fredag den 29. maj 2020

Corona-kilo, del 2

Jeg prøver virkelig at spise sundt, men det er svært i disse tider. Jeg arbejder stadig hjemme, dvs. at jeg kan holde fyraften fra spisebordet og gå direkte ud i køkkenet og lave pandekager. 

Og når jeg har bagt cookies, så er det jo fristende at spise en eller tre til min formiddagskaffe, nu jeg er hjemme og de bare står derude i køkkenet. 

Så har vores bland-selv slik butik også åbent og om fredagen plejer vi gerne at købe lidt til weekenden. Det er bare sjældent det bliver 'lidt'.  
Vi har også haft koldskål i køleskabet her for tiden. Det fungerer også godt som morgenmad, skulle jeg hilse og sige. 
Min yngste sagde forrige uge til mig, at jeg altså var rigtig god til at lave pandekager. Og jeg må sige, at det ofte er lavet i mit køkken. Også før Corona. For det er nemt og smager godt. Samtidig med at jeg laver en stak, får jeg ofte også tid til at læse imens. Så det er ren win-win. 
Der har dog også været lidt sunde elementer i min hverdag. Jordbær - og andre bær bliver gerne købt og spist. Men altså, jordbær er jo bedst med fløde og sukker, ik'?!!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...