tirsdag den 6. juni 2017

Forarget!

Altså, jeg var (igen) ude og køre i s-tog i sidste uge. På en station stiger der to unge fyre i midt-20'erne ind og sætter sig modsat mig (på den anden side af gangen).

De går i gang med en samtale, hvor alle i kupeen tydeligt kan konkludere, at de er politiaspiranter. De sidder lidt skråt over for hinanden i almindeligt tøj og snakker om undervisning, træning og er eller stille og rolige (den ene er ovenikøbet jyde).

Da jeg på et tidspunkt får kigget på dem, ser jeg, at den ene fyr sidder med sine sko oppe på modsatte sæde. På et tidspunkt kommer der en kvinde ind og sætter sig på sædet, hvorefter han tager fødderne ned (ellers kan hun ikke være der)

Helt ærligt, det gør man da ikke?!! En ting er, at man er flabet nok til at sætte sine sko op på sædet. En anden ting er, at man da som (kommende) politibetjent skal være et godt eksempel i det offentlige rum. Måske er jeg bare ved at blive gammel? Måske er det bare mig, der har let ved at bliver forarget? Jeg vil i hvert fald godt opdrage mine egne børn, til ikke at gøre sådan noget...


16 kommentarer:

  1. Sådan noget opdrager jeg også mine unger til. Altså at man ikke sidder med fusserne på sæder, hvor andre skal placere sine rumpetter. Mon ikke ham aspiranten dumper en enkelt gang eller to under forløbet? Det vælger jeg at tro....

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - faktisk er det ok at sætte fødderne op, hvis man ligger en avis under. Det sagde en kontrollør en dag til en pige. Jeg ved ikke hvorfor han synes, det skulle være smart. Kunne forstå det bedre hvis det var unge på 13-16 år. Kh Birgitte

      Slet
  2. Kan godt forstå dig, jeg ville også blive foraget over det - og så kommende politibetjente. Ser det næsten hver gang jeg kører med toget, siger ikke noget, nøjes med at ryste på hovedet (altså for mig selv)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - jeg synes nu, det er blevet meget bedre med at unge ikke sætter fødderne op. Men her var jeg godt nok fristet til at komme med en spids kommentar. Kh Birgitte

      Slet
  3. Selvfølgelig skal man ikke have fødderne oppe på sædet. Blot af nysgerrighed, hvad ligger der i din statement om, at den ene ovenikøbet er jyde - er vi ellers særligt velopdragne? :-).Kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - ja til det med jyden (det var heller ikke ham, der lagde fødderne op. Men han sagde intet til makkeren). Vi har politiskolen i kommunen, så møder en del unge jyder og de er altid søde og rare og velopdragne. Kram B

      Slet
  4. Man har da ikke fødderne oppe - overhovedet!
    Hverken som københavner, jyde eller politiaspirant:-)
    Så nej, jeg synes ikke, at du bliver let forarget....

    SvarSlet
    Svar
    1. @Susanne - nej vel?!! dejligt at høre, at jeg ikke er alene ;-) kh. Birgitte

      Slet
  5. Haha, det er da bare dig, der er ved at blive gammel ;-) Nej, selvfølgelig sidder man ikke med sine (beskidte) sko oppe på sæderne, hvor vi andre skal sidde med vores lyse bukser. Jeg elsker, at du pointerer, at den ene var jyde (og derfor må formodes at være sød, rar og velopdragen) :-) Sådan forholder det sig desværre ikke med alle jyder. Der er også nogle ualmindeligt kedelige typer i mellem, men det er selvfølgelig ikke dem, der vælger at uddanne sig til betjente.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - ja, det med jyden var nok en for grov generalisering, men dem der normalt er på politiskolen er helt ok. Kh. Birgitte

      Slet
    2. Jeg gnækkede også over dén med "den ene er ovenikøbet jyde". Totalt god og relevant observation ;-) Enig med fruen i diagnosticering af jyde-racen.

      Slet
    3. @KS - jamen, der kan I bare se - I forstår jo min pointe ;-) kh. Birgitte

      Slet
  6. Selvfølgelig var det ikke jyden ☺❤

    SvarSlet
    Svar
    1. @Lisbet - hehe... men han burde jo have sagt noget ;-) kh. Birgitte

      Slet
  7. Lige sko på sæder er noget der også forarger mig rigtig meget. Jeg synes det er klamt - tænk man sætter sig på et sæde andre har haft deres beskidte sko på. Man ved da aldrig hvor de sko har været!??!? Og du har ret - politiaspiranter har da et særligt ansvar for at opføre sig særlig pænt - for det er dem der skal sørge for vi andre også opfører os pænt når de engang er uddannet... ;)
    Kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. @S - åh dejligt at jeg ikke er alene med den holdning. Og ja, det er total ulækkert med sko og så sætter man sig lige... Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...