Bog nr. 12 - kærlighed og krimi

Måske er jeg ikke helt up-to-date på forfattere. Jeg har i hvert fald ikke læst andre bøger af Musso. 

Jeg læste denne bog på én weekend. Den var virkelig god med masser af spænding og kærlighed. Den er ganske letlæst. Den vil helt sikkert være perfekt til ferielæsning eller en søndag i sofaen. Så det bliver en anbefaling fra mig og jeg tror også, jeg vil læse nogle andre af hans bøger. 

Æg og rejer

Jeg har før vist, at jeg er ret begejstret for æg og rejer. Egentlig er smørrebrød ikke min favorit aftensmad, men nogle gange er det bare dejligt. Og jo ældre jeg bliver, jo mere kan jeg lide et ordentligt stykke smørrebrød. 

Derfor var det også dejligt, at kunne spise en tidlig aftensmad i fredags i Torvehallerne. Hvor jeg fik en dejlig mad med æg og rejer. Mums...

Bog nr. 11 - thriller med helt forkert forside

Trods den lidt underlige forside, så er denne bog en psykologisk thriller. "Til døden os skiller" handler om ægteskab, om hvor meget man skal ofre eller investere, og om at være en del af noget større. Jeg vil ikke skrive mere om handlingen, da det ellers vil blive at røbe for meget. For der er mange lag i plottet og en del overraskelser undervejs. 

Alligevel så var det først langt inde i bogen, at den rigtig fangede mig. Den irriterede mig flere gange, men jeg var trods alt nysgerrig for at læse slutningen. Den var til gengæld lidt flad, men ved nærmere eftertanke kunne den ikke være anderledes. 

Jeg kan heller ikke rigtig finde ud af, om jeg vil anbefale den. Handlingen er på ingen måde, som andre bøger i den genre og det er bogens force. Trods det så synes jeg, den havde mange passager, som ikke var interessante og fortælleren (den mandlige hovedperson) kan blive en anelse irriterende. Bogen har fået meget ros og har vundet en pris som årets spændingsroman. Hvis du læser den eller har læst den, så smid endelig en kommentar.

Forår i Tivoli

I fredags skinnede solen og jeg havde tidligt fri. Derfor tog manden og jeg en tur i Tivoli for at lufte vores Årskort lidt. Og hold op, hvor er det bare dejligt med forår og alle de udsprungne blomster. 

Når der bliver lidt for meget brok

Denne uges indlæg i Lokalavisen handler om brok. Du kan læse det lige her:

Hvor længe - og hvor meget - kan man blive ved med at brokke sig over det manglende forår på Vestegnen? I skrivende stund er der desværre ingen tegn på sol og varme, men heldigvis er det danske vejr jo ret lunefuldt og kan skifte over nat.

Egentlig er der jo intet at gøre og det er nok også derfor, at jeg har det svært med brok generelt. For det handler ofte om nogle negative holdninger, til ting som alligevel slet ikke står til at ændre.

»Kom lad os brokke os, det er nok det, vi har det bedst med« - sådan synger TV2 i én af deres sange. For det er så dansk at brokke sig. Det er ikke fordi, jeg selv er hellig. Jeg falder også nogle gange i med at brokke mig over dit og dat. Problemet med brok er bare, at det griber om sig. Det skaber dårlig stemning og spreder sig.

Når andre brokker sig hele tiden, ja, så bliver jeg godt nok ret træt. Hele tiden er der noget galt. Og det er ikke fordi, man ikke må være utilfreds, men brok gør jo ikke godt. Tværtimod så opbygges der en virkelig dårlig stemning. Jeg siger ikke, at vi alle skal rende rundt med lyserøde briller og altid tro, at alting er godt. Til gengæld er unødvendig og konstant brok over ting, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved, nødt til at blive skåret lidt ned. For det dræner os alle og giver ikke noget godt igen.

Det er jo ikke en tilfredsstillelse at brokke sig over, at der flyder affald på åben gade. Til gengæld får man en god fornemmelse i maven, ved at samle affaldet op og smide det i en skraldespand. Hvis man er utilfreds over ting, så er det nemlig bedre at handle. Det giver mere end en hel masse snak. Det behøver ikke være de store forandringer. Man kan sagtens blot give tingene en anden vinkel eller lave et par justeringer i hverdagen. På den måde kan vi alle være med til at brokken træder lidt i baggrunden.


Det kan dog være svært at gøre noget ved det manglende forårsvejr. Så indtil vi får forår og sol på Vestegnen, så vil jeg sætte pris på min varme vinterfrakke og de smukke solnedgange, som frostvejr og blå himmel også kan give.

Bog nr. 10 - 'Stadig mig' af JoJo Moyes

Jeg har læst de to andre bøger i serien. Jeg var vild med nr. 1 og lidt mere lunken overfor nr. 2. Denne placerer sig lige midt imellem.

Det er en fin krølle/afslutning på historien om Louisa. Jeg fik både smilet og sunket en lille klump. Det er let litteratur uden de store hovedbrud og har været perfekt til at læse om aftenen. 

Hvis man har læst de to øvrige bøger i serien, vil jeg anbefale at få denne slutning på eventyret med.

Små glæder fra denne uge

Her er et lille indlæg med et udpluk af de småting, som har gjort mig glad i denne uge.

Aspargessuppe i kantinen. Det er ved at synge på sidste vers med det suppe (vi får suppe hver onsdag i kantinen), men sådan en god klassiker er der altid plads til. 

Kompliment for min T-shirt. Jeg blev simpelthen stoppet af en dame nede i vores vaskekælder. 'Jeg kan godt lide din t-shirt' sagde hun. Der skal så lidt til, at man bliver glad og komplimenter er en god måde. 

Forår i bedene. De små påskeliljer foran muren på arbejdet er endelig sprunget ud. En lang tæt række af gult forår. Det er så smukt.