Et farvel (og måske på gensyn)

På årets første efterårsdag kommer dagens indlæg til et farvel for nu. Jeg har efter mange (lange og grundige) overvejelser besluttet at stoppe med at blogge. Jeg har længe synes, at tiden var moden. Og efter 11½ år som blogger er det måske på tide at trække stikket...

Måske er tiden endda løbet lidt fra denne form for medie. Jeg savner 'de gode gamle dage', hvor blog-fællesskabet var stort og noget håndgribeligt. Det har været under ændring længe, men jeg har stædigt holdt ved bloggen, da jeg (stadig) godt kan lide at dele stort og småt. 

Jeg kan dog mærke, at det med at dele 'stort' ikke længere er så påtrængende. Ej heller har jeg lyst til at dele så meget fra privatlivet. Endvidere er mine børn nu så store, at jeg ikke længere brug for den ventil, som bloggen var engang. 

På mange måder er jeg jo selv på vej ind i livets efterår - eller godt på vej. Jeg føler, at 40'erne er et godt sted for mig. Jeg har mere tid end nogensinde til mig selv. Jeg kan gøre en del af det, som jeg har lyst til at lave. Jeg oplever en større ro og en vilje til at sortere i alt det, som ikke giver mig energi (også arrangementer og personer). 

Jeg har i år trukket mig en del fra sociale medier generelt. Jeg deler knap så meget og har måske et større behov for at være 'privat'. Måske vil jeg savne at blogge og så vender jeg måske tilbage. Under alle omstændigheder så forbliver bloggen lige her for nu. Jeg laver bare ikke nye indlæg (og jeg har heller ikke opsagt mit domæne). 

TAK for mange gode, sjove og lærerige år med jer læsere her på bloggen. Det er en smule vemodigt at skrive dette indlæg, men jeg føler, tiden er moden nu og jeg skal en anden vej end herinde. 

PS. Jeg fortsætter på Instagram på min profil @birgitte_b

Farvel august!

August - du har været hård og til tider uendelig lang. Regnfyldt og kold og ikke den bedste reklame for dansk sommer! 

Men lige som jeg har allermest opgivet, så viser du alligevel lidt klasse og giver mig en aftenhimmel som nedenstående. 

I morgen venter efteråret og der er kun fire måneder tilbage af 2021. 

Mandag er svømmedag

I hvert fald i denne uge. Det er stadig dejligt at svømme og vi kommer så tilpas sent på eftermiddagen, at der ikke er overrendt. 

I sidste uge fik jeg lidt bageglæde tilbage og bagte en plade boller. Nogle kom i fryseren og det er dejligt at tænke på, at morgenmaden i denne uge nemt kan klares med en hjemmebagt bolle.

Og så er vi næsten kommet til enden med de hjemmegroede tomater. Der er flere tomater på planterne, men jeg tvivler på, at de alle når at få farve inden sæsonen slutter. Efteråret er på vej...

En travl weekend

I denne weekend har min far holdt sin 70-års fødselsdag. Og vi har hjulpet med borddækning, indkøb, opsætning mv. Festen var i går og i dag er derfor (også) gået med oprydning og vask af duge. 

Nu kigger solen frem og mit tørre-tøj er sat ud på altanen. Jeg er helt husmoder-agtigt ved at koge en hamburgerryg til aftensmaden. 

I morgen kommer hverdagen tilbage for fuld skrue, men der er lagt planer for gode ting i ugens løb. Rigtig god søndag derude...

Det regner virkelig meget

Det er en lidt turbulent tid. Og så regner det her på Vestegnen. Som i virkelig meget. Jeg er egentlig ret nem at stille tilfreds, bare ikke når der er heldagsregn i sigte. Jeg bliver irritabel, fordi jeg ikke kan komme ud, som jeg plejer. Og det sagt, så ved jeg godt, at jeg bare kan tage regntøj på. Men glæden ved turen er ikke helt den samme. Langt fra. Jeg håber, næste uge bliver god og regnfri!  

Hverdage med luksus

Nogle gange er hverdagen bare nødt til at blive lidt mindre hverdags-agtig. For nogle dage kræver det bare lidt ekstra at komme igennem. Med skolestart og al andet, så er det godt, at man kan så sushi. 

Forandringer i livet

Ud over mit farvel til jobbet på Lokalavisen, så sker der flere andre store ting i mit liv i denne periode. Min ældste søn flytter hjemmefra og min yngste søn er begyndt i gymnasiet. Samtidig har vi en del sygdom og (desværre også) dødsfald i de nærmeste kredse. 

Det er alt sammen en del af livet og jeg er på ingen måde i panik over tingenes tilstand, omend en del trist. Men det hele - både godt og ondt - tærer en del på kræfterne og overskuddet er ikke helt, som det kunne være...