søndag den 10. maj 2015

Ikke mere Internet om lidt

Søndag morgen og jeg sidder i lufthavnen med en cafe latte. Om lidt skal jeg på flyveren til Venedig (jeg kan ikke linke fra denne app, så kig på forrige indlæg). 

Der var to ting, som jeg ikke nåede inden jeg tog hjemmefra. Den ene var neglelak på fingrene og den anden var indlæg til bloggen. 

Neglelakken er pakket i baggagen og indlæg kommer her. Dog betyder det, at der nok bliver lidt stille på bloggen. 

Jeg er nemlig ikke sikker på, hvor meget Internet der er dernede. Jeg opdaterer på Instagram så meget jeg kan (jeg er @birgitte_b derinde). 

Take care og jeg vender tilbage. 




Kaffen er drukket og jeg skal ud til gaten ;)



fredag den 8. maj 2015

Maj - første uge - glimt

Har I lagt mærke til, at jeg har formået at poste et indlæg om dagen hele denne uge? (ok, fra mandag af). Faktisk har jeg hele 2015 fået skrevet flere indlæg pr. måned end 2014. Måske det skulle være et ønske for hele året?

Anyways, ugen... Jamen jeg kom hjem fra Norge med en syg ældstesøn og var også hjemme med ham mandag. Og tirsdag have jeg en kollega til spisning, da vi skulle deltage i samme aftenmøde. Så ugen har været lidt amputeret - lidt atypisk om man vil.

Fredagen i Oslo var solfyldt og varm. 




Deres rhododendron er sprunget ud og var så flotte.





Operaen indefra - virkelig pæn, lys og luftig.


Søndag havde min far fødselsdag og vi nød kaffe og kage på altanen i det gode vejr. Jeg havde smækket en sneglekage sammen i dagens anledning. Den hedder oprindeligt maj-kage, men vi kalder den sneglekage herhjemme. En opskrift jeg altid vender tilbage til, da den er dejlig nem og yderst lækker.



64 år - symboliseret med 4 lys.


I samle-indlægget fik jeg ikke presset madplanen ind. Den kan I se her. Tapas dækker over et måltid med brød, paté, ost og pølse (og rødvin til de voksne). Den svenske pølseret er fra mormors opskrift. 




Jeg leger lidt med tanken om at kalde 'reste'-dagen for buffet. Her spiser vi rester fra ugen og hvad der ellers er i køleskabet. I denne uge var der lasagne tilbage, plus noget ristet pølse og spejlæg.




Vores magnolia er næsten færdig med at blomstre. Tirsdagens regn og blæst tog de fleste blomster




Fik en fin 'buket' selvplukkede blomster af yngstesøn



I den kommende weekend skal jeg ordne de sidste praktiske ting inden ferie plus fejring af min far lørdag aften. Pga. netop ferie vil bloggen stå lidt stille. Jeg prøver dog af forberede nogle indlæg, men der kan gå lidt tid før jeg kan svare på kommentarer. Og måske lidt længere tid imellem indlæggene. 

Hav en dejlig weekend...




torsdag den 7. maj 2015

Version 4.0

Her er gårsdagens indlæg fra lokalavisen. Det handler om at acceptere én selv (altså mig) i forbindelse med at blive 40 år.

Læs online her - eller kig med nedenfor.



Jeg er blevet 40 år i februar. »Fabulous Forty«. Ikke et ord om fyrre-fed-og-færdig«.
Jeg har ikke haft noget problem med at blive 40. Især ikke fordi jeg blev fejret ved ikke mindre end fire lejligheder. Det var slet ikke dårligt med alle de fejringer. Og hvem kan ikke lide at få gaver?!! Det koncept for fejring skal der ikke ændres meget ved, hvis du spørger mig.
Der er dog nogle ting i ens liv, som ændrer sig, når man bliver 40 (i hvert fald for mig). Jeg tænker ikke, at mit liv allerede er halvt gået. Det må vente til jeg bliver 50. Jeg tænker dog, at jeg nu er blevet så »voksen«, at jeg skal forsøge mig med et par ting. F.eks. at finde en læbestift og rent faktisk begynde at gå med den. Også til daglig. Og huske at påføre den igen, når første lag er røget af efter et par timer. Eller være »voksen« nok til at nyde smukke blomster i naturen og glædes over solskin.
Med de 40 år kom også en større accept. Accept af de ting, som jeg alligevel ikke kan ændre. I tænker måske, at vi nu snakker om større emner som verdensfred, sure bager-damer eller nej til kulkraft. Men nej, det handler om at slutte fred med det faktum, at min numse ikke bliver mindre (medmindre jeg virkelig tager skeen i den anden hånd og sætter seriøst ind med det pt. ikke- eksisterende løb... as if!). Det er også en accept af, at jeg rent faktisk godt kan lide Nik & Jay's musik og ikke bliver flov over at fortælle det til andre. En indrømmelse om, at jeg er blevet sådan en person, der næsten hver dag skifter til mere behageligt tøj (læs: joggingtøj), når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg er også stoppet med at gå så meget op i, hvad andre folk tænker om mig. Det kommer vel også helt naturligt, når man bliver spredt ud på side 2 i lokalavisen hver anden uge. Og til tider udtaler sig temmelig skarpt om egne holdninger.
Nu kom alt dette næppe over natten imellem mit 39. og 40. år, men mere snigende i løbet af de sidste par år. Og ud over det allerede nævnte så kom en anden ting snigende med de 40 år. Nemlig den mere bevidste holdning om, at Vestegnen er og bliver mit hjem. Et hjem som jeg har haft i 40 år nu og som jeg egentlig ikke har lyst til at bytte ud med noget andet.

onsdag den 6. maj 2015

Samle-indlæg

Min ældste søn har været syg og jeg har været træt! Så bloggen er forsømt lidt - eller altså, skubbet til side til fordel for det virkelige liv. Sådan går det jo nogle gange.

Så her kommer indlæg om ugen der gik (selv om den nye uge for længst er gået i gang) - sammen med indlæg om, hvordan april forløb. 

Jeg har samlet det hele i dette (lidt billede-tunge) indlæg. 

Jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg lavede sidste uge, men der var en veninde-aftale med kaffe på café og noget oprydning i min mormors hus, mens hun bor på pleje-aflastning.

Og jeg nåede (endelig) en tur i Tivoli med kæresten. Jeg elsker at gå i Tivoli når alle blomsterne er sprunget ud. Ja, jeg er blevet total gammel kvinde på det område. Jeg begejstres over forår og blomster, trods jeg aldrig har haft så meget fokus på det som i år.






Ønskerne for april blev nogenlunde opfyldt. Ikke helt når det kommer til motionen, desværre. Jeg har prøvet at klemme lidt cykelture ind, men der har simpelthen været så meget fart på i april, at jeg er kolapset hver aften på sofaen. Til gengæld fik jeg læst et par bøger og set en masse dejlige veninder. Det tanker mig virkelig op med input fra sådanne gode stunder...






I april var jeg jo også i radioen. Og der var noget om at blive voksen og gå med læbestift (jeg øver mig stadig). Et stop for madspild og en weekend med selv-forkælelse. 




Maj må gerne blive varm og solfuld. Jeg er jo begyndt måneden med en lille tur til Oslo. Senere kommer en mini-ferie til Venedig - én af mine gaver fra kæresten, da jeg fyldte 40 - og Pinsen betyder en familieskovtur på Bakken.

Generelt er maj jo dejlig fyldt med helligdage og jeg trænger virkelig til lidt fri fra arbejde. Selv om jeg lige har holdt påskeferie, så er det ikke helt dårligt med et par forlængede weekends i denne måned. 





Alle foto i dette indlæg er fra Botanisk Have i Oslo.

tirsdag den 5. maj 2015

Godnat - og sov godt?

Sponsoreret indlæg - se nederst i indlægget.

Det er sjældent, jeg har problemer med at sove. Jeg er til gengæld typen, der virkelig sover meget. Også hvis jeg har mange ting at spekulere på.

Jeg kender dog flere, som har rigtig svært ved at sove. Enten pga. stress eller tanker fra dagen, der er gået. Problemer, som der spekuleres (for meget) over eller alt det, som der skal huskes til næste dag.

Jeg tror, at vi alle i perioder kan have lidt svært ved søvnen, men når det strækker sig over længere tid, så er det på sin plads, at gøre noget ved det. Personligt bruger jeg meditation/mindfulness en del. Dog kender jeg til flere, som bruger Baldrian i pilleform eller dråber til at hjælpe med søvnen. 

Så da jeg fik tilbudt et par glas af Futura Baldrian, så takkede jeg egentlig ja for at lade andre prøve. Jeg har haft min kæreste til at teste produktet i over 1 måned nu og der har været resultater. Han synes selv, at han sover bedre. Han har lettere ved at falde i søvn og blive i søvnen. Jeg har også givet et glas til min mor, men hun er først lige begyndt på dem, så det er svært at sige allerede, om der er nogen virkning.

Kæresten tager pillerne lige inden vi går i seng. Han har været ret konsekvent med dem. Eneste ulempe jeg har hørt om, er at de ikke lugter så godt.

Hvis du synes produktet lyder som noget for dig, så kan du faktisk lige nu få en gratis prøve på Baldrian. Klik her.







Fakta om søvn og nogle rigtig gode råd til dig, der har problemer med søvnen:

Hvad forstyrrer vores søvn?
Man skelner normalt mellem to slags søvnbesvær; primær og sekundær søvnløshed. Sekundær søvnløshed er den mest hyppige form for søvnbesvær, hvor søvnløsheden skyldes ydre forhold som kan være alt fra bekymringer over arbejde og privatliv til hård træning, kaffe eller store måltider før sengetid til for megen søvn i løbet af dagen. Primær søvnløshed er en mere atypisk form for søvnbesvær og her findes der ingen sygdom eller anden ydre forklaring på, hvad der forstyrrer vores søvn. 

Søvn er afgørende for vores sundhed
Hvor meget, man skal sove, er helt individuelt, men alle voksne mennesker bør sove mellem 6 og 9 timer i døgnet. Hvis man sover mere eller mindre end de anbefalede timer, kan det være udtryk for, at man skal passe bedre på sig selv i hverdagen.

Søvnekspert Michael Rasmussens 3 huskeråd til en bedre søvn:
  • En regelmæssig døgnrytme. Jo mere regelmæssigt man spiser, arbejder og sover, desto bedre sover man også i reglen
  • Brug lys og mørke. Lys og mørke er vejviseren for vores døgn. Så sørg for at få så meget lys som muligt om dagen, og sov i et helt mørklagt rum, uden forstyrrende elementer som vækkeur med lys i eller telefoner, der bipper og lyser op.
  • Tag søvnen alvorlig. En god nats søvn er afgørende for, at vi har det godt psykisk og fysisk, fordi det er her, hjerne og krop gør sig klar til den kommende dag. Så husk at tage søvnen alvorligt.


Dette er et sponsoreret indlæg: Jeg har modtaget de omtalte glas med Baldrian herfra til test. Meningerne om dem er helt mine egne... eller de er kærestens. 


mandag den 4. maj 2015

Forår i Oslo

Jeg skal lige love for, at vejret var med os på 1. maj i Oslo. Sol og varme stort set hele dagen. 

Vi gik fra båden og til Botanisk Have. En rigtig fin én af slagsen - absolut et besøg værd, hvis det ikke regner. På vejen tilbage gik vi omkring Operahuset, som er relativ nyt. Man kan gå på taget af hele huset og på toppen er en rigtig fin udsigt.

Jeg tog et hav af billeder af byen, haven og huset. Her er et lille udpluk:


Fine skulpturer i byen



Botanisk have



Palmehuset



Flettede løn i overstørrelse



Smukke tulipaner



Udsigt fra toppen af Operahuset



Menneske-mylder på taget



fredag den 1. maj 2015

Hvis bare jeg kunne lide Gin & Tonic!

Mens jeg er i Oslo, kommer her en af mine mange kladder. Hav en dejlig 1. maj!



Cosmopolitan - det ved man hvad er!

Jeg kan ikke lide gin. Eller - jeg har altid synes, at det smagte af grannåle og jeg er åbenbart ikke blevet voksen nok til bare at kunne lide det med lemon i stedet for tonic. Det er bare super ærgerligt, for det er sådan en drink man altid kan få alle steder og som ikke er svær at lave. 

Jeg har én gang fået en gin, som jeg godt kunne lide (blandet med lemon). Det var en fransk variant, men den er virkelig svær at opdrive. Jeg fik den serveret på en (nu lukket) restaurant. 

Den almindelige gin (f.eks. Gordons) synes jeg som sagt smager lidt af grannåle. Og en tonic oveni gør det bare endnu mere tørt (snerpet?) i smagen og ikke nogen nydelse for mig.

Måske er det bare en vanesag, ligesom med feta og oliven? Eller er det bare et spørgsmål om at acceptere, at på det punkt, bliver jeg aldrig rigtig voksen...