tirsdag den 3. august 2021

God mad i Malmø

I forlængelse af dette indlæg, så vil jeg her fortælle lidt om, hvad / hvor vi spiste i Malmø*.

Faste læsere af bloggen vil måske huske, at vi stort set altid spiser aftensmad på Mando's. I år gjorde vi ikke! Vi snuppede en frokost der i stedet. Min mand fik Plankebøf og jeg fik salat med rejer. Som altid var det et godt måltid og der var ikke for mange mennesker, fordi vi kom til sen frokost.
Meget af tiden i Malmø går med at drikke kaffe og her kan jeg varmt anbefale Waynes Coffee, hvor vi faktisk også har spist frokost nogle gange. Ellers skal man ikke snyde sig selv for et besøg på et af de mange konditorier, som ligger i Malmø. 

Vores personlige favorit er Konditori Hollandia. De har de lækreste kager, som kan måle sig med La Glace, hvis du spørger mig. Prisen er lidt høj, men jeg lover, du bliver ikke skuffet over udvalget eller smagen på kagerne.
Vi tog et glas vin på vinbaren Gustavino nær hotellet om aftenen. Og det var virkelig et hit. Hyggeligt sted med god betjening og stort udvalg af vin i glas plus mulighed for snacks og lette retter. Vi fik kun drikkevarer, men det jeg kunne se på de andre borde så virkelig lækkert ud.

Aftensmaden blev af den lette slags (ikke kaloriemæssigt, men gourmetmæssigt), da vi ikke kunne få bord hos La Roche. Vi har spist der før og det er også en lille perle med rigtig gode tapas. Vi endte derfor hos Surf Shack, hvor vi forspiste os i snaskede burgere og en voldsom milkshake. 
Søndag fik vi morgenmad på hotellet, så frokosten skulle ikke være overdådig. Vi endte med at få en poke bowl hos Hawaii Poke. Ej, hvor var det lækkert. Jeg fik edamame hummus i min ret og det var så sindsygt lækkert. Det kunne jeg godt forestille mig at lave derhjemme også.

Endelig så tog jeg 'fika' med hjem til Vestegnen. På stationen har St. Jacobs Stenugnsbageri åbnet et lille brødudsalg, som jeg næsten tømte. Jeg fik både en vanilje snurre, kardemomme snurre og en kanelsnurre. Ej, de var sindssygt gode og jeg kan helt klart anbefale at købe noget derfra, hvis man er i Malmø (de har flere butikker rundt i byen).
*Alle anbefalinger i dette indlæg er mine egne. Der er ingen reklame i nogle af dem.






2 kommentarer:

  1. Ser skønt ud det hele! Jeg elsker svenske priser, og i Göteborg i hvertfald, er der nærmest altid gratis vand - det er altså luksus.

    SvarSlet
    Svar
    1. I Malmø får du også et glas vand alle steder med din ordre eller du kan gå op og tage frit ved en koldt vands hane. De har det også i Ekspresso House herhjemme (da det jo er en svensk kæde). Så helt enig, det er virkelig god stil!

      Slet

Giv mig dine tanker...