fredag den 2. september 2016

Om at træffe gode beslutninger for én selv

Jeg har prøvet hvert årti - at træffe nogle gode beslutninger for mig selv. Noget der kan rokke lidt ved min person og måske tage hånd om nogle af mine 'fejl'. Gøre mig til et bedre menneske? Ej, det lyder meget selvfedt, men altså, de der beslutninger, som 'runder' ens karakter lidt og er med til at rykke grænser for én selv. Og gennem årene har der selvfølgelig været masser af den slags handlinger, men i dette indlæg har jeg valgt nogle specielle ud:

Som barn led jeg meget af højdeskræk. Jeg kunne f.eks. ikke stoppe på en bro og kigge ud over, uden at jeg blev dårlig. Så for at kurere det besluttede jeg mig som 19-årig for at springe bungy jump. Hvilket jeg gjorde i Australien. To gange endda. Jeg har ikke lidt af højdeskræk siden.

Da jeg var 26 år, fik jeg mit første barn. Det lyder måske ikke af meget, men det var en kæmpe omvæltning for mig og jeg oplevede en helt speciel form for kærlighed ved at få børn. Det kan selvfølgelig ikke undgå at flytte fokus fra 'mig-mig' til barn/børn og familie - og jeg tror, de fleste med børn oplever at blive et mere rummeligt menneske (ikke at man ikke kan være det uden).  

Da jeg var i 30'erne, besluttede jeg mig for at få opereret fødderne for knyster. De gjorde ondt og jeg ville ikke leve med det resten af livet. Jeg blev opereret i fuld narkose af to omgange og var sygemeldt 2 x 6 uger med diverse ubehag til følge. Det var en ret hård tid at være så handicappet og samtidig skulle klare børn, madlavning, tøjvask mv.

Og nu... har jeg meldt mig som bloddonor. Til trods for at jeg er ret så bange for nåle. Men der er behov for blod og jeg skal ikke lade mig begrænse af en angst, som der egentlig er ret så fjollet. Hvis jeg kan overkomme frygter som højdeskræk, fødsels og narkose, så kan jeg også godt klare en nåle-angst. Håber bare det går godt første gang jeg skal til 'tapning'. Det vil gøre det en del nemmere at komme igen...

8 kommentarer:

  1. Du er da for sej! Gode beslutninger, Birgitte. Og tak fordi du melder dig som donor. Der kan hurtigt nok blive brug for dit bidrag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - egentlig håber jeg jo ikke, der er brug for blodet, men sådan er det jo. Og så må man (jeg) mande mig op og gode den gode gerning. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Jeg er blevet mere højdeskræk efter jeg har bungy jumpet. Men gjorde det også kun én gang. Big mistake.....;). Godt initiativ at blive blod donor. God weekend. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - åh Gud, det lyder bare ikke rart. Hatten af for at du så alligevel gjorde det. Pyh... Kram

      Slet
  3. Gode beslutninger du har truffet :) jeg har aldrig hoppet i elastik -jeg burde melde mig dom donor igen. Er aldrig kommet igang igen efter graviditeter osv. Og der er jo gratis juice i saftbaren ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Sandra - jeg har tænkt over det med donor i laaang tid og nu skal det bare være. Så håber jeg det bliver en god første gang, så jeg ikke bliver mere bange for nåle. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Jeg er afsindigt bange for nåle og blodprøver, og har ramt gulvet mere end én gang i den forbindelse. 'Heldigvis' har jeg en medicinkrævende stofskiftesygdom, så jeg må slet donere blod. Den undskyldning er jeg ret glad for (der er som bekendt INTET der er så skidt, at det ikke er godt for noget!) - når det så er sagt, så synes jeg det super-sejt, at du har meldt dig! Godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - min læge, som nu er pensioneret, var sygt god til at tage blod. Selv på mig. Så håber jeg får en god første gang ;-) uden at ramme gulvet. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...