Som familie-drama er Tabita er rigtig flot bog. Den er velskrevet og tager hul på mange problemstillinger, set både fra barnets og forældrenes side. Som en bog om kultur-møde finder jeg den måske en anelse karikeret og stereotyp.
Jeg er nok på forhånd farvet af det faktum, at jeg har haft en underviser på Universitetet, som var voldsom intelligent og skarp på det billede, som grønlænderne blev fremstillet i. Min tid som studerende på Minoritetsstudier har nok gjort, at jeg læser denne type bøger med en vis skepsis.
Det er dog stadig en virkelig god bog. Den fanger fint fokus og det kritiske blik på adoption. Samtidig udfoldes flere familiehemmeligheder undervejs og alle personerne i bogen kæmper med drømmen om det perfekte på hver deres måde.
Der er virkelig mange roser til denne bog og det er fortjent, selv om jeg et par gange blev skuffet over handlingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...