fredag den 18. august 2017

Introvert i nogen grad?

I dette indlæg spurgte søde Livsglimt ind til det, at jeg ofte så mig selv som introvert (og hvis I ikke kender Lisbets blog, så kan jeg varmt anbefale den).

Lad mig slå fast fra begyndelsen - der er ikke nogle, der er rene introverte eller ekstroverte. For at lære mere om ekstroverte og introverte, har jeg personligt haft stor glæde af Anna Skyggebjergs (nu lukkede) blog og hendes bog om introverte.

Som Anna ofte skriver, så er det de introverte, der går hjem fredag efter arbejde og sætter sig i et hjørne med en bog, gerne alene. Her lader de op. De ekstroverte tager ud og får en fredagsøl i byen og ude med mennesker. For sådan lader de op. Derfor ved jeg, at jeg afgjort er mere introvert end ekstrovert.

Jeg er til gengæld meget ekstrovert i min egen 'kreds'. Altså min familie, hvor jeg føler mig tryg. I min vennekreds, hvor jeg er tryg. Steder og mennesker jeg er vant til at omgås. Desuden er jeg 'tillært ekstrovert'. Dvs. jeg har lært mig selv at stå på en scene. At være den der træder frem og holder oplæg og underviser. Alt det er en facade, jeg bruger. Det dels skjuler og udfordrer min introverthed. 

På mit arbejde går jeg meget med den ekstroverte kappe. Jeg laver grin med mig selv og kommer med kritiske kommentarer eller flere idéer. Mest dog i min egen afdeling. På udebane er jeg lidt mere tilbageholdende.

Jeg er også én af dem, der ikke går til folk ved konferencer, hvor jeg ikke kender nogle. Jeg er lidt en type, som Maren viser her. En 'klæber', der fungerer bedst, hvis der er nogle jeg kender. Så er jeg tryg. Jeg øver mig meget på at gå hen til fremmede og small-talke. 

Det er ikke for ingenting, at jeg før i tiden (og til dels også nu) bliver spurgt, om jeg er sur eller bliver kaldt for snobbet. For det er den facade jeg har og som andre ikke altid kan gennemskue, slet ikke er snobberi eller surhed. Det er bare, fordi jeg er introvert. 

Jeg holder ekstremt meget af, at sidde i min stol og læse. Bare forsvinde ind i en bog. Sådan lader jeg batterierne op. Når ugen rammer fredag, så kan jeg næsten ikke magte, hvis jeg har en aftale, der betyder, at jeg skal ud. Allerhelst vil jeg være hjemme og bare slappe af. Det betyder ikke, at jeg ikke nyder at komme ud. Det kræver bare lidt overvindelse nogle gange. 
Til gengæld er jeg blevet bedre til at spotte, når jeg ikke er i trivsel. De perioder, hvor der er alt for mange aftaler, slider på mig. Især hvis det er 'udebane' arrangementer. Jeg forsøger at rette op på det, ved at få mine 8 timers søvn og sætte tid af til at lave ingenting. Oftest har jeg ikke de store planer for weekenderne, når ungerne kommer hjem. 

Det kan til tider være svært at leve som introvert i et meget ekstrovert samfund. Så jeg prøver at finde min egen vej. Og generelt skal der jo være plads til os alle, introvert som ekstrovert. Rigtig god fredag.

      

8 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender det! Jeg er den ultimative introverte i alle henseender. Dejligt indlæg, Birgitte! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. @Maude - tusind tak søde du. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Tusind tak Birgitte, du er godt nok sød :) og tak for blogindlægget. Jeg blev klogere! Det jeg undrede mig lidt over, var jo netop det, at jeg synes, du virker til at have et ret aktivt (og rigt) socialt liv og ofte er afsted til ting. Men nu forklarer du jo så det med din egen kreds og det giver god mening. Er det ikke hårdt at tage ekstrovert kappe på på arbejde?

    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbet - ja, jeg prøvede at få det forklaret simpelt ;-) og ja, til tider er det hårdt med den kappe, men det er også et valg/nødvendigt, da min arbejdsplads og mine opgaver kræver, at jeg skaber et stort netværk. Kh. Birgitte

      Slet
  3. Hvor er jeg bare med dig (og Maude)! Jeg er også meget introvert, hvilket ind i mellem er lidt bøvlet. Gemalen forstår simpelthen ikke, at jeg synes, det er svært at skulle deltage større festlige arrangementer, hvor jeg kun kender en sjettedel. Jeg er bare kedelig og skal tage mig sammen. Suk. Det har jeg gjort i mange år, men nu har jeg så lige mit kaputte øre oveni (dårlig hørelse plus støjfølsomhed er virkelig noget crap ifm større festivitas), så nu har jeg sat hælene i og sagt nej tak til at deltage i Gemalens svigersøns fødselsdags-cocktailparty med 80'er-tema. Tak for fint indlæg 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. @Fruen - altså, det sidste forstår jeg 110%. Der er også arrangementer, som jeg vælger fra til tider. Simpelthen fordi de ikke giver mig noget energi. Det er desværre bare ikke altid så socialt acceptabelt. Kh. Birgitte

      Slet
  4. Jeg har holdt lidt igen med at læse dette indlæg - udelukkende pga. overskriften. Er så ked af at det altid stilles op som enten-eller. "Enten er du ekstrovert eller også er du introvert. Og det er mest synd for de introverte ..."

    Men se ... sådan beskriver du det ikke. Heldigvis. Og tak. For vi er mange der rummer begge dele - og ligesom du, så er det for mig situationsbestemt. Afhængigt af kreds, menneskemylder, larm, forventninger osv. Og ligesom dig har jeg også min 'kappe' som følger mit i arbejdslivet. Who cares ... stiller gerne op og siger gerne en helt masse - så længe det er i min professionelle rolle - den private rolle ville aldrig orke det. Aldrig.
    Tak for indlægget, Birgitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. @KS - hvor er jeg glad for din kommentar :-) jamen altså, det er jo ikke så sort/hvidt som mange gerne vil gøre det til. Så er glad for, at det lykkes mig at formidle den pointe. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...