søndag den 17. juni 2018

Flere farver på mig

Jeg har engang lovet mig selv at gå mindre i sort og bringe flere farver ind i min garderobe. Jeg havde også en intention om ikke at købe tøj
Man kan sige, at begge dele er lykkedes... lidt. Jeg gik helt til slutningen af april uden at købe tøj (fra nytår af). Så købte jeg de ting, som jeg synes manglede i sommergarderoben. Og mange af de ting er faktisk i farver. Som den fine kimono på ovenstående billede (se bort fra min lille dobbelthage. Det er ret svært, at tage billeder af sig selv). 
På det seneste er jeg så sprunget ud i leopard (som jeg elsker) og flere nye blomster. (Og ja, det er min hoveddør i baggrunden med et lille morfar-papirklip på)

Og her er det en tunika fra forrige år, som jeg er endt med at blive ret glad for. Trods jeg ellers har fobi overfor hvidt tøj, så er mønstret på denne tilpas så den ikke er helt hvid.

Måske er det bare fordi sommeren er her, men jeg synes faktisk, jeg er kommet meget ud af min komfort-zone med f.eks. de ovennævnte eksempler. Så nu må vi se, om den farverige stil kan holde hele året. 


fredag den 15. juni 2018

Bøger jeg gerne vil genlæse

Jeg læser meget sjældent bøger igen. Jeg har derfor også skåret voldsomt ned på antallet af bøger i min bogreol. Jeg synes nemlig, det er spild af god bøger at gemme dem, man ved ikke bliver læst igen. (I øvrigt er jeg holdt næsten op med at købe bøger og låner i stedet på biblioteket).

Her er de titler, som jeg tænker, at jeg en dag skal genlæse:
  • Manifest af Julia Lahme - se min anmeldelse her.
  • Undtagelsen af Christian - jeg kan huske, da jeg læste den første gang. Jeg var fuld af beundring over hele opbygningen i bogen og især slutningen.
  • Harry Potter serien - på originalsproget (engelsk) - de giver så meget mere end de danske udgaver (og filmene).
  • Bridget Jones - de to første bøger. Igen, de originale på engelsk - ikke at forveksle med filmene.
Problemet med at genlæse bøger er, at der er så meget andet nyt og interessant. Det føles næsten lidt som at spilde tiden med at genlæse. Så jeg tænker: En skønne dag, hvor jeg er færdig med studiet og jeg har overskud på arbejdsfronten. Så bliver det der! (det er tæt på, at være et ønske om to torsdage i ugen).



torsdag den 14. juni 2018

Når reklamens lovprisninger virkelig holder stik

Jeg var ellers ret skeptisk. Jeg troede simpelthen ikke på alle de rosende ord, som diverse bloggere smed rundt efter produktet i deres (mange) indlæg i april/maj.
Body Yogurt fra Body Shop ER et dejligt produkt. Nu har jeg brugt det i en uges tid og jeg er godt tilfreds. Det er en let creme, som hurtigt tørrer ind i huden. Det er også en dejlig konsistens, som passer godt til sommeren. Vigtigst af alt er dog, at min hud ikke er tør om aftenen. Især mine skinneben har tendens til at være sådan lidt tørre (nærmest krakeleret) om aftenen, hvis jeg ikke bruger en ordentlig creme. Mild duft har den også. Ja, den skal nok blive en favorit hele sommeren...


Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg har købt produktet for egne penge og udtrykker min egen mening, uden at blive bedt om det.


tirsdag den 12. juni 2018

Bog nr. 19 - I dag skal det være...

Det er ingen hemmelighed, at jeg var ret vild med “Hvor blev du af Bernadette”. En sjov og sarkastisk bog med en virkelig finurlig skrivestil.

Denne bog er knap så sarkastisk og sjov som "Bernadette", men den er helt klart lige så skør og finurligt skrevet. Den er en rigtig fin feriebog, hvor man nemt kan tage bogen med på stranden og stadig holde øje med ungerne, uden at være suget ind i en kompliceret handling eller plot.




Når man har boet på Vestegnen hele livet

Dette indlæg fra sidste uges Lokalavis handler egentlig om mig og mit liv indtil nu på Vestegnen. Men det kunne være skrevet af en hvilken som helst anden, som havde boet i/på samme egn i Danmark gennem hele sit liv. 
Når man har boet på Vestegnen hele livet, så er der visse perspektiver og fokus, som flytter sig. Gennem tiderne så spiller det at høre hjemme på Vestegnen en ret så stor rolle. Det gode ved at bo på Vestegnen hele livet er, at dette skiftende perspektiv ikke er helt fremmed for mig.

Som barn handlede det med at bo på Vestegnen mest om at finde de rigtig gode legepladser - og ikke rende ind i en gruppe af de store drenge. Det handlede om at gå i den lokale skole og skabe venner. Om at kunne cykle til stranden og skøjte i den lokale hal om vinteren.

Som ung skulle jeg vælge videreuddannelse og her var fokus på et sted, der ikke var så langt væk. Helst et sted, hvor jeg kunne komme til med cykel eller det offentlige. Helst også et sted på Vestegnen, som jeg kendte så godt. Det kan ikke altid lade sig gøre og derfor har jeg i perioder været pendler. Jeg har aldrig haft udlængsel fra Vestegnen, trods jeg havde temmelig lang transporttid til mit studie. Når man fra barnsben har været vant til at pendle, så er det med en times transport ikke spor skræmmende.

Som voksen flyttede jeg et par gange og her handlede det om at finde et sted, som ikke var så fremmed. Altså bare et sted på Vestegnen. Det med at vælge et sted at bo er jo en stor beslutning. Ofte involverer den også en stor økonomisk byrde, så presset for at vælge rigtigt er ikke helt lille. Alligevel er der rigtig mange steder på Vestegnen, som føles som hjem.

Men så er det, at perspektivet ændrer sig lidt igen. Når man får børn, ser man efter en god lokal institution, legepladserne og de grønne områder. Senere i livet skal børnene så i skole. Nogenlunde samtidig er der måske også én af ens bedsteforældre, som skal flytte i beskyttet bolig eller på plejehjem. Derfor er både livets begyndelse og slutning noget, der optager meget fokus i det voksne liv.

Jeg kender på forhånd både det fysiske område her på Vestegnen. Samt de skoler, institutioner, boligområder, plejehjem mv., som jeg har haft brug for gennem livet. Meget er nyt, men alligevel velkendt. Derfor er skiftende fokus gennem livet ikke så skræmmende. Netop fordi fundamentet for alle valg bygger på et langt liv på Vestegnen.


mandag den 11. juni 2018

Svaler i år?

Egentlig var jeg bekymret for, at de slet ikke kom i år. Svalerne oppe under taget. 

Forleden synes jeg dog, at jeg så halefjerene af en lille hurtig fugl komme oppe fra taget. De har vist rykket plads, så de er lidt længere nede i blokken. Men de er der igen i år.

Så er alting, som det skal være...


lørdag den 9. juni 2018

Bog nr. 18 - Pigen uden navn

Jeg har en svaghed for historiske eller historie-baserede romaner. Jeg har altid været tiltrukket af historiefaget og overvejede også at læse det som sidefag på Universitetet. Heldigvis var der både amerikansk og britisk historie som obligatorisk fag på Engelsk grundstudie, så der fik jeg opfyldt lidt af mit ønske.

Denne roman er inspireret af virkelige begivenheder i Amerika. Forældreløse børn blev transporteret ud på landet og overdraget til nye familier. Enten som arbejdskraft eller som adoptioner.

I bogen følger man to historier sideløbende. Den unge pige Mollys liv som plejebarn og den 91-årige Vivians barndom i 1920' og 30'erne. Der er masser af kamp for overlevelse (både i fortid og nutid), kærlighed og livskvaler. En god bog, som nok ville få 5 ud af 6 stjerner hos de fleste anmeldere. Også hos mig.

  

fredag den 8. juni 2018

Fraklip - al det usunde

Der er flere dage, hvor der dumper usunde ting ind i min hverdag. Kollegaer der holder op, reste-guf fra weekenden og diverse fejringer. For tiden har jeg rigtig svært ved at sige nej tak. Plus jeg har fået et rigtig uheldigt (afhængigheds-) forhold til de der nye Frapino drikke fra Baresso.

Her er lidt usunde fraklip fra de sidste 14 dage. Det er muligt, at det skaber endnu mere lyst til det usunde, men hvad gør det - lever jo kun én gang!

Flødebollen fra Spangsberg. Alle ved hvor gode de er. Plus det er de eneste flødeboller, som jeg egentlig spiser (og kan lide)

Tebirkes. Med smør. Ja, jeg er en smørtyv. Står gerne ved det. 
Kransekage fra afskedsreception på arbejdet. Jeg elsker kransekage. Hvis den er hjemmelavet (eller fra et godt bageri).
Jordbær og hvid chokolade frapino. Den med kaffe og karamel er altså også stærkt vanedannende. Den bliver en god sommer...
Daim er min favorit chokolade. Jeg spiser ikke meget chokolade, men elsker dem. Også som McFlurry eller i cookies...

I dag er det jo fredag og vi har grill arrangement på job. Hvor desserten er jordbærkage fra bageren. Slet ikke en dårlig måde at begynde weekenden på. 

torsdag den 7. juni 2018

Bog nr. 17 - Kaninens år

Denne bog har stået på min huskeliste et stykke tid. Jeg tror, jeg læste en anbefaling af den i et dameblad. 
Det er ikke en lang bog, men den rummer så mange velkendte følelser i forbindelse med ægteskab, hverdag, skilsmisse og mødet med andre (nye) mennesker. Den er letlæst og klart en anbefaling til en weekend-bog, hvor man alligevel ikke gider fordybe sig i stor litteratur. 

Det er både en tragisk og humoristisk bog, der rummer mange beskrivelser, som man kan nikke genkendende til. Læs mere om bogen her.


onsdag den 6. juni 2018

Halløj Juni

Juni er den første sommermåned. Det føles dog ikke som det store skift, da maj jo velsignede os med varme, sol og sommerfornemmelse. 

I juni har jeg et par fridage. Det er ikke så dårligt jo. De fleste er allerede holdt her i forbindelse med Grundlovsdagen. 

Derudover er juni begavet med et par sommerfester på jobbet, en familietur på Bakken, ældstesøns fødselsdag og en kæreste-tur til Malmø. Og min kusine flytter hjem til Vestegnen (under 300 m. fra os).

På arbejdsfronten sker der også lidt spændende. Dog er slutningen af juni jo altid tiden, hvor de første kollegaer går på ferie. Nogle gange betyder det ingenting. Andre gange betyder det en del ekstra arbejde. Det kan kun tiden vise.


søndag den 3. juni 2018

Bog nr. 16 - Sommerfuglen og stormen

De der krimier har alligevel fået lidt tag i mig. Jeg har i hvert fald læst endnu én. Jeg synes, det er dejlig 'uforpligtende' at læse krimi for tiden. Det varme vejr gør, at det er fint med en bog, hvor man ikke skal tænke for meget.

Nå, denne krimi gik jeg i gang med, uden at vide at det var første del af en planlagt serie. Så nu er jeg nok nødt til at læse den næste i serien.

Det er en hollandsk forfatter og jeg har derfor læst bogen på dansk. Plottet er lidt indviklet og handlingen er ikke så stram, som man jeg kunne ønske. Desuden er der ret mange personnavne at holde styr på.

Til gengæld er det en god krimi. Det er ikke så nemt at forudse, hvad der vil ske i handlingen. Jeg kan også ret godt lide hovedpersonerne og glæder mig til, at de (måske) folder deres personligheder mere ud i næste bog. 

Læs mere om bogens handling her, hvor der også er en gratis læseprøve.



fredag den 1. juni 2018

Fraklip fra maj

I maj har der dælme ikke været noget at klage over. Hverken vejret eller selskaber eller arbejde eller de mange fridageKun pollenallergi slår mig lidt ud. 

Nu er det allerede juni og dermed sommer. Jeg er spændt på at se, om juni bliver lige så god som maj.

Her er en smule fraklip fra fine maj måned
Mens vejret var godt i Danmark, så regnede det, da vi var i London. En ret stor del af tiden. 
Jeg var til bryllup i familien i maj - og dette var udsigten lige ved siden af kirken. Ret meget ude på landet. 

Vores magnolia sprang ud og så kom blæsten og tog de fine blomster ret hurtigt. Ellers har maj måned været der, hvor foråret rigtig har givet den gas.
Jeg var med manden og en veninde ude og spise en dejlig brunch. Vores lokale restaurant i skoven er genåbnet og det ser altså meget lovende ud med deres menukort.
Maj betød at vi genoptog badeturene. Vandet er allerede næsten så varmt, som det var i sommeren sidste år.

Maj bød også på grillmad. Og resterne derfra blev til en god omgang biksemad dagen efter.
Til slut et billede af en creme, som jeg er blevet ret glad for. Jeg købte den i London, efter den havde vundet en pris hjemme i Danmark. Bortset fra den lidt specielle (men ikke dårlige) duft, så er det en virkelig lækker creme. Jeg synes ikke, den opstrammer meget, men det gør ikke noget, da den er yderst lækker at smøre sig ind i. Og den fedter ikke, hvilket er et stort plus for mig.