torsdag den 10. august 2017

Bog nr. 17 - en helt ny krimi

Jeg læser ikke så tit krimi. Der er nogle enkelte serier, som jeg læser. Eller jeg falder over en særlig krimi. Jeg synes nu selv, at jeg læser ret varieret. Derfor skal der også være plads til en god krimi engang imellem.

'Jeg finder dig altid' er lige udkommet og jeg er i forvejen glad for Elsebeth Egholm. Kæresten valgte at købe denne nye bog til mig, inden vi tog i sommerhus. Jeg fik først rigtig taget hul på den på regnvejrsdagen og blev færdig søndag aften. Jeg kunne sagtens have læst den hurtigere, men jeg sparede med vilje på den. Jeg tvang også mig selv til at læse langsommere end normalt. Jeg har en dårlig vane med at skimme for meget, når det gælder krimier - ofte fordi jeg synes, de er spændende. 

Dette er en rigtig fin krimi og jeg var godt fanget af plot og sproget og personerne. Bortset fra at forsiden virkelig ikke gjorde noget godt for mig, så var det en super læseoplevelse.

Handlingen er jeg ikke meget for at afsløre noget om. Læs evt. mere her og her - anmeldelsen er helt, som jeg også oplevede bogen. Er du til krimi, så kan denne bog varmt anbefales.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...