lørdag den 19. marts 2016

Mad på 30 minutter?

Sponsoreret indlæg 
Måltidskassen er modtaget fra Lahme til test i min familie. Meningerne om den er helt mine egne.

Jeg har sagt ja til at teste en måltidskasse fra Kikkoman. Jeg har testet produkter fra Kikkoman før og vi bruger dem da også ret meget i den daglige madlavning. Testen gik ud på, om det virkelig kunne lade sig gøre, at lave god velsmagende aftensmad til familien på bare 30 minutter. Lad mig med det samme sige - det kan det godt! Også uden Kikkoman... Min påstand er, at det 'bare' handler om planlægning. Og det med de 30 minutter bliver også lidt stramt. Det forklarer jeg længere nede i indlægget.

For at være på den sikre side, så har jeg valgt at teste en ret, som jeg selv ville kunne have fundet på at sætte på madplanen herhjemme. Så vi jeg har i onsdags lavet wok med kylling (og Kikkoman)
Kyllingen skal i følge opskriften marinere i ingefær, Teriyaki og maizena i køleskabet i 20 minutter. Så først skærer du kylling, så laver du marinade og så venter du 20 minutter. Så er de 30 minutter vist gået! Heldigvis er jeg jo garvet husmor (jamen, det er jeg altså), så mens kylling er i køleskabet, får jeg lige snittet grøntsagerne, så de var klar til wokken.

Og nu er jeg jo ikke så god til at følge en opskrift slavisk, så her kommer opskrift med de ingredienser, som jeg brugte - hvilket var dem fra kassen og så noget grønt, vi alligevel havde liggende.

Du skal bruge:

  • 600 g. kylling i tynde strimler
  • Frisk ingefær, 1 spsk. revet
  • Teriyaki
  • Maizena
  • 200 g. champignon i tynde skiver
  • 1 pose sukkerærter
  • 2 forårsløg i tynde ringe
  • ½ rød chili hakket fint
  • 2 stilke bladselleri i fine stykker
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • Olie til stegning (ikke olivenolie)
  • Vand
  • Evt. ris eller nudler

Sådan gør du:
Bland revet ingefær, 3-4 spsk. Teriyaki og 2 spsk. Maizena sammen og vend kylling i strimler i. Sæt på køl minimum 20 min. (mine stod 30 min.). Bland 3 spsk. Teriyaki med 250 ml. vand og 1 spsk. Maizena og stil til side. Skær og snit grøntsager. Varm olien i en wok eller dyb pande (sautépande) og steg kylling ved høj varme i ca. 3-5 min. Hæld kylling i en tallerken og dæk med staniol, så det holder sig varmt. Tilsæt lidt mere olie i panden og svits grøntsagerne i 3-7 minutter, alt efter hvor sprøde/bløde, du foretrækker dem. Hæld kylling tilbage i panden og tilsæt vandet med Maizena og Teriyaki. Lad det koge ca. 1-2 min. til sovsen jævner.
I opskriften skal retten serveres med ris, men vi er vilde i min familie (og desuden var vi løbet tør for ris), så vi fik nudler til - og det gik ganske fint. Desuden fik vi sød chilisovs og soya til.

Smagen var fin, men meget på den milde side. Vi er nok mere vant til, at der er fyret lidt op for krydderierne i min familie. Så næste gang tror jeg, at der skal mere chili og ingefær i retten. Jeg har ikke erfaring med at bruge Maizena i wok (vi bruger mest kokosmælk), men det gik rigtig fint i denne ret.

Så mangler du en hurtig og velsmagende ret til din hverdag, så vil jeg gerne anbefale denne. Find i øvrigt flere opskrifter med Kikkoman lige her.




Fakta om Teriyaki: 
Produktet er en traditionel japansk sojabaseret marinade, der kan bruges til et væld af kødretter, fiskeretter og grøntsagstilbehør. Teriyaki er blevet spist i Japan i mange år, og hos Kikkoman, der har lavet traditionel sojasauce siden 1600-tallet, laver man den traditionelle sojabaserede marinade på helt naturlige ingredienser og efter klassiske produktionsmetoder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...