tirsdag den 9. december 2014

Biblioteksfan

Dette indlæg har jeg skrevet på opfordring fra min veninde. Og ja, jeg er lidt en biblioteksnørd (og det er hun nok også), men heldigvis har flere henvendt sig og sagt, at de synes rigtig godt om dette indlæg! Så her kommer det - til alle os biblioteksnørder biblioteksfans:


Nørden herself ;-) i Rundetårn på en kold lørdag.
Jeg har en veninde, der arbejder på et bibliotek her på Vestegnen. Hun har spurgt mig, om jeg ikke snart skrev noget om bibliotekerne på Vestegnen. Hvilket et spurgte jeg? Det er lige meget, sagde hun. Der er jo så mange og de er alle gode!
Jeg har ikke besøgt alle biblioteker på Vestegnen, men jeg har været på en del af dem. Både som ung, studerende, voksen og som mor med mine 2 drenge. Derfor vil jeg gerne stå ved min venindes udtalelse om, at bibliotekerne på Vestegnen har noget at byde på. Der er rigtig mange kulturelle oplevelser at hente, men ud over det, så er der altid en oplevelse i vente i form af en bog, en lydbog eller en film, som jeg har ledt efter, læst om eller som bare ser interessant ud. Desuden er der mange af dem! Bibliotekerne altså. Som i virkelig mange. Og de gør et stort stykke arbejde for at hjælpe og give både nye som »gamle« brugere en god oplevelse.
Som barn var jeg en stor læsehest. Det er jeg sådan set stadig. Jeg kan sagtens fordybe mig i en roman og stort set ikke kigge op fra den en hel weekend, hvis jeg giver mig selv lov. Jeg elsker at gå på biblioteket. Det har jeg gjort, siden jeg var barn og gik hjem stort set hver fredag med en stak bøger og 10 tegneserier under armen. 10 stk. tegneserier, fordi det dengang var grænsen for, hvor mange man måtte låne. Et par dage efter gik jeg ned og lånte et nyt bundt. Eller byttede stak med min bror, som var ligeså stor en tegneseriefan som jeg.
Da jeg fik mit første job, og dermed flere penge, begyndte jeg at købe bøger. Det gjorde jeg gennem en del år. Problemet blev bare, at jeg løb tør for reolplads. Og da jeg sjældent læser samme bog to gange, så blev løsningen naturligvis en tilbagevenden til biblioteket og deres store udvalg. 
En anden ting, der gør mig virkelig glad for biblioteker, er hyggen. At komme på vores lokale bibliotek er ligesom at komme ind i vores anden stue for drengene og jeg. Der er vi hjemme. Vi kan sætte tempoet ned, stresse af og sætte os hver især med en bog, eller da ungerne var mindre, lege med figurer, lave puslespil eller læse højt. Vi får altid noget med hjem. Også tit noget vi ikke havde planlagt. Så anbefaling til et biblioteksbesøg på Vestegnen er hermed givet videre!
Se indlægget online her.

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker også biblioteker og vi har lige startet en fin rutine op med ungerne - hen og lege på biblioteket og finde gode bøger, som vi kan læse derhjemme og så nye igen nogle uger efter. KH Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. @Dorte - sådan har vi det også. Mine unger er (heldigvis) også nogle læseheste. Kh. Birgitte

      Slet
  2. Åh ja biblioteker. Desværre kommer jeg der ikke så tit mere og vi ofte med at betale gebyr fordi jeg de seneste år er blevet så glemsom. Glemmer også på trods af mails om at jeg snart skal aflevere. Men når det er sagt, så har jeg et utal af gange oplevet en kriblen af fryd på biblioteker. Al den viden og de historier der kan findes der.....suk og smil ;-) Elsker også at se når børn opsluges af dette univers ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. @Rikke - jeg kan godt forstå, at der ikke altid er tid til bibliotek. Især hvis de er langt væk i afstand. Jeg er bare heldig at det er i gå-afstand og derfor kommer vi der også meget mere.

      Slet
  3. Jeg eeeelsker biblioteket - både Hovedbiblioteket som lægger i Aalborg Centrum og er giga stort, fyldt med hyggehjørner, tema-rum og udstillinger, men også mit lokale, som er 200 meter fra mit hjem - bare at synke ned med en termokande kaffe og marcipanbrød i en bog/et blad.. Det er skønt!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. @Anne - ja, det lokale er til tider så skønt :-)

      Slet

Giv mig dine tanker...