Jeg har kørt stramt program, siden jeg kom hjem fra Rom. Og det er ikke, fordi jeg ikke har rygrad til at gøre noget godt (selv om det egentlig var min værste frygt). Det er heller ikke sådan, at jeg taber mig. Jeg har det bare bedre - især med en mindre oppustet mave.
Det siges ellers, at en ny vane tager 3 uger at etablere. For mig er det endnu ikke lykkes helt. Dog er jeg mere bevidst om, hvad jeg putter i munden, mændgen og om jeg oprindeligt har lyst til det. Især det sidste har jeg fundet ud af virkelig gør en forskel for mig.
Herhjemme har vi egentlig lavet en aftale om ikke at spise slik, kage og chips frem til vi får juleferie, netop fordi vi gerne ville blive mere bevidste om, hvad vi putter i munden. Vi gav os hver især nogle fridage, som vi kunne forvalte som vi ville f.eks. til fødselsdage, julefrokoster m.m.
SvarSletMen faktisk er jeg ikke blevet spor bevidst - eller jo, jeg er blevet bevidst om, hvor ubevidst det er for mig at proppe søde sager i hovedet, alene fordi det er tilgængeligt. For gang på gang har jeg ganske enkelt glemt vores aftale, og først da jeg skal til andet stykke kage på arbejdet, kommer jeg pludselig i tanker om aftalen. Og det er altså sket i hvert fald 6 gange, så det er altså relativt meget automat-kage, jeg har fået kørt ind, fuldstændig tankeløst.
Det må altså blive en ommer for mig.
@GG - jeg duer ikke til forbud. Så for mig handler det om at stoppe op, før jeg propper noget i munden. Jeg spiser en masse pr. automatik, også en ekstra portion mad. Det vil jeg gerne stoppe med. Men det er et fokusområde jeg tager med ind i 2018, så helt på plads er det heller ikke for mig. Kh. Birgitte
Slet