mandag den 22. juni 2015

Lange dage på mere end én måde...

Det har været en lang weekend. På mange måder. Masser af aftaler, arbejde og gøremål. Den længste dag i går og nu er lyset allerede på vej tilbage. Jeg savner de lyse sommeraftener på altanen. Der er selvfølgelig stadig lys, men varmen mangler vi vist i den grad. Jeg savner udelivet, selv om jeg bor i en lejlighed. Jeg savner sommer...


Regn fra fredag, men det kunne også være taget i morges!


Lørdag var dagen, hvor vi skulle tømme lidt af skabene i min mormors hus. Fordi hun selv er gammel og pt. på midlertidig plads, mens vi venter på svar om hun bliver visiteret til plejehjem. Så der skulle ryddes ud i de ting, som vi ved hun ikke kommer til at få brug for, ligemeget om hun kommer på plejehjem eller hjem igen. Det er en meget underlig følelse. At skulle rode i andres ting. At skulle vurdere om de skal gemmes, gives væk, smides ud eller sælges. En øvelse, hvor man skal ligge hjertet og alle følelserne i døren og undgå at blive for sentimental. Jeg tog et par ting med hjem, som havde affektionsværdi for mig. Men hold nu op, hvor er det svært at stå og vurdere hver enkelt ting, som man har set/brugt gennem hele sit liv. Det kræver en hård hud.  



Hvad skabene bla. gemte


Søndag - solhvervsdagen - blev brugt til at fejre min ældste søn, som på tirsdag fylder 14 år. Det er meget uvirkeligt. 14 år og på vej op i 8. klasse. Der sker noget med 'barnet' disse år. Udvikling og formning af den slags ung, han skal være. På vej til at blive voksen (han spiser i hvert fald lige så meget som en voksen). Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal ud og spise. Som I nok kan regne ud, så holder vi ikke Sankt Hans Aften med bål og taler, da fødselsdagen selvfølgelig skal fejres. 


Først er der dog i dag. Mandag - efter en følelsesmæssig (og fysisk) tung weekend. Det regner og er gråt. Jeg skal til tandlæge senere i dag... men heldigvis står den på veninde-hygge i aften. Håber I har haft en god weekend.    


8 kommentarer:

  1. Kram til dig - kender det godt det med oprydning og lidt tunge tanker.

    SvarSlet
  2. Tillykke i morgen til dig. Og din søn.

    SvarSlet
  3. Også kram herfra, det er bare svært at rydde op og sortere i de kære gamles ting, der er fyldt med så uendelig mange minder. Børn der lige pludselig er blevet store og på vej til at blive små voksne, gør det ikke nemmere. Kæmpe tillykke med ham og rigtig god middag. KH Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke - ja alder er noget underligt noget. Både for de gamle og de unge ;-) kh. Birgitte

      Slet
  4. Det er en hård tjans at skulle rydde op i sine gamles ting. Jeg håber, I har tid nok, for at skulle gøre det under tidspres er noget værre møg, og så ryger der let nogle ting ud, som slet ikke skulle have været kasseret, solgt eller givet væk. Jeg taler af bitter erfaring.

    Tillykke med din (store) søn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen - vi har heldigvis god tid. Min mormor venter på plejehjemsplads og huset er ikke sat til salg endnu. Men der er mange ting... Flere end jeg kan have hjemme, selv om jeg gerne ville. Kh. Birgitte

      Slet

Giv mig dine tanker...