lørdag den 23. marts 2019

Nyt i skabet (på badeværelset)

Jeg har fået en ny deodorant. Efter at jeg et stykke tid har været glad for Rudolph Care deo roll-on, så har jeg skiftet til en fast deo. Grunden til det er faktisk, at jeg er begyndt at svede mere. Det er underligt, for jeg har aldrig været sådan én, der svedte meget. 

Det sidste års tid har jeg dog bemærket, at jeg til tider sveder ret meget. Jeg mistænker en igangsættelse af overgangsalderen. Så nu skal der lidt skrappere midler til, så jeg ikke lugter. 

Ud over lugt så hjælper en god deo jo også til, at mit tøj kan bruges flere gange, før det skal vaskes (altså ikke undertøj og strømper, men kjoler, bukser og bluser). Jeg bruger meget at lufte tøjet efter brug og så bruge det igen. Dermed sparer jeg også miljøet for hyppig tøjvask. 

Så jeg har købt en Aurelia Botanical Cream Deo og har brugt den i over én måned nu. Den er god! Den minder lidt om en salve og jeg bruger en størrelse på ca. en fingerspids. Jeg fordeler det mellem begge armhuler, så der er virkelig til mange måneders brug i denne. 

De første gange er det lidt underligt at skulle putte fingre ned i salven og smøre det ud. Men det er en hurtig tilvænning og nu tænker jeg faktisk ikke over det mere. Jeg er glad for deodoranten, selv om der vist er delte meninger om produktet og dets effektivitet. Jeg oplever i hvert fald, at jeg sjældnere lugter af sved og det er jo ligesom hele pointen med produktet.




   

torsdag den 21. marts 2019

Miljøsparende æg

Det er ikke påskeæg, det handler om. Det er vaske-æg. Jeg har læst flere steder om det, bla. herOg lige pludselig en dag i Netto, så stod der et på en spot-hylde. Til ikke ret mange penge. Så kom det med mig hjem. 
Nu har jeg prøvet det flere gange og tøjet bliver rent. Jeg havde endda en blodplet på en trøje, som ikke blev forbehandlet - og den var væk efter vask med ægget. 

Den eneste ulempe er, at vores vaskemaskiner er nogle store industrimaskiner, som tager op til 9 kg. tøj. Ægget tager kun op til 5 kg. tøj. Så jeg bruger det primært til mine 'klat'-vaske og mit 'sensitive' tøj. Jeg har altså kun brugt det til 40 og 30 gr. vask. 
Jeg kan godt lide idéen om, at jeg både sparer penge og sparer miljøet. Jeg vasker jo hverken mere eller mindre pga. ægget. Jeg bruger bare mindre flydende sæbe, fordi jeg har ægget. For mig er det et hit!




tirsdag den 19. marts 2019

Bog nr. 6 - The woman in the window

Jeg kører lidt rundt i en genre for tiden. Fordi det er let.Og det kan fastholde min læsning bedre end andre genrer.
Nå, men denne bog er en ret god én af slagsen. Den handler om Anna, som ikke tør gå udenfor. Hun drikker for meget og tager mange piller og misligholder i det hele taget sig selv. Og så spionerer hun naboerne. En dag ser hun noget, som hun ikke skulle have set. Ingen tror på hende - og måske er det bare noget, hun har opfundet?

Handlingen ligner meget 'Girl on a Train', så hvis du var fan af den bog, så læs også denne. Jeg gættede en del af plottet hurtigt, men den fik lige et sidste hak i overraskelser i den sidste trediedel.  

Bogen findes også på dansk. Og jeg har lige set, at den bliver til en film


mandag den 18. marts 2019

Find det rigtige

Sidste uge var dette indlæg i Lokalavisen. Det handler om, at lande på den rigtige hylde - at finde den rigtige uddannelses-institution. 
Det er i slutningen af vinteren, at de unge mennesker skal vælge deres videre uddannelse. Altså, så skal de unge allerede i januar eller februar måned være låst fast på, hvilken uddannelse de vil søge ind på efter folkeskolen slutter.

I den forbindelse læste jeg for nogle uger siden et rigtig fint interview med tre unge, som alle havde søgt ind på de såkaldte »prestige« gymnasier i København. De havde også fået deres valg opfyldt. Enten ved et direkte optag eller ved at stå på venteliste og så skifte i deres første halvår af uddannelsen. Egentlig burde alt være godt, men det viste sig ret hurtigt, at de faktisk ikke følte, at de passede ind på skolerne i København.

Deres oplevelse var, at der ikke var så stort fællesskab og sammenhold blandt eleverne på »prestige« gymnasier. Nogle af de unge flyttede jo fra deres eksisterende pladser på Vestegnens gymnasier - og det kunne i princippet havde været fra hvilken som helst anden uddannelsesinstitution på Vestegnen. Selv på den korte tid de unge gik på gymnasierne på Vestegnen, havde de oplevet et godt sammenhold og fællesskab blandt de studerende.

De unge oplevede også problemer med fordomme omkring dem selv på »prestige« gymnasierne. Af den simple grunde, at de kom fra Vestegnen. Det synes jeg var det mest skræmmende. At blive dømt på baggrund af, hvor man er opvokset eller bor, uden at man ser det hele billede. De unge oplevede det samme, som jeg til tider oplever som voksen. At blive sat i en bås, fordi man er fra Vestegnen. De mange fordomme flyder frit og de kommer op til overfladen flere gange.

De unge fra artiklen skiftede tilbage til Vestegnens uddannelsesinstitutioner og fandt deres plads i systemet. Noget af det, de har været mest glade for, er den åbenhed og tolerance, der er på Vestegnen. For det er vel noget af det fineste, som netop karakteriserer uddannelsesinstitutionerne på Vestegnen: at her er plads til alle. Og at fællesskabet prioriteres. Sammenhold er ikke noget, der kommer af sig selv, men absolut noget, der arbejdes på.
Måske er det noget af det ovenstående, som man kan kalde for Vestegnens DNA. Derfor bliver jeg altid glad, når jeg læser sådan nogle artikler, som den med de unge. For det bekræfter mig netop i min tro på, at vi alligevel kan noget herude på Vestegnen. Noget som er virkelig unikt og som kan være svært at finde andre steder.


søndag den 17. marts 2019

9 års fødselsdag

Halløj, bloggen fylder 9 år i dag. Det er langt flere år, end jeg havde forestillet mig. 

Også når jeg tænker på, hvordan udviklingen for blogland har været gennem de sidste 9 år. 

Jeg er stadig glad for min blog. Selv om den faktisk fylder mindre i mit liv end tidligere.

Så jeg holder nok også et år mere...




fredag den 15. marts 2019

Sådan nogle dage...

Der er jo dage, hvor det regner (næsten) hele tiden. 

Hvor jeg træder ud af sengen, bare for at tænke på, hvornår jeg kan sove igen. 

De dage, hvor min tå gør ondt, fordi jeg har fået klippet en negl forkert. 

Og hvor jeg spilder ned af min kjole. 

Heldigvis er det jo ikke dage, som varer ved. 

Men alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg er træt for tiden. 

Jeg håber, det bliver bedre, når det bliver lysere - og måske stopper med at regne. 

Og jeg længes efter at pakke mit uldtøj væk og hoppe i gummisko. 

onsdag den 13. marts 2019

Jeg elsker kunst

Selvfølgelig er der noget kunst, jeg elsker mere end andet. Men jeg elsker, at kunst kan begejstre, provokere, forarge eller igangsætte tanker og samtaler mellem mennesker. 

I sidste uge var jeg på Arken i Ishøj (jeg har årskort) for at se den seneste udstilling. Den var meget fascinerende. Og underlig. Og tankevækkende. Jeg tror, jeg skal se den igen...