fredag den 27. december 2019

Bog nr. 36 - Vådeskud

Vådeskud er 4. bind i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Jeg har læst både nr. 1, nr. 2 og nr. 3 med stor entusiasme. Og denne er da også en god krimi. Letlæst og spændende. Ikke sådan helt "ude på kanten af stolen" spændende, men godt og solidt (krimi)håndværk. 

I denne bog er København og alle de enkelte steder igen omdrejningspunkt. Handlingen er ret enkel til at begynde med. En teenager er forsvundet og det bliver mere og mere kompliceret - og igen får Esther givet et par ledetråde til opklaringen.

Det er interessant, som de enkelte personer folder sig ud igennem bøgerne. Og det bliver også interessant, hvad der skal ske i næste bog. For der er flere løse ender i denne slutning. Stor anbefaling herfra...



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...