onsdag den 10. februar 2016

Opfølgning på bøger

Nogle af jer spørger i dette indlæg til, hvad jeg læser nu. Jeg er gået i gang med 'Midnatsrosen' af Lucinda Riley. (Læs mere om bogen her). Det er en kærlighedshistorie, men også en historisk roman. (Jeg har tidligere læst 'Orkideens hemmelighed' af samme forfatter. De er samme genre).


Jeg er generelt en hurtig læser. Kun overgået af min mor vist. Jeg læser til gengæld i de 'pauser', jeg har i hverdagen. 

Når børnene er hjemme, så kan det f.eks. være mens de laver lektier. Eller om eftermiddagen når vi er kommet hjem, kan vi sagtens sidde en halv time og læse i sofaen sammen. Tit læser jeg også om aftenen, i stedet for at se TV. Kan også finde på at læse, mens pastaen koger eller jeg holder øje med bollerne i ovnen. 

Når ungerne ikke er hjemme, så ved jeg ikke noget bedre end at sidde i weekenden med en kop morgenkaffe og en bog. Så kan der nemt gå en time. Og fordi jeg læser meget hurtigt, kan jeg godt sluge 300-400 sider eller mere om ugen. Jeg læser som regel også lige lidt inden sengetid.

Snart er det slut med al den læsetid for fornøjelsens skyld. Jeg skal i gang med at læse faglitteraturen til mit nye fag på diplomuddannelsen. Men jeg håber alligevel at kunne knibe lidt skønlitteratur ind. Om ikke andet så på vinterferien.


4 kommentarer:

  1. Jeg sniger også læsetid ind her og der:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - man må benytte sig af de små stunder. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Det er super-godt gået! Jeg kan bedst læse, når jeg ved der ikke kommer afbrydelser. Så det bliver max til sådan en tyve siders penge inden jeg dratter død om om aftenen. Og nogle dage springer jeg over, så bum-bum... Max hundrede sider hos mig på en uge vil jeg tro! Rigtig meget held og lykke med din nye uddannelse, der bliver spændende!!

    SvarSlet
    Svar
    1. @SkøreLiv - tak :-) jeg kender også masser af mennesker, der kun læser når der er tid. Og det er vel også den bedste måde, for så kan man rigtig fordybe sig. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...