tirsdag den 19. november 2019

44 spam-kommentarer

Jeg blev lidt bleg i går aftes, da den samme spam-kommentar var spredt ud over 44 forskellige indlæg på bloggen. Heldigvis viste det sig at være nogenlunde til at slette igen. Det krævede lidt tid og en lille ærgelse over, at Blogger ikke havde set den som spam selv. Men det er jo det, som de kan. Spammerne og hackerne. Både mails og kommentarer bliver bedre og sværere at identificere. 

Til gengæld så kører det levende liv stille og roligt derudaf. Min yngste er i Sevilla med skolen i denne uge og derfor er det kun den 18-årige, der er hjemme... eller... han er til tider tilstede. For en travl ung mand gider ikke rigtig sidde hjemme, hvis der er andre spændende ting i farvandet. Han træner eller er sammen med kammerater. Eller så er han på gymnasiet til sent. 

Jeg selv har fået bagt efterårets første småkager. Jeg har også løbet mine ture og været glad for, at jeg ikke er syg. Der er en del syge på jobbet for tiden. Og så har jeg læst en god bog (boganmeldelse kommer i indlæg på søndag). Én af dem, hvor man lige skal læse et kapitel mere om aftenen og derfor sover alt for sent. Jep, det er det aktions-prægede stille og almindelige liv, jeg fører for tiden.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...