mandag den 23. marts 2020

Jeg har købt noget... / støt de lokale!

Obs.: der er en før og efter tekst i dette indlæg - altså før og efter Corona-karantæne og alle nye restrektioner. Jeg håber, at du som læser, når ned i bunden af dette indlæg - og det er i øvrigt helt uden spons/reklame, men med nogle personlige anbefalinger af små virksomheder, som jeg handler hos og har gode erfaringer med. 


I slutningen af februar sagde jeg farvel til 7 måneders shoppe-stop. Efter at have tænkt (og kigget) på et par bukser siden jul. Så købte jeg dem. Selv om jeg ikke har brug for dem. Og et par dag efter købte jeg et par jeans i en fysisk butik. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har købt et stykke tøj i en 'rigtig' butik. 

Egentlig har jeg ikke dårlig samvittighed, men jeg har dog en lille ærgelse over, at jeg ikke holdt shoppe-stoppet længere. Jeg havde ikke nogen intention om, at jeg aldrig måtte købe nyt tøj mere. Jeg havde vel bare brug for en lille pause.

Indkøbene gør dog ikke, at jeg nu skal købe en masse tøj. Det skal jeg slet ikke. Jeg skal derimod fortsætte min gode stime og kun købe, når det er nødvendigt. For pengepungen og miljøets skyld. Og for at bremse forbruget. Den der auto-pilot med at købe-købe-købe.  
... Og så kom Corona på banen. Bedst som jeg havde dette indlæg klar. Nu er situationen en helt anden. Det er netop i disse tider, at det er vigtigt, at vi støtter det lokale erhvervsliv og de små butikker og firmaer. Jeg kender flere små selvstændige, som desværre er ramt rigtig hårdt af denne corona-krise. 

Derfor har jeg i sidste uge købt varer online her:
Har du ikke lyst til at købe noget eller mangler du simpelthen ingenting, så køb et gavekort til dig selv eller én, du holder af. Det hjælper alt sammen, så vores små virksomheder kan overleve.
Fin trøje fra Augusta, som jeg fik leveret i sidste uge

Desuden har jeg bestilt tid hos min frisør, når hun åbner igen og det samme med min make-up 'dame'. Og jeg vil opfordre alle jer med små børn til at tage et kik på Legebutikken. Lækre varer og rigtig god kvalitet, som jeg også før har anbefalet. 

Tak! hvis du læste med hertil... De næste dage vil jeg lave flere konkrete anbefalinger af de ovenstående små firmaer, samt vores take-away erfaringer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv mig dine tanker...