torsdag den 31. oktober 2013

Comfort foods

Engang læste jeg i en af Nigella Lawsons kogebøger, at hun spiste kold kødsovs direkte fra køleskabet, når hun var nedtrykt (til hendes mands fortrydelse).

Mit svaghed ligger i kridhvide boller med tandsmør, pasta i alle afskygninger (dog helst med flødesovs), ost, pølser og chips. Jeg prøver at holde mig fra det, men det er disse ting, jeg falder tilbage til, når jeg synes, jeg har det hårdt/skal trøstespise/vil belønne mig selv.

Jeg er ikke sart mht. mad og kan spise 'underlige' ting på underlige tidspunkter. Jeg har før præsteret at spise left-over lagkage til morgenmad, pizza rester (også til morgenmad), cornflakes til aftensmad osv.

Min absolut største comfort food er min mormors svensk pølseret. Den er ikke lavet som almindelig svensk pølseret. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor retten her, hedder det. Men sådan har det været hele min barndom. Den består i noget svitset løg og pølsestykker, der blandes med kogt makaroni, ketchup, sukker og kværnet peber og varmes igennem. Det smager af barndom. Jeg kan spise det morgen, middag og aften uden problemer. Og flere gange om måneden. Det bedste er at finde en rest i fryseren og kunne spise den til frokost.   

Jeg kender flere kvinder, der sværger til chokolade og/eller Nutella. Andre er til kartoffelmos eller kage. Hvad med dig? Har du nogle comfort foods?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...