mandag den 20. januar 2020

Nyt år med forandring

Sidste uges indlæg i avisen er online - det første i det nye år...

Godt nytår! Kan man egentlig stadig sige godt nytår, når vi allerede er midt inde i januar?

Jeg har holdt en dejlig lang juleferie, både fra avisen og fra mit 'rigtige' arbejde. Det har været skønt, afslappende og meget tiltrængt. Nu er jeg i gang igen og siden jeg er her i avisen for første gang i et helt nyt årti, så siger jeg det altså - godt nytår!

Et helt nyt årti har vi taget hul på. Ikke bare et nyt år, men 2020. Vi har forladt 10'erne med en Vestegn, der både er stærkt funderet, men også i fuld udvikling på ret mange måder. En Vestegn, som dog samtidig også ligner sig selv så meget, at min bror ofte påpeger, at der ikke er meget ændret, siden han flyttede herfra for snart 15 år siden.

Vestegnen kommer som alt andet også ind i det nyt årti - og det kommer vist ikke til at gå stille af sig. Der er mange planer i spil, som der altid er på et sådan nyt år. En frisk start og en forsættelse af mange gode ting.

Vil vi mon forblive de samme her på Vestegnen, når vi kigger tilbage om 10 år? Det er svært at spå om. Jeg tror dog, at vi vil kunne genkende den samme ånd, det samme lokalområde og det samme sammenhold mellem dem, der bor på Vestegnen. Og helt sikkert er det nok også, at en del nye mennesker vil være kommet til, da vores område er i høj kurs for tilflyttere.

Der er ikke nogen tvivl om, at vores lokalområde vil mærke et skift i beboere. Der er en del udskiftning allerede i de eksisterende boliger og der kommer også nye boliger til, som giver nye borgere. Spørgsmålet er, hvor meget det vil forandre Vestegnen? Ingen kan spå om fremtiden, men jeg oplever allerede nu, at folk ikke kun flytter hertil på grund af vores natur, åbne vidder, lokalsamfund - men særligt også fordi de godt kan lide den stemning og følelse, der er her på Vestegnen.

Jeg selv er jo vild med Vestegnen og ønsker ikke, at tiden skal stå stille for os. Vi skal gå gennem 20'erne med et åbent sind og en positiv indstilling til forandringer i vores område. For forandring kan være godt for os, så længe vi husker at tage hånd om den særlighed, vi har herude. Jeg glæder mig til at følge med i det næste årti og se, hvor vi og Vestegnen ender.



søndag den 19. januar 2020

Bog nr. 3 - Tiden er en morder

Endnu en krimi fra Michel Bussi (se de andre herher og her). Man ved, hvad man får med Bussi. Skrivestil og opbygning er genkendelig og der er ikke meget af plottet, som der kan regnes ud på forhånd.

I denne bog følger vi Clo som teenager og som voksen. Hun er eneste overlevende efter et biluheld, som dræber hendes bror, far og mor. Efter 27 år vender hun tilbage til stedet, hvor familien holdt ferie hvert år indtil ulykken. Hun modtager et brev, genser gamle steder og minderne vælter frem. Samtidig får hun et brev fra hendes (døde) mor og hun går i gang med at opklare mysteriet, som trækker tråde tilbage til den sommer med ulykken.

En fin bog, som dog var lidt lang nogle steder. Anbefales hvis man i forvejen er Bussi fan og vil have en helt ok krimi.

   

torsdag den 16. januar 2020

Når man mister sin (elektroniske) hukommelse

I dag opdaterede min Iphone min Påmindelses-app. Eller den gjorde i hvert fald et eller andet. Som betød at alle mine påmindelser forsvandt. Ud i den blå luft. Og ikke op i skyen. For jeg havde ikke sat den til at synkronisere. 

Det var dumt og virkelig ærgerligt. For jeg bruger mine påmindelser meget. Som i næsten hver dag. Og nogle påmindelser er ikke med deadline, men ting som jeg skal huske eller tjekke.

Der stod omkring 6-7 ting på min liste. Og nu er de væk. Jeg kan ikke engang genskabe dem, for jeg kan ikke huske dem alle. Min hjerne er helt blank. Det var jo ligesom derfor, de stod i mine påmindelser!



onsdag den 15. januar 2020

Min veninde flytter i en 14-rums lejlighed

Jeg drømte forleden, at min veninde (som også bor på Vestegnen) skulle flytte til Sydhavnen. Hun havde fået en 14-rums lejlighed. Hvilket jeg talte efter og det var faktisk lidt tvivlsomt, om der virkelig var 14 rum. 

Jeg har også drømt, at jeg fik en p-bøde. Jeg har aldrig fået en p-bøde i den virkelige verden, men jeg glemte at sætte p-skiven. 

Ellers drømmer jeg oftest, at jeg er ved at komme for sent til et eller andet. Det er (selvfølgelig) mest, når jeg har for meget om ørene.

For tiden drømmer jeg meget - forstået på den måde, at jeg kan huske, hvad jeg har drømt, efter jeg vågner. Det kan nogle gange være ret underholdende...

mandag den 13. januar 2020

Januar-grå hverdag

Januar! Du er bare lidt grå og regnfuld... Jeg har ikke lavet særlig meget her i sidste uge. Alene opstart af arbejde skulle der lige sættes tid af til. Men nu er hverdagen sådan nogenlunde på skinner igen. Og i dag har været med en smule sol.

Jeg har sammen med manden lavet en plan om at spise flere vegetarretter i 2020. Samtidig har vi efter en lang december haft en trang til at spise lidt sundere her i januar. Begge dele lykkes godt i sidste uge. Vi har både fået daal, omelet og pitabrød med falafel. 

Jeg har desuden en intention om, at få lidt flere former for motion ind i dagene. Derfor har jeg ud over de sædvanlige løbeture også gået lidt og cyklet. Hver lille del tæller vel?!!
Nogle af de mange usunde elementer i december...



søndag den 12. januar 2020

Bog nr. 2 - Stephanie Mailers forsvinden

Jeg er tilbage på sporet med at udgive mine boganmeldelser om søndagen. Jeg har læst virkelig meget i ferien og derfor har der været mange indlæg med boganbefalinger. Jeg kan se på bloggens statistik, at det ikke er de mest læste. Alligevel synes jeg, at jeg gerne vil bibeholde disse indlæg, for det giver mig selv en god pejling om, hvad jeg læser og hvor meget. 

Den aktueller bog i dette indlæg har jeg ventet på et godt stykke tid. Jeg har været rigtig glad for de to forrige bøger i Joël Dickers forfatterskab. Og heller ikke denne gang blev jeg skuffet.

Faktisk læste jeg de lidt over 600 sider på ca. fire dage. Den er både spændende og omfangsrig i handlingen. Der er mange personer at holde styr på. Handlingen forbliver kompliceret gennem bogen med mange spring i tiden. Det er derfor ikke en bog, som du kun læser i hver tredje dag.

Stephanie har faktisk en utrolig lille rolle i bogen, men det er hendes forsvinden, der rusker op i en 20 år gammel mordsag. Herfra følger man opklaringen af den gamle sag sideløbende med den nye. 

Der er ufattelig mange detaljer i bogen og sproget fanger fra side 1. Det er stort set umuligt at finde hoved og hale i alle tingene før til sidst, hvor alle trådene samles. En ufattelig fin bog, som får en virkelig stor anbefaling herfra. 




torsdag den 9. januar 2020

Bog nr. 1 - Mrs. Westerway er død

Årets første bog! Jeg blev færdig lige efter nytår med endnu en Ruth Ware thriller. Og den var ganske god. Lidt langsommere i tempo i forhold til andre af hendes bøger. 

Bogen følger en ganske ung pige, Hal, som får brev om at hendes bedstemor er død og hun skal arve. Problemet er bare, at Hal ikke er i familie med den afdøde. Alligevel tager hun afsted, da visse omstændigheder i hendes liv gør hende desperat. Man følger hendes møde med familien og de tanker hun har omkring bedrag af andre. 

En rigtig fin bog, som jeg gerne vil anbefale.