Genbrug på dagsordenen

Her er sidste uges indlæg til Lokalavisen. Det handler om genbrug, affald og sortering.

Der er knappe ressourcer på jorden og klimaforandringer fylder meget i medielandskabet. Samtidig er Danmark det land i EU, som producerer mest affald pr. indbygger. Ikke en særlig nævneværdig rekord.

Faktisk er det ret skræmmende med alt det affald. Her tænker jeg også på, hvor meget affald, der ligger og flyder rundt omkring på gader og i vores natur. Affald som »nogen« har smidt eller »glemt« at tage med til en skraldespand.

Jeg bliver så forarget over, at folk kan finde på at smide affald ud af bilen. Eller når de cykler eller er ude at gå en tur. Jeg forstår slet ikke, at nogle mennesker kan finde på det. For tænker de mon, at der kommer nogle andre og samler op efter dem? Alle ved vel efterhånden, at affaldet ikke forsvinder? Eller at det er ofte er over 30 år om at blive nedbrudt i naturen.

Det er især vores strande og skove, som er hårdt ramt af massive mængder affald. Der er så meget skrald i vores fine natur. For noget uger siden var der World Cleanup Day og her var der virkelig mange ude at samle affald. I år var indsatsen koncentreret omkring plastikaffaldet. Jeg så indtil flere, der samlede store poser på bare én times runde - og det var her på Vestegnen.

Heldigvis er der flere og flere familier, som bruger tid på at gå skralde-ture sammen i fritiden. Skraldeture, hvor de samler det skrald, som andre har efterladt i naturen. Det burde ikke være nødvendigt. For når vi sørger for at smide vores affald ud i skraldespande eller tage det med hjem, så hjælpes vi jo ad med at holde Vestegnen ren og pæn.

Meget af vores affald kan desuden bruges igen og igen. Der er utrolig meget affaldssortering i gang i husstandene. Og jo mere vi hjælpes ad med at sortere, jo mere gavner det vores miljø. Faktisk er meget af det, som vi betragter som affald, genanvendeligt - eller det kan bruges i andre produkter. Både ting som papir, glas og træ bliver til nyt papir, glas og træprodukter, hvis det bliver lagt til genbrug.

Det er faktisk ikke så meget, der skal til. Få affald og genbrug på dagsordenen i hele familien. Tal om, hvad vi hver især kan gøre - og bør gøre - for at få en ren natur. Og gør det til en fast vane at sortere. Der er jo sund fornuft i, at vi alle hjælpes ad med at passe på miljø og klima på Vestegnen.

Gode tanker, aftaler og tiden der flyver...

Jeg har forsømt bloggen. For jeg er ærlig talt blevet væltet lidt omkuld af hverdagen. Sidste uge var crazy med aftaler, ting der skulle huskes, kørsel og koordinering. Og jeg var ude med en veninde torsdag. Og søndag. Jamen, jeg er også en anelse træt på sådan en mandag i skolernes efterårsferie. Jeg har ikke selv ferie, men mange kollegaer har. Så arbejdet er på én gang fredeligt, men også den tid, hvor der skal indhentes lidt fra forrige uger - samt passer opgaver for de ferie-ramte. 

Nå, men så tiden ik'?! Hvor bliver den af? Denne weekend f.eks. Den er bare fløjet afsted. Jeg har haft brug for at sove og jeg har fået løbet. Der blev købt nye løbetights, så jeg er klar til vinter-løb. Søndag var jeg på Amager Bakke med en veninde. Man kan gå hele vejen op og ned. Det var noget af en tur. God stigning og sved på panden. Vi gik derfra og helt til Tivoli Food Hall, hvor vi spiste frokost. En hyggelig dag, selv om vejret ikke viser sig fra den bedste side i øjeblikket.

Jeg har i øvrigt gang i to bøger på samme tid. Noget jeg ellers aldrig gør. Men de er meget forskellige og begge stimulerende på hver deres måde. De sætter gang i mange gode tanker. Jeg skal nok vende tilbage til dem begge senere. Jeg har nemlig ikke tid lige nu. For selv om nogle holder ferie, så holder mine vaskekurv aldrig fri. 

  

Kastanje-dagen

I mandags tog yngste-søn, manden og jeg en lille udflugt efter arbejde. Solen skinnede og trods kulden, så var det en rigtig fin tur. Vi fik samlet kastanjer og grankogler. Vi fik nydt det gode vejr og snakket.

I nogle år har jeg ellers tænkt, at nu var det sidste gang. Men min yngste overrasker (positivt) igen og var med på idéen. Han pyntede et stort fad til spisebordet med alle vores fund, for det med at lave kastanjedyr, det er trods alt et overstået kapitel. Jeg elsker, når der er tid til spontane udflugter, også selv om de kun varer en times tid.

Bog nr. 26 - The Silent Patient

Jeg troede, at jeg kunne nå at blive færdig med dette indlæg i går. Så jeg kunne holde bog-indlæg til søndage. Det blev bare alt for sent og jeg skulle også i seng jo. 

Så i dag vil jeg lige komme med en varm anbefaling af denne bog. The Silent Patient er en god bog. Den er mystisk og plottet er godt skruet sammen. Den er meget typisk domestic noir / spændingsroman genre, men alligevel kan man godt blive lidt overrasket undervejs. 

Der var nogle enkelte karakterer, som jeg gerne havde set udfoldet noget mere. Ellers kan jeg ikke finde nogle kritikpunkter til bogen. Handlingen er i sin enkelthed: Alicia skyder sin mand og nægter derefter at tale. Theo er psykolog og sætter sig for at hjælpe hende - og finde sandheden. 

Jeg kan kun anbefale, at man læser den. Bogen er på vej på dansk med titlen den tavse patient.

Vild med kirker

Jeg holder meget af by-ferier (i det hele taget af al slags ferie). Og når jeg besøger forskellige byer, så er jeg næsten altid også inde og se forskellige lokale kirker.

Det er især kirker i syd-Europa, som fascinerer mig meget. Al den overvældende byggestil, overdådighed og voldsomme guld-udsmykning. Samtidig med en ro, som står i skærende kontrast til livet i den pågældende by lige udenfor døren. 

Forleden fandt jeg en masse billeder fra påskeferien i Barcelona. Der var også en masse fra én af mine favorit kirker - La Sagrada Família. Jeg har været heldig at besøge kirken to gange nu. Den holder vist aldrig op med at imponere.

Drøn på arbejdet

Idet jeg har haft fri til at skrive eksamensopgave og gå til mundtligt forsvar, så er jeg lidt bagud med mine arbejdsopgaver. 

Dertil kommer et par store projekter, som sørger for, at efteråret (som altid) er fyldt godt op. 

Og i går brugte jeg hele dagen på Digitaliseringsmessen i Odense. 

Jeg skal ikke holde efterårsferie, så jeg håber at få lidt ro på arbejdet - og at få nogle ting fra hånden. 

Når en indsats virkelig gør en forskel

Sidste uges indlæg fra Lokalavisen er online her - og handler om ghettoen. Det frygtede ord, som ingen kommuner helst vil have hængende på nogle af deres boligområder. Men kan man gøre noget ved det?

Ghetto. Selve ordet lyder ikke rart. Og alle de tanker og associationer der følger med ordet ghetto, er heller ikke ultimativt rare.

Definitionen på en ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Det bruges generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark er der officielt udpeget særligt udsatte almene boligområder (»ghettolisten«), der er præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Der er ikke mange ghetto områder på Vestegnen, hvis man kigger på den liste. Kun i Høje-Taastrup Kommune er der boligområder på listen. Det betyder dog ikke, at vi på Vestegnen er fri for de såkaldte »belastede« områder. Der er bestemt flere områder, hvor beboerne dominerende er etniske grupper og de sociale problemer er høje. Det er dog ikke mit indtryk, at de mennesker, som bor i ghettoen, tænker deres område som noget, der ikke er rart.

Spørgsmålet er, om det virkelig kan lade sig gøre at vende tingene i et belastet boligområde? Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men jeg ved, at hvis ikke man prøver at gøre en indsats fra centralt hold - sammen med de involverede beboere - så sker der ikke noget ud over fastholdelse det dårlige.

I boligområdet Askerød i Greve har man faktisk gjort en rigtig stor indsats for at vende tingene. Området har gennemgået en positiv udvikling over de senere år og er på den måde blevet mere attraktivt at bo og færdes i. Dette er blandt andet resultatet af et intensivt arbejde med at blande beboer-sammensætningen og få flere beboere i beskæftigelse. Og den aktive indsats har også betydet, at der nu er venteliste til ledige boliger - hvor det før var svært at få fyldt boligerne. Samtidig er der målt en stigning i de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er desuden skabt tryghed ved at bo i boligområdet, som bl.a. kan måles i et fald i kriminaliteten.


En boligsocial indsats kan hjælpe med at styrke frivillige initiativer og derved knytte beboerne sammen. Det er vildt at se resultater af en så koordineret og centreret indsats. Og det er en indsats, som vi alle kan deltage i mere eller mindre. For vi er vel alle interesseret i, at Vestegnen skal blive et bedre sted at bo og leve.