fredag den 16. november 2018

Ingen sygdom i...

Egentlig har jeg længe ville skrive et indlæg, hvor jeg stolt kunne fortælle, at jeg ikke har været syg i umindelige tider. Jeg har helt sikkert været mere eller mindre frisk over det sidste år, men fakta er, at jeg ikke har været syg fra job i over ét år. Det synes jeg selv er ret godt. For jeg mærker stress symptomerne og de skiftende årstider. 

Jeg har gået udenom forkølelse hele efteråret. Jeg bilder mig selv ind, at mit daglige (hjemmelavede) ingefær-shot er medvirkende til det. Jeg prøver at spise sundt og jeg går tidligt i seng. 

Så... nu er sagerne sådan, at jeg er sygemeldt. Med en hovedpine fra helvede, som holdes stangen af min gode ven Treo. Det er ikke godt. Hverken for min statistik eller for mig generelt. Jeg er nemlig ikke god til at være syg. 

Jeg burde slet ikke have åbnet computeren i dag. Jeg har sovet næsten hele eftermiddagen i går og 12 timer i nat. Jeg er mast og ikke på toppen. Og lige om lidt er det weekend. Og hvem gider være syg der?!! Jeg er dog glad for, at jeg har holdt løftet til mig selv, om ikke at gå syg på arbejde. Selv om det betyder mere arbejde på mandag. 

Nå, nu koger vandet til te, så jeg smutter. God weekend!


onsdag den 14. november 2018

En virkelig god film - anbefaling

Jeg kommer ikke så ofte i biografen. Jeg er for magelig, tror jeg. Måske også lidt for nærig. Nå - men i lørdags kom jeg i biografen (den lokale). Fordi jeg længe gerne har ville se 'Bohemian Rhapsody', som er filmen om bandet Queen og deres forsanger Freddie Mercury. 

Og nu kommer pointen. Som er noget, jeg sjældent siger om film. Men denne her, ik! Den er fantastisk. Rørende, sørgelig, tragisk og bare helt igennem flot. Både skuespillerne, som spiller bandmedlemmerne, men i særdeleshed Freddie, spille sindssygt godt.

Skal du gå i biografen bare én gang dette efterår, så vil jeg varmt anbefale 'Bohemian Rhapsody'.


mandag den 12. november 2018

Andre bøger jeg læser, nr. 8

Jeg har altid været interesseret i historie. Jeg læser også en del historiske romaner. Denne bog er dog ikke en roman, men et kryds mellem en fagbog og en erindringsbog. Og lad mig sige med det samme - det er der kommet noget godt ud af.

Jeg har genoplevet glæden ved faglitteratur i 'Hverdage er der flest af'. Analysen, jeg kan fornemme, ligger til grund for arbejdet med bogen. Præsenteret på en rigtig fin måde. Jamen, det er skønt. 

Bogen er en Danmarkshistorie, men også en historie om hverdagen. Om fattigdom, kærlighed, krig og helt almindelige menneskers liv. Den gør op med myterne om Morten Korch Danmark og viser et anderledes billede, end vi normalt får præsenteret i historiebøgerne.

Stor anbefaling herfra.



lørdag den 10. november 2018

Legepladser på Vestegnen

Ugens indlæg i Lokalavisen er meget... ja, lokalt. Det handler om noget så sjovt som legepladser. Et sted alle forældre kan relatere til.
Forleden eftermiddag cyklede jeg forbi et par legepladser. Vejret var godt. Solen skinnede fra en blå himmel og det blæste stort set ikke. Det var en dejlig efterårsdag. På den ene legeplads kunne jeg se en masse børn ude og give den gas. I udkanten af legepladsen stod så et par forældre. De var godt klædt på i termotøj og med en kop kaffe i hånden, mens de sludrede sammen.


Jeg husker godt de dage. Hvor legepladsen er godt for ungerne, fordi de får brændt krudt af. Men hvor det også kunne være godt for forældrene. Så man kom lidt ud i den friske luft og (måske) får hvilet hovedet lidt fra børneskrig- og skrål. Jeg længes dog ikke efter de dage, hvor mine unger var små. Jeg tænker tilbage på dem med gode minder, men nyder også at de har overstået den alder, hvor jeg skulle ud på diverse legepladser i (næsten) al slags vejr.



Det kan være super dejligt som forælder at stå på den legeplads, mens ungerne drøner rundt. Så længe man har godt med tøj på og en kop med noget varmt. Personligt synes jeg bedst om de dage på året, hvor forårs- eller efterårssolen skinnede og luften var klar. Det kan være skønt, at gå en lang tur med en masse stop undervejs, fordi de forskellige legepladser skal udforskes.



På Vestegen er det nemt at finde gode legepladser. Der er mange forskellige slags i området. Både noget for store og små børn. Der findes gode og udfordrende legepladser ved strand og skov. Mange boligforeninger og grundejerforeninger går sammen om at lave gode legepladser, som ligger som små oaser imellem villa- og lejlighedskvarterene. Desuden har rigtig mange skoler åbne legepladser, som er til fri afbenyttelse i weekenden. Man skal derfor ikke lede ret længe efter steder, hvor børnene kan lege.


Jeg elsker den forskellighed, der er blandt kommunerne og områderne på Vestegnen. Nogle steder er legepladserne helt klart baseret på fri leg. Andre steder er de opbygget som temaer til bestemte fantasier. Jeg har f.eks. været en del på 'sørøverlegepladser' med mine børn. Man kan endda gå så langt til at sige, at enhver skov eller strand er en legeplads for ungerne. De områder er der heldigvis mange af på Vestegnen. Og de bliver heldigvis også flittigt brugt. Så de fyldte legepladser og børnegrin glæder mig hver gang, jeg passerer en legeplads på Vestegnen.


fredag den 9. november 2018

Mindre kød på min tallerken

Jeg har tænkt over det længe. Jeg har forstået budskabet med, at vi skal spise mindre kød - eller blive vegetarer. 

Jeg har ikke lyst til at blive vegetar. Måske fordi jeg er lidt for kræsen med typiske vegetar-'ingredienser'. Jeg bryder mig ikke synderligt om bønner eller kød-erstatninger.

Jeg vil dog gerne skære ned på mit kød. Også på familiens. Vi har altid været gode til at bruge mange grøntsager. Både i maden, men også som tilbehør. Det betyder, at jeg kan lave mad til 4-5 personer, plus en reste-portion, på 500 g. hakket oksekød eller 500 g. kyllingefilet. Kød-løse dage er der også hos mig. Mest som suppe-søndag

Så et lille skridt på vejen er da bedre end ingenting...






onsdag den 7. november 2018

En flot solopgang

I går morges var der den flotteste solopgang. Jeg stod helt stille i køkkenet og så på den lyserøde himmel i et par minutter. Jeg tog ikke noget billede af naturens flotte spil. Jeg stod bare.

Samme morgen hørte jeg i radioen, at vores hjerne har godt af, at vi tager en del små pauser. Væk fra skærm, bog, andre mennesker. Bare lidt tid hvor man kigger ind i en væg og ikke laver noget. 

... eller kigger på en solopgang. Det føles rart i går morges. Så jeg har sat mig som mål, at prøve det lidt mere. Gennem dagen - og også de dage, hvor der ikke er en flot solopgang.
Denne solopgang er dog en måned gammel - og fra parkeringen på mit arbejde.


mandag den 5. november 2018

Bloggens design

Er der overhoved nogle, der kigge på bloggens design? Spørgsmålet kom til mig efter et indlæg, hvor én af de større bloggere skrev, at nu havde hun fået nyt navn og nyt design.


Min egen lille blog her kører med en standard, som Blogger leverer. En rar lille skabelon, som jeg lige kan overskue rent teknisk. Farverne synes jeg er ok. Hvis jeg havde en Facebook side til bloggen, så betød designet måske mere.

Jeg er i tvivl, om design betyder noget mere. Når jeg læser andre blogs på mobilen, så skænker jeg aldrig blogdesign en tanke. Jeg er mere fokuseret på ordene i indlægget. Jeg læser også blogs på computeren nogle gange. Heller ikke her synes jeg, at design betyder noget. Det gør alle de der store reklamer og pop-up reklamer til gengæld. Øj, de er irriterende. Måske fordi jeg mest læser blogs uden reklamer, så er det ekstra irriterende.

Jeg ved godt, at der findes andre, som er mere visuelt orienterede end mig. Men læser de fleste ikke blogindlæg på mobilen i disse dage? Og betyder designet så virkelig noget?