søndag den 12. januar 2020

Bog nr. 2 - Stephanie Mailers forsvinden

Jeg er tilbage på sporet med at udgive mine boganmeldelser om søndagen. Jeg har læst virkelig meget i ferien og derfor har der været mange indlæg med boganbefalinger. Jeg kan se på bloggens statistik, at det ikke er de mest læste. Alligevel synes jeg, at jeg gerne vil bibeholde disse indlæg, for det giver mig selv en god pejling om, hvad jeg læser og hvor meget. 

Den aktueller bog i dette indlæg har jeg ventet på et godt stykke tid. Jeg har været rigtig glad for de to forrige bøger i Joël Dickers forfatterskab. Og heller ikke denne gang blev jeg skuffet.

Faktisk læste jeg de lidt over 600 sider på ca. fire dage. Den er både spændende og omfangsrig i handlingen. Der er mange personer at holde styr på. Handlingen forbliver kompliceret gennem bogen med mange spring i tiden. Det er derfor ikke en bog, som du kun læser i hver tredje dag.

Stephanie har faktisk en utrolig lille rolle i bogen, men det er hendes forsvinden, der rusker op i en 20 år gammel mordsag. Herfra følger man opklaringen af den gamle sag sideløbende med den nye. 

Der er ufattelig mange detaljer i bogen og sproget fanger fra side 1. Det er stort set umuligt at finde hoved og hale i alle tingene før til sidst, hvor alle trådene samles. En ufattelig fin bog, som får en virkelig stor anbefaling herfra. 




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...