Balloner på kirkegården

For et par uger siden gik jeg en tur på vores lokale kirkegård. Det gør jeg ofte. Både fordi det er et smukt område, det er tæt på hvor jeg bor - og fordi min farmor og farfar ligger begravet dernede. 

Under Corona gik jeg jo mange ture og nu prøver jeg at få tid til dem igen. Det er helt sikkert godt for mig at komme ud og få luft og bevæget mig. 

Denne gang så jeg dog noget, som jeg aldrig har set før. Balloner - store helium balloner - på et gravsted. Det viste sig at være et gravsted for en lille dreng, som åbenbart var død året før. Ballonerne var sat på hans fødselsdag. 

Jeg tænker stadig på det, når jeg kommer på kirkegården. Hvor utrolig uretfærdigt livet nogle gange er. Hvor hård sorgen må være. Det er helt uforståeligt for mig, som aldrig har prøvet noget der ligner. 

Det er dage som den på kirkegården, at jeg er allermest taknemmelig over mit liv... 

Billedet er ikke fra kirkegården, 

men fra samme dag, bare på vejen hjem

Tomater på altanen

I år har vi for første gang haft tomatplanter på altanen. Ud over at planterne fylder virkelig meget og de skal vandes stort set hver dag, så har de givet mange tomater. 

Vi har haft almindelige røde cherrytomater og så en variant som vist hed chokolade tomat. De har en lidt hårdere skal og bliver mere mørke. 

Vi har stadig tomater på planterne og de modnes godt her i de sidste par dages solskin. Det er de sidste krampetrækninger, men det er nu alligevel lidt hyggeligt med tomater så sent i september.

7-6-5... og lidt 4

Overskriften henviser til det faldende antal kilometer, som jeg løber.

Og jeg har det både godt og skidt med det. For jeg kommer stadig ud og løbe. Men jeg løber ikke langt mere. I mange måneder løb jeg mindst 6 km hver tur og havde en god rutine med 3 ture om ugen.

I august og september er det gået lidt ned ad bakken, så at sige. Jeg løber både kortere ture og mindre interval. Jeg prøver at nå 2-3 ture om ugen. Nogle gange må jeg så tage dem to dage i træk. 

Jeg har mange gode undskyldninger for ikke at løbe: jeg er småsløj, jeg har aftaler, jeg har arbejde, jeg skal holde weekend... der er virkelig mange gode grunde, men ingen af dem er reelle. 

For faktum er at jeg pt. bare har mistet lysten lidt. Og det der oftest driver mig ud på en løbetur, er min dårlige samvittighed. For jeg skal motionere og i denne måned har der været flere dage, hvor jeg ikke har fået det gjort. Jeg har heller ikke fået gået nok ture. Så selv om jeg som hovedregel når de 10.000 skridt om dagen, så er det ikke helt optimalt. 

Jeg ved, at det vender på et tidspunkt - og at min dårlige samvittighed ikke fører til noget. Så jeg prøver at være tålmodig og se, om det hele ikke snart vender og lysten til lange løbeture kommer igen. 

Bog nr. 32 - Ama’r halshug

En rå, men ærlig bog. En bog der viser, hvordan "systemet" kan svigte familier og egentlig fastholde børn og unge i et dårligt miljø. Det er også en bog om at mangle ressourcer til at tage ansvar for sig selv. Også om hvor svært det kan være at vende en uheldig udvikling.

Det er både historien fortalt fra Henriette's egen synspunkt og med hendes egne ord. Og så er der uddrag fra hendes journal og sagsmapper. Nogle ting forstår jeg, som en 'almindelig' forstads borger, slet ikke. Jeg har svært ved at sætte mig ind i de ting, der sker og i miljøet. Så bogen er lige så meget en beskrivelse af et miljø, som jeg slet ikke kender.

Det er ikke en roman og ikke en biografi, men måske mere en form for dokumentar. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale 'Ama'r halshug'.

De smukke dage i september

Der har været en del skønne dage i denne måned, synes jeg. Masser af sol og blå himmel - og nogenlunde varme temperaturer. 

Det er dejligt, at efteråret kan begynde sådan her. Især fordi jeg stadig prøver at være udenfor - både med løb og gåture og bare sådan generelt få lidt lys, inden mørket begynder for alvor.

Det er mørkt, når jeg står op om morgenen nu. Og det føles helt forkert efter de mange måneder med lys. Det er også ved at være koldt om morgenen og om aftenen.

Ellers er den generelle status på det begyndende efterår god! Jeg er vild med den specielle efterårs-sol og lidt varme, samtidig med at de første kastanjer titter frem. 

Bloggen er min hukommelse

Jeg har fået en ligtorn. Det føles som en lille splint eller nål sidder i min storetå.

Jeg ved, at jeg har haft det før. Og her er det godt, at jeg har bloggen (og blogger om noget så skævt som ligtorne). Så jeg kan se, at det var dengang i juli 2018, at jeg havde en ligtorn sidste gang.

Som fun fact kan jeg oplyse, at medikamentet på billedet i indlægget fra 2018 ikke virkede. Jeg skiftede til en anden slags. Som jeg håber også virker denne gang! 

Hvornår er det egentlig?

At man skal skifte til almindelig sko? 

Jeg er ikke meget for at sige farvel til mine klip-klappere. Men det er snart tid til at hoppe i strømper og sko igen. 

De sidste par dage med lunt vejr har været dejligt. Men jeg tror snart, at jeg må overgive mig til sko.

Det er altid en svær overgang for mig. Et slags endeligt farvel til de lyse og lune dage.