onsdag den 24. maj 2017

Runde 2

Kyllingelår er i ovnen. Jeg har pakket service til maden. Til gengæld er jeg ret træt. Natten har budt på meget dårlig søvn, så jeg forudser en tidlig sengetid i dag. Især fordi jeg skal op igen i nat og hente ældstesøn fra fest. 

Weekend lige om hjørnet - det er SÅ tiltrængt for mit vedkommende. Selv om den står på en del lektier. Det er næsten sidste udkald for at få projektopgave i hus og det hænger mig langt ud af halsen efterhånden. Sådan er der så mange glæder ved studie... Eller noget!


tirsdag den 23. maj 2017

Klassefester

I denne uge er vi i gang med klassefesterne. I dag for sidste gang med ældstesøn (9. klasse) og i morgen for sidste gang i år(!) hos yngstesøn (5. klasse).

Jeg er ikke den store fan af de her fester. Jeg har prøvet at fordele opgaven med at lave mad over et par dage. Søndag lavede jeg frikadeller. I går kogte jeg pasta og lavede dej klar til brød. I dag skal pastasalaten samles og brødet bages. Kyllingelår til i morgen skal marineres. Der skal også lige sørges for drikkevarer og noget service. 

Festerne er til at overskue tidsmæssigt. Det er tilfældigt, at de falder i samme uge. Den i morgen er endda på ældstesøns sidste skoledag. 

Så skal vi ikke bare sige, at jeg er virkelig fan af, at denne uge begynder weekend allerede torsdag (mit arbejde har tvunget lukket fredag). Hurra!

Billede helt uden kontekst. 
Der står 4 store træer på min vej til arbejde, helt dybt lyserøde for tiden. De er så smukke.



mandag den 22. maj 2017

Kontroltab

Onsdag i forrige uge sad jeg i et virkelig fyldt s-tog på vej i skole. Der var et eller andet kabel, der var gravet over og derfor kørte togene kun hver 20. minut. Normalt kører de hver 10. minut plus ekstra tog i myldretid (de var så aflyst).

Vi sidder derfor mange på sæderne - og tæt - og toget bliver mere og mere fyldt. Skråt overfor mig sad en ung pige på et par og 20 år. På et tidspunkt lægger jeg mærke til, at hun begynder at snøfte ret meget. Hun taler derefter i telefon og begynder at græde. Ud fra samtalen kan alle i vognen udlede, at det drejer sig om noget kærestesorg. Jeg begynder at lyne min taske op for at finde nogle servietter til hende, men damen lige overfor hende er hurtig og får stukket pigen en pakke papirlommetørklæder. Hun græder stadig, på den der snøftende måde, mens tårerne langsomt bare løber ned. Hun siger også til vedkommende i telefonen, at hun er i toget og at hun har fået lommetørklæder af en sød dame.

Ved siden af mig sidder en ældre dame, som læner sig lidt over mod mig og hvisker: "man får helt ondt i hjertet af sådan noget. Jeg har bare lyst til at gå over og give hende et kram og sige, at det nok skal gå det hele". Det var præcis sådan, jeg også havde det. At være vidne til et andet menneskes kontroltab er næsten uholdbart. Især når det kommer til kærestesorger. For på mange måder er det rart at være 'ældre' og mere erfaren. I hvert fald når det kommer til kærestesorg.


søndag den 21. maj 2017

Alt i ét fad - nem opskrift på kylling med pasta

Jeg er stor fan af Alt i én gryde-opskrifter. Vi har et par favoritter herhjemme, som jeg ofte laver. I fredags skulle jeg dog prøve noget nyt - nemlig alt i ét fad. Jeg kom sent hjem fra København den dag, så det var dejligt bare at proppe det hele i ovnen. Så var der også lige tid til at skifte køle/frys. Vores nye køle/frys var nemlig kommet hjem.  

Opskriften stammer herfra. Jeg lavede dog lidt om på tingene og tilførte noget mere grønt. Det gjorde bestemt ikke retten dårlig. 

Her er min opskrift på Alt i ét fad med kylling (til 4-5 personer):

  • 500 g. kyllingefilet i små tern (rå)
  • 350 g. pastaskruer (ukogt)
  • 3 dåser hakket tomat
  • 1 dl. piskefløde
  • 1 dl. mælk
  • 1 dl. vand
  • 1 spsk. basilikum
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. chili flager
  • 3 gulerødder, revet
  • ½ bakke champignoner i små tern
  • 2 peberfrugt i små tern
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 grøntsagsbouillonterning, smuldret
  • salt og peber
  • ½ pose revet ost

Bland kylling, løg, hvidløg, grøntsager, krydderier, tomater, væske og boullionterning sammen i en stor skål. Hæld det i et ovnfast fad og bland forsigtigt pastaskruer i. Læg stanniol over fadet og kom det i ovnen ved 225 gr. varmluft i ca. 35-45 min. Derefter drysses retten med revet ost og tilbage i ovnen i ca. 15 min. (til osten er gratineret).

Det smagte godt og var ret nemt. En anden gang vil jeg dog nøjes med 2 dåser tomat og mere mælk/fløde. Der var lidt for meget tomat til min smag. Plus jeg igen skal huske at skrue lidt op for krydderierne til os. Vi kan bare godt lide, at det smager lidt mere.

lørdag den 20. maj 2017

Ros for ens personlighed

"Men jeg kan og vil altid huske dig for dit evige skønne smil, der lyste vores klasseværelse op."
Sådan skrev en pige, som jeg har gået på handelsskolen med, til mig sidste år. Forleden kom jeg til at tænke på kommentaren igen. Så nu har jeg tænkt mig at smile lidt mere. Både til hverdag og fest. Være glad og nyde livet. God lørdag...




fredag den 19. maj 2017

Fraklip fra maj, so far...

Det er i perioder, at jeg får taget mange billeder. Nogle gange tager jeg ikke et eneste på en hel uge. Disse er fra de sidste 14 dage. Tror jeg nok... 
Jeg har i øjeblikket rigtig mange blomsterbilleder på bloggen, men det håber jeg I kan bære over med. Det skyldes primært min begejstring over det (endelig) er blevet forår.

I vores nærområde har vi rigtig mange japanske kirkebærtræer. Bla. dette som står lige ved indgangen til mit arbejde. De er så smukke for tiden.


St. Bededag fejrer vi altid i min familie. Jeg bager gerne hvederne selv. Det er omtrent så nemt som at bage boller. Disse er IKKE fra Claus Meyer opskrift (som "alle" åbenbart bruger), men en opskrift som jeg har fra min svigerindes brød-bog. Den hedder 'Varm på brød og lun på boller' og er en virkelig god brød-bog. Desværre er den udsolgt fra forlaget. Den kan dog lånes på biblioteket. Jeg har kopieret et par opskrifter fra min svigerindes bog til eget brug. Nå, men min hvede-opskrift kommer derfra og er super nem. 

Jeg fik en fin buket af yndlings-blomsterne fra kæresten. Jeg fik jo en del buketter i forbindelse med min sygemelding, så nu ser det helt tomt ud på bordet. Så var rigtig glad for denne flotte buket, som holdt over én uge.
Jeg har fået nye solbriller. Endda et par dyre, kvalitets briller. Jeg har i rigtig mange år været for nærig til at købe en dyr model og har klaret mig igennem med H&M-briller, arve-briller og nogle gratis eksemplarer fra mit tidligere arbejde. Det er der nu ikke noget i vejen med. Dog er jeg temmelig begejstret for disse. De sidder bare så godt. Helt anderledes end hvad jeg er vant til eller havde forventet.
Bededags-fridage betød også en del spisning på restaurant. Fredagen var det inkl. en af mine store laster - jordbær milkshake. 


Botanisk Have har rigtig mange smukke rhododendron buske. De findes i alle former, farver og størrelser. Jeg er vild med dem. 
Jeg har købt (endnu) en ny læbestift. Jeg er hoppet med på moden og har investeret i en holdbar mat og flydende læbefarve. Jeg elsker den allerede, trods farven er meget uden for min komfortzone. Heldigvis kan den let tones ud med fingeren. 
Jeg har jo en kæmpe svaghed for kopper. Så til Mors Dag fik jeg disse to fantastiske kopper. Jeg er ellers ikke den store Royal Copenhagen fan, men disse kopper har vundet mit hjerte. Gode, store og holder på varmen uden at man brænder fingrene. 
Mandagen efter Mors Dag fik yngstesøn husket at tage sin gave til mig med hjem fra skole. Så fin og krea. 
Og yngstesøn og jeg har bagt cookies. Vi havde en del forskelligt chokolade-rester og nogle små skumfiduser, som blev tryllet om til lækre cookies. Der er også havregryn i!

Hvis I som læsere er nået helt herned, så er det virkelig godt - for så kan I få et ønske om en god fredag med på vejen. Håber I nyder den...





torsdag den 18. maj 2017

#TBT 2

Som barn hed de 'Pif-Paf-Puf'. Det må have været noget af det første 'mælke-morgenmad' jeg har spist, udover cornflakes og havregryn. Vi fik nogle gange også Guldkorn, men disse har jeg holdt ved gennem årene. Jeg spiser dem nemlig stadig til morgenmad, hvis jeg er hjemme og skal have noget hurtigt. Typisk med mælk, men de fungerer også ovenpå yoghurt. 

Jeg har godt nok spist mange portioner Pif-Paf-Puf.


PS. Se første #TBT her.


onsdag den 17. maj 2017

Åbne vinduer og fuglepip

For et stykke tid siden begyndte vi at sove med åbne vinduer herhjemme. Dette betød, at vi nu får rigtig glæde af de små fugle, der begynder deres sang omkring kl. 3 om natten. Dertil lægges de lyse nætter, hvor det bare aldrig bliver sådan helt mørkt. 

Det har virkelig påvirket min nattesøvn i år. Jeg bliver åbenbart mere og mere følsom over sådanne udsving med alderen. Jeg kan ikke altid bestemme, hvad klokken er, når jeg vågner. Så jeg ved ikke rigtig, om det kan 'betale sig' at sove videre, eller om det er så tæt på at vækkeuret ringer, at jeg bare skal slumre lidt videre. Det hele er selvfølgelig bare, indtil man kommer ind i vanen. Men før det sker, så er jeg godt nok træt, når vækkeuret ringer...

PS. Jeg har skrevet om fuglepip før. Læs indlægget her.


tirsdag den 16. maj 2017

Bog nr. 10 - Niksen

Det holdt hårdt med denne over 700 sider lange bog. Måske fordi den aldrig rigtig fangede mig. Den er absolut velskrevet og giver et godt tidsbillede af Chicago og 1968'erne. Alligevel så fangede den mig ikke rigtig og der var mange lange passager, som jeg endte med at skimme. 
Jeg vil sammenligne den lidt med 'Byen brænder'Det er en velskrevet bog, men jeg kan ikke lade være med at føle, at man har hypet den lidt for meget. Al den gode kritik den har fået, har jeg i hvert fald ikke kunne genfinde i bogen. 'Niksen' er ikke en let bog at læse. Der er mange alt for lange og detaljerede passager og jeg savner også nogle ekstra lag på hovedpersonerne. 

Jeg forstår godt, at forfatteren er blevet sammenlignet med John Irving. Jeg har læst et par af ham med forskellig begejstring. Så jeg kan sagtens se, at hvis man er Irving fan, så er denne bog også noget for én. Ellers er den bare lang og meget detaljeret til tider. Alligevel fanger den hen mod slutningen og jeg fortryder ikke, at jeg har læst den. En stor anbefaling bliver det dog ikke...




mandag den 15. maj 2017

St. Bededag i København

Fredag var vejret godt. Jeg var i Botanisk Have med kæresten trods forkølelse. Faktisk har jeg brugt en stor del af disse fridage på at snotte. Altså ikke være sådan helt syg, men heller ikke helt rask. Det er så irriterende, når man har en masse planer.

Nå, det kolde forår viser sig også i Botanisk Have, som ikke er helt så blomstrende, som f.eks. i foråret sidste år. Stadig flot dog - og det hjalp gevaldigt, at himlen var blå og solen skinnede.


søndag den 14. maj 2017

Pigefødselsdag og landsbyer

Indlægget i denne uges lokalavis kan læses online her - eller i dette indlæg. Når jeg får kritik af indlæggene er det oftest, at de godt kunne være lidt mere personlige. Det er en svær balance for mig dog. Dette indlæg er jeg dog glad for. Jeg skrev det efter en dejlig pigefødselsdag, hvor jeg fik udvidet min horisont i selskab med en masse spændende og dejlige kvinder (som jeg slet ikke kendte).

For noget tid siden var jeg til pigefødselsdag hos en af mine veninder. Jeg kendte ikke så mange af de andre gæster, men heldigvis viste det sig, at der var en del andre piger, som også var fra Vestegnen. Og jeg indrømmer gerne, at det gør det lidt nemmere at få snakken i gang, fordi vi kommer med en fælles referenceramme. De kender alt til Brøndby - også fordommene. De ved godt, at det ikke altid er sandt, det der vises i medierne (modsat en anden gæst, som spurgte ind til mange af 'de sædvanlige emner').

Aftenen endte sådan, at jeg fik en kørelejlighed hjem med en af pigerne fra Vestegnen. Da hun var tæt på mit hjem, sagde hun også 'det er lidt som en lille landsby, at bo her ikke?' og hun har jo så absolut ret. Det er mange små 'landsbyer' der tilsammen udgør Vestegnen. Vi er ikke en homogen masse, der bare er til at skære over én kam og Vestegnen og dens opbygning er meget forskellig fra andre steder i landet.

Vi agerer som landsbyer. Vi bekymrer os om hinanden og tager hånd om hinanden. Jeg oplever altid en stor velvillighed til at gøre noget godt og til at hjælpe. Vi vil gerne deltage i de begivenheder, som er i området. Jeg selv deltager over et år i flere forskellige begivenheder/events på Vestegnen. Det kan være alt lige fra løb, debataftener, åbent hus på genbrugsstationen, julearrangementer, forårsmarked og loppemarkeder. Der er altid mange mennesker af sted og folk er glade. Det kan mærkes, at dem der deltager gerne vil fællesskabet på Vestegnen.

Der er et hav af begivenheder i vores område og faktisk er det sjældent at arrangementer bliver aflyst. Det gode er, at der er noget for enhver smag. Plus at man selv kan bestemme, hvor meget man orker at deltage i fællesskabet. Jeg kan have dage, hvor jeg har masser af tid og der er tid til en sludder med naboen og måske endda en kop kaffe. Andre dage kan jeg nøjes med at nikke hej til de andre på bibliotekets læsesal og så fordybe mig i et blad eller en avis i de gode stole.

Jeg er glad for Vestegnen. Det er jo ikke noget nyt, men noget af det jeg sætter størst pris på, er hvordan vi agerer overfor hinanden og involverer os i hinanden. Det er absolut én af de ting, jeg er stolt over at fortælle videre, når jeg er ude til f.eks. en pigefødselsdag.



lørdag den 13. maj 2017

Tanker om kræft

Her er det nok sidste indlæg om kræft. Jeg har slettet mange kladder, både undervejs og her i denne uge. Processen har været god for mig, men jeg har også tænkt rigtig mange tanker om, hvad jeg vil dele herinde. Nu får I lidt tanker, der især handler om at have en 'usynlig' sygdom og om kontroltab. 
Jeg har printet og udfyldt flere blanketter (meget old-school). Nu er de klar til i morgen, hvor jeg skal til samtale med en læge på Rigshospitalet. Min mor er så sød at tage med mig. Selv om jeg siger, at jeg godt kan klare det selv. Jeg vil gerne kunne klare det hele selv. Jeg ved bare også, at det nogle gange er godt, at flere hører beskederne. Så jeg stemmer ikke så meget imod, når hun siger, at hun tager med. Ender med at bøje af hurtigt og sige ja.

Jeg er bange for at komme til at græde hos lægen. Jeg ved næsten ikke noget værre end mig, der græder. Altså, jeg må gerne græde. Jeg græder altid til begravelser. Men denne sygdom har fået mig til at græde helt ukontrolleret et par gange. Det er ikke rart for mig.
- o - 

Jeg tænker ikke så meget på det der kræft. Lige med undtagelse af ved sengetid. Så kommer tankerne. Og det gør det også svært at sove helt uden underlige drømme og opvågninger flere gange om natten. En form for stress er det nok. 

Jeg tager det ellers flot. Det siger alle. Jeg negligerer det og kan måske ikke helt selv fatte, at jeg rent faktisk har kræft. Måske er det også, fordi jeg ikke føler, jeg har ret til at flippe ud. Det er jo kun en lille smule kræft. Jeg skal ikke have stråler eller kemo. Jeg mener, jeg skal jo bare opereres igen og så er det væk. Ingen efterbehandling og jeg er rask, når jeg om en uges tid forlader Riget med et stort sår på overarmen og et lille på maven. Det er ikke til at se, hvis du bare møder mig på gaden...




torsdag den 11. maj 2017

Søndags-opskrift

Ja, selv om det er torsdag, så kommer her en søndagsopskrift. Altså, den ret jeg lavede til aftensmad i søndags. Jeg kaldte den Makaroni-fad og den tager udgangspunkt i denne opskrift

Selve retten blev ikke den største succes hos os. Dels fordi jeg nok kom for lidt æg/oste-masse i retten og dels, fordi vi bruger en del krydderier i vores mad. Derfor var denne ret lidt tør og smagsløs for os (selv om der blev spist godt nok af den)

Jeg har dog ikke givet op, så næste gang laver jeg den med noget spice (måske chili) og noget mere grønt (og rette mængde æg og ost). Jeg skriver ikke min opskrift her, men kig over til Malin på bloggen Årgang73 og find opskriften.

onsdag den 10. maj 2017

Forårsbilleder på en gråvejrsdag

Det er gråt igen i dag. Jeg savner lys og varme. Mit tog var forsinket her til morgen og jeg frøs om fingrene og ville ønske, jeg havde husket mine vanter. Underligt forår i år. Koldt i hvert fald. 

Det betyder også, at mange af de tulipaner, vi har på de grønne områder ikke er kommet op eller sprunget ud. Jeg savner farverne, selv om der heldigvis er nogle af dem, der har trodset det manglende forår. 

Her er lidt forårsbilleder fra en solskinsdag.

tirsdag den 9. maj 2017

Optursliste

For tiden har jeg travlt (what's new) og derfor skal jeg holde fokus på det positive. Det virker bedst for mig i pressede situationer, lige at få sagt de gode ting højt. Så her er lidt om, hvad der pt. giver mig optur:
  • at kunne sove på maven. Efter operationen har jeg ikke sovet på maven. Det er ellers noget jeg plejer at gøre hver nat. Forleden fik jeg forsigtigt placeret mig på maven og faldt i søvn der. Har så alligevel vendt mig (ubevidst) over på siden i løbet af natten.
  • at have lakeret tånegle. Søndag aften fik jeg det endelig gjort. Det blev ikke videre kønt. Især fordi jeg hele sidste år/sæson fik det gjort hos en neglesalon. Så er bestemt ude af træning. Plus neglefarven ikke er helt god, men det var den, der var hurtigst tørrende.
  • at svalerne er tilbage. De har ikke fået unger endnu, men flyver frem og tilbage og ind i reden.
  • at læse i min bog. Den er tyk, den bog jeg har gang i - og en smule underlig. Men jeg læser. Den skal nemlig snart afleveres tilbage til biblioteket.
  • at være fri for kræft. Jeg har fået prøvesvarene fra hospitalet og jeg er helt og aldeles kræftfri.


mandag den 8. maj 2017

Det her er smart!

I år skal vi ikke ud og rejse i sommerferien. Vi har booket et ophold med ungerne i Lalandia og vi skal også en tur i sommerhus ved Sjællands Odde. Derfor bliver denne anbefaling ikke aktuel for os, men derfor skal I ikke snydes for at høre om noget smart. 

Inden Mallorca-ferien sidste år fik jeg en mail fra vores rejsebureau med et tilbud om at få hentet vores kufferter hjemme. Firmaet ville så sørge for bagage tjek-in og vores tjek-in. Firmaet hedder Valizo og da prisen på afhentning ikke var særlig høj (og vores bil er meget lille), så var det faktisk en lettelse for os. En familie på 5 mennesker - som skulle ud af døren kl. meget tidligt om morgenen, ja, så var det fedt, at vi ikke også skulle bokse med at slæbe bagage og proppe bilen.

Efter tilmelding fik vi bekræftelse på mail og aftenen før afrejse havde vi et tidsinterval, hvor vi skulle være klar med kufferter og pas. Vi fik desuden en sms ½ time før de var på adressen. De kom op i lejligheden, tjekkede vores papirer, fik mærket bagagen og bar dem selv ned i bilen. Vi stod så op dagen efter med pas og boardingkort klar og kunne drøne direkte til sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Hold op det var nemt, hurtigt og effektivt at ordne bagagen på den måde. Det vil jeg helt klart vælge igen, hvis chancen byder sig. Det er vist ikke alle rejseselskaber, som er tilknyttet Valizo (vi rejste med Spies og de har en aftale med dem. Det samme har Apollo). Hvis du vil læse mere, så kig på hjemmesiden eller deres Facebook-side, som du finder her. Du kan også læse mere om deres koncept her.

Lige nu har de tilbud om 50% rabat, hvis du allerede har bestilt rejse. Det gælder til alle rejser i hele 2017, blot du bestiller deres service her i maj måned. Jeg selv er ikke i tvivl, om hvis jeg en dag skal afsted på charterferie, så vil jeg bestille afhentning igen.

NB: Jeg er ikke blevet bedt om at skrive om firmaet. Jeg skriver udelukkende, fordi jeg havde en rigtig god oplevelse med deres service - og for at give lidt reklame til de små, nye iværksættere. Jeg fandt først efter egen bestilling ud af, at det var én af forældrene til et andet barn på ældstesøns fægtehold, der havde startet firmaet.

søndag den 7. maj 2017

Lørdags-sol

I går lavede jeg ikke meget. Slappede af. Drak kaffe og ordnet vasketøj. Fik læst lidt i min bog. Var ude og nyde det gode vejr i lokalområdet.
De fine skulpturer lavet af Heerup er blevet sat i stand. 
Og kommunens gartneres fine bede gjorde hele området fyldt med farver. 
I dag er det gråvejr og jeg sidder foran computeren med en studie-deadline. 
God søndag derude...

lørdag den 6. maj 2017

Det store barn

Af en eller anden grund, så har jeg ikke helt registreret, at min ældstesøn allerede nu er i gang med afsluttende eksamen. Han har denne uge taget alle på nær én af de skriftlige eksamener. 

Senere på måneden har han sidste skoledag og så begynder læseferien og den mundtlige eksamen. 

Desuden har han i april taget en dommeruddannelse i fægtning og vi fik optagelsesbrevet fra gymnasiet. 

Der sker noget i det unge menneskes liv. Om kort tid  begynder et helt nyt kapitel for ham (og for hans forældre. Slut med forældremøder og lektie-beskeder osv.). Det bliver meget spændende, selv om det for mig dels er på sidelinjen, ikke ved siden af ham mere...


fredag den 5. maj 2017

Så er det fredag!

Denne uge har jeg rent faktisk været på arbejde to dage i træk. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst skete. Det var før påskeferien. Jeg har godt nok ikke været der fuld tid torsdag og fredag, men jeg har prøvet at få en blød opstart. Jeg kan godt mærke, at min arm ikke er begejstret for at sidde ved computeren i lang tid.

Derfor er en lang weekend uden de store planer meget tiltrængt. Jeg glæder mig til at få styr på endnu en bunke småting, som har ligget og ventet. Et lille håb er også at få lakeret tåneglene. Af en eller anden grund, så er det noget jeg skal tage mig voldsomt sammen til denne sæson.

Håber I får en dejlig weekend med sol og varme. Jeg nyder i hvert fald, at foråret (endelig) er her.




torsdag den 4. maj 2017

Håb for maj

Jeg nåede alle de ting på listen i april. Og mere til. En uplanlagt operation, noget fægtestævne (ungerne) og optagelse på gymnasiet (ældstesøn)

I maj glæder jeg mig til alle helligdagene. Det er fantastisk! Så har jeg også lidt mere tid til at lave på min eksamensopgave.

Jeg er allerede godt i gang med maj, som indtil nu har budt på 1. maj fridag, superbruger-uddannelse, netværksmøde og min fars fødselsdag. 

Her er nogle flere maj-ting, jeg glæder mig særligt til:
  • Nyt køle-frys. Jamen kan man glæde sig over det? Det kan man godt, når det køle-frys man har, er et man overtog brugt, da man flyttede ind for 4 år siden.
  • Familie-fødselsdage. Midt på måneden skal der være fejring af ikke mindre end 3 familiemedlemmer. Heldigvis på samme dag.
  • 9. klasse afslutning. Ældstesøn bliver færdig med 9. klasse og skal på læseferie. Det er lidt vildt, at det allerede er nu. 
  • Kursusdag om at være en god kollega. Sammen med en god kollega. Bliver godt at komme lidt ud af huset til noget helt andet end faglig oplæg, test, studie mv.
  • Ny sæson af House of Cards på Netflix. Jeg elsker den serie. Og jeg er den eneste i husstanden, der ser den. Så kan helt selv styre, hvornår jeg skal se den.
Ellers går håbet på en masse sol og varme. Jeg har købt nye sandaler, men de er endnu ikke taget i brug. Dels fordi jeg har ikke lakeret tånegle og dels fordi det lige skal blive lidt varmere, før jeg er klar til bare fødder.
Pollensæson er til gengæld kommet tilbage på fuld skrue. Jeg snøfter og har røde øjne, men jeg synes nu alligevel, det er skønt med foråret.




onsdag den 3. maj 2017

Søndag med indsamling

Her er endnu et indlæg fra sidste måned. Jeg har skrevet en del tanker ned undervejs i mit sygdomsforløb og nogle af dem kommer på bloggen. Her er endnu et.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er søndag og jeg skal på hospitalet på tirsdag (d. 4. april). 

I dag er der indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Det føles underligt at smide penge i bøssen og vide, at man selv har kræft. Surrealistisk. 

Det er ikke særlig rart og et meget 'in your face' øjeblik. Det gør, at jeg får en masse tanker. Både for min egen situation, men også for andres. Det er og bliver en væmmelig sygdom.


Læs andre indlæg om min kræft her og her eller under etiketten 'sygdom'.

tirsdag den 2. maj 2017

En tur på landet

Sidste uge bragte Lokalavisen dette indlæg (online her). Jeg har skrevet det på under én time (minus korrektur). Jeg blev så grebet af emnet. Det handler om om at finde et sted, der passer til én selv. Uanset det er på landet - eller det er på Vestegnen... 


I forrige uge var jeg en tur på landet. Altså sådan »rigtigt« på landet. Der hvor der er meget langt mellem husene. Hvor der står køer på en mark og vejen er lang og uden lyskryds og cykelsti. Det er længe siden, jeg har været rigtigt på landet og egentlig var min første tanke da også: »her kunne jeg aldrig bo«.

På den anden side så er der jo rigelig med gode ting ved at bo på landet. Stilheden og mørket samt naturen lige udenfor døren, for lige at nævne de mest åbenlyse fordele. Der er også langt til naboen, så det ville ikke være noget problem at feste til den lyse morgen med høj musik. Der skal ikke tages hensyn til, hvornår den sidste bus kører hjem, for der kører måske slet ikke bus derud. Og man bliver helt sikkert god til at lave en indkøbsliste, for glemmer du en liter mælk i dagligvarebutikken, så betyder det, at man skal køre ½ time derhen og ½ time tilbage. For ikke at tale om alle de penge, som jeg personligt ville spare på take-away og café latte hos den lokale kaffebar.

Ved nærmere eftertanke så kunne jeg måske nok vænne mig til at bo på landet. Det er bare ikke sikkert, jeg ville nyde det helt så meget, som at bo på Vestegnen. Der er da sikkert også en del beboere på Vestegnen, som aldrig havde drømt om at ende her. For dem var Vestegnen måske bare et stop på vejen, som bare blev længere end beregnet - eller for bestandigt. For andre kan det ske, at forstadens mange muligheder efter noget tid byder på et godt sted at leve livet og man derfor ikke vil væk derfra.

I virkeligheden handler det jo om, at finde det sted, der passer bedst til én. Jeg kan godt grine lidt af mig selv og min opfattelse om at bo på landet. Der er nemlig også rigtig mange, der har en holdning til forstæderne - og Vestegnen især. Jeg plejer at trække på smilebåndet eller skuldrene og spørge, om de bygger deres holdning på deres egen oplevelse eller på medieberetninger. De dårlige historier har det jo med at sprede sig, som ringe i vandet og lige pludselig er en fjer blevet til fire høns, som man jo siger. Derfor er det måske mest fair, at man lytter til dem, der faktisk bor på Vestegnen og derefter danner sig et nuanceret billede af tingene.

mandag den 1. maj 2017

Møns Klint


Der er noget med lyset dernede på Møn. Det er helt fantastisk. Eller også var det bare, fordi vi ramte den første dag med sol og blå himmel i rigtig lang tid. 

Kæresten og jeg er lige kommet hjem fra en dejlig tur til Møn. Lidt langt at køre for min smag, men nu skulle det altså være. En 'hverdags-fridag' skulle nødig gå til spilde. Og vi fik både gået en lang (og vindblæst) tur, taget trappen op og ned på Klinten og spist på et herligt sted i Stege. 

Skoven var fyldt med anemoner. Det var så betagende, at foråret er her. Der venter en dejlig maj måned forud, men det skriver jeg lidt mere om i et andet indlæg.  
Jeg håber, I nyder jeres 1. maj - fri eller ej, så er vejret bare dejligt. Mere af det, tak!