onsdag den 4. august 2021

To uger

I dag er det to uger siden, jeg kom tilbage på jobbet efter sommerferie. I morgen går min ene kollega på ferie. Der er mange kollegaer, der holder ferie stadig, men nogle kom tilbage i mandags. Sådan er hver sommer på kontoret med skift hver uge.

Jeg har nydt godt af den bløde opstart på en onsdag, så jeg overvejer om det ikke også skal være sådan fremover. I det hele taget har jeg mange tanker om mine fremtidige sommerferier, da mine børn nu er store og ikke nødvendigvis holder tre ugers ferie med mig. 

De to uger har betydet en tilbagevenden til hverdagen. En hverdag uden børn godt nok, da de holder ferie med deres far eller arbejder. Så alt i alt har det været en stille opstart efter ferie i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...