søndag den 27. september 2020

Støt de lokale her i Corona-tiderne

Denne uges indlæg i Lokalavisen handler specifikt om Vestegnen, men jeg tænker, den gælder for alle andre lokalsamfund i Danmark. Det handler om konsekvenserne ved Corona og om at støtte de lokale, så vi sikrer deres overlevelse.
Der er altid mange gode grunde til at støtte sit lokalområde. Særligt nu hvor vi på Vestegnen igen er underlagt corona-restriktioner. Det er vildt, som smitten svinger i omfang i hele Danmark, men jeg må desværre indrømme, at Vestegnen har været hårdt ramt lige siden den første opblomstring af coronasmitte.

Vi skal simpelthen blive bedre til at huske at spritte og vaske hænder, holde afstand til hinanden og ikke mindst blive hjemme, når man er syg. Og på et lidt andet plan så skal vi beskytte vores lokalområde. Og det kan vi bla. gøre ved at huske ovenstående regler for begrænsning af smitte - men i høj grad også ved at handle lokalt og støtte op om de tiltag, der er i vores lokalområde.

For det er ikke nemt at være erhvervsdrivende på Vestegnen for tiden. Mange er blevet ramt af den store lock-down i foråret og har svært ved at få tingene til at løbe rundt. Betyder det noget, om du køber din Lotto-kupon i København eller i din lokale kiosk henne om hjørnet? Og at du lige går en tur igennem dit lokale center, når du lander fra toget og køber ind til madpakken. Og hvis du alligevel en dag ikke gider lave mad, så kan du jo lige købe din take-away hos din lokale pizzamand. Så ja, det er af stor betydning, at du bruger de lokale butikker. Jeg kan nærmest ikke præcisere nok, hvor vigtigt det er at støtte dine lokale butikker og shopping centre.

Og når vi så er inde i butikkerne, så husk at der stadig er corona på Vestegnen. Jeg synes, der er en tendens til at nogle glemmer god afstand og at spritte af i butikkerne. Men det er super vigtigt, for at vi ikke spreder smitten og derved får videregivet det til nogle, som ikke kan stå imod corona. Så der er masser af muligheder for at tage hånd om og hjælpe de lokale butikker og erhvervsdrivende. At støtte det lokale kan betyde meget for de mange, men måske rigtig lidt for dig.

Vestegnen kan godt komme igennem denne coronakrise, men det kræver en fælles indsats fra os alle. Også en indsats med at støtte op om vores lokalsamfund. Så jeg håber, at vi kan stå sammen på Vestegnen og derved få vendt denne svære situation.



fredag den 25. september 2020

Balloner på kirkegården

For et par uger siden gik jeg en tur på vores lokale kirkegård. Det gør jeg ofte. Både fordi det er et smukt område, det er tæt på hvor jeg bor - og fordi min farmor og farfar ligger begravet dernede. 

Under Corona gik jeg jo mange ture og nu prøver jeg at få tid til dem igen. Det er helt sikkert godt for mig at komme ud og få luft og bevæget mig. 

Denne gang så jeg dog noget, som jeg aldrig har set før. Balloner - store helium balloner - på et gravsted. Det viste sig at være et gravsted for en lille dreng, som åbenbart var død året før. Ballonerne var sat på hans fødselsdag. 

Jeg tænker stadig på det, når jeg kommer på kirkegården. Hvor utrolig uretfærdigt livet nogle gange er. Hvor hård sorgen må være. Det er helt uforståeligt for mig, som aldrig har prøvet noget der ligner. 

Det er dage som den på kirkegården, at jeg er allermest taknemmelig over mit liv... 
Billedet er ikke fra kirkegården, 
men fra samme dag, bare på vejen hjem


onsdag den 23. september 2020

Tomater på altanen

I år har vi for første gang haft tomatplanter på altanen. Ud over at planterne fylder virkelig meget og de skal vandes stort set hver dag, så har de givet mange tomater. 
Vi har haft almindelige røde cherrytomater og så en variant som vist hed chokolade tomat. De har en lidt hårdere skal og bliver mere mørke. 
Vi har stadig tomater på planterne og de modnes godt her i de sidste par dages solskin. Det er de sidste krampetrækninger, men det er nu alligevel lidt hyggeligt med tomater så sent i september.

tirsdag den 22. september 2020

7-6-5... og lidt 4

Overskriften henviser til det faldende antal kilometer, som jeg løber.

Og jeg har det både godt og skidt med det. For jeg kommer stadig ud og løbe. Men jeg løber ikke langt mere. I mange måneder løb jeg mindst 6 km hver tur og havde en god rutine med 3 ture om ugen.

I august og september er det gået lidt ned ad bakken, så at sige. Jeg løber både kortere ture og mindre interval. Jeg prøver at nå 2-3 ture om ugen. Nogle gange må jeg så tage dem to dage i træk. 

Jeg har mange gode undskyldninger for ikke at løbe: jeg er småsløj, jeg har aftaler, jeg har arbejde, jeg skal holde weekend... der er virkelig mange gode grunde, men ingen af dem er reelle. 

For faktum er at jeg pt. bare har mistet lysten lidt. Og det der oftest driver mig ud på en løbetur, er min dårlige samvittighed. For jeg skal motionere og i denne måned har der været flere dage, hvor jeg ikke har fået det gjort. Jeg har heller ikke fået gået nok ture. Så selv om jeg som hovedregel når de 10.000 skridt om dagen, så er det ikke helt optimalt. 

Jeg ved, at det vender på et tidspunkt - og at min dårlige samvittighed ikke fører til noget. Så jeg prøver at være tålmodig og se, om det hele ikke snart vender og lysten til lange løbeture kommer igen. 

søndag den 20. september 2020

Bog nr. 32 - Ama’r halshug

En rå, men ærlig bog. En bog der viser, hvordan "systemet" kan svigte familier og egentlig fastholde børn og unge i et dårligt miljø. Det er også en bog om at mangle ressourcer til at tage ansvar for sig selv. Også om hvor svært det kan være at vende en uheldig udvikling.

Det er både historien fortalt fra Henriette's egen synspunkt og med hendes egne ord. Og så er der uddrag fra hendes journal og sagsmapper. Nogle ting forstår jeg, som en 'almindelig' forstads borger, slet ikke. Jeg har svært ved at sætte mig ind i de ting, der sker og i miljøet. Så bogen er lige så meget en beskrivelse af et miljø, som jeg slet ikke kender.

Det er ikke en roman og ikke en biografi, men måske mere en form for dokumentar. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale 'Ama'r halshug'.

lørdag den 19. september 2020

De smukke dage i september

Der har været en del skønne dage i denne måned, synes jeg. Masser af sol og blå himmel - og nogenlunde varme temperaturer. 
Det er dejligt, at efteråret kan begynde sådan her. Især fordi jeg stadig prøver at være udenfor - både med løb og gåture og bare sådan generelt få lidt lys, inden mørket begynder for alvor.

Det er mørkt, når jeg står op om morgenen nu. Og det føles helt forkert efter de mange måneder med lys. Det er også ved at være koldt om morgenen og om aftenen.
Ellers er den generelle status på det begyndende efterår god! Jeg er vild med den specielle efterårs-sol og lidt varme, samtidig med at de første kastanjer titter frem. 

torsdag den 17. september 2020

Bloggen er min hukommelse

Jeg har fået en ligtorn. Det føles som en lille splint eller nål sidder i min storetå.

Jeg ved, at jeg har haft det før. Og her er det godt, at jeg har bloggen (og blogger om noget så skævt som ligtorne). Så jeg kan se, at det var dengang i juli 2018, at jeg havde en ligtorn sidste gang.

Som fun fact kan jeg oplyse, at medikamentet på billedet i indlægget fra 2018 ikke virkede. Jeg skiftede til en anden slags. Som jeg håber også virker denne gang! 



tirsdag den 15. september 2020

Hvornår er det egentlig?

At man skal skifte til almindelig sko? 

Jeg er ikke meget for at sige farvel til mine klip-klappere. Men det er snart tid til at hoppe i strømper og sko igen. 

De sidste par dage med lunt vejr har været dejligt. Men jeg tror snart, at jeg må overgive mig til sko.

Det er altid en svær overgang for mig. Et slags endeligt farvel til de lyse og lune dage.  


mandag den 14. september 2020

Weekend i sommerhus

Lugten af brændeovn har været dominerende for min weekend. En fredag eftermiddag landede manden og jeg i sommerhuset til en afslappende weekend. 

Og vi fik godt nok ikke lavet meget andet end at sove længe, gå tur, løbe tur, læse bøger, gå langs vandet, spise ude og ligge på sofaen og se Netflix. 

Vejret var ok, men vi fik dog også brugt brændeovnen flittigt.
Uret i sommerhuset går ikke, så lige meget hvilket tidspunkt, så er klokken bare kvart i 3! 

Der er mange brombær i området, men nogle bær var allerede forbi og andre ikke helt klar endnu. 
På vej hjem i går talte vi om, at det egentlig var underligt så hurtigt tiden kan gå, selv om man ikke laver særlig meget. 

En yderst tiltrængt weekend væk fra de sædvanlige omgivelser. 


søndag den 13. september 2020

Bog nr. 31 - The Confession

Virkelig god bog. Altså, det er længe siden, jeg har læst så god en bog. En bog om kærlighed, arv og miljø. Om at være stædig, om at glide med og om at fortryde sine handlinger. Hold nu op den rummede mange elementer. Den var lidt svær og forvirrende i begyndelse og springer frem og tilbage mellem tid, men jeg kan kun sige, at den bliver bedre efter de første kapitler. 
Jeg tror ikke, den er oversat til dansk endnu. Den er nu ikke svær at læse på engelsk, så jeg vil klart anbefale, at man giver den en chance. 


fredag den 11. september 2020

Travle perioder

Jeg ved godt, at jeg har travlt i perioder. Jeg er egentlig påpasselig med at italesætte det, for det med travlhed er jo alt sammen meget individuelt. Når jeg synes, jeg har en travl dag, kan det være at du tænker, at det da ikke er spor travlt, modsat dit eget niveau.

Og nogle perioder overkommer jeg mere end andre. Nogle gange skal jeg overkomme mere (!). Lige pt. er alle aflyste aftaler fra foråret kommet ind i efteråret. Forældremøde, tandlæge (både barn og min egen), konfirmationen ikke at forglemme, koncert, foredrag, uddannelse og fødselsdags-fejringer. 

Der er meget at se til her i efteråret og derfor er det godt med små åndehuller (og bøger og solskin). Håber I får en dejlig weekend...
(billede fra nogle dage siden)


torsdag den 10. september 2020

Blå mandag for voksne

I mandags havde jeg en nogle småting, som skulle ordnes efter konfirmationen. Og i den forbindelse havde mine børns pap-mor og jeg bestemt os for at holde en voksen Blå mandag. Så vi spiste en herlig frokost sammen og fik snakket - og var enige om, at det var lidt skønt, at det hele var gået godt - og at det nu var ovre. For hold op der er meget arbejde i sådan en fest. Vi har ikke ligget på den lade side. Så nu udestår kun takkekort og så er hverdagen tilbage på sporet igen.


onsdag den 9. september 2020

Vi nåede det lige!

Weekendens konfirmation for min yngste søn - med omkring 63 gæster. Mandag blev forsamlings-forbuddet ændret på Vestegnen og vi må nu kun samles 50 personer.

Jeg kan dog kigge tilbage på en rigtig god festdag, hvor alle var glade. Der var god mad, fine taler, skønne gaver og en hel del Corona tiltag. 

Det hele gik dog helt skønt og i alt en lang, men hyggelig dag. Oprydningen dagen efter var endda også til at overkomme. Så alt i alt fantastisk at det hele klappede!


mandag den 7. september 2020

Det roder på Vestegnen

Her er sidste uges indlæg fra Lokalavisen. Det handler om rod og kaos og at ting tager tid...
Det roder på Vestegnen. Eller - der sker i hvert fald en hel del udenfor på vejene og grundene i området.

Der bliver gravet og banket og bygget flere steder. Nogle gange er det næsten som om, at hele området er en stor omlægning af trafik, nedrivning af bygninger eller opgravning af veje og fortove.

Der er larm. Der er støv og der er støj. Det kan synes, som om at der snart er flere omkørsler end der er lige strækninger på vejene. Ej, måske er det lidt overdrevet, men jeg synes faktisk, det er rigtig mange steder, hvor det roder.

Det kræver derfor meget tålmodighed at færdes på Vestegnen for tiden. Det vil selv jeg gerne indrømme. Trafikken er omlagt og diverse cykelstier er også ført ad omveje. Her kan man selvfølgelig være heldig, at man får set noget helt nyt på vejen et sted hen.

Det skal nok blive godt, når det er færdigt. Sådan en sætning kan man sige mange gange for sig selv i løbet af de næste år. For vores område er jo i rivende udvikling og hvem ved, hvornår Vestegnen igen er fri for så meget roderi. Lige nu bliver der jo revet ned, bygget op og lagt om til den helt store guldmedalje.

Det er godt, at vi med nyt byggeri og nye transportmuligheder kan tiltrække "nyt blod" til Vestegnen. Det er også rigtig fint, at vi sikrer vores virksomheder og borgere, så alle har det helt rigtige i form af bolig og erhverv. Roderiet på Vestegnen betyder også, at vi får en bedre trafikal løsning gennem området. Letbanen er på vej og den vil også tiltrække en masse pendlere og nye beboere.

Faktisk har vi her en rigtig god chance for at gøre vores område endnu mere attraktivt. Og personligt glæder det mig, at vi bliver flere beboere på Vestegnen. Min eneste anke i det spil er, at der skal kæmpes for at bevare de grønne oaser. Det er et af vores signaturer og kendetegn, at vi har grønne områder og at vi skal ikke gå på kompromis med dette.

Indtil støvet ligesom lægger sig og det hele falder lidt på plads, så må vi leve lidt længere tid med rodet her på Vestegnen. Og som man siger: "intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget".

Jeg tror på det gode resultat i hele rodet på Vestegnen.


fredag den 4. september 2020

Jeg er begyndt forfra...

Jeg har brugt rigtig mange penge i Corona karantænen. Og lidt flere bagefter. Jeg har købt tøj online og fået ryddet ud i min garderobe. Alligevel så er den godt fyldt op for tiden. Og det skal der kigges på. Alle de elementer som jeg ikke føler mig tilpas i eller som jeg ikke kan passe skal gives væk eller sendes til genbrug.

Desuden er jeg pr. 1. august begyndt forfra på mit shoppe-stop. Det vil sige, at jeg kun køber nyt tøj, når jeg mangler det. "Kvinder mangler altid tøj" vil nogle måske så sige. Men for mig betyder det, at jeg kan købe nyt, når noget går i stykker (altså hvis mine løbeshorts går i stykker, så skal jeg købe nogle nye). Ellers skal jeg ikke købe tøj. 

Lige nu betyder det, at jeg i morgen holder konfirmation iklædt tøj fra mit skab. Jeg har ikke købt noget nyt til anledningen og det er egentlig fint nok. Jeg har flere muligheder, som er absolut fine og gode til anledningen. 

Og med efterårets kommen glæder jeg mig til at 'gense' mine striktrøjer og lange bukser. Der er rig mulighed for en varieret garderobe med mine nye og gamle ting. 


onsdag den 2. september 2020

Bog nr. 30 - Familiens synder

Så rundede jeg min bog nr. 30 i år. Faktisk blev jeg færdig med den i sidste uge, men fik aldrig lavet indlægget. 

"Familiens synder" er en bog jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Den er første bog i en serie om kriminalkommisær Adam Fawley og måske er det derfor, den til tider stikker i flere retninger. Der er en del karakterer, som jeg sagtens kan se følge med i yderligere bøger, men det fungerer bare ikke helt optimalt i bogen. 

Mange steder kan man desuden “se” den oprindelige engelske tekst igennem oversættelsen. Og det er virkelig ikke noget, jeg er fan af. 

Og egentlig er jeg heller ikke fan af bøger, som 'taler' direkte til læseren. Det kan irritere mig ganske meget. Der er nogle kapitler med dette i 'Familiens synder', men der er også 3. person sprog. Så en blandet landhandel.

Selve handlingen er svær at gætte sig til. Den svinger frem og tilbage med, hvem der er mistænkt for Daisy's forsvinden. Slutningen var umulig at gætte og også lidt skuffende - for på en måde var det ret urealistisk.

Læs også anmeldelse her
 

tirsdag den 1. september 2020

Farvel sommer

I dag er vi trådt ind i efteråret. Det har jeg glædet mig en smule til. Altså ikke fordi jeg er ked af sommer, men jeg elsker virkelig alle årstider og deres individuelle charme. 

September begynder da også flot med sol og blå himmel. Ganske som i sangen. Jeg håber, at denne måned vil være lys, selv om lyset er på vej væk ret hurtigt. Det mærker jeg især om aftenen, hvor det er mørkt allerede lige efter kl. 20 nu. 
Én af de sidste solnedgange i august.


søndag den 30. august 2020

Det er søndag...

Ind imellem bygerne har jeg været ude og løbe og klaret de (forhåbentlig) sidste indkøb til den kommende lørdags konfirmation. Nu venter resten af planlægningen her i aften, selv om jeg også er i gang med en god bog, som virkelig også trækker i mig.

Jeg har fået min lønseddel og tænker egentlig, at denne august måned nærmest er fløjet afsted. Jeg tog nedenstående billede i begyndelse af august. Det virker som i går. Nu venter september og det kommende efterår. Ikke at jeg har noget imod det. Jeg er stor fan af årstidernes skifte. Jeg er bare ikke vild med alt for meget regnvejr. 


fredag den 28. august 2020

Musali nyheder

Måske kan I huske, at jeg har nævnt Musali smykker før. Ellers kan man finde de indlæg her . Jeg er stadig glad for mine Musali smykker. De er unikke og bringer masser af farve ind i mine accessories. 

Nu er der nye smykker - og en revideret hjemmeside. De nye øreringe er virkelig smukke. Jeg har endnu ikke købt et par, for jeg har så svært ved at vælge. Der er mange lækre!