Viser opslag med etiketten Sygdom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sygdom. Vis alle opslag

torsdag den 10. juni 2021

Det sidste år

Jeg har sådan lidt fornemmelsen af, at de sidste 15 måneder bare har været en stor ligegyldighed. 

Det har også været en rutchetur af rang. Det er over ét år spildt. På en måde. Det har været langt og anstrengende. Ikke kun dårligt dog. Det er en meget ambivalent situation.
Men... I dag har jeg fået mit første vaccine-stik og nyheden om, at mundbindet forsvinder lige om lidt, var kun med til at gøre dagen bedre! Det bliver bedre, lige om lidt.

mandag den 8. februar 2021

Hold ud og hold kontakten

Vi begynder ugen med mit indlæg fra Lokalavisen - i sidste uge havde jeg dette indlæg med:
Når jeg skriver mine indlæg her til avisen, så er det ofte med en deadline på op til 14 dage før udgivelse. Og i disse tider må jeg erkende, at der kan ske rigtig meget på 14 dage. Corona-restriktioner kan komme ud af det blå (synes man) eller ændres over natten. Og verden kan se ganske anderledes ud, når mit indlæg bliver trykt, end situationen var, da jeg skrev det.

I skrivende stund har vi levet med corona og alle følgerne heraf i 10 måneder. Det er lang tid og det har bestemt også været nogle ret udfordrende måneder. For at sige det mildt. Ikke mindst på grund af den store omstillingsparathed, som vi alle har skulle udvise. Situationen er svær at navigere i, synes jeg.

Al dette kan ikke undgå at sætte sine spor i os. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker, der nu for alvor føler sig isoleret og ensomme under denne krise. Når alt er lukket ned, så bliver vores interaktion med andre voldsomt begrænset. Og vores adfærd er begrænset, så det kan være svært at ændre på noget.

Tristheden er udbredt her i en grå og våd januar, som føles lang som et ondt år. Jeg prøver - ligesom alle andre - at holde humøret oppe og være positiv og se fremad. Det er svært og jeg indrømmer gerne, at det ikke er alle dage, som er lige gode.

Jeg har derfor lovet mig selv, at jeg her i vinter skal være bedre til at holde kontakten med mine venner og familie. Jeg vil skrive og ringe mere og sørge for at give flere i min omgangskreds lidt opmærksomhed. Min veninde havde f.eks. fødselsdag her i begyndelsen af januar og jeg har ikke set hende siden september. Så jeg sendte hende en fin buket blomster for at lade hende vide, at jeg tænkte på hende. En anden veninde går jeg tur med udenfor, selv i regn og rusk. Andre har jeg forsøgt at huske med små gaver, en mail eller en opringning.

Det er virkelig vigtigt, at vi er gode ved hinanden og os selv. At vi husker, at vi ikke er alene om at have det stramt med tingenes tilstand. Måske kan du selv genkende nogle af mine tanker i dette indlæg? Jeg håber, at vi alle kan være med til at passe bedre på hinanden i disse lidt strenge tider.

mandag den 18. januar 2021

2020 - året der alligevel gav noget

Det er ikke med vemod, at jeg sagde farvel til 2020. For selv om der har været ganske mange dejlige ting i året der gik, så har der dæleme også været en del op ad bakke. 

De gode ting:

De dårlige ting:
Den opmærksomme læser vil opdage, at hjemmearbejde både er på positiv og negativ siden. Og det er virkelig et tveægget sværd. For jeg har efterhånden vænnet mig til det og kan sagtens se fordelene i det, men jeg savner altså også virkelig mine kollegaer og den hverdag på kontoret med varm kaffe og faglig sparring.

Der var også flere aflysninger end godt var i 2020, både fødselsdage (endda de runde af slagsen) og koncerter. Ligesom jeg havde besluttet mig for at gå til flere koncerter i 2020 (tre stk.), så blev alt aflyst. Jeg har også fået udskudt en musical. 

Til gengæld har det betydet, at jeg har fået nydt hver eneste social aftale med de (få) veninder, jeg har set. Og nydt hver eneste gang, jeg har været på restaurant. Jeg håber, at 2021 bliver bare en smule mere "normalt". Også selv om jeg ikke kigger tilbage på det sidste år, som noget forfærdeligt...

fredag den 8. januar 2021

Hjemmearbejdspladsen

Jep, jeg arbejder stadig hjemmefra. Og med pressemøde forleden virker det, som om intet er ændret fra 2020 til 2021. Og at januar bliver en meget lang måned...

Jeg har ikke stor tiltro til, at jeg kan komme på kontoret efter d. 17., men det går også. Jeg vil hellere være hjemme og undgå smitte.

Når jeg tænker tilbage til sommeren, så kendte jeg nærmest ingen, der havde haft Corona. Efterhånden er der flere i min omgangskreds, der har været ramt. 

Heldigvis er vaccinen jo i gang med at blive udbredt og jeg nærer et lille håb om, at foråret bliver der, hvor vi for alvor går mod mere normale tilstande.
Indtil da, ja så er der hjemmearbejde og minimal udgang til noget som helst. Faktisk er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget: jeg arbejder på at få tømt lidt ud i vores fryser. Den blev ganske fyldt her i december, så nu skal den gerne tilbage til der, hvor vi kan åbn skufferne uden at skulle mase for meget.

fredag den 18. december 2020

Gode aftener

Tirsdag d. 8. december var sidste dag, der var åbent i restauranterne her på Vestegnen. Nu er alle ramt af den nye nedlukning, som endda er blevet skærpet siden dengang. 

Men allerede i sidste måned havde jeg aftalt med min veninde, at vi skulle gå ud og spise en dag. Så det var jo heldigt, at vi lige kunne nå det. Den allersidste dag med åbne restauranter.

Vi var blot hos den lokale indiske, men sådanne lejligheder er gode at se tilbage på, når man lige nu sidder og ønsker, at vi kunne spise ude. 

Jeg har ikke børnene til jul i år og derfor plejer vi altid at tage ud og spise, når vi rammer juleferien. I år bliver det vist bare noget take-away - hvilket ikke er skidt, men det har vi i forvejen brugt meget i løbet af året.

Jeg håber virkelig, at vaccinen kan dæmme op for noget og vi kan få lidt mere normale tilstande igen. Jeg er ikke den store optimist, men håber, håber...

Nu er det weekend og der er for mit vedkommende kun to arbejdsdage tilbage, inden jeg kan gå på juleferie. Det glæder jeg mig til - trods alt, så bliver det dejligt med ferie og ro og afslapning.


torsdag den 17. december 2020

Damen med paraplyen

Vejret i denne uge altså... Ikke nok med at solen er nærmest ikke eksisterende, så har det bare regnet og regnet i denne uge. Og det er temmelig deprimerende, hvis du spørger mig.

Jeg skal ud og have luft hver dag. Efter en hel dag på hjemmekontoret, så trænger kroppen til at bevæge sig. Så jeg er nærmest blevet damen med paraplyen i denne uge. 

I går var det tørvejr og der benyttede jeg chancen til at løbe en tur.  Ellers sker der virkelig lidt herhjemme, mens vores samfund stille og roligt lukker næsten helt ned (igen). Det er virkelig trist, men for pokker det er nogle høje tal, vi præsterer dag efter dag i antal positive for Corona. 

Forhåbentlig så hjælper denne nedlukning på tilstanden - og gerne hurtigt, så vi kan få en god jul trods alt. 

fredag den 20. november 2020

Fredags-host

Min forkølelse er bare gaven, der bliver ved med at give! Nu med hoste. Jeg er ikke den mest tålmodige type, når det kommer til sygdom. Jeg mærkede en bedring i går og nu vil jeg selvfølgelig helst være helt rask. Mest fordi manden og jeg skal i sommerhus denne weekend

Jeg har arbejdet hjemmefra i dag og det er gået helt fint. Det skal lige nævnes, at fredag har vi en normtid på 5 timer, så det har været til at overkomme. Og helt fri holder jeg ikke i weekenden, for den obligatoriske opgave til studiet skal der også kigges på. 

Solen skinner her og jeg håber, det ikke bliver alt for koldt og regnfuldt - selv om det også er hyggeligt, så har jeg sat næsen op efter nogle gode gåture i sommerhusområdet. Som en backup har jeg pakket en stak ugeblade og en (håber jeg) god bog. Så kan weekenden godt begynde!

torsdag den 19. november 2020

Snotnæse i november

Jeg er blevet forkølet. Min yngste kom hjem fredag med en forkølelse og fik åbenbart smittet mig ret hurtigt. Jeg kunne i hvert fald mærke optakten mandag og om aftenen var jeg ikke mange sure sild værd. Tirsdag måtte jeg smide håndklædet og melde mig syg. Jeg er ellers aldrig syg mere, men ikke engang hjemmearbejde var til at overkomme.

Denne forkølelse har givet mig tid til at lave ingenting, for jeg har stort set ikke orket noget. Og jeg er meget opmærksom på, ikke at skulle arbejde (hverken hjemmefra eller på kontoret), hvis jeg er syg. Selv om jeg ikke har været syg i over et år. Tror sidste gang var i vinter/forår 2019 - ud over alle mine hovedpiner.

Så lige nu sker der ikke meget andet i livet end at sove, pudse næse, spise piller og drikke te. Jeg er virkelig dårlig til det og bliver en smule rastløs. Så håber jeg snart er rask - kryds fingre for mig...
Flødeboller fra Lagkagehuset fra fredag aften. 
Lidt bedre end et billede af snot-papir!


tirsdag den 11. august 2020

Tirsdags-træt?

Jeg er egentlig stadig ved godt mod her på 2. dagen af ferieopstart. Jeg har sovet ok, madpakken var klar og tøjet lagt frem til arbejdsdagen. 

Klip til at jeg kommer igennem på telefonen hos lægen, som mener at min yngste skal corona-testes. Sagen er, at han har snottet siden søndag. I går var han desuden noget 'slap' og havde hovedpine og hoster. Så lægen mente, at en test er på sin plads. Det skal vi så lige om lidt...

Jeg blev sendt hjem og skal arbejde hjemmefra indtil resultatet foreligger. Jeg er selv blevet testet i formiddag, så jeg er sikker på at kunne komme på kontoret igen med god samvittighed (og selvfølgelig ved jeg godt, at jeg kan blive smittet, lige efter jeg er kommet ud af test-området eller senere, men sådan er 'new normal' vist bare).

Så hvornår jeg kommer på kontoret igen ved jeg ikke. Madpakken behøves ikke blive lavet til aften og min nye kop, som jeg har købt til at forsøde min opstart, må få en lille pause. 

onsdag den 8. maj 2019

I går blev det ikke til meget

I går blev der udskrevet valg. Jeg mistede en god kollega (opsigelse, ikke dødsfald). Jeg havde så ondt i hovedet. Og også lidt ondt af mig selv. 

Jeg sov stort set hele aftenen væk. Jeg gik glip af Liverpool spille Barca ud af Champignons L. Jeg fik dog vasket tøj og der blev fyldt op på vinreolen. Manden og jeg havde været på vinmesse i lørdags. 

Jeg har det lidt bedre i dag. Jeg er ked af, højst sandsynligt, at skulle arbejde på min fridag. Fordi valget er lagt på Grundlovsdag. Til gengæld håber jeg, at jeg kan se det nyeste afsnit af Game of Thrones i aften. 

Alt er (stadig) godt (og koldt)... Omend det er lidt fantasiforladt her på bloggen. Jeg skriver på mit afgangsprojekt til studiet.    

torsdag den 14. februar 2019

I morgen skal jeg på ferie

Og jeg håber, at jeg er blevet frisk der. For jeg har brugt de sidst to-tre dage på at være småsløj. Sådan godt utilpas uden at det har været noget influenza eller halsbetændelse eller andet. 

Jeg har fri i morgen til at pakke. Og der kan heldigvis også klemmes en lur ind, hvis det bliver nødvendigt. Det tror jeg desværre, det bliver. For kroppen er ikke helt frisk.


torsdag den 22. november 2018

Selvfølgelig!

Det der med at skrive, at man er gået uden om forkølelse, ik'?!! Dum idé. 

For ca. to dage senere begynder de første symptomer og nu - hej, bragende forkølelse, som sørger for at jeg ikke sover og har ondt i hele hoved. Yeah. Eller noget.  

Heldigvis er opgaven afleveret og en afslappende weekend venter forude. 


fredag den 16. november 2018

Ingen sygdom i...

Egentlig har jeg længe ville skrive et indlæg, hvor jeg stolt kunne fortælle, at jeg ikke har været syg i umindelige tider. Jeg har helt sikkert været mere eller mindre frisk over det sidste år, men fakta er, at jeg ikke har været syg fra job i over ét år. Det synes jeg selv er ret godt. For jeg mærker stress symptomerne og de skiftende årstider. 

Jeg har gået udenom forkølelse hele efteråret. Jeg bilder mig selv ind, at mit daglige (hjemmelavede) ingefær-shot er medvirkende til det. Jeg prøver at spise sundt og jeg går tidligt i seng. 

Så... nu er sagerne sådan, at jeg er sygemeldt. Med en hovedpine fra helvede, som holdes stangen af min gode ven Treo. Det er ikke godt. Hverken for min statistik eller for mig generelt. Jeg er nemlig ikke god til at være syg. 

Jeg burde slet ikke have åbnet computeren i dag. Jeg har sovet næsten hele eftermiddagen i går og 12 timer i nat. Jeg er mast og ikke på toppen. Og lige om lidt er det weekend. Og hvem gider være syg der?!! Jeg er dog glad for, at jeg har holdt løftet til mig selv, om ikke at gå syg på arbejde. Selv om det betyder mere arbejde på mandag. 

Nå, nu koger vandet til te, så jeg smutter. God weekend!


søndag den 25. marts 2018

Lidt i hi

Jeg har været lidt fraværende på bloggen. Det har ikke været min intention. I fredags - d. 23 marts - var det ét år siden, jeg fik beskeden om, at jeg havde modermærkekræft. Det er egentlig ikke noget, jeg ville dvæle ved, men det poppede alligevel op. Måske fordi jeg havde god tid, imens jeg lå på sofaen. Jeg har nemlig begyndt min påskeferie med at være sløj og have feber og hoste. 

Dagen efter beskeden om kræft, var jeg på arbejde og havde denne på min Maren kalender. 
Den er meget rammende for min tilstand lige der. Jeg valgte dog ikke at sige noget til mine børn før efter operationen. De var der, da jeg kom hjem fra Riget og fik besked der. Også om at kræften var væk.

Det føles på mange måder som hundrede år siden og meget er sket siden da. Men helt glemt er det ikke...

mandag den 22. januar 2018

I den overståede weekend

Det er mandag! Og jeg kan tænke tilbage på en weekend, hvor jeg har:
  • haft bilen til service.
  • spist sushi til aftensmad.
  • set X-Faktor og Barnaby i tv.
  • spist brunch på Café 8tallet. Tak til bryllupsgave. Det var i øvrigt en rigtig smart måde, de kører brunch på. Man kan frit vælge mellem 3, 5 eller 7 retter og dermed selv sammensætte en tallerken, man kan lide.
  • sovet middagslur.
  • sovet 9 timer om natten.
  • fået ondt i halsen og haft hovedpine.
  • drukket te og rødvin (ikke sammen).
  • købt ny kaffemaskine. Tak til bryllupsgave. Den virker! og jeg skal nu ikke længere supplere med låne-maskine og nescafé.
  • været nede med storskrald.
  • fået læst halvdelen af den store bunke dameblade mv., som har hobet sig op siden før jul. Jeg er typen, der altid tager de gratis blade i Brugsen, Netto og Matas. Jeg nyder at læse dem, men ofte bliver de skubbet lidt i baggrunden, hvis jeg har studiebøger eller almindelige bøger.
  • ordnet madplan og indkøb.
  • været på biblioteket.
Til gengæld har jeg IKKE fået ryddet spor op i denne weekend. Hvilket piner mig lidt, for jeg vil gerne være færdig. Men jeg havde åbenbart brug for en pause og tid til at slappe af (og sove) denne weekend.


onsdag den 20. december 2017

Historien om mit forår

Forrige fredag kom en af mine tidligere kollegaer (M) forbi til julefrokosten

Hun var faktisk én af mine tætte kollegaer. Én som jeg savner og som jeg holder af. Én som var med på denne rejse og som kender mig godt. Hvorfor vi ikke har kunne holde kontakt efter hun stoppede, er der mange grunde til. Vi skal ikke klandre hinanden noget. Faktum er, at vi vil gerne ses. Hverdag, børn, familie og arbejde kommer bare ofte i vejen. Vi har begge travlt - uden at det egentlig er en officiel undskyldning.

M kender ikke historien om mit forår. Så jeg var nødt til kort at sætte hende ind i alle de begivenheder, der opstod efter vinterferien i februar. Mens jeg fortalte, kunne jeg mærke, at det var en voldsom affære. Altså det var et helt crazy forår jo! Og egentlig også sommer. (M kender godt hele baggrunden med min mormor). Jeg ved ikke, hvorfor jeg først nu indser, at det var super hårdt


torsdag den 16. november 2017

De gode idéer

I søndags fik jeg to gode idéer til indlæg. Desværre var det lige inden jeg faldt i søvn og mandag morgen havde jeg glemt det. 
Jeg sov 10 timer hver nat i weekenden. Jeg har nok trængt til det. Jeg er stadig ikke på helt på toppen.

Da jeg var i skole tirsdag, i stedet for onsdag, så tror min hjerne, at det er fredag i dag. Det er virkelig skidt. For jeg er blevet ret skuffet hver gang, jeg har opdaget, at det kun er torsdag.
Til gengæld er det jo fredag - og derfor snart weekend - lige om lidt. Det bliver dejligt at holde fri efter nogle hektiske dage med lidt for mange arrangementer og tryk på arbejde.








torsdag den 9. november 2017

Havresuppe

Som jeg som barn havde ondt i halsen, så fik jeg altid varm mælk med honning hos min mormor og morfar. Jeg laver det selv til mine unger, hvis de har ondt. 

Som voksen lavede min mormor havresuppe med tranebærsaft til mig, når jeg var syg. Det smagte ikke super godt, men det hjælper. Eller også så er det troen på, at det hjælper. 

I hvert fald kunne jeg godt bruge havresuppe lige nu. Jeg er så snottet og har ondt i hovedet og halsen. Jeg fik dog aldrig opskriften, så jeg må nøjes med varm te. 


onsdag den 8. november 2017

De dage...

Hvor man bare har lyst til at blive i sengen under dynen. Kender I dem? Dem har der været et par stykker af den sidste måneds tid. Ja faktisk den sidste uge.
Mandag præsterede jeg at putte min ansigtsmist i håret. På en måde godt - altså at jeg ikke puttede balsamspray i ansigtet. I øvrigt har vi lånebil, som er noget af en... skal vi sige - oplevelse, at køre i. Og i dag begyndte med en kæmpe omgang hovedpine med tilhørende ondt i halsen. Så ved jeg ligesom også, at der er snot på vej.

Lige i øjeblikket kunne jeg godt bruge weekend, for jeg er træt. Kun to dage tilbage...




fredag den 29. september 2017

Fredag - allerede?!!

Tænk at det allerede er fredag. Jeg synes, denne uge er gået så stærkt. 

Der venter en dejlig weekend uden for mange planer foran mig. Jeg begynder med en omgang massage, inden jeg skal hente yngstesøn fra lejrskole. 

Jeg har købt nye armbånd, som er fra den serie, som Støt Brysterne kommer med i år. Jeg har helt klart den holdning, at jeg gerne vil støtte - også selv om nogle måske synes, det med lyserød oktober er for kommercielt (læs i øvrigt dette fine indlæg om emnet).