søndag den 25. juni 2017

Sidste indlæg i lokalavisen inden sommerferien

I denne uge kom mit sidste indlæg inden ferien - lokalavisen online ses herDet handler ikke overraskende om sommerferie. I år er jeg både hjemme og lidt ude. Dog bliver vi i Danmark (faktisk på Sjælland) i ferien.
Forleden var jeg i en meget proppet bus i København og overhørte to studerende tale sammen. Den ene fortalte, at hun havde været i parken og der havde været virkelig mange turister. De blev enige om, at der faktisk var ret mange mennesker udenfor for tiden, nok på grund af det gode vejr. Derefter var der lidt snak om København om sommeren var fyldt med mennesker og det jo egentlig var meget forståeligt. »Faktisk kan jeg bedst lide Danmark om sommeren,« sagde den ene.

Efterfølgende tænkte jeg lidt over det. Sådan har jeg det ikke helt. Det er nu ingen hemmelighed, at jeg synes, Vestegnen kommer mest til sin ret, når det er sommer. Især stranden og skoven og de andre udearealer tiltrækker en masse mennesker og aktivitet. For når vejret er godt, så kommer vi ud - og solen gør sit til at hjælpe med lidt ekstra smil til hinanden.

Jeg skal denne sommer ud og nyde Vestegnen. Jeg skal igen i år holde ferie hjemme i Danmark. Mindst én af ugerne kommer til at blive brugt her på Vestegnen og det glæder jeg mig til. Min sommer hjemme består altid af en masse forskellige brikker. Her er lidt af dem:
I år har vi (mest kæresten) fyldt altanen med planter og grøntsager. Så jeg håber på selv at kunne høste radiser, gulerødder og salat. Plus en masse andre dejlige ting. Det er fedt at kunne have sit eget grønne tilbehør til grill-maden lige ude på altanen.

Som regel betyder sommerferie jo (delvis) godt vejr og det er derfor her, at vi tager cyklerne frem og tramper lidt ud i det blå. Sommerferien er også der, hvor der falder lidt ekstra is af til ungerne. Der hvor deres sengetider ikke er helt så faste og der, hvor solcremen flyder i rigelige mængder. Det er i hvert fald håbet.

Jeg glæder mig også til at komme på stranden. Til at bade, selv om vandet nogle gange er virkelig koldt. Ikke en sommer uden at jeg har været i havet og bade. Selvfølgelig skal vi bruge en masse tid på at lave ingenting. Hvis vejret er til det, så holder ungerne vandkamp, spiller badminton eller kroket. Vi voksne læser bøger og slapper af med en iskaffe. Ellers skal der hygges med brætspil og film i TV.
Jeg holder også ferie fra avisen, men er tilbage igen med fornyede kræfter i august. Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer. Jeg håber, I vil nyde Vestegnen.


2 kommentarer:

  1. Rigtig god ferie, søde B. Lyder som en masse dejligt I har I vente her i ferien. Nyd det. Kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Dorte ♥️ Jeg begynder med denne uge i Lalandia. Kram B

      Slet

Giv mig dine tanker...