onsdag den 30. december 2015

Julestatus, vol. 2

I går så jeg alt for meget tv. Som i virkelig meget. Sammensat med en del bland-selv slik og dyne på sofaen. Ungerne var taget afsted og kommer først i weekenden. Så aftenen var helt uden forpligtelser og med cup-nudler til aftensmad.

I dag vågnede jeg så med en kæmpe hovedpine. Om det var en overload af sukker eller tv - eller begge dele - ved jeg ikke. Men det føltes ikke rart. 

Kæresten har været på arbejde i dag og jeg har arbejdet en lille bitte smule hjemmefra. Jeg har egentlig ikke rigtig haft det store pres, da den opgave jeg skal lave efter nytår ikke rigtig kan forberedes mere. Så ferien står stadig. Det samme gør nuller-mænd og manglende oprydning/rengøring og kasserne med julepynt, som skal i kælderen. Men altså, det er der nok stadig i det nye år og så når jeg det nok der.

I morgen har vi lige et nytår, som skal holdes. Vi skal ud, men ikke langt væk. Jeg har i år ønsket at være hjemme og sove i min egen seng, efter hvad jeg håber bliver en fin og hyggelig aften. 

Håber I alle får et dejligt nytår.


Den sidste del julepynt er nu på vej ned


6 kommentarer:

  1. Åh, Gud, det lyder altså helt vidunderligt med en aften uden børn! Ja, undskyld, jeg ved godt du med statsgaranti savner dem max, men i mine øre lyder det altså som en drøm at leve - bare en enkelt aften - af kopnudler og slik i stride strømme.... I wish.... Ingen børn, der skal affodres, ha' læst højt, eller puttes på anden vis. Dog lyder det ikke rart med hovedpine, håber der er styr på den nu!
    Ellers: Rigtig god bedring og godt nytår!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mor-monster - man lærer at sætte pris på de dage uden børn og bruge dem til f Eks sofatid. Så forstår godt din kommentar ;) hovedpine er væk og nu er det dømt læsetid inden nytårsforberedelser. Håber I får en skøn aften. Kh Birgitte

      Slet
  2. Ha' en rigtig dejlig nytårsaften Birgitte. Og godtnytår til dig og dine. Tak for i år. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - og god aften i dag til dig og dine. Tak for alle kommentarer i årets løb. Kh Birgitte

      Slet
  3. Håber hovedpinen er væk nu - ellers go' bedring. Rigtig dejlig Nytårsaften til dig og dine. Happy New Year:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - den er heldigvis overstået. Og god aften til dig og dine. Tak for i år. Kh Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...