Denne bog blev jeg egentlig gjort opmærksom på her. Og da jeg jo i tidernes morgen læste engelsk (litteratur og samfundsfag) på universitetet, så er det selvfølgelig en bog der interesserer mig.
Denne bog har fået mig til at grine og græmmes. Mest det første. For hold nu op hvor er forfatteren god til at spidde den her danskhed, som hun oplever.
Selvfølgelig er den fyldt med generaliseringer, men jeg synes faktisk, hun gør det godt og gør til tider meget ud af at se fordele og ulemper.
Jeg har f.eks grint meget af det med wienerbrødet og den korte arbejdstid. Jeg valgte at læse den på engelsk (original sproget). Den kan være lidt tung nogle steder, hvor det er fagfolk, der udtrykker sig. Jeg kunne måske godt have tænkt mig flere episoder, hvor forfatteren selv var på banen (eller en opfølgning på nogle af de ting, hun giver sig i kast med).
Alt i alt er det dog en dejlig bog. Jeg er ret enig med hendes betragtninger og tror faktisk den er god for alle at læse. Om ikke andet så for en reminder om, hvor godt det egentlig er at leve i Danmark.
PS. Mette - jeg blev ved med at tænke på, om du eller din mand har læst den? Tror din mand vil kunne genkende mange af tingene, selv om han jo har haft dig 'som dansker' ved sin side.