onsdag den 27. oktober 2010

Underlig dag

I dag endte med at blive en lidt underlig dag og en del stresset. Løb fra møde til møde og skulle også nå at fotograferere til en artikel, jeg skal skrive til personalebladet. Derefter hurtigt ud af døren og få lagt de sidste detajler på hos Loui. Dvs. bryn og vipper skulle ordnes og udvoksning skulle maskeres inden den store prøve på mandag. Endte med at en gråtoning gjorde håret lettere grønt! og en elev som gik totalt i panik... Hjem i regnen med special shampoo under armen, så må vi se om det kan reddes. Den store var selv taget hjem og var alene hjemme for første gang (kun 3 kvarter) Turen fra skolen tager ikke længe, men nok til at mit hjerte sad temmelig meget oppe i halsen, indtil han ringede og sagde, at han var kommet hjem og om han måtte tage en karamel! Blev gennemblødt af regnen op til flere gange. Skulle vaske samtidig med at lave mad, bade ungerne mv. Ret kaotisk...

Så regnede ud at min mave nok knurrer nu, fordi jeg på hele dagen har indtaget: 1 banan, 1 drikkeyoghurt, 1 lille plade chokolade, 1 cola, 1 stk. knækbrød med leverpostej, 1 mini-frikadelle, 5 vindruer og så en lille stang chokolade! Hvad sker der lige for mig med det chokolade??? Jeg plejer aldrig at røre det... Nå, men nu er klokken snart 8 - jeg har vasketøj, der skal lægges på plads, madpakke der skal smøres og noget hjemmearbejde (fordi jeg gik tidligt). Jeg gider ingen af tingene, har lyst til at smide mig foran tv'et med et glas rødvin og noget pasta. Kan man mon ringe efter en ven ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...