Frokoster på hjemmearbejdspladsen

Her er et tilbage-kig på de sidste mange ugers hjemmearbejde (som slutter endeligt d. 1. august). Det er mest fra juni, måske også lidt fra maj. 

Jeg synes selv, at jeg kom godt ind i vanen med at spise god frokost hjemme. Jeg har desuden besluttet, at jeg vil prøve at blive ved med madpakke på arbejdet. Selv om det er varslet, at vores kantine kommer tilbage til normal buffet i september. 

Jeg elsker varm mad til frokost og det er skønt, når der er rester fra aftensmaden.

En mad med rugbrød kan det også godt blive til nogle gange. Her er det en rest rejesalat med kaviar og purløg fra altankassen.

En hurtig omgang restemad - grov salat fra dagen før med et par spejlæg, chilisovs, balsamico og hakket peanuts.

Nogle gange er der rester fra køb hos fiskehandleren - og det er så lækkert. Der var intet grønt i køleskabet, så det blev med ristet rugbrød.

Jeg lavede alt for mange af disse pide (opskrift inspireret herfra) og så kunne jeg jo heldigvis spise det til frokost.

En hjemmelavet grovbolle med skaldyrssalat fra fiskehandleren - og hjemmegroet dild på toppen. Det er slet ikke så dårligt heller!

Og da juni jo også betyder jordbær, så fik jeg spist en omgang jordbær med mælk til en frokost. 

Ikke alt på hjemmekontoret er skønt

Jeg skal gerne indrømme, at jeg selvfølgelig mest vælger det skønne til bloggen. Det er ikke ofte, jeg poster indlæg som dette.

Mine fedtede rugbrødsmadder med leverpostej og fedtegrever kommer sjældent til display. Eller den nedenfor "gourmet frokost" på hjemmekontoret. Kogte pølser fra dagen før, hvis du skulle være i tvivl. De blev spist kolde foran computeren. 

For sådan er livet jo også og ingen skam i det. Hjemmekontoret er i øvrigt på vej til nedlukning. Pt. er jeg 50% på kontoret og efter 1. august kan vi komme tilbage 100%. Så jeg ser frem til en ganske kort periode med hjemmearbejde efter ferien. Jeg slipper ikke madpakken, for nu er jeg inde i en god vane. De kolde pølser skal dog nok ikke med på kontoret! 

Stadig ikke fan af hjemmearbejde

Det er nogle uger siden, dette indlæg var i avisen. Det er dog stadig aktuelt for mit vedkommende. Trods yderligere åbning af samfundet, så er der ingen konkret plan for, hvornår jeg og mine kollegaer kan komme fysisk tilbage på kontoret.

For nogle uger siden skulle jeg skifte password på min arbejdscomputer. Det er der i og for sig ikke noget underligt i. Vores it-afdeling sørger for, at det bliver gjort med jævne mellemrum for at forhindre eventuel hacking af vores systemer. Det som fik mig til at tænke over passwordet, var dog at hele situationen med hjemmearbejde efterhånden er blevet en helt normal og fast ting i mit liv.

Og så er det endda sådan, at det der hjemmearbejde og jeg aldrig rigtig er blevet helt 100% gode venner. Altså vi har mere et tåleligt forhold. For lidt mere end et år siden ville det have været en ret utænkelig tanke. For jeg har aldrig været specielt glad for hjemmearbejde. Jeg er, og har altid været, ret stor fan af at møde op på mit kontor til hver arbejdsdag.

Gennem det sidste års tid er alt vendt op og ned og på hovedet. Og jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst var en hel uge (med 37 timer) på mit kontor. Det var vist engang i oktober måned sidste år. Før det engang i sommerferien, tror jeg. Jeg har dog lært at leve med mit hjemmearbejde og nogle af de fordele, som det trods alt giver.

Det er utrolig så store forandringer bare ét år kan give. På alles liv og levevis - ikke kun på Vestegnen, men i hele Danmark og ja, hele verden. Der er ingen, som kan sige, at de er kommet uberørte igennem corona-pandemien. Alle har på en eller anden måde haft afkald, fravalg og ændringer at se tilbage på. Dermed ikke sagt, at nogle ændringer ikke er gode - for der er bestemt også noget givende i, at vi alle bliver tvunget til at stoppe op og sætte farten ned på vores travle liv.

Personligt har jeg ikke oplevet de store ændringer, hvis jeg skal sammenligne med andre mennesker. Dem, som får samfundet til (stadig) at køre rundt ude i fronten. Og jeg føler mig heldig, for jeg har stadigvæk et job at stå op til, hjemmearbejde eller ej.

Det sagt, så føles det alligevel som at være en del af en dårlig b-film, når jeg står i en lang kø iført mundbind for at blive corona-testet. Og det er nærmest surrealistisk at have set de mange døde byer og lukkede centre, caféer og restauranter.

Må det dog snart blive anderledes, så jeg om et år kan se tilbage på en helt anden periode af livet på Vestegnen.

Torsdag er (ofte) svær

Efterhånden er torsdag ikke den bedste dag. Det skyldes primært hjemmearbejdet. Og da torsdagen er den meget lange (10 timers) arbejdsdag, så begynder den at slide på mig. 

Det har altid været sådan so-so med torsdagene. Det har altid været en smule hårdt med den lange dag, indtil man lige har vænnet sig til det. Og efter mere end 12 år, så er jeg helt inde i rutinen med torsdagene. Til gengæld er det typisk også en dag, hvor man kan nå rigtig meget arbejde. Med hjemmearbejde er al det fejet af bordet - og torsdagene føles uendelige lange, fordi der sjældent er de afbræk, som torsdage på kontoret ofte byder på. 

Jeg er heldigvis ikke den eneste, der synes, det er hårdt med 10 timer på hjemmepladsen. Mine kollegaer har det på samme måde og vi forsøger at holde humøret op på hinanden. Vi er nu gået mod lysere tider og det er stadig lidt lyst, når jeg holder fyraften. Og i dag er det fredag, som er den korte arbejdsdag. Det hjælper altid på humøret til den kommende weekend!

Juletræ og sne

Vi har stadig vores juletræ stående på altanen. Det flyttede derud d. 29. december efter en lille uges tid indenfor. Da vi ikke troede, vi skulle have et træ, så var vi lidt sent ude med at få det købt. Resultatet var, at træet faktisk stadig var flot, da det blev båret ud. 

Jeg synes, det var hyggeligt at have lidt at kigge på derude, nu det hele var januar gråt og jeg er på permanent hjemmearbejde. Så efterhånden har det bare stået og pyntet på altanen i lang tid. Nogle gange i sol og andre gange med sne. Det drysser ikke, fordi det er så koldt udenfor og det er faktisk stadig flot at se på.

Så hvem ved? Måske kommer julen til at vare lige til påske her hos os? 

Hjemmekontor frokost/morgenmad

Her på hjemmekontoret flyder tiden nogle gange sammen, så jeg ikke altid får spist på de "normale" tidspunkter på dagen. Det er nok ulempen ved hjemmearbejde. For desværre indtager jeg de fleste måltider (morgenmad og frokost) foran skærmen i en pause (eller et online møde). Til gengæld prøver jeg så at prioritere en gåtur udenfor.

Det sidste stykke tid har der været flere skønne rester, men der har også været en dag med rugbrød. 

Morgenmaden er ofte yoghurt eller noget cornflakes. Måske en bolle, hvis vi har nogle tilbage fra weekenden. Ellers prøver jeg at gøre det enten nemt eller hurtigt - og helst begge dele. Kaffen er essentiel og derfor er selve morgenmaden ikke så vigtig for mig. Jeg kan jo netop pga. hjemmearbejde, bare gå ud og tage noget andet/mere, hvis jeg bliver sulten igen. 

Jeg har også fået bagt i sidste uge. På en lang torsdag er det skønt (endelig) at slippe arbejdet og så gå i køkkenet og afstresse med noget dej. Jeg bagte boller med alle julens rester: marcipan, chokolade, æble, rosiner, kanel, ingefær og vanilje. De duftede så skønt og smagte også rigtig godt. 

Fredag på en torsdag

I dag går jeg på weekend. Efter en uge med hjemmearbejde, hjemmeskole, eksamensforberedelse og mundtlig eksamen online, så er jeg godt brugt. Jeg har derfor taget en fridag i morgen.

Lige nu er jeg på vej i sommerhus. Helt til søndag er manden og jeg væk. Min ældste søn har derfor lejligheden for sig selv. 

Det bliver dejligt at komme lidt væk og få nogle nye rammer. Selv om der ikke kan laves mere i sommerhus end derhjemme, så er det alligevel skønt at se lidt nyt natur. Brændeovnen skal helt sikkert også i brug.

Jeg har pakket al mit varme og blødeste tøj og ser frem til en weekend med meget afslapning!

2020 - året der alligevel gav noget

Det er ikke med vemod, at jeg sagde farvel til 2020. For selv om der har været ganske mange dejlige ting i året der gik, så har der dæleme også været en del op ad bakke. 

De gode ting:

• konfirmation for min yngste søn
• min ældste søn blev student
• vi var på skiferie i februar inden hele lock-down
• sommerhus i sommerferien, med sol og lidt varme
• mit Apple watch
• hjemmearbejde

De dårlige ting:

• hjemmearbejde
• aflyste fødselsdage
• aflyste koncerter
• ingen tur til Malmø, hverken sommer eller jul
• mundbind

Den opmærksomme læser vil opdage, at hjemmearbejde både er på positiv og negativ siden. Og det er virkelig et tveægget sværd. For jeg har efterhånden vænnet mig til det og kan sagtens se fordelene i det, men jeg savner altså også virkelig mine kollegaer og den hverdag på kontoret med varm kaffe og faglig sparring.

Der var også flere aflysninger end godt var i 2020, både fødselsdage (endda de runde af slagsen) og koncerter. Ligesom jeg havde besluttet mig for at gå til flere koncerter i 2020 (tre stk.), så blev alt aflyst. Jeg har også fået udskudt en musical. 

Til gengæld har det betydet, at jeg har fået nydt hver eneste social aftale med de (få) veninder, jeg har set. Og nydt hver eneste gang, jeg har været på restaurant. Jeg håber, at 2021 bliver bare en smule mere "normalt". Også selv om jeg ikke kigger tilbage på det sidste år, som noget forfærdeligt...

Den lange januar

Lige nu føles januar som en evig lang måned. Det er i forvejen ikke verdens nemmeste måned at komme igennem, synes jeg. 

Det hjælper med sne og sol og frost, men januar er altid lidt en mavepuster efter en lang måned før med jul og nytår. 

Nu er det for alvor hverdag og i år endnu mere/mindre. Der er hjemmearbejde, hjemmeskole og nedlukning ud over hele måneden. Det pepper ikke tingene op. 

Jeg savner den 'rigtige' hverdag, hvor der også er plads til andet end gå-ture, vasketøj og take-away. Måske gik det bedre i foråret, fordi lyset var med os - eller fordi det var nyt og uventet - eller fordi man kunne kaste sig over en del projekter.

Nu her i januar er pusten gået lidt af ballonen, så at sige. Og den skiferie som vi plejer at kunne se hen imod er konverteret til en uge i sommerhus. Ikke helt det samme, men det skal nok blive hyggeligt alligevel.

Frokost på hjemmekontoret

Alle rester i fryseren er spist. I hvert fald dem, hvor der var mad til én person og det var færdiglavet. Så nu spiser jeg lidt rester fra aftensmaden dagen før eller laver lidt selv. 

Det med frokost og hjemmearbejde er lidt et tveægget sværd. For jeg kan godt se, at jeg ikke får spist så mange grøntsager mere, som da jeg var fast kunde i kantinen på jobbet.

Så måske skal det være et mål for 2021 - mere grønt i hjemme-frokosten?!!

Det er stadig mørkt...

... Om morgenen når jeg sætter mig ved pc'en. 

Så jeg prøver at gøre det lidt hyggeligt. Tænde et par levende lys eller en lyskæde. Eller begge dele.

Jeg hopper nærmest direkte fra sengen i det blødeste tøj, jeg har - og så ind foran computeren med en kop kaffe og et glas vand.

Sådan har rutinen været siden 5. januar. I morgen kommer børnene hjem, så kan der sagtens blive lavet noget om. F.eks. noget fælles morgenmad eller frokost. 

Forlængelsen af hjemmearbejde betyder også, at jeg skal kigge på nogle mere optimale forhold for arbejdet. Måske en ekstra skærm herhjemme og en kontorstol.

Det bliver lige et lille tanke-projekt de næste par dage.

Hjemmearbejdspladsen

Jep, jeg arbejder stadig hjemmefra. Og med pressemøde forleden virker det, som om intet er ændret fra 2020 til 2021. Og at januar bliver en meget lang måned...

Jeg har ikke stor tiltro til, at jeg kan komme på kontoret efter d. 17., men det går også. Jeg vil hellere være hjemme og undgå smitte.

Når jeg tænker tilbage til sommeren, så kendte jeg nærmest ingen, der havde haft Corona. Efterhånden er der flere i min omgangskreds, der har været ramt. 

Heldigvis er vaccinen jo i gang med at blive udbredt og jeg nærer et lille håb om, at foråret bliver der, hvor vi for alvor går mod mere normale tilstande.

Indtil da, ja så er der hjemmearbejde og minimal udgang til noget som helst. Faktisk er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget: jeg arbejder på at få tømt lidt ud i vores fryser. Den blev ganske fyldt her i december, så nu skal den gerne tilbage til der, hvor vi kan åbn skufferne uden at skulle mase for meget.

Mere hjemmearbejde

Efter myndighedernes udmelding i går så står den på mere hjemmearbejde for mig indtil jul. Det var egentlig ventet. Vi har længe vist, at det ville gå den vej. Og gættet på, hvilke restriktioner der ville komme nu. Så konklusionen for mig blev mere hjemmearbejde, men heldigvis er juleferien jo lige på trapperne.

Snotnæse i november

Jeg er blevet forkølet. Min yngste kom hjem fredag med en forkølelse og fik åbenbart smittet mig ret hurtigt. Jeg kunne i hvert fald mærke optakten mandag og om aftenen var jeg ikke mange sure sild værd. Tirsdag måtte jeg smide håndklædet og melde mig syg. Jeg er ellers aldrig syg mere, men ikke engang hjemmearbejde var til at overkomme.

Denne forkølelse har givet mig tid til at lave ingenting, for jeg har stort set ikke orket noget. Og jeg er meget opmærksom på, ikke at skulle arbejde (hverken hjemmefra eller på kontoret), hvis jeg er syg. Selv om jeg ikke har været syg i over et år. Tror sidste gang var i vinter/forår 2019 - ud over alle mine hovedpiner.

Så lige nu sker der ikke meget andet i livet end at sove, pudse næse, spise piller og drikke te. Jeg er virkelig dårlig til det og bliver en smule rastløs. Så håber jeg snart er rask - kryds fingre for mig...

Flødeboller fra Lagkagehuset fra fredag aften. 

Lidt bedre end et billede af snot-papir!

Seneste nyt fra hjemmearbejdspladsen

Der sker egentlig ufattelig lidt i mit liv lige nu. Altså i dag på en tirsdag har jeg haft to online møder og ellers sidder jeg bare og arbejder i stuen. Til støjen af duer som slås i busken nedenfor og en græsslåmaskine, som kører i en uendelighed (sådan føles det i hvert fald).

Jeg er ved at være mør på det her hjemmearbejde. Der er selvfølgelig fordele i det og humøret er for det meste også helt ok med situationen. Alligevel så er der også en usikkerhed og et miks af signaler fra ledelse, kollegaer, fagforening og andre kommuner. De eneste, der ikke siger noget, er regeringen. Det er lidt som om de offentlig ansatte på Sjælland er glemt i al den her genåbning.

For mens jeg ikke må komme fysisk på min arbejdsplads, så må jeg gerne handle i butikker, ses med venner og familie og nu også gå i fitness (ikke at jeg gør det). Og så er det, jeg har svært ved at se den dybere mening med hjemmearbejdet.

Jeg betragter mig selv som en rimelig robust person. Jeg kan holde til meget og er bevidst om signaler på stress og travlhed. Jeg kan også sagtens sige fra overfor opgaver. Og jeg har intet problem med at udvise samfundssind. Jeg blev dog en anelse påvirket, da lægen i forrige uge spurgte, om jeg var ok med at have været hjemmearbejdende i tre måneder.

Jeg er ok! Men som hos de fleste af mine kollegaer, så svinger humøret nogle gange. Især på grund af usikkerhed og uvished om, hvornår vi kan komme tilbage på arbejdspladsen. Tre måneder er lang tid... 

Nye frokoster

Det her hjemmearbejde er jo nærmest uendeligt. Jeg har kun været på kontoret enkelte gange i hele perioden. Jeg gik hjem d. 12. marts (!) og nu er skriver vi midten af maj. Og pt. ingen udsigt til at min arbejdsplads får lov til at åbne op før tidligst midten af juni til august.

Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så jeg prøver at gøre lidt ud af frokosterne på hjemmearbejdspladsen. Da jeg jo ikke er super fan af rugbrød, så får jeg ret meget varm frokost herhjemme.

Denne frokost er faktisk lidt 'snyd', for det var en kollega-frokost i det fri. 
Med smørrebrød fra slagteren.

Og så en købe-sandwich fra tanken.

Se de andre hjemme-frokoster her.

Frokost på hjemmearbejdspladsen

Hjemmearbejde har faktisk betydet nogle helt ok frokoster. Mest med rester, for jeg er ikke super fan af rugbrød. Og så har jeg brugt lejligheden til at rydde lidt op i glemte rester fra fryseren.

Det gode ved rester er selvfølgelig også, at jeg undgår madspild. Det betyder også, at der ikke er så meget forberedelse til frokosten. Og så håber jeg selvfølgelig, at mikroovnen holder lidt endnu.

Det sagt, så håber jeg dog også, at jeg snart kan komme på arbejde igen og få mad i kantinen. For vi har en god kantine og jeg savner det store udvalg af grøntsager. 

Desværre ser det ud til, at det ikke sker foreløbigt. Så indtil da må jeg nøjes med mine hjemme-frokoster.

3 trætte morgener

Der er 3 morgener tilbage. Så går mine unger på juleferie i 16 dage og jeg selv kan holde jule-fri, bortset fra en enkelt arbejdsdag d. 23. december (og noget hjemmearbejde, men det kan jeg selv bestemme, hvornår skal være).

Før jeg kom til Kommunen, så var jeg på arbejde mellem jul og nytår, i hvert fald 2 af dagene. Jeg holdt aldrig helt fri mellem jul og nytår. Og endnu før det, var jeg studerende og skiftede mellem at arbejde nogle dage og læse til eksamen/skrive opgaver. 

Nu er jeg priviligeret. Mit arbejde holder lukket og godt nok er vi tvunget til at bruge ferie/flex, men det giver en anderledes ro, at kunne vide, at der er lang ferie med tilhørende afslapning. I stedet for et par helligdage, så lidt arbejdsdage og så fri igen.

Jeg er klar over, at mange af jer derude, ikke har fri (vi kan jo ikke alle holde fri og lukke Danmark helt ned i 14 dage). Jeg plejer nu også at lave en lille smule arbejde hjemme, selv om jeg ikke er forpligtet til det. Det er mere for at skåne mig selv for bunkerne efter ferien. Det virker altid som en god idé, når jeg går på ferie. Og knap så god en idé, når jeg tager det frem mellem jul og nytår. Jeg fortryder hvert år og gør det hvert år alligevel.

På fredag har jeg dog aftalt med ungerne, at vi skal 'fejre' ferien med at slappe heeeelt af. Spise god mad og sove længe. I det hele taget bare nyde at have juleferie. Jeg glæder mig allerede. 

Og på fridags-morgener får vi blødkogt æg.

Her med sort flagesalt fra Spiceit.dk 

Den smittende glæde

Nå, men 2 dage i København var faktisk ikke så ringe. Det var et par gode dage med ny viden og nye mennesker. En masse input, der skal arbejdes videre på og en masse hjemmearbejde (som egentlig ikke er så skidt). 

Men det med at være af sted, betød også en del pendling frem og tilbage. Hvilket egentlig var ok, for det betød 20 minutters afslapning, med tid til fordybelse i en bog eller god musik. Det var slet ikke dårligt! 

Og så fik jeg første parket til en episode, der virkelig fik mig til at smile og være glad. Nemlig en ung pige, vel omkring de 20-25 år, som talte højlydt i mobil på Vesterport station. Hun kunne faktisk slet ikke stå stille af ren begejstring og travede frem og tilbage, men hun fortalte højlydt til personen i den anden ende af røret (og dermed også alle os andre på perronen), hvor glad hun var.

Glæden gik nemlig på, at hun samme dag havde startet nyt job. Hvilket åbenbart havde været en succes. For hun var ved at boble over, fordi hun 'havde fået sin helt egen computer OG en telefon' og fordi hun 'havde sit eget bord og stol' (vi kan vist godt udlede, at det var hendes første job ever på en 'voksen' arbejdsplads). 

Tænk at være så glad, for ting som vi andre tager helt for givet på arbejdspladser (nye som gamle). Og glæde smitter. Jeg stod i hvert fald på toget med et smil på læben. Man skal huske at være glad for de små ting, at sætte pris på dem. Det havde denne unge pige i hvert fald forstået til fulde! God weekend derude...   

Underlig dag

I dag endte med at blive en lidt underlig dag og en del stresset. Løb fra møde til møde og skulle også nå at fotograferere til en artikel, jeg skal skrive til personalebladet. Derefter hurtigt ud af døren og få lagt de sidste detajler på hos Loui. Dvs. bryn og vipper skulle ordnes og udvoksning skulle maskeres inden den store prøve på mandag. Endte med at en gråtoning gjorde håret lettere grønt! og en elev som gik totalt i panik... Hjem i regnen med special shampoo under armen, så må vi se om det kan reddes. Den store var selv taget hjem og var alene hjemme for første gang (kun 3 kvarter) Turen fra skolen tager ikke længe, men nok til at mit hjerte sad temmelig meget oppe i halsen, indtil han ringede og sagde, at han var kommet hjem og om han måtte tage en karamel! Blev gennemblødt af regnen op til flere gange. Skulle vaske samtidig med at lave mad, bade ungerne mv. Ret kaotisk...

Så regnede ud at min mave nok knurrer nu, fordi jeg på hele dagen har indtaget: 1 banan, 1 drikkeyoghurt, 1 lille plade chokolade, 1 cola, 1 stk. knækbrød med leverpostej, 1 mini-frikadelle, 5 vindruer og så en lille stang chokolade! Hvad sker der lige for mig med det chokolade??? Jeg plejer aldrig at røre det... Nå, men nu er klokken snart 8 - jeg har vasketøj, der skal lægges på plads, madpakke der skal smøres og noget hjemmearbejde (fordi jeg gik tidligt). Jeg gider ingen af tingene, har lyst til at smide mig foran tv'et med et glas rødvin og noget pasta. Kan man mon ringe efter en ven ;-)