mandag den 10. maj 2021

De tre dage

Åh, sikke en dejlig uge, hvor man kun skal arbejde tre dage før en fire dages weekend. Det kunne jeg godt vænne mig til! Bare sådan engang hver 14. dag...

Denne (korte) uge er dog rigelig hektisk med en masse aftaler - især i morgen. Og åbenbart så skulle dagen ikke kun være sol og varme. Næh, det har også regnet her til formiddag. 

Jeg er også træt som et ondt år i dag, for faldt alt for sent i søvn og havde en urolig nat. Så i dag er en af dem, hvor sofaen trækker særlig hårdt her efter fyraften. 

søndag den 9. maj 2021

Søndag og Mors Dag

Det er søndag. Og der har været lidt sol og varme. Jeg har fået en Mors dags buket. Og en gave i form af et automatisk parkerings ur til min (nye) bil. Vi fik morgenbrød fra bageren til morgenmad og jeg fik is-te om eftermiddagen. Ellers har Mors Dag været krydret med et besøg fra min kusine og hendes lille dreng. Min tidligere nabo har også været forbi til lidt IT hjælp. Og nu har det lige regnet og skyerne er trukket sammen. Mine børn er kørt til Amager for at købe Bubble Tea, efter den yngste har arbejdet 6 timer. Egentlig en helt vanlig søndag...


fredag den 7. maj 2021

Så blev det fredag

Efter tre dage med hovedpine er jeg mere end klar til weekend. Helst én af slagsen uden for meget regn. Synes godt nok jeg er ved at være træt af kulde og regn.

God weekend derude...

onsdag den 5. maj 2021

Bog nr. 10 - Hvide blomster

"Ikke alle hvide blomster er giftige, men alle giftige blomster er hvide". Sådan lyder et citat fra bogen Hvide Blomster. En rigtig, rigtig god bog, som jeg gerne vil anbefale. 

Det er tunge emner, som bliver berørt og behandlet i bogen. Børnemishandling, både fysisk og psykisk, hævn, familieglæder og hemmeligheder.

Det er også en bog om at blive voksen - om at stå lige der mellem barn og voksen. En bog om 90'erne og dens mange karakteristika. Personligt fandt jeg en genkendelse i flere af beskrivelserne. 

Der er enkelte dele af bogen, som er lidt lange. Især botanikken i historien og hovedpersonen Jennys mange tanker, som nogle steder bliver lidt for langtrukne. Sproget er til gengæld super flot og flydende og man mærker som læser, at blive taget ved hånden og trukket ind i miljøet på Samsø.
En pudsig detalje i bogen er, at der trækkes tråde/referencer tilbage til bogen Blækhat, med både Rosa, hendes mor Helle (og Krudt.)

Du kan læse mere om selve handlingen i bogen her og her.

tirsdag den 4. maj 2021

Nyt til læberne

Jeg har købt en læbepomade med lidt farve. 

Det er svært at gå med læbestift under mundbind, men også rart at læberne ikke er helt tørre og har bare lidt farve. 

Så her er Cliniques nye læbepomade rigtig fin til mig. Den giver ikke meget farve, trods jeg købte den mørkeste farve. Læberne bliver til gengæld dejlig bløde...
Varm anbefaling herfra.


mandag den 3. maj 2021

Søde sager og varm kakao

Der har været en del søde sager her i vinter og forår. Og der er skyllet noget varm kakao ned på kolde gå-ture på stranden. 
Til gengæld har jeg også spist is fra vores lokale ishus. Og det var helt som sidste år virkelig lækkert og godt. Jeg elsker deres sorbet-is.
Så havde jeg en del marcipan og chokolade liggende fra påske, som blev tryllet om til cookies.
Og så har jeg bagt de traditionelle hveder. Som i år ikke kom i en form og derfor mest ligner en fødselsdagsbolle. Hvad hveder jo egentlig også lidt er. 


søndag den 2. maj 2021

Dejlige dage og pollen snue

Den er slem for tiden, den pollen. Jeg sover ikke så godt og hals, næse og øjne er irriteret. Men ellers går det godt! 

Vi har brugt St. Bededags-miniferien på at slappe af, gå ture og dejse omkuld på sofaen. Vi har også været til konfirmation i Odense, hvor min nevø blev konfirmeret. Festen kommer senere, men det var nu en hyggelig dag alligevel.

Og så venter jeg med spænding på det sidste varme og sol, som kan få de mange magnolie-træer til at springe helt ud. God søndag!