. Og jeg spiser relativt store mængder for min størrelse (og køn) at være. Jeg spiser også (stort set) altid op.

Jeg HADER at smide mad ud. Jeg synes, det er et kæmpe spild, både økonomisk og ressourcemæssigt. Sådan har jeg altid haft det. Man er vel ikke barn af fattig-80'erne for ingenting. Af samme grund laver jeg madplaner, køber så vidt muligt kun det jeg skal bruge - eller propper fryseren med overskydende mad.

Jeg indrømmer, at jeg er lidt overdreven, når det kommer til at 'genbruge' madrester og/eller fryse dem. Til gengæld redder alle resterne fint aftensmaden, på de dage, hvor tiden er knap pga. fritidsinteresser, møder osv.

Forleden lavede jeg en portion boller, som ikke blev helt så gode. Jeg synes, de smager lidt af gær. Men jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud. Tænk nu hvis... Eller måske vil de smage bedre efter en tur i fryseren/ovnen. Jamen, inderst inde ved jeg godt, at jeg bare burde drøne dem ud, men altså...

Jeg så engang min veninde smide en (godt nok lille) rest kødsovs i skraldespanden. Jeg nåede ikke engang at stoppe hende. Men var virkelig chokeret over, at hun kunne finde på det. Det eneste jeg tænkte på, var alle de muligheder, der var med den rest (pizza-fyld, pitabrød-fyld, pizzasnegle-fyld, nem aftensmad til 1 person osv.).

Hos mig bliver de fleste grøntsager kogt sammen og blendet til suppe, når de begynder at blive lidt slatne/rynkede. Kødsovs og gryderetter ryger lige i fryseren til en anden god gang. Jeg laver croutoner af rugbrødsrester, ellers kommer det også i fryseren sammen med pålæg, der ikke er blevet spist. Gammel frugt bliver brugt i kage/boller eller skåret ud i tern til drys på yoghurt (men det er sjældent, der er rester af frugt, da det jo kan tit kan købes stykvis).  

Desuden har vi omdøbt 'rester' til 'buffet'. Der er nemlig tit flere bøtter med forskellige retter på bordet, lige til at vælge ens favorit på dagen og varme i mikroovnen.

Der ER penge at spare på at bruge ens rester mere hensigtsmæssigt. En rest steg kan jo sagtens blive spist som pålæg. En rest lasagne er tit bedre dagen efter. Og så er der jo tiden, man sparer. Noget som børnefamilier ikke har for meget af. Så det er bare om at komme i gang!

Mangler du inspiration: Der findes en hjemmeside, der omhandler stop af madspild. Du kan se deres gode råd her. Desuden findes der en del kogebøger med gode råd til at bruge samme råvarer over flere dage.