fredag den 29. maj 2015

Ugens glimt - 4. uge af maj

Så er det juni lige om lidt. Det er næsten ikke til at fatte. Sommer altså - vejret er vist ikke helt kalender indstillet!

Jeg fik sidste fredag høstet lidt rabarber fra min mormors have. De fleste røg i fryseren, men nogle blev kogt med sukker, en vaniljestang og en pose frosne jordbær. Derefter blendede jeg hele skidtet og brugte et par deciliter i en bolledej. 
   


Fine boller med perlesukker


Søndag var hele familien på skovtur til Bakken. Vi tager toget til Skodsborg og går igennem dyrehaven/skoven til Bakken. Der spiser vi frokost inden ungerne kræver, at vi går rundt og prøver en masse ting. Heldigvis var vejret jo super godt og det var en virkelig dejlig dag. Da Bakken proppede til med mange mennesker, tog vi hjem. Så vi undgik de mange lange køer.



Fine Eremitage slot i solskin


Ved personaleindgangen til arbejdet har vores gartnere sørget for et rigtig fint bed. Man kan jo ikke undgå at blive en smule glad på vej til arbejde, når man bliver mødt af dette syn.




Ellers har ugen budt på Pinsefridag, aftenmøde og en udsalgs-hygge. Og i dag begynder en 'ny' uge, hvor ungerne er kommet tidligt hjem efter at have fejret 9. klassernes sidste skoledag. Glæder mig til weekend og afslapning. 





Madplanen er også klar og både fredag og lørdag byder på et par nye opskrifter. Glæder mig til at se, hvordan resultatet bliver. Tortilla-lasagnen er herfra

Rigtig god weekend derude.




2 kommentarer:

  1. Tortilla-lasagne lyder umiddelbart lidt lige så fjollet, som det min ene dreng har fundet ud af, at han vil have til sin fødselsdag, nemlig spaghetti-tacos (efter en eller anden fjollet amerikansk sitcom for børn/unge). Meen det kan da være at den er lidt mere sober, når man læser opskriften ;-) He he

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - det lyder fjollet, det vil jeg give dig... men nu er det afprøvet og hele familien var vild med det. Så den kommer med i samlingen af retter, som vi prøver igen. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...