torsdag den 28. januar 2016

TV2 revival

Jeg har ikke særlig langt til arbejde. Derfor går jeg tit derhen i stedet for at cykle. Både for at få lidt luft, men også fordi det hjælper mig på vejen hjem, til lige at få klaret hovedet.

Før i tiden var jeg slem til at gå med min mobil og lige tjekke mails og Instagram på vejen, men de sidste mange måneder har jeg bare gået og ikke lavet spor. Jo, kigget på trafik og tænkt over vejr og dagens program. 

Forleden savnede jeg dog lidt musik. Jeg har altid radioen kørende om morgenen derhjemme og de havde lige spillet TV2, så valget faldt på dem til at underholde på vej til arbejde.

Jeg skal lige indskyde, at jeg elsker TV2! Siden jeg var helt ung (14-15 år) har jeg hørt deres sange. Jeg har også været til flere koncerter med dem igennem årene. Så selvfølgelig har jeg også en playliste med deres bedste numre på min mobil.

Jeg har ikke som sådan nogen yndlingssang. Jeg kan lide meget af deres musik, men kan se på min playliste, at jeg har hørt 'Alt hvad hun ville var at danse' et par gange eller 3... Men faktisk var det teksten til sangen 'Fri som fuglen', som jeg har haft på hjernen det sidste stykke tid. 

Den begynder meget smukt (synes jeg) sådan her:

Når bølgerne går højt
så kan du altid komme til mig
jeg er godt nok aldrig hjemme
men du ved jeg tit tænker på dig
Der er så meget, jeg skal nå
 
Fri som fuglen i sit bur
flakser jeg omkring på stærke vinger
og hvis det var ku jeg flyve lige hvorhen det sku være 


Den er i øvrigt fra samme album som sangen 'Bag duggede ruder' og det er indspillet i 1986-87!



10 kommentarer:

  1. Jeg er vild med tv2 og kan de fleste af deres tidligere sange udenad og været til en del koncerter med dem her i deres by ;-).

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - åh dejligt at jeg ikke er helt alene om at være fan :-) kh. Birgitte

      Slet
  2. TV2 minder mig om min højskoletid, så jeg bliver altid helt sentimental når jeg hører dem.... Men bortset fra det, så er det bare så skønt at gå uden at foretage sig andet imens. Bare være. Så dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - ja, det er også kun enkelte dage, jeg hører musik. Men når det sker, så er TV2 noget, der gør mig glad. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Tv2 minder mig om min første sådan rigtige koncert:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - Jeg tror ikke engang, jeg kan huske min første rigtige koncert! Men kan huske de fleste af dem med TV2 ;-) kh. Birgitte

      Slet
  4. Steffen B går aldrig af mode :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lotte Marie - fuldstændig enig ;-) kh. Birgitte

      Slet
  5. Åh jeg tror også jeg kan de fleste af deres tekster udenad - fra dengang. Skrålede også med fra publikumsrækkerne. Tak for et glimt af gode minder, Birgitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - det er nemlig mange gode minder, især fordi de har holdt igennem alle årene :-) kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...