onsdag den 20. december 2017

Historien om mit forår

Forrige fredag kom en af mine tidligere kollegaer (M) forbi til julefrokosten

Hun var faktisk én af mine tætte kollegaer. Én som jeg savner og som jeg holder af. Én som var med på denne rejse og som kender mig godt. Hvorfor vi ikke har kunne holde kontakt efter hun stoppede, er der mange grunde til. Vi skal ikke klandre hinanden noget. Faktum er, at vi vil gerne ses. Hverdag, børn, familie og arbejde kommer bare ofte i vejen. Vi har begge travlt - uden at det egentlig er en officiel undskyldning.

M kender ikke historien om mit forår. Så jeg var nødt til kort at sætte hende ind i alle de begivenheder, der opstod efter vinterferien i februar. Mens jeg fortalte, kunne jeg mærke, at det var en voldsom affære. Altså det var et helt crazy forår jo! Og egentlig også sommer. (M kender godt hele baggrunden med min mormor). Jeg ved ikke, hvorfor jeg først nu indser, at det var super hårdt


9 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for at du skrev det her. Jeg var ikke meget i blogland i foråret, så jeg har helt misset, hvad du er gået igennem.

    Der var på et tidspunkt et menneske som sagde til mig, at når vi er ude på dybt vand, så svømmer vi bare, for det er vi nødt til. Vi svømmer og svømmer; det er ren overlevelse, og først når vi kommer i land kan vi mærke, hvor hårdt det var og hvor trætte vi er. Først når vi er nået i land, er det plads til sorgen, vreden, trætheden og alle de andre følelser, vi ikke har haft overskud til at mærke, mens vi svømmede og holdt os selv (og måske vores nærmeste) over vandet.
    Derfor giver det god mening, at det er nu, du mærker hvor hårdt det var. Jeg håber, at du får mulighed for at give det plads og rum, måske netop i samtaler med venner, som ikke lige var en del af det hele, mens det stod på, hvor du kan få lov at fortælle helt frit, hvad du oplevede, og hvordan du havde det.

    Stort kram til dig, kære Birgitte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, jeg ved egentligt ikke lige hvad der skete med mit navn i afsenderen... men det er altså mig, GG ;)

      Slet
    2. @GG - nå, så du er ikke gravid igen?!! ;-) hehe... Men du har helt ret. Man kommer igennem og alt er fint. Men på et tidspunkt så kommer det hele lidt tilbage igen. Det får plads og rum. Tak for din kloge kommentar, så fint formuleret. Kram Birgitte

      Slet
  2. Sikke et forår og også sommer du har haft. Gravid har skrevet så fint hvordan det med det hårde føles lang tid efter. Jeg håber du får landet det hele gennem mange gode snakke.
    Nyd ferien! Kh S.

    SvarSlet
    Svar
    1. @S - heldigvis har jeg mange gode ører, som vil høre ;-) og ferie, ja det er jo lige om lidt. Kh. B

      Slet
  3. Supergodt beskrevet af Gravid :-) Den slags ting har det med at komme væltende længe efter. Og så er der bare behov for at læsse af, selv om man egentlig troede, man var videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - ja, det undrede mig egentlig, at det påvirkede mig så meget at fortælle det... Jeg er videre, men det vil jo altid være en del af mig. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...