mandag den 17. december 2018

Det må være slut nu...

Hvem gider høre mere om, hvor travlt jeg har - og hvor presset december (og hele efteråret) har været? Ikke mig!

Jeg er træt af, at høre mig selv sige skrive, at jeg har for meget at lave. Så jeg tror, det skal være et farvel og tak til de indlæg for i år.

Til gengæld har jeg haft en nogenlunde produktiv weekend. Der blevet lavet marcipan i går (mere om det i et andet indlæg). Jeg har hjulpet min kollega med korrektur på hendes opgave. Der er læst til studiet og taget noter. Jeg har købt ind til yngstes julefrokost i morgen. Der er nogenlunde styr på aktiviteterne de næste par dage. 

Og så er der kun to arbejdsdage, til jeg holder juleferie.


lørdag den 15. december 2018

Jeg tror måske, at jeg er i mål

I dag fik jeg købt en julegave. Det, jeg tror, er den sidste. Så blev det krydset af på listen

Tilbage er et par julekort, som skal skrives. Noget marcipan der skal laves - og flere småkager, som skal bages. Jeg mangler også en mandelgave og noget andet indkøb. 

Til gengæld har jeg kun tre (!) arbejdsdage tilbage, inden jeg kan holde 14 dages juleferie. Sjældent har den været så tiltrængt.

torsdag den 13. december 2018

Én lille ting hver dag

I går fik jeg frankeret og postet et julekort (af den gammeldags slags). Jeg fik skiftet sengetøj og vasket fire maskiner. Jeg fik læst lidt i min bog. Jeg gik tidligt i seng og nåede at sove 8 timer.

For tiden er min største prioritet bare at nå én lille ting hver dag. Gerne flere, men som minimum én. Om det så er at skrive et julekort, læse 20 min., ringe til en veninde eller bage nogle boller. Bare for at få følelsen, at jeg har nået noget i dag. 

Jeg har stadig en lang liste over ting, jeg gerne skulle nå inden jul. Og inden søndag. Og inden fredag. Men jeg prøver at bryde tingene op og tage dem i små bidder.

I fredags fik jeg noget endnu en ting - afholdt julefrokost for forvaltningen med super succes.




onsdag den 12. december 2018

Sidste time i år

Dette indlæg skulle have været på bloggen i går. Jeg skrev noget af det på vej hjem i toget, men så... ja. Det er stadig nogle travle dage og jeg er virkelig træt. Her er indlægget fra i går:

Så kom dagen, hvor semesteret sluttede og eksamen venter forude. I januar. Hvilket betyder, at jeg skal læse i juleferien. 

Faget skal afsluttes med en skriftlig prøve. En såkaldt stedsprøve. Hvor vi sidder fire timer i streg og skriver en besvarelse på den udleverede opgave. 

Det bliver ikke sjovt. Til gengæld var der glæde at spore i dag, hvor holdet efter sidste time kunne afslutte undervisningen. 

Jeg har gået på et virkelig godt hold. Jeg har mødt kvinder, som jeg rigtig meget håber, at kunne holde kontakten med. Først dog - eksamen.






mandag den 10. december 2018

Sådan gik tiden...

Jeg har haft jubilæum (igen). 10 år i Kommunen d. 1. december. 

Jeg er gået fra små børn til store børn. Fra uerfaren medarbejder til én af dem, med mest anciennitet. Fra mindre og spredte arbejdsopgaver til tunge og specialist opgaver. 
Jeg tænker ikke så meget over, at der nu er gået 10 år, siden jeg begyndte. Så længe jeg stadig er glad for mit job og er i udvikling, så tager jeg gerne 10 år mere...


søndag den 9. december 2018

Sig pyt i juletiden

Denne uges indlæg til Lokalavisen skrev jeg for næsten en måned siden. De sidste 14 dage har jeg nærmest levet efter det - og kun gjort det allermest nødvendige. Noget har været fravalgt og aftaler er blevet udskudt til januar. Jeg håber, det bliver bedre lige om lidt. Så julestemningen kan indfinde sig helt.
Jo ældre jeg bliver, jo hurtigere synes jeg, året rinder. Det har jo lige været sommer og sol. Og så pludselig er det allerede december og jul. Lige i disse tider, så har jeg fået udstyret mine børn og mig selv med støvler, varme frakker, huer og vanter. Forkølelserne har dog sat ind og mørket har sænket sig. Men faktisk så er det hele til at holde ud, for julen står for døren.

Der er mange, der glæder sig i denne søde juletid. Forventningerne stiger hos både børn og voksne. December er jo i høj grad en lang jule-fejring. Te, kakao og småkager lister sig ind i hverdagen, for lige om lidt er det jul. Det er tiden, hvor vi skal hygge os allermest, men ofte ender vi med at blive fortravlede og stressede. Vi vil så gerne gøre julen perfekt.

Der er mange forpligtelser i december. Der er pakkelege med familien eller en juletræsfest i ungernes institution. Der er arrangementer, som vi glæder os til og som vi ser frem til i et helt år. Og så er der de anledninger, som vi måske ikke rigtig orker, men som vi alligevel ikke siger fra over for. Og alle de praktiske ting, som vi gerne vil nå. Så det kan pludseligt blive svært at nyde december fuldt ud, hvis man meget af tiden føler, at man halser bagud.

Jeg kender til flere eksempler på, at julen udløser en familiekrise eller andre former for konflikt. Gaven var ikke som ventet. Samværet var ikke helt så hyggeligt. Maden brændte på. Der blev serveret noget, som der ikke var enighed om. Overskuddet burde være der, men det kan ret hurtigt være væk i gave-indkøb, manglende op-pyntning, marcipankatastrofer og tanker om den perfekte december måned. Og det er jo ret ærgerligt, hvis julestemningen bliver ødelagt. Julen er trods alt hjerternes fest.


Min opfordring til jer alle er derfor, at tage nogle minutter hver dag og bare nyde jul og december. Også selv om du måske ikke engang selv skal købe nogle gaver - eller måske slet ikke holder jul. Bare nyd en kop kakao eller en kop te (og måske en lille vaniljekrans) og lad pulsen falde lidt. December handler jo i høj grad om at sænke skuldrene lidt og bare gøre sit bedste. Og måske når man ikke alt, som var planen den dag. Og det er godt nok. Så længe vi husker at nyde december måned.



lørdag den 8. december 2018

Jeg er ikke faldet i gryden med mælk!

Altså, der er travlhed i livet og juletravlhed - og så er der mit liv lige nu. Det hele ramler sammen i en stor pærevælling og jeg kæmper for at holde fokus og prioritere. Hele tiden, flere gange om dagen.

Faktum er, at når jeg rammer tirsdag, så burde det hele se lidt bedre ud. Indtil da, så hænger jeg i med neglene. Og prøver at nå omkring bloggen. 

Så lige nu bare et lille pip om, at jeg ikke er som de to små julemus i en skål med mælk (selv om jeg løber stærkt nok, til for længst at have gjort det til smør).