onsdag den 30. november 2016

Hoved-status

Fredag var jeg jo inde og få sådan en Powernap behandling. Det var en ret speciel behandling, som jeg ikke har hørt om/prøvet før. Det kan vel betegnes lidt som massage, men alligevel ikke. Der blev trykket på mine skuldre, nakke og hovedbund, mens jeg lå på ryggen på en briks. Trykkene var helt sikkert meget professionelt udført og skulle løsne op for bindevævsknuder, ansamlinger mv. Man kan, hvis man formår at slappe totalt af under behandlingen, falde i søvn og opnå en større afslappet tilstand. Det lykkes ikke for mig, for selv om jeg prøvede at holde fokus på åndedræt og meditation, så fløj tankerne rundt i hoved på mig. Alligevel synes jeg, at jeg har fået noget ud af behandlingen. Det føltes som om mit hoved er blevet 'lettere'. Det er svært at forklare, men jeg føles knap så anspændt. Efter behandlingen sagde hun godt nok til mig, at hun kunne mærke, at jeg vist var ret stresset... øh ja, det måtte jeg nok give hende ret i. Jeg synes nu, jeg har fået noget ud af det. Selv her 5 dage efter, så føles min hovedbund knap så 'knudret' og jeg har ikke haft hovedpine siden behandlingen.
... og så forklaring på den lidt alvorlige del. Søndag var jeg med noget familie til den lokale kirkes julemarked. Efter lidt hygge, kaffe og tombola, så tager mine forældre hjem og jeg bliver. De er på cykel og kort tid efter ringer min mor til mig. Min far er blevet kørt ned at en venstresvings bilist, men er heldigvis uden større skader. Jeg tilbringer eftermiddagen på akutklinikken med ham, hvor han ud over knubs, sår, skrammer og et blåt øje får fornøjelsen af, at blive syet med 3 sting i øjenbrynet. Bilisten stikker desværre af fra uheldet. Dog tager nogle vidner nummerpladen og politiet finder ham efterfølgende. Han viser sig at være en ung mand uden kørekort. Vi er alle ret chokerede over begivenheden. Dog glade for at der var vidner til ulykken og de hurtigt sørger for at tilkalde politi og ambulance. Det har personligt været hårdt at skulle kapere, at bilisten stak af fra gerningsstedet og efterlod min far på kørebanen. At man som menneske kan finde på at gøre sådan noget, er svært for mig at forstå. Til slut vil jeg kun opfordre alle til at cykle med cykelhjelm. Ambulanceførerne var ikke i tvivl om, at cykelhjelmen har reddet min far fra et hovedtraume. Så brug nu den hjelm! 

20 kommentarer:

  1. Av for den! Godt, at han klarede den! Jeg fatter heller ikke, at folk bare kører væk fra sådan noget.
    Den hjelm, den hjelm.... Herhjemme samler den desværre mest støv. Jeg tager den på i morgen. Promise!!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Skøreliv - ja, det er ufatteligt, at han bare kører... Hjelm er jo for din egen skyld ;-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Åh, det er jeg ked af at høre men godt det ikke var 'mere' og cykelhjelm redder liv! Sikke en klaphat der bare kørte videre.... Godtder var vidner.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - ja, de var helt fantastiske, de vidner. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Av! Puha hvor en grim oplevelse. Godt han slap så 'billigt'. Og hvor er det fantastisk som folk hjælper - det er dejligt at opleve, når nu nyhedsbilledet er så fuld af det modsatte (synes jeg ofte).

    Lyder dejligt med mindre-knudret-hovedbund og pt. hovedpinefri. Håber det bliver ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. @KS - ja, positiv overraskelse på, hvor hjælpsom folk er. Jeg synes også mediebilledet er modsat på det punkt. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Der er bare nogle mennesker, som desværre ikke har lært respekt og hensynsfuldhed overfor andre. Den unge bilist var nok en af dem. Skræmmende verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Cille - ja, det er skræmmende... øv. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Puha, sikke en forskrækkelse - godt din far havde cykelhjelm på. Så uhyggeligt at bilisten kørte videre.
    Mange tanker til dig og dine, Birgitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - tusind tak for tanker, det sætter jeg stor pris på. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Wow shit, vildt, det lyder som om det var oppe i krydset ved Park Alle/Brøndbyvestervej? Vores venner de bor der på hjørnet og var faktisk på vej ud af døren, hjem til os da de hørte et knald udenfor og så skyndte sig ud og så en var blevet ramt af en bil.. Min ven han fik taget nummerpladen og ringet til ambulancen heldigvis.. så det lyder meget som om det var din far så? :O Hold da op det er godt at høre at han klarer den!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rijah - ja, dine venner er så gode. Tak for hurtig mailsvar i går :-) kh. Birgitte

      Slet
  7. Puha, godt der trods alt ikke skete mere, sikke en forskrækkelse. Kan godt forstå I lige skulle sunde jer bagefter, det sidder i en sådan noget. Kram D

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - ja, det sad lige i én et par dage. Kram B

      Slet
  8. Puha, sikke en forskrækkelse. Godt, han er ok. Som dig fatter jeg slet heller ikke, at man kan få sig selv til at stikke af fra sådan noget - håber, han bliver straffet behørigt. Og hjelmen ... Jeg skal nok prøve at huske den. Ungerne har den altid på, men jeg selv er ikke så god til at få den på. Men det skal der laves om på!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Øglemor - hvis det bare stod til mig selv, så lod jeg også gerne hjelmen blive hjemme. Men jeg stoler ikke på med-trafikanterne, desværre. Kh. Birgitte

      Slet
  9. Godt at det ikke gik værre med din far, men sikke en forskrækkelse. Tænk at man kan finde på at smutte fra stedet.
    Ellers lyder det godt med bahandlingen, at den hjalp dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - tak og ja, det var heldigt sluppet. Og behandlingen virker stadig, selv om jeg godt kan mærke, at det 'knuder' lidt til. Kh. Birgitte

      Slet
  10. Puha, hvor ubehageligt. Og tænk at han stak af??! Har efterhånden hørt så mange grimme historier om at køre uden hjelm, at jeg er den der irriterende prædikende type ;)
    God bedring til far og den ømme krop.
    Kh M

    SvarSlet
    Svar
    1. @Marie - ja jeg er også den total irriterende type mht hjelm ;) men ja, der er stadig lidt øm krop og ellers fint. Kh Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...