Mens jeg rendte rundt i morges og prøvede at blive klar til at forcere snemængden, hørte jeg en gammel pop-sang i radioen, som øjeblikkeligt satte mig tilbage til dengang jeg var 12 år og lyttede til kasettebånd på mit værelse.
Jeg er opvokset med dansk pop/rock og efter min far var udstationeret 1½ år i Århus, så sneg der sig meget (80'er) musik ind i vores hjem. Tøsedrengene, Rocazino, PS12, Miss B-Haven osv. Sangene ligger stadig lige under huden og teksterne falder af tungen, når jeg hører dem i radioen/tv'et. Ja, det er for nogle en direkte pest, at se 'Hit med sangen' med mig! (måske også fordi jeg ikke synger specielt godt).
Jeg har dog hørt meget forskelligt musik i min barndom. Vi hørte MEGET dansk musik, men også en del udenlandsk. Jeg er f.eks. den eneste på handelsskolen jeg kender, der i begyndelsen af 90'erne stadig lyttede til ABBA (eller som i hvert fald indrømmer det)!
Mine forældres smag spænder vidt og de har (havde) begge deres favoritter - i hver sin retning. Det er én af grundene til, at jeg ikke kan holde ud at høre Anne Linnet! Min mor hørte det non-stop og det var i mange år (!) det, der mødte mig, når jeg kom hjem fra skole. Min far derimod var hip med os unge og Metallica's Black Album tog tit rundture mellem stuen, min brors - og mit værelse.
Mine egne børn glor på mig, som om jeg er faldet ned fra Månen, når jeg går i gang med at synge 'Hjem til Århus' - de synes hverken at jeg synger godt, eller at det er en god sang. De lytter faktisk helst til nutidige hits (og jeg synes altså ikke særlig godt om han Rasmus Seebach) - og en sjælden gang kan jeg få dem tvangindlagt til noget Kim Larsen. Synes de går glip af noget. Så måske var et juleønske en opsamling med den store danske pop-skat? Man skal vel have lidt Helmig i sin barndom? ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv mig dine tanker...