Selvtilfreds

Jeg er ikke helt 100 procent tilfreds med bloggen for tiden. Jeg synes, der mangler lidt indhold med substans. Jeg har ikke noget imod at poste indlæg med madopskrifter, boganmeldelser eller billeder af blomster. Jeg savner måske bare, at der er noget tungere stof.

På den anden side, så er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke lige har lyst til at dele så mange private ting. Jeg kunne dog lave indlæg om alt muligt andet, f.eks. min holdning til en eventuel strejke/lockout. Energien er der bare ikke. Jeg ville gerne koncentrere mig om de tunge emner, men lige nu lever jeg mest i nuet og derfor er de mere seriøse indlæg på bloggen lidt på stand-by.

9 bøger

Jeg har læst 9 bøger, siden jeg blev færdig med eksamen. Dvs. på 1½ måned. 

Det er alligevel også lidt. Og fortæller noget om, hvor hurtigt jeg læser, hvor meget jeg holder af bøger og det savn, jeg har haft til skønlitteratur. 

Lige nu er jeg i gang med en engelsk bog og det sætter tempoet lidt ned. Jeg tror, det er tiltrængt...

Bog nr. 12 - kærlighed og krimi

Måske er jeg ikke helt up-to-date på forfattere. Jeg har i hvert fald ikke læst andre bøger af Musso. 

Jeg læste denne bog på én weekend. Den var virkelig god med masser af spænding og kærlighed. Den er ganske letlæst. Den vil helt sikkert være perfekt til ferielæsning eller en søndag i sofaen. Så det bliver en anbefaling fra mig og jeg tror også, jeg vil læse nogle andre af hans bøger. 

Æg og rejer

Jeg har før vist, at jeg er ret begejstret for æg og rejer. Egentlig er smørrebrød ikke min favorit aftensmad, men nogle gange er det bare dejligt. Og jo ældre jeg bliver, jo mere kan jeg lide et ordentligt stykke smørrebrød. 

Derfor var det også dejligt, at kunne spise en tidlig aftensmad i fredags i Torvehallerne. Hvor jeg fik en dejlig mad med æg og rejer. Mums...

Bog nr. 11 - thriller med helt forkert forside

Trods den lidt underlige forside, så er denne bog en psykologisk thriller. "Til døden os skiller" handler om ægteskab, om hvor meget man skal ofre eller investere, og om at være en del af noget større. Jeg vil ikke skrive mere om handlingen, da det ellers vil blive at røbe for meget. For der er mange lag i plottet og en del overraskelser undervejs. 

Alligevel så var det først langt inde i bogen, at den rigtig fangede mig. Den irriterede mig flere gange, men jeg var trods alt nysgerrig for at læse slutningen. Den var til gengæld lidt flad, men ved nærmere eftertanke kunne den ikke være anderledes. 

Jeg kan heller ikke rigtig finde ud af, om jeg vil anbefale den. Handlingen er på ingen måde, som andre bøger i den genre og det er bogens force. Trods det så synes jeg, den havde mange passager, som ikke var interessante og fortælleren (den mandlige hovedperson) kan blive en anelse irriterende. Bogen har fået meget ros og har vundet en pris som årets spændingsroman. Hvis du læser den eller har læst den, så smid endelig en kommentar.

Forår i Tivoli

I fredags skinnede solen og jeg havde tidligt fri. Derfor tog manden og jeg en tur i Tivoli for at lufte vores Årskort lidt. Og hold op, hvor er det bare dejligt med forår og alle de udsprungne blomster. 

Når der bliver lidt for meget brok

Denne uges indlæg i Lokalavisen handler om brok. Du kan læse det lige her:

Hvor længe - og hvor meget - kan man blive ved med at brokke sig over det manglende forår på Vestegnen? I skrivende stund er der desværre ingen tegn på sol og varme, men heldigvis er det danske vejr jo ret lunefuldt og kan skifte over nat.

Egentlig er der jo intet at gøre og det er nok også derfor, at jeg har det svært med brok generelt. For det handler ofte om nogle negative holdninger, til ting som alligevel slet ikke står til at ændre.

»Kom lad os brokke os, det er nok det, vi har det bedst med« - sådan synger TV2 i én af deres sange. For det er så dansk at brokke sig. Det er ikke fordi, jeg selv er hellig. Jeg falder også nogle gange i med at brokke mig over dit og dat. Problemet med brok er bare, at det griber om sig. Det skaber dårlig stemning og spreder sig.

Når andre brokker sig hele tiden, ja, så bliver jeg godt nok ret træt. Hele tiden er der noget galt. Og det er ikke fordi, man ikke må være utilfreds, men brok gør jo ikke godt. Tværtimod så opbygges der en virkelig dårlig stemning. Jeg siger ikke, at vi alle skal rende rundt med lyserøde briller og altid tro, at alting er godt. Til gengæld er unødvendig og konstant brok over ting, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved, nødt til at blive skåret lidt ned. For det dræner os alle og giver ikke noget godt igen.

Det er jo ikke en tilfredsstillelse at brokke sig over, at der flyder affald på åben gade. Til gengæld får man en god fornemmelse i maven, ved at samle affaldet op og smide det i en skraldespand. Hvis man er utilfreds over ting, så er det nemlig bedre at handle. Det giver mere end en hel masse snak. Det behøver ikke være de store forandringer. Man kan sagtens blot give tingene en anden vinkel eller lave et par justeringer i hverdagen. På den måde kan vi alle være med til at brokken træder lidt i baggrunden.


Det kan dog være svært at gøre noget ved det manglende forårsvejr. Så indtil vi får forår og sol på Vestegnen, så vil jeg sætte pris på min varme vinterfrakke og de smukke solnedgange, som frostvejr og blå himmel også kan give.