Kolde tider og overskud

Jeg elsker kulde. Eller det er måske så meget sagt. Men jeg er glad for morgenfrost og sol og blå himmel. Og ikke glad for at åbne døren i morges og opdage, at det regnede. 

Jeg har forsømt bloggen lidt her i sidste uge, men jeg håber på lidt overskud fra nu af. Jeg har i hvert fald fået sovet igennem denne weekend...

Egentlig har jeg aldrig været fan af november, men sådan en 'crisp' dag som i går - med lidt kulde, lidt sol og klar luft løfter mig helt sikkert. 

Heldigvis regner det ikke lige nu, for jeg skal ud og løbe også. Det var bare et lille tjek-in. God mandag derude.

Bog nr. 30 - Drevet til mord

En krimi. om et ægteskab. Om bedrag og løgne. Den var faktisk ret god. Selv om den både forgår i fortid og nutid og endda inde i en retsal. 

Bogen er fint skrevet og en fin krimi. Der er hele tiden tvivl og nye spørgsmål, som dukker op i handlingen. Jeg var godt tilfreds, efter jeg havde læst den.

Jeg fandt bagefter ud af, at det er en planlagt serie på tre bøger med kriminalassistenten Stephanie som gennemgående karakter. Glæder mig til at læse den næste i rækken...

Jeg har valgt at stoppe... (noget om shopping)

I disse klima tider... ej faktisk er det ikke kun på grund af klimaet, at jeg har valgt at stoppe med at købe nyt tøj. Faktisk heller ikke af økonomiske grunde (selv om det er en rar side-effekt).

Da sommerferien var ovre, tog jeg et godt kig i mit skab. Jeg fjernede to store poser fyldt med ting, som jeg nok aldrig ville kunne passe igen (jeg får jo ikke smidt 10 kilo inden jul). Jeg giver alt mit tøj til andre, som tager, hvad de kan bruge. Resten bliver lagt til genbrug. Derudover så gennemgik jeg alt det andet tøj for at se, hvilke nye kombinationer jeg kunne få øje på. 

Jeg har stadig meget tøj i skabet. Og jeg er nu langsomt begyndt at vælge til og fra. Tøj som jeg ikke føler mig tilpas i, eller som jeg er lidt tvivlende på, får én chance til. Derefter er det "vind eller forsvind". F.eks. har jeg lige haft en tunika af ældre dato på. Den har ligget i bunden af skuffen i 3/4 år. Jeg tog den på i søndags og da dagen var omme, så vidste jeg helt bestemt, at den ikke havde plads i min garderobe i fremtiden.

Med andre ting kan jeg finde gamle eller nye kombinationer, som jeg nyder at have på. Jeg har ikke specifik vinter/sommer garderobe, men bruger meget lag på lag om vinteren. Selvfølgelig er bikinien ikke aktuel lige nu. Og jeg har lige fundet mit uld-tøj frem igen, efter kulden har holdt sit indtog. Samtidig har jeg truffet valg om, at hvis der kommer hul i tøjet, så bliver det repareret - hvis det altså er muligt. Ellers bliver det smidt til genbrug eller jeg vælger at leve med 'fejlen'.

Så! Jeg har ikke købt tøj siden 11. august. Det lyder måske ikke som særlig lang tid for nogle, men for mig er det ret stort. Jeg har samtidig heller ikke kigget på tøj. Jeg har simpelthen haft lyst til at stoppe lidt op i forbrugsfesten og bruge det, som jeg allerede har. 

Det er dog en sandhed med modifikationer - det med ikke at have købt noget. For jeg har besluttet mig for at købe, hvis jeg mangler noget - ligesom sidst jeg holdt shoppe-stop. Så da jeg i oktober fandt ud af, at et par lange løbetights nok ikke slog til med løb flere gange om ugen, så købte jeg et par til. Det par jeg havde i skuffen har nok 7 år på bagen, men de fejler ikke noget. Jeg vasker bare ikke mere end én gang om ugen og så kan de ikke altid nå at tørre inden næste tur. 

Jeg glæder mig til at se, hvor længe jeg kan køre med det eksisterende tøj. Glæden ved at få nyt tøj er der jo stadig, men til gengæld så har jeg både jul og fødselsdag indenfor rækkevidde. Jeg har også et par gavekort liggende, som kan bruges, hvis shoppe-trangen bliver helt slem. 

Bog nr. 29 - The lying game

Jeg har givet mig i kast med endnu en bog af Ruth Ware. Det er ikke en bog med voldsom "suspense". Til gengæld er det en god bog - og jeg havde på ingen måde gættet (hele) plottet, da jeg vendte den sidste side. 

Det er en mere "rolig" bog, som ikke haster afsted og som ikke kræver, at man lige skal have et kapitel mere med. Det er både en fordel og en ulempe. Igen har jeg lidt karakterer, som jeg gerne havde set udviklet/uddybet mere i bogen. 

Alt i alt en ok bog, som sagtens kan læses her i efterårs-regnvejr og de mørke timer... 

Jeg beklager den virkelig grimme forside. 

Der er åbenbart en tidligere låner, der har sat en varm ting på plastikomslaget.

Spis (meget) og spis op

Jeg er typen, der spiser op. Jeg er typen, der spiser meget. Jeg er også typen, der hader madspild. Derfor er jeg ofte uforstående overfor mine veninder, som bestiller et ganske lille måltid, når vi er ude og spise. Og derefter levner halvdelen. Jeg har heldigvis (få) veninder, som ligesom mig 'spiser op' og skraber tallerkenen. 

Som barn i 80'erne, i en familie uden penge til store armbevægelser, så var der ofte begrænsning på, hvor meget kød man f.eks. kunne få til middag. Og med bedsteforældre der havde oplevet krig i deres tid, så var madspild ikke en del af hverdagen. Det er derfor dybt indlejret i mig, at man spiser op til måltiderne. 

Men faktisk prøver jeg at spise mindre for tiden. Jeg har svært ved at mærke, hvornår jeg er mæt. Især fordi jeg også er typen, der spiser virkelig hurtigt. Så nu er jeg i gang med både at lære at spise lidt langsommere og samtidig stoppe, når jeg kan mærke, at jeg er mæt.

De lyse morgener er tilbage

Jeg ved godt, at det er for en kort tid. Men det er nu alligevel lidt rart, at lyset er fremme om morgenen, når jeg går på job (og at det ikke regner for tiden).

Mørke og hygge

I sidste uges lokalavis havde jeg dette indlæg med. Egentlig er jeg ok med vintertid, men det er også kun mandag! 

For ikke så mange dage siden vågnede jeg til lyden af naboer, der skrabede bilruderne fri for nattens frost. Og siden da har jeg fundet cykellygterne frem fra skabet efter en lang pause. Vanter, hue og tykke trøjer er flyttet ind i min garderobe igen. Det samme gælder mit uldtøj. Min yngste er begyndt at gå med skiundertøj under bukserne. De store støvler og tykke sokker skal på og af i en uendelighed.

Det lader sig ikke nægte, at vi nu er trådt dybt ind i efteråret og vinteren er på vej. Lige om lidt så skal vi igen sætte urerne tilbage. Sommertiden er uigenkaldelig slut. Vi skal igen vænne os til, at de mørke timer overtager og bliver flere end de lyse på et døgn.

Jeg har det ikke ubetinget godt med skiftet fra sommertid til vintertid. Jeg bliver forbløffet hver gang over det tidlige mørke. Det er et meget bestemt farvel til den lyse tid. En påmindelse om at vi træder hen mod vinter.

Ud over det så bliver min indre rytme virkelig forstyrret af vintertid. Jeg har absolut intet imod at få en ekstra times søvn, men i ugerne efter ved jeg, at jeg vil have svært ved at komme i seng til ordentlig tid. Eller sagt på en anden måde, så vil jeg være træt endnu tidligere end jeg plejer. Sådan går der næsten en uge. Heldigvis så ved jeg det fra tidligere år og kan tage mine forholdsregler.

I de kommende mange uger vil mørket fylde. Og ofte så fylder de dage med blæst og regn meget mere i bevidstheden, end de dage med blå himmel og (sparsom) sol i ansigtet. Der er dog ikke kun dårlige ting ved det dybe efterår. Mørket og kulden betyder nemlig også et goddag til de hyggestunder, der ufravigeligt er forbundet med efteråret.

Jeg har skudt det mørke efterår i gang med en solskinsdag, hvor vi samlede kastanjer. Desuden er det blandt favoritterne hos mig at sidde i sofaen med en god bog. Gerne kombineret med en kop varm kaffe eller te. Mine børn sværger dog nok mest til varm kakao. Det bliver tid til hjemlig hygge i form af strikke- eller hækletøj. Hjemme hos mig laver vi (store) puslespil igennem efteråret. Der er heller ikke noget så skønt som at tænde stearinlys og krybe sammen under et tæppe og se en god film.

Jeg håber, at I alle får det bedste ud af det mørke efterår på Vestegnen.