lørdag den 19. december 2015

Jul og forventninger

Jeg har skrevet noget om jul - og forventninger til den - i lokalavisen. Et emne, som egentlig ligger mig meget på sinde, for jeg kan blive helt svedt, når jeg hører om andre familiers travle program i december... Glædelig 19. december!


Lige om lidt er det jul. Juleaften. En aften, hvor vores forventninger til den perfekte jul, som regel er helt i top. Og en aften, hvor mange menneskers stress virkelig topper.
December er en lang stribe af pres for mange familier. Vi skal hygge, skal vi. For enhver pris. Vores forventninger til os selv er tårnhøje. Og vi oplever presset fra omverdens glansbillede om en 'rigtig' jul.

Vores jul skal nemlig helst være perfekt. Vi skal leve op til de forventninger, som vi tror, andre har til os. For de fleste vil jo ikke stå tilbage for andre. Eller så har vi selv en masse tanker om, hvordan en jul er perfekt. Derfor så skal vi død og pine sidde og klippe klistre med ungerne, bage vores egne småkager (og endelig huske at lave dejen til honningkagehuset allerede i november måned) og pynte op med farvekoordineret designer-julepynt. Vi skal til julefrokost og se smukke ud og helst dagen efter have venner på besøg til glögg og æbleskiver. Hjemmelavet selvfølgelig!

Vi skal deltage i alle julearrangementer på arbejdet og i ungernes børnehave, skole og fritidsordning plus jule-afslutningen i håndboldklubben eller på gymnastikholdet. Derudover skal vi også huske, at se julekalender i tv hver aften og derfor kommer vores børn alt for sent i seng. Weekenderne skal gå med at fælde vores eget juletræ og besøge diverse julemarkeder. Vi skal ekstra hygge, nu det er december.

December er lang (og mørk - og i år nok uden sne). Vi behøver ikke stresse rundt for være her, der og alle vegne. Vi skal huske at være sammen, men også huske at det godt kan ske, uden at vi skal præstere noget særligt. At sidde i sofaen under tæppet hånd i hånd med vores kære og se julekalender. At lave konfekt en søndag eftermiddag og ikke blive frustreret, når ungerne skrider efter en halv time eller chokoladen til overtrækket ikke er tempereret korrekt. Det betyder ikke noget på den lange bane. Julen handler trods alt også om kærlighed.

Det der kan betyde noget, er hvis vi skruer ned for vores forventninger. Det kan lade sig gøre at undgå jule-stress, ved at sætte barren for os selv bare lidt lavere. Køb færdigdej til småkagerne i supermarkedet. Sig nej til nogle arrangementer. Drop forestillingen om en hyggelig tur i skoven, hvis det din familie mest er til en eftermiddag i stuen med ludo og varm kakao. Prøv det. Der er ikke nogle, der dømmer os... andre end os selv.

10 kommentarer:

  1. Kære Birgitte! Jeg er - som du ved - helt enig! Det er hele min pointe, at ikke bare julen, som godt nok er toppen af kransekagen - men mange andre ting i tilværelsen også - er skruet alt for højt op. Og vi glemmer nærværet. Og kærligheden. Og tid til at være, som du skriver, bare i sofaen. Mellemste Pode har virkelig haft problemer med julekalendrene og sengetiderne, så vi kører genudsendelser....

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mor-monster - min 10-årige er desværre ikke til at hugge og stikke i. Han vil se det 'live'. Så han gik på juleferie med de største sorte render under øjnene... Og ellers - ja, vi skal huske nærværet, også i hverdagen. Tak for påmindelsen :-) kh. Birgitte

      Slet
  2. Skønt at læse dine ord, Birgitte. Du har ret, og jeg er helt enig med dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. @Christina - tak for ros søde du :-) Kh. Birgitte

      Slet
  3. Nemlig og derfor har vi ingen arrangementer uden for huset - og færdigdej fra bageren i fryseren-:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Susanne - du skal om nogle også passe på. Håber I nyder færdigdejen ;-) den plejer at smage godt! kh. Birgitte

      Slet
  4. Jeg bliver så irriteret når vi hvert år skal bankes i hovedet i medierne, med historier om julestress, børn der lider under det, husk nu dit husk dat.... De gør mig træt. Vi har aldrig haft julestress. Vores børn har aldrig væltet juletræet så man ikke vil ha' et i år (jeg læste, at det var der en familie der var nødt til at gøre - øh...så opdrag dog dit barn i stedet) Vores børn har hele deres liv holdt to slags jul hvert andet år i to lande. Måske netop derfor er vi heldige, at de aldrig har været krævende, utålmodige og lign. Vi deltager i diverse ting med skole, drama, gymnastik m.m. og vi nyder det alle. Ja, der er lidt ekstra arrangementer men vi når det og det har aldrig været et problem. Vi siger nej, hvis det bliver for meget. Godt indlæg, Birgitte og som der står i flere kommentarer, er folk enige. Jamen så lad os da nyde ferien:) Vi gør og vores unger gør:)Ha' en dejlig søndag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Mette - i år var uden julestress for os, men da ungerne var mindre synes jeg godt nok der var mange arrangementer. Heldigvis er tingene jo meget individuelle og hvad der stresser nogle familier, er det som andre elsker. Julestuen i børnehaven f.eks. Godt at I har fundet balancen. Kh. Birgitte

      Slet
  5. Hvor er det godt skrevet. I år trængte vi (voksne) til en Tom kalender i juledagene, så vi har intet lavet, andet end de vi lige vågnede og havde lyst til. Det har været virkelig godt. For december har været travl, på den gode måde, måske også derfor vi havde brug for ro. Så alle kravene blev sænket og ved du hvad? Vi overlevede ;0) tak for et godt indlæg. KH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke - vi havde også brug for mindre arrangementer i år i december. Og fik det heldigvis.Også i juledagene. Herligt. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...