tirsdag den 22. oktober 2013

Ny anbefaling - læs

Jeg har før anbefalet nogle blogs, jeg var begyndt at læse fast. I dag vil jeg anbefale Amiras blog. Det sjove ved Amira er, at hun ikke er startet som blogger før i denne måned. Til gengæld har hun været ret så aktiv på Instagram i lang tid. Og det har helt klart betydet, at jeg også læser hendes blog. For Amiras 'insta-blogging' er/har været god. Amira og jeg deler skæbne, af begge at have optrådt på landsdækkende TV (hun på et meget mere personligt plan) og så er vi begge meget tøj-glade. Hun er mor til de skønneste tvillingepiger og et glad væsen! Så derfor - sus forbi hende. Jeg tror, du vil synes om det (og hun kan selvfølgelig også følges på Instagram - @amirahelene).


Generelt har jeg det sådan, at når jeg opdager nogle nye blogs, så ved jeg ret hurtigt, om det er en blog, jeg gider læse/kigge ind til igen. Jeg vil gerne læse med der, hvor man får en fornemmelse af mennesket bag bloggen. Det lidt personlige (men det gør ikke noget, hvis bloggen er anonymiseret). Men altså, der skal gives lidt af én selv. Jeg skal kunne fornemme afsenderen. De er de blogs, jeg synes bedst om.

Og så er min blogliste blevet opdateret! Her er masser af hvad jeg ellers læser med på. Nogle blogs har jeg læst i flere år - siden jeg selv begyndte at blogge. Nogle er 'store' blogs med mange besøgende og andre er 'små', som jeg selv. Primært læser jeg mest de blogs, der minder om min egen blog. Altså ikke en bestemt linje/blog 'art'. Jeg følger f.eks. kun en decideret madblog og en decideret modeblog. Tag et kig :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...