Vinterferie, vol. 1

Det er, som det plejer med det ferie. Helt skønt og aldeles afslappende. Og en del uden wifi og net. Og med lange ture på ski. Krydret med svømmehal og Uno. 

Det jeg ikke forstår, er det helt rigtige for min søn

Min ældste søn og jeg ligner hinanden en del. Både af udseende og sind.

Men hvor jeg er meget interesseret i samfundsfag og sprog, så har han som sine gymnasiefag valgt alle de fag, som jeg har svært ved/interesserer mig knap så meget. Det er fag som matematik, fysik, biologi osv. 

Forleden sagde han endda, at han gerne sprang første modul over dagen efter. For der skulle han have engelsk. Sagt i en tone tillagt “dødsyg”. 

Modsat min søn så elskede jeg engelsk. Både på handelsskolen og da jeg læste det på universitetet. Det var det fag i både folkeskolen og handelsskolen, som jeg glædede mig til at møde frem til. Det og så dansk - og senere samfundsfag. 

Heldigvis er vi alle forskellige og min søn har lært, at han skal vælge de fag, som interesserer ham. Uden så meget skelen til, hvad han kan blive bagefter. For det ved jeg af bitter erfaring, at der kommer det bedste resultat ud af.

Hasta la vista, baby

Så tager jeg på ferie, sgu! Selv om jeg havde feber hele eftermiddag og aften i går. I dag går det bedre dog. Jeg er mere frisk og ingen hovedpine (endnu).

Jeg håber, at det hele bliver blæst væk af den norske klare luft. Og skiløbet får den snert af stress til at falde helt til ro.

Det skal nok gå!

I morgen skal jeg på ferie

Og jeg håber, at jeg er blevet frisk der. For jeg har brugt de sidst to-tre dage på at være småsløj. Sådan godt utilpas uden at det har været noget influenza eller halsbetændelse eller andet. 

Jeg har fri i morgen til at pakke. Og der kan heldigvis også klemmes en lur ind, hvis det bliver nødvendigt. Det tror jeg desværre, det bliver. For kroppen er ikke helt frisk.

Ka' De li' østers?

Nogle gange dukker der underlige sætninger op i mit hoved. Som nu overskriften på dette indlæg. Det er titlen på en tv-serie fra 1967. 

Jeg tror aldrig, jeg har set den. Måske har jeg hørt min mormor og morfar tale om den? 

Titlen fandt vej ind i mig via en meget snørklet gang. Det begyndte med det kinesiske nytår og endte med et foto på min kamerarulle, hvor jeg spiser østers. Som jeg er begyndt at kunne lide mere end før. Måske jeg bare aldrig før i tiden har fået gode nok østers? 

Igår. Det var meningen, at dette indlæg skulle udgives i går. Jeg glemte at sætte det i gang. Ligesom jeg glemmer en del andre ting, hvis jeg ikke skriver det op. 

Til gengæld husker jeg en masse andet. I de timer, hvor jeg er gået i seng, men ikke kan sove... Trænger så meget til ferie!

Udsigt fra bunden af trappen i Axelborg.

Eller som indersiden af mit hoved sikkert ser ud til tider.

Gå i stå...

Jeg har to... nej tre opgaver, som jeg helst skal have lukket, inden jeg på fredag drager afsted til Norge. 

Problemet er lidt, at jeg virkelig ikke gider lave de opgaver. Jeg overspringhandler, lige indtil jeg virkelig har ryggen mod muren og deadline er overskredet.

Jeg prøver. Meget. At få det på plads. Især fordi det fylder i tankerne. Det er jo lidt dumt, ikke bare at få taget nælden ved roden og blive færdig. 

Selv opvask kan blive en overspringshandling. Det er lidt ligesom at være gået i stå...

(Forsinkede) Fraklip fra januar

Januar har været lang, men jeg har egentlig ikke taget ret mange fotos. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske det hænger sammen med at nedbringe mobilforbruget, at jeg ikke tager mobilen frem så ofte. 

Anyways, her er de bedste fraklip fra januar måned: 

Den sidste weekend i januar tog hele familien ud og smovsede sushi. 

Det var tåge og dårligt vejr meget af januar.

Jeg prøvede at spise sundt. 

Bla. med en hjemmelavet reje-salat til frokost i weekenden.

Jeg fik denne lille søde tiger til at passe på, at min ledning ikke knækker.

Jeg har gået en del flere ture end normalt for januar.

Jeg fik klemt et café-besøg ind, hvor jeg fik en lækker salat.

Og januar var præget af mange aftaler, bla. at være gæst og have gæster.