onsdag den 20. juni 2018

Lys i natten

Jeg ved godt, at vi nærmer os dagen, hvor lyset ikke længere vinder frem, men går den anden vej. Alligevel er jeg nærmest hver aften og nat forundret over, hvor lyst det er. De lyse nætter i Danmark er virkelig... lyse. 

Jeg sover ikke så godt for tiden. Så jeg ved, at det nærmest kun er en smule mørkt efter midnat. Og omkring kl. 4 sætter fuglene ind med deres sang og pippen. For der er det lyst igen. 

Det skal nydes, det med lyset. Om lidt går det den anden vej


tirsdag den 19. juni 2018

Andre bøger jeg læser, nr. 3+4

Jeg fik aldrig rigtig taget hul på det med andre bøger (end skønlitteratur), men i de sidste uger har jeg læst hele to "andre" bøger (og jeg har en ny liggende allerede).
Jeg læste engang med på Annes blog og hun skriver rigtig godt. Jeg læste også "Jeg vil ikke tage det flot", som er en virkelig god bog. Især for os som står på sidelinjen til syge i familie og omgangskreds. 

"Sådan er Kirsten bare" er en novellesamling. Den er lige på kornet og spidder forskellige mennesker både kærligt og præcis. Der er tragiske historier i denne bog. Noveller som man ville ønske ville udvikle sig til en roman. Og så er der de virkelig fine eksemplarer på, hvad novellegenren kan, som er specielt. 
Jeg har i flere år været fan af Anna Skyggebjerg og hendes tilgang til livet. Jeg har bla. hendes bog "SuperMor" og "Zen for Mødre" stående hjemme på hylden. Hendes bedste bog er efter min mening "Kærlig Hilsen Anna". Den er så fantastisk ærlig og god. Jeg tænker ofte over, de svar hun giver i bogen (ja, den skal nok også genlæses en dag). Nå, men "Gå tur" er en fin lille bog om... ja, at gå ture. Den er både personlig og videnskabelig. Der hylder forskelligheder og alle fordele ved at gå en daglig tur. Den er en rigtig fin inspiration til at komme i gang med at gå tur.


søndag den 17. juni 2018

Flere farver på mig

Jeg har engang lovet mig selv at gå mindre i sort og bringe flere farver ind i min garderobe. Jeg havde også en intention om ikke at købe tøj
Man kan sige, at begge dele er lykkedes... lidt. Jeg gik helt til slutningen af april uden at købe tøj (fra nytår af). Så købte jeg de ting, som jeg synes manglede i sommergarderoben. Og mange af de ting er faktisk i farver. Som den fine kimono på ovenstående billede (se bort fra min lille dobbelthage. Det er ret svært, at tage billeder af sig selv). 
På det seneste er jeg så sprunget ud i leopard (som jeg elsker) og flere nye blomster. (Og ja, det er min hoveddør i baggrunden med et lille morfar-papirklip på)

Og her er det en tunika fra forrige år, som jeg er endt med at blive ret glad for. Trods jeg ellers har fobi overfor hvidt tøj, så er mønstret på denne tilpas så den ikke er helt hvid.

Måske er det bare fordi sommeren er her, men jeg synes faktisk, jeg er kommet meget ud af min komfort-zone med f.eks. de ovennævnte eksempler. Så nu må vi se, om den farverige stil kan holde hele året. 


fredag den 15. juni 2018

Bøger jeg gerne vil genlæse

Jeg læser meget sjældent bøger igen. Jeg har derfor også skåret voldsomt ned på antallet af bøger i min bogreol. Jeg synes nemlig, det er spild af god bøger at gemme dem, man ved ikke bliver læst igen. (I øvrigt er jeg holdt næsten op med at købe bøger og låner i stedet på biblioteket).

Her er de titler, som jeg tænker, at jeg en dag skal genlæse:
  • Manifest af Julia Lahme - se min anmeldelse her.
  • Undtagelsen af Christian - jeg kan huske, da jeg læste den første gang. Jeg var fuld af beundring over hele opbygningen i bogen og især slutningen.
  • Harry Potter serien - på originalsproget (engelsk) - de giver så meget mere end de danske udgaver (og filmene).
  • Bridget Jones - de to første bøger. Igen, de originale på engelsk - ikke at forveksle med filmene.
Problemet med at genlæse bøger er, at der er så meget andet nyt og interessant. Det føles næsten lidt som at spilde tiden med at genlæse. Så jeg tænker: En skønne dag, hvor jeg er færdig med studiet og jeg har overskud på arbejdsfronten. Så bliver det der! (det er tæt på, at være et ønske om to torsdage i ugen).



torsdag den 14. juni 2018

Når reklamens lovprisninger virkelig holder stik

Jeg var ellers ret skeptisk. Jeg troede simpelthen ikke på alle de rosende ord, som diverse bloggere smed rundt efter produktet i deres (mange) indlæg i april/maj.
Body Yogurt fra Body Shop ER et dejligt produkt. Nu har jeg brugt det i en uges tid og jeg er godt tilfreds. Det er en let creme, som hurtigt tørrer ind i huden. Det er også en dejlig konsistens, som passer godt til sommeren. Vigtigst af alt er dog, at min hud ikke er tør om aftenen. Især mine skinneben har tendens til at være sådan lidt tørre (nærmest krakeleret) om aftenen, hvis jeg ikke bruger en ordentlig creme. Mild duft har den også. Ja, den skal nok blive en favorit hele sommeren...


Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg har købt produktet for egne penge og udtrykker min egen mening, uden at blive bedt om det.


tirsdag den 12. juni 2018

Bog nr. 19 - I dag skal det være...

Det er ingen hemmelighed, at jeg var ret vild med “Hvor blev du af Bernadette”. En sjov og sarkastisk bog med en virkelig finurlig skrivestil.

Denne bog er knap så sarkastisk og sjov som "Bernadette", men den er helt klart lige så skør og finurligt skrevet. Den er en rigtig fin feriebog, hvor man nemt kan tage bogen med på stranden og stadig holde øje med ungerne, uden at være suget ind i en kompliceret handling eller plot.




Når man har boet på Vestegnen hele livet

Dette indlæg fra sidste uges Lokalavis handler egentlig om mig og mit liv indtil nu på Vestegnen. Men det kunne være skrevet af en hvilken som helst anden, som havde boet i/på samme egn i Danmark gennem hele sit liv. 
Når man har boet på Vestegnen hele livet, så er der visse perspektiver og fokus, som flytter sig. Gennem tiderne så spiller det at høre hjemme på Vestegnen en ret så stor rolle. Det gode ved at bo på Vestegnen hele livet er, at dette skiftende perspektiv ikke er helt fremmed for mig.

Som barn handlede det med at bo på Vestegnen mest om at finde de rigtig gode legepladser - og ikke rende ind i en gruppe af de store drenge. Det handlede om at gå i den lokale skole og skabe venner. Om at kunne cykle til stranden og skøjte i den lokale hal om vinteren.

Som ung skulle jeg vælge videreuddannelse og her var fokus på et sted, der ikke var så langt væk. Helst et sted, hvor jeg kunne komme til med cykel eller det offentlige. Helst også et sted på Vestegnen, som jeg kendte så godt. Det kan ikke altid lade sig gøre og derfor har jeg i perioder været pendler. Jeg har aldrig haft udlængsel fra Vestegnen, trods jeg havde temmelig lang transporttid til mit studie. Når man fra barnsben har været vant til at pendle, så er det med en times transport ikke spor skræmmende.

Som voksen flyttede jeg et par gange og her handlede det om at finde et sted, som ikke var så fremmed. Altså bare et sted på Vestegnen. Det med at vælge et sted at bo er jo en stor beslutning. Ofte involverer den også en stor økonomisk byrde, så presset for at vælge rigtigt er ikke helt lille. Alligevel er der rigtig mange steder på Vestegnen, som føles som hjem.

Men så er det, at perspektivet ændrer sig lidt igen. Når man får børn, ser man efter en god lokal institution, legepladserne og de grønne områder. Senere i livet skal børnene så i skole. Nogenlunde samtidig er der måske også én af ens bedsteforældre, som skal flytte i beskyttet bolig eller på plejehjem. Derfor er både livets begyndelse og slutning noget, der optager meget fokus i det voksne liv.

Jeg kender på forhånd både det fysiske område her på Vestegnen. Samt de skoler, institutioner, boligområder, plejehjem mv., som jeg har haft brug for gennem livet. Meget er nyt, men alligevel velkendt. Derfor er skiftende fokus gennem livet ikke så skræmmende. Netop fordi fundamentet for alle valg bygger på et langt liv på Vestegnen.