mandag den 11. maj 2020

Solskin og myggestik

Jeg har haft en dejlig Bededags-ferie. Solen har skinnet og det har været varmt. Vi har grillet to gange og været i godt selskab både fredag, lørdag og søndag. Det hele udenfor - så der har også været brug for solcreme. 
Jeg har for første gang prøvet at lave kold kartoffelsalat selv. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg aldrig havde givet mig i kast med det. Det er jo slet ikke svært.
Til gengæld har jeg også fået årets første myggestik. Hele fire af dem. Store og fede - dog knap så hævede, da jeg stadig tager antihistamin for pollen.
Med sol og det spirende flotte forår, så har det været en skøn forlænget weekend, som blev udnyttet maksimalt.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Giv mig dine tanker...