onsdag den 2. december 2015

Glædelig 2. december

I dag er regn - og grå. Der er ikke meget julestemning over vejret. På kontoret har vi dog taget julen ind og pyntet op - og fundet julekopperne frem (ja, vi er sådan nogle med årstids-kopper)

Hjemme har pynten været oppe siden fredag (noget med børn, der skulle i Tivoli lørdag og sove ude til søndag, men julesokken skulle jo være på plads til 1. advent). December er begyndt med risengrød til aftensmad mandag. U-landskalenderen skal lukkes op om morgenen og julekalender skal ses i TV om aftenen. Der er nok at se til i hverdagen i december.

Til gengæld har vi ikke nogle julearrangementer i denne måned. Ungerne er nu officielt så store, at det holdes i klasserne uden forældre. Så eneste 'opgave' var at finde nissegaver og pakke-spil-gaver. Dem fik jeg klaret i et hug i går, med børnene som kyndige med-indkøbere. 

Jeg har aldrig været kæmpe fan af de der arrangementer, så det er ikke fordi jeg savner dem. Det er bare lidt underligt, at ens børn nu er så store, at den tid er forbi.

Glædelig 2. december.

13 kommentarer:

  1. Uh, glæder mig lidt til mine unger er så store og så alligevel ikke. I mandags var der juleklip på skolen og i morgen skal prinsessepigen optræde med skuespil og mindstemanden med sang på skolen. Der er også skuespil optræden med prinsessepigen når hendes musicalskole skal optræde den 19 og 20 december. Så skal alle 4 klasser i kommunen synge julesange med symphoniorkestret den 14 og der er prinsessepigen med. Så lidt skal vi til her i december:) Glæder mig alligevel lidt til det hele, tror jeg:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - Det lyder som en masse hyggelige arrangementer. Håber det bliver nogle dejlige dage. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Arj, I er sådan nogle med årstidskopper! Det er da det vildeste! Hahahahahahaha ...
    Det lyder som om I har fået neglet den jul allerede - tophyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. @Liv - ja da! I det kommunale skal man jo selv have kopper med og for nogle år tilbage havde vi pakkekalender mellem os piger. Så vi er tanket godt op på julekopper, jule-fyrfadsstager og krims-krams, hahaha... Min kollega tvinger os til at pynte op senest d. 1. dec. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Jeg har finde mine røde Contrastkrus krus frem, så er det jul :-) Julepynten kom op fra kælderen i søndags.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - sådan skal det være. De er også total flotte de krus. Har kun det ene som jeg fik forrige år i fødselsdagsgave. Jeg elsker det. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Nu er det 3. December og stadig vådt og gråt (suk) men det skal nu ikke ødelægge dagen for mig. Jeg vil pakke gaver ind og høre til julemusik.
    Ha ha typerne med årstidskrus, kan man mon få et job hos jer ???? 😉
    Helt enig, det er mærkeligt, når man ikke længere skal med til arrangementerne ved de store børn, man både savner og elsker det.
    God dag til dig. Kærlig hilsen Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - jamen, vi har også engang været med i en konkurrence hos HK om flotteste julepyntet kontor (det er primært min kollega, der styrer showet omkring pyntet - og hun går all in!). Det er en anden tid med de store børn, jeg savner dog ikke at stå en hel eftermiddag i SFO'en og lave risengrød til julefesten om aftenen. Kh. Birgitte

      Slet
    2. ... og god dag til dig også, søde Rikke

      Slet
  5. Årstidskopper - hvor fint! Det er vi lidt for kedelige til. Selv juletræet må vi undvære i hele den første uge af december, fordi der gik kludder i leveringen. Men brunkager, det har vi :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - Vi har ikke juletræ her mere efter vi fik bygget om og dermed ikke har ekspedition, hvor jeg sidder... det er lidt øv, for det var super hyggeligt. Kh. Birgitte

      Slet
  6. Hej!! Heldige asen, jeg er dybt misundelig!! Gid det var mig, der kunne sige mig fri for julearrangementer! Glæder mig i dén grad til jeg slipper. Ja, undskyld galden. Jeg ELSKER mine børn, men ikke nødvendig sammen med hundredvis af andre børn og deres forældre....
    Hvad jeg er fan af er hyggetid i sofaen; synes der er flere gode julekalendre i fjerneren. Nå, jeg pakker sammen. Det er torsdag, som bekendt ikke min favourite!...
    Kærligst, mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mor-monster - TAK for at du ikke gør mig til den eneste mor i hele verden, som ikke elsker de arrangementer! Mere hygge/sofatid er vejen frem. Bortset fra torsdag, hvor jeg henslæber mig herovre til kl. 18... kærlig hilsen Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...