Fin fredag (altså sidste uge)

Jeg har næsten glemt at fortælle om mit sidste besøg på Arken. Jeg har ikke været dernede i lang tid (pga. det varme sommervejr, så har det ikke været så prioriteret at gå indenfor).

For tiden er der Van Gogh udstilling og jeg var især meget betaget af hans stregtegninger.

Og noget kunst er bare lidt specielt - men så kan man tage en lille selfie i det ;-)

Bagefter gik vi en fin tur til stranden og blev blæst igennem. Og fik tang-lugt i næsen. Det er grunden til, at vi ikke bader for tiden. Der er simpelthen tang lang ud over badebroen og det sætter sig i huden, hvis man bader i det (det prøvede vi sidste år og det er ikke videre lækkert).

Tanker om sysler

Jeg ved ikke, om det bare er fordi alle(!) andre har efterårsferie. Eller om det er, fordi min hjerne er gået i total overspringshandling (pga. studieopgave). 

Jeg har i hvert fald virkelig lyst til at blive hjemme under dynen og sove længe. Jeg har også stor lyst til at lave frugtmos og bage en omgang snegle. 

Jeg drømmer om at gå en tur i skoven i solskin og sparke til de mange løse blade, som drysser af træerne. Jeg tænker på timer i sofaen med ansigtsmaske, en god bog og kaffe. 

Det bliver ved gode tanker og drømme. For jeg er på arbejde alle dage og har også noget vasketøj, der skal ordnes.

Cookies som ældstesøn lavede forrige uge.

Efterår - og noget om ferie

Jeg holder ikke efterårsferie. Det har jeg ikke gjort i mange år. Ungerne holder ferie med deres far og jeg er derfor på arbejde. I år har jeg jo faktisk også lige holdt ferie. En 'før'- efterårsferie med manden i Lissabon.

Så i denne uge passer jeg arbejde, så andre kollegaer kan holde fri. Det er helt fint for mig, selv om det selvfølgelig er lidt surt at sidde og kigge ud på det fine efterårsvejr. 

Billedet er dog fra i fredag.

En bedre fremtid med Verdensmål

Indlægget fra lokalavisen er denne uge lidt 'større' end normalt. Forstået på den måde, at jeg har skrevet et indlæg om Verdensmål - og hvordan vi kan bruge dem helt konkret i egen hverdag. 

Kender du FN's Verdensmål? Første gang jeg hørte om dem, var da der blev hængt plakater op på min arbejdsplads. Verdensmålene er hele verdens fælles ambition for en bedre og mere bæredygtig fremtid. Der er 17 mål, som arbejder for en bæredygtig udvikling. Det er lidt en slags huskeseddel for en bæredygtig planet i fremtiden.

Verdensmålene er heldigvis ikke kun store forkromede tanker. Det handler nemlig om at trække de helt store overordnede linjer ned og gøre dem håndgribelige. På den måde kan vi alle hjælpe hinanden med bla. klimaudfordringer og bæredygtighed.

Det er allerede i gang i flere kommuner. På Vestegnen har vi lige holdt en af landets første bæredygtighedsfestivaler. Her var fokus på at tage klimaudfordringer op lokalt, så alle kan bidrage til en bæredygtig Vestegnen.

Det kan være lidt af en mundfuld at skulle ændre mange ting på én gang. Derfor lægger klimamålene op til, at vi laver små ændringer i hverdagen, som et skridt på vejen til en bæredygtig fremtid.

Det kan f.eks. være at se på, hvilken slags mad vi skal spise i fremtiden. Fremtidsmad, så som insekter, er meget 'up-coming', men nok ikke noget, som der er at finde på de flestes tallerkener i morgen. Til gengæld kan alle være med, når det drejer sig om at holde en kødfri dag om ugen eller spise mere grønt og lokalt.

Vores børn arbejder allerede med det i skole og på uddannelsesinstitutioner. Plus der allerede kører en del kampagner for bæredygtigheden. Bla. at vi skal huske at lukke for vandet, når vi børster tænder og slukke for vandet, når vi sæber os ind i badet.

Det er også altid fornuftigt at slukke for lyset i de rum, du ikke bruger og slukke for tv'et, når du ikke ser på det. Det er ting, som vi alle kan gøre og ikke noget, der vælter vores hverdag.

Der er mange andre gode og enkle råd om bæredygtighed: Brug offentlig transport eller cykel. Gå en tur for din sundheds skyld. Tag genbrugsposer eller indkøbsnet med, når du skal købe ind. Drik postevand i stedet for flaskevand. Undgå madspild og køb kun det, du har brug for. Det handler om at finde de små muligheder, som nemt kan implementeres hos dig.


Et af forslagene i Verdensmålene er: 'Gør op med stereotyper. Skriv en blog med indslag, som bryder med en sådan tankegang'. Og det passer jo meget godt ind med, hvad jeg prøver at gøre her i avisen med mine indlæg.

Maden i Lissabon

Det er egentlig ikke, fordi Lissabon var det store kulinariske vidunder for mig. Altså, der var rigtig meget fisk og skaldyr, som jeg elsker. Det jeg savnede mest var dog grøntsager. Jeg prøvede et par gange at få lidt salat (meget basic) til maden, men fraværet af grøntsager i selve retterne var helt uvant for mig. 

Denne pastaret er fra Jamie Olivers Italian, som vi fandt den sidste dag. 
Her spiste vi en dejlig frokost.

Ris med alt godt fra havet - en ret som man kan få alle steder i Lissabon.
Jeg fik den to gange og de var begge gode.
Kunne godt have brugt nogle grøntsager i den dog...

Lissabons signatur-ret er sardiner. Så jeg fik grillede sardiner én dag.
De smagte rigtig godt. Lidt ligesom sild.
Tilbehøret var kogte kartofler (som de bruger meget) og salat.

Ved Botanisk Have lå en italiensk inspireret restaurant, hvor jeg fik pasta med rejer og chili.

Og så fik vi et par is her og der. Det skal der jo være plads til.
Ud over det, så er det ret meget (lækker) kage i Lissabon. Som vi også fik spist en del af.

Hverdag for fuld tryk

Det er ikke fordi, at jeg ikke har en masse kladder liggende til indlæg. Jeg har bare ikke fået dem gjort færdig. Ligesom så mange andre opgaver som jeg ikke når for tiden. Hverdagen og efteråret har fået ram på mig. 

Heldigvis er der stadig plads til en god weekend med afslapning og hygge med børnene. Nu er det tirsdag og jeg kæmper lidt med bunkerne og vasketøjet og læsning til studiet. 

Så bloggen er lidt øde for tiden. Det er ikke med god vilje - og jeg vender snart tilbage igen med indlæg fra min gode ferie sidste uge.

Det fine Vestegnen

I sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen - læs med her:

Jeg havde engang en kollega, som boede på Nørrebro. Det ligger nogle år tilbage. Det var dengang, hvor der nærmest altid var negativ omtale af Nørrebro i medierne. Lige meget hvilken tv nyhedsudsendelse eller avis man åbnede, så var fokus på uroligheder og ballade på Nørrebro.
Han fortalte, hvordan han ofte blev mødt af fordomme omkring det sted, han boede med hans familie. Spørgsmål som »hvordan kan du holde ud at bo sådan et farligt sted?« og »hvordan kan du dog stå ved, at dine børn vokser op på sådan et forfærdeligt sted?« var næsten dagligdag.
Min kollega var (og er) rigtig glad for at bo midt på Nørrebro. Han og hans familie elsker mangfoldigheden og byens liv. Lige så meget som jeg elsker Vestegnen med dens grønne oaser og stranden midt mellem blandingen af de grå højhuse og røde murstensvillaer. Der hvor min kollega og jeg var i samme båd, var i mødet med andre og deres fordomme om vores hjemby.
For det er ofte, at ordet »forstæderne« bliver sagt i en mindre pæn tone. Det kan også godt blive ledsaget af en lettere rynken på næsen. Det kan gå an, hvis man søger mod nord (som i Nordsjælland) eller helt sydpå (altså Køge egnen). Værre bliver det, når man så fortæller, at det ikke er forstæderne lige rundt om - eller nord for - København. Og når talen falder på Vestegnen, så er det ret sikkert, at kommentarerne er noget med, at det ikke er det fineste område, man kan bo i.
Hvorfor det er sådan, ved jeg faktisk ikke. Det er måske en form for snobbethed eller uvidenhed. Eller en kombination af begge dele. Jeg tror på, at de mange fordomme om Vestegnen bliver pustet til i medierne. Og nogle gange af os selv, når vi genfortæller alle de dårlige historier, men ikke har fokus på de gode ting. Jeg har på fornemmelsen, at vi selv er en stor del af skabelsen af Vestegnens dårlige ry hos andre. Vi taler hellere vores område ned end op.
Det er ikke fordi, vi ikke har udfordringer, men det er der jo også i mange andre boligområder. Det er vigtigt at huske, at Vestegnen er meget mere end en stor ghetto. Faktisk er der ghettoer alle vegne i landet og ikke kun i København og de omliggende forstæder. Mit håb for fremtiden er at blive mødt med en positiv respons og en nysgerrighed på svaret om, hvor jeg bor. På den dejlige Vestegn.