Bog nr. 22 - en fortælling om at miste

Jeg har ind imellem studiebøgerne læst denne lille, men tunge bog. Tung, fordi det er et seriøst emne. Sorg og følelser i forbindelse med alvorlig sygdom og død i familien. Den handler også om, hvordan det er at miste et familiemedlem, inden de rent faktisk er døde?

Bogen er en personlig beretning, men der er så mange tanker, der vil være genkendelig for pårørende, der har haft f.eks. demens inde på livet*. 

Rigtig mange gange måtte jeg stoppe op med læsningen og holde en pause. Fordi der blev sat ord på nogle følelser omkring min mormors sygdom, hospital og hjemmepleje og plejehjem ophold, samt til sidst død. 

Det var utrolig befriende, at kunne nikke genkendende til de følelser, som beskrives i bogen. Selv om vi ofte i min familie har talt/taler om de følelser, der var i spil med min farfars og mormors demens, så er denne bog også en god 'støtte'. 

Den dårlige samvittighed som beskrives i bogen har jeg oplevet mange gange, dog ikke så meget som min mor og hendes søskende, i forbindelse med min mormors sygdomsforløb. Derfor er denne bog også vigtig, for at få italesat, at det ikke er forbudte følelser, når man føler sig lettet over, at f.eks. et besøg hos den syge er slut.

Jeg kan anbefale bogen til alle, som har/har haft sygdom og død blandt familiemedlemmer.



*Bogen handler ikke om demens, men om forfatterens far, som lider af afasi som følge af en blodprop.