mandag den 18. februar 2019

Vinterferie, vol. 1

Det er, som det plejer med det ferie. Helt skønt og aldeles afslappende. Og en del uden wifi og net. Og med lange ture på ski. Krydret med svømmehal og Uno. 



lørdag den 16. februar 2019

Det jeg ikke forstår, er det helt rigtige for min søn

Min ældste søn og jeg ligner hinanden en del. Både af udseende og sind.

Men hvor jeg er meget interesseret i samfundsfag og sprog, så har han som sine gymnasiefag valgt alle de fag, som jeg har svært ved/interesserer mig knap så meget. Det er fag som matematik, fysik, biologi osv. 
Forleden sagde han endda, at han gerne sprang første modul over dagen efter. For der skulle han have engelsk. Sagt i en tone tillagt “dødsyg”. 

Modsat min søn så elskede jeg engelsk. Både på handelsskolen og da jeg læste det på universitetet. Det var det fag i både folkeskolen og handelsskolen, som jeg glædede mig til at møde frem til. Det og så dansk - og senere samfundsfag. 

Heldigvis er vi alle forskellige og min søn har lært, at han skal vælge de fag, som interesserer ham. Uden så meget skelen til, hvad han kan blive bagefter. For det ved jeg af bitter erfaring, at der kommer det bedste resultat ud af.


fredag den 15. februar 2019

Hasta la vista, baby

Så tager jeg på ferie, sgu! Selv om jeg havde feber hele eftermiddag og aften i går. I dag går det bedre dog. Jeg er mere frisk og ingen hovedpine (endnu).

Jeg håber, at det hele bliver blæst væk af den norske klare luft. Og skiløbet får den snert af stress til at falde helt til ro.

Det skal nok gå!


torsdag den 14. februar 2019

I morgen skal jeg på ferie

Og jeg håber, at jeg er blevet frisk der. For jeg har brugt de sidst to-tre dage på at være småsløj. Sådan godt utilpas uden at det har været noget influenza eller halsbetændelse eller andet. 

Jeg har fri i morgen til at pakke. Og der kan heldigvis også klemmes en lur ind, hvis det bliver nødvendigt. Det tror jeg desværre, det bliver. For kroppen er ikke helt frisk.


tirsdag den 12. februar 2019

Ka' De li' østers?

Nogle gange dukker der underlige sætninger op i mit hoved. Som nu overskriften på dette indlæg. Det er titlen på en tv-serie fra 1967

Jeg tror aldrig, jeg har set den. Måske har jeg hørt min mormor og morfar tale om den? 

Titlen fandt vej ind i mig via en meget snørklet gang. Det begyndte med det kinesiske nytår og endte med et foto på min kamerarulle, hvor jeg spiser østers. Som jeg er begyndt at kunne lide mere end før. Måske jeg bare aldrig før i tiden har fået gode nok østers? 

Igår. Det var meningen, at dette indlæg skulle udgives i går. Jeg glemte at sætte det i gang. Ligesom jeg glemmer en del andre ting, hvis jeg ikke skriver det op. 

Til gengæld husker jeg en masse andet. I de timer, hvor jeg er gået i seng, men ikke kan sove... Trænger så meget til ferie!
Udsigt fra bunden af trappen i Axelborg.
Eller som indersiden af mit hoved sikkert ser ud til tider.


lørdag den 9. februar 2019

Gå i stå...

Jeg har to... nej tre opgaver, som jeg helst skal have lukket, inden jeg på fredag drager afsted til Norge. 

Problemet er lidt, at jeg virkelig ikke gider lave de opgaver. Jeg overspringhandler, lige indtil jeg virkelig har ryggen mod muren og deadline er overskredet.

Jeg prøver. Meget. At få det på plads. Især fordi det fylder i tankerne. Det er jo lidt dumt, ikke bare at få taget nælden ved roden og blive færdig. 

Selv opvask kan blive en overspringshandling. Det er lidt ligesom at være gået i stå...


torsdag den 7. februar 2019

(Forsinkede) Fraklip fra januar

Januar har været lang, men jeg har egentlig ikke taget ret mange fotos. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske det hænger sammen med at nedbringe mobilforbruget, at jeg ikke tager mobilen frem så ofte. 

Anyways, her er de bedste fraklip fra januar måned: 
Den sidste weekend i januar tog hele familien ud og smovsede sushi. 

Det var tåge og dårligt vejr meget af januar.

Jeg prøvede at spise sundt. 
Bla. med en hjemmelavet reje-salat til frokost i weekenden.

Jeg fik denne lille søde tiger til at passe på, at min ledning ikke knækker.

Jeg har gået en del flere ture end normalt for januar.

Jeg fik klemt et café-besøg ind, hvor jeg fik en lækker salat.

Og januar var præget af mange aftaler, bla. at være gæst og have gæster. 


tirsdag den 5. februar 2019

Tirsdag

I dag kommer min debut med blogindlæg fra min nye mobil app. Så hvis dette indlæg ser underligt ud, så er det derfor. 
Det er også i dag, at jeg havde første skoledag i det nye semester. Det næste halve år skal jeg have skrevet mit afgangsprojekt. Jeg skal derfor ikke til undervisning på regelmæssig basis, som jeg ellers har gjort. Det bliver helt sikkert hårdt og stressende, men også lærerigt. 


mandag den 4. februar 2019

Bog nr. 3 - Vi kunne alt

Faktisk vil jeg indlede med at linke til et indlæg hos FiftyFabulous. Hun beskriver så fint, hvad denne bog er - og dens handlingen.

Jeg var lang tid om at komme ind i denne bog. Den fangede ikke rigtig. Den nåede aldrig at komme helt ind under huden på mig, selv om den sidste del af bogen var god.

Hvis jeg skal sammenligne med forfatterens anden bog, som jeg har læst, så er denne faktisk lidt skuffende. 



søndag den 3. februar 2019

Prøv med venlighed

Denne uges indlæg i Lokalavisen er klar her - eller du kan læse det nedenfor i indlægget. Faktisk er det stærkt inspireret af et link (til et dameblad), jeg så på en beauty-blog. Så kom ikke og sig, at Blogland ikke er alsidigt. 
Jeg har i begyndelse af januar læst en artikel, som har inspireret mig. Det var endda en artikel i et dameblad. Noget som jeg ikke særlig tit bliver fanget af. Men teksten og budskabet krøb alligevel under huden på mig. Både sådan generelt i min dagligdag, men også til dette indlæg.

Artiklen handlede om en ny »tendens«, som vinder frem: venlighed. Jeg skriver »tendens«, fordi det er et underligt fænomen, at noget som venlighed skal være en moderne ting. Nå, men venlighed er åbenbart »det nye sort« lige nu. Hypermoderne. Noget som vi alle burde gøre - både for os selv og for andre.

For der er det med venlighed, at der også skabes fysisk (gode) reaktioner inde i kroppen, når vi er venlige mod andre. Venlighed sænker blodtrykket og gør os gladere. Man får energi og livsglæde. Kort sagt, så får man det bedre af at være venlig. Og venlighed er jo i familie med næstekærlighed. Med venlighed hjælper vi alle til, at de negative ringe ikke spreder sig.

»Kill them with kindness« lyder et fint ordsprog på engelsk. Oversættelsen »Elsk dem til døde« lyder måske lidt voldsom, men det er alligevel værd at huske. Vi møder alle, på et eller andet tidspunkt, folk som vi ikke er så glade for. Og her er det ekstra vigtigt at huske venligheden. Det er ikke mange konflikter, der begynder med høflig og venlig kommunikation.

Faktisk så kender jeg godt følelsen at være overfor et menneske, som virkelig får nakkehårene til at stritte. Mennesker, hvor kemien bare er helt skæv lige fra begyndelsen. De situationer tror jeg ikke, nogen vil kunne frasige sig. Men det er så her at venlighed kommer ind i billedet. For at takle andre (besværlige) mennesker i dit liv med venlighed vil helt sikkert gøre noget godt. Og der ville helt sikkert også være mange positive oplevelser, hvis vi alle var lidt mere venlige mod hinanden.

Altså at favne dem, som man ikke nødvendigvis holder særlig meget af og vise venlighed og høflighed, er én ting. Men det kan jo også bruges overfor dem, man ikke kender. Og det vil jeg varmt anbefale. »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt« som et andet ordsprog siger.

Så: Vær moderne, vær venlig. Kan man ikke andet, så kan man i det mindste være høflig og venlig. Der er nok ikke andet for end at prøve det ude i den virkelige verden. Er du med?!!


fredag den 1. februar 2019

En begivenhedsrig uge

Denne uge har været rig på oplevelser og gode stunder. 

Altså ud over at jeg fik krydset et par ting af 'to-do listen', som jo altid er dejligt. 

Vi havde en rigtig hyggelig aften med hverdags-gæsterne. Jeg lavede en ny gryderet, som var virkelig god. 

Desuden var det ugen, hvor jeg fik min (længe ventede) karakter for sidste prøve. Det blev til et 10-tal og jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg er ikke kommet sovende til det. Forude venter så afgangs-projektet, som bliver et langt og sejt træk. 

Det var også i denne uge, at min ældste søn fik sit kørekort. Han kan derfor glæde sig til de næste 5 måneder, hvor han kan køre med 'os voksne' ved sin side. Han var selvfølgelig meget lettet over at bestå prøven, men han var virkelig også klar til det.

Jeg har også formået at holde liv i en julestjerne i to måneder. Det er ret store sager hjemme hos mig.
Sidst men ikke mindst, så fik jeg købt en app til bloggen og jeg glæder mig til at prøve den af. 

I næste uge får vi nye PC’ere på job og jeg skal til møder og workshops. Der er fart over feltet, samtidig med at nedtællingen til skiferien er begyndt. Inden da er det endelig blevet weekend og jeg nyder en stille aften på sofaen. God fredag aften derude...