Fan af rosenkål

I går prøvede vi en (for os) helt ny ret. Godt med krydderier og kål - nu vi var tilbage på vintertid. I al sin enkelthed er retten noget hakket svinekød, løg og rosenkål, tilsat masser krydderier og et par spejlæg på toppen. 

Jeg har ellers altid gået en stor bue udenom rosenkål. Jeg synes ikke, de er lækre som kogt kål. Så de har ikke været i mit køkken. Indtil jeg for ca. tre år siden så en opskrift, hvor de blev svitset på panden og tilsat honning, soya og chili. Det var lækkert!

Efter det har jeg prøvet at få de små kål-knolde mere ind i vores mad. De er fantastisk lækre, når de kommer i sæson. Og heldigvis så er mine børn også glade for dem. Selv om de er lidt et pillearbejde at klargøre, så kan jeg varmt anbefale rosenkål både i kolde og varme retter.

Og i stedet for halve rosenkål, som vi ofte kører med, så blev de i går fint-strimlet og det var også super lækkert. Opskriften er taget herfra - sådan nogenlunde (jeg er ikke så god til at følge opskrifter slavisk)...

Weekenden som gik...

Det var en noget nedslående fredag aften med en masse nye restriktioner ift. Corona. Så lørdag gik manden og jeg en virkelig lang tur i solskinnet (omkring 10 km.) og brugte eftermiddagen på kaffe og i selskab med den mest charmerende 9-måneder baby jeg kender (og hans mor og far). Og så var der i nat, hvor tiden igen blev rykket (tilbage til normal). Søndag formiddag blev brugt på en gå-tur i skoven med en god veninde. Og så er den weekend pludselig gået. 

Her er lidt siden sidst

Jeg har ikke fået udgivet dette indlæg før nu, selv om det er en gammel kladde, som jeg har haft liggende et stykke tid nu. Men nu kan det tælle som et 'siden sidst' indlæg... 

I slutningen af september var jeg med min veninde i Tivoli. Og vi spiste på den italienske restaurant derinde. Det var hyggeligt og der var næsten ingen mennesker. Og min pastaret smagte godt - om end præsentationen ikke var helt så fantastisk (se nedenstående billede). 

Til gengæld så oplevede jeg noget, som jeg sjældent oplever: jeg kunne ikke spise op. Altså, jeg kunne nok have gjort det, hvis jeg skulle. Men jeg var mæt og jeg havde ikke lyst til mere mad. Så 1/3 af retten måtte efterlades. 

Selv om jeg ikke har det godt med sådan et madspild, så ved jeg, at jeg ikke ville have haft et godt med at spise op. Jeg ville have været forspist resten af aftenen og utilpas. Og det er her læringen skal være for mig - for jeg er slem til at spise for store portioner, spise for hurtigt og nok også spise for meget. Det arbejder jeg stadig på! Den aften gik det rigtig fint med at stoppe i tide.

Og så noget helt andet - jeg har lavet knækbrød. Helt selv. Første forsøg gik ok (dem på billedet), mens andet forsøg blev super godt. Jeg fik også listet nogle kerner ind og det var meget lækkert. 

Jeg har et ben i weekenden allerede og glæder mig til, at vækkeuret ikke ringer kl. 6 i morgen. Det har været en noget hektisk uge... God weekend til alle derude.

Halloween i Tivoli

I torsdags var jeg i Tivoli. Min mor havde fødselsdag og selv om der var virkelig mange mennesker, så tog vi et par runder i haven og så den flotte Halloween udsmykning. 

Der er som sædvanlig gjort rigtig meget ud af oppyntning til Halloween. Og denne gang så jeg haven både i dagslys og efter mørkets frembrud. Det er altså imponerende og fint. 

Bog nr. 34 - The ballad of songbirds and snakes

Denne bog er en såkaldt prequel. Handlingen foregår før de oprindelige Hunger Games bøger, men i samme univers. Hvis du har læst Hunger Games trilogien, så skal du ikke snyde dig selv for denne bog. 

Den findes på dansk, men da jeg har læst de tre bøger i serien på engelsk, tog jeg også denne på engelsk. Den er ikke særlig svær at læse og handlingen flyder rigtig fint. 

Hovedpersonen er Snow (som ung), som jo senere bliver præsidenten for Panem. Den 10. Hunger Games sættes i gang med studerende som mentorer. Temaerne er som i de øvrige bøger - kærlighed, magt, morale og betydningen af familie. Der er enkelte steder, hvor bogen bliver lidt gentagende og træg, men alt i alt en stor anbefaling herfra. 

Pirogger for første gang

Jeg har længe ville prøve at lave pirogger. Det er lidt omstændigt og tager lidt tid. Jeg fik alligevel presset det ind på hverdagene i sidste uge. Jeg lavede fyldet klar tirsdag og så lavede jeg dejen onsdag. Efter hævning fik jeg fyldt alle 14 (!) pirogger og det tog altså noget længere tid end jeg havde troet. 

Helt perfekte blev de ikke, men de smagte rigtig godt. Næste gang skal jeg prøve at rulle dejen lidt tyndere. Og måske springe ud i et lidt mere varieret fyld. Disse var bare fyldt med oksekød og grøntsager, som var lavet på panden, som en slags 'tør' kødsovs.

Efterårsindlæg i Lokalavisen

I denne uge handlede mit indlæg i Lokalavisen om efteråret - og lidt om Corona. Det er nærmest ikke til at komme udenom for tiden. 

Efteråret er her. Årstiden hvor vi begynder at være mere indenfor og hygge os. Den varme kakao og tæpper og mørket, der langsomt sniger sig ind på vores døgns vågne timer. Det er tid til at gå lange ture i skoven og til at begejstres over de mange flotte farver. Så hvis du er heldig at have efterårsferie, så vil jeg klart anbefale en tur ud i lokalområdet på Vestegnen.

Det er måske sidste år, jeg skal ud og samle kastanjer med min yngste søn. Sådan har jeg tænkt de sidste tre år, for han er trods alt 15 år nu. Det er dog lykkedes mig alligevel at komme ud og finde lidt kastanjer på en dejlig gåtur. For med en kastanje i lommen kan man ikke gå helt galt. Jeg ved ikke noget bedre end følelsen af en helt glat og kølig kastanje. Det er for mig indbegrebet af efterår. Sammen med de mange røde, gule og brune farver på træerne, som sammen varmer hele byen op.

Efteråret i år er en del anderledes end de forrige år. Det skyldes selvfølgelig Corona og de mange tiltag, som vi har fået i vores lokalsamfund. Ansigtsmasker, håndsprit og begrænset kram og håndtryk er efterhånden blevet en fast del af vores dagligdag, som vi mere eller mindre har vænnet sig til. Og selv om det ikke er til at spå om fremtiden, så må vi lige nu se i øjnene, at Corona nok vil præge hele vores efterår - også her på Vestegnen.

Jeg tror, mange frygter efteråret - måske især i år - men det er jo en naturlig del af årstidernes skifte. Jeg er personligt vild med at bo i Danmark, fordi årstiderne skifter og at det skaber så mange variationer i vores natur. Selvfølgelig er jeg ikke vild med regn og rusk, men jeg holder fast på, at de årstidsskift alle er lige skønne på hver deres måde. Med efteråret kommer kulden og jeg selv har jeg endnu til gode at indvi mine vanter, men det er altså meget snart. Men den skarpe kulde og morgener med rimfrost og kold ånde er nogle af de dejligste ting ved efteråret, hvis du spørger mig.

Efteråret kan være noget så skønt og om ikke andet, så er det en gratis og Corona-venlig aktivitet, som kan nydes på de gode dage med sol og blå himmel. De mange udearealer på Vestegnen er nemlig perfekte til en gåtur i naturen. Og hvorfor ikke nyde lokalområdets smukke natur, når nu efteråret alligevel er her...