Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel student. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel student. Sortér efter dato Vis alle opslag

fredag den 27. juni 2014

Studenter-tid

I dag og i morgen kører de fleste studenter vogne. Jeg skal lidt på ferie - et sted jeg ikke så gerne vil hen, men heldigvis er det ikke så lang tid, jeg er væk. 

Der kan dog være udfald på bloggen, i disse ferietider, så bær over med mig :-)

Men mens jeg er væk, så kan I læse nedenstående indlæg om studenterne - det stammer herfra.


Lige nu er det tid til, at studenterne springer ud. Med deres fine huer i forskellige farver og deres ungdom i fuld flor. Når jeg ser dem, kommer jeg altid til at tænke på Kim Larsen sangen »de smukke unge mennesker«. På hvordan de fine studenter nu pludselig er voksne og ikke længere studerende. Og dermed klar til næste epoke af deres liv.
Det er mange (tusind? - ej ok, 21) år siden jeg selv blev student. Men alligevel husker jeg tiden med huen og især tiden op til og efter. Hvor pressede eksamenerne var. Hvor meget man skulle nå. Hvordan nervøsitet og glæde gik hånd i hånd. Og forløsningen til den sidste eksamen, hvor jeg endelig kunne få min hue. Dagene efter som blev brugt på fest, kammeratskab, fællesskab, mere fest og en masse øl. Det var en på alle måder dejlig tid. Der var ikke mange bekymringer og jeg levede så meget i nuet (for måske første og sidste gang?).
Jeg glædes hvert år, når studenterne springer ud. For mig er det sommer, når studenterne springer ud. Det er så dejligt at se dem glade og råbende og festlige. Det giver mig smil på læben. Selv om jeg ikke helt synes, det var lykken, det år en vognfuld meget fulde og meget råbende studenter parkerede ude foran mit soveværelsesvindue kl. 01,43 med tilhørende larm.
Jeg indrømmer gerne, at jeg er misundelig. Misundelig på deres lette sind, deres glæde og ubekymrede sind. Hvem vil ikke gerne være ung og fri for ansvar? Eller er det, fordi jeg har glemt nervøsiteten ved eksamen? Presset for de høje karakterer, der skal garantere en indgang på det ønskede studie. For ikke at snakke om alle tømmermændene.
Der er mange uddannelsessteder på Vestegnen. Og hvis jeg ikke husker galt, kan vi også bryste os af, at have haft en student med noget af det højeste gennemsnit i landet mere end en gang. Det betyder også, at der kommer mange vogne på vejene herude. Og mange familier, der venter i spænding på de unge med masser af mad og drikke. (Hvis jeg må give et godt råd til de velmenende forældre: sats mest på kolde drikkevarer! Der bliver ikke spist meget mad og der skæves ikke til, om det er fine petit four eller en bradepandekage, der bliver serveret. Og sidst på ruten er suppe eller hotdogs virkelig godt!).
Studenterkørslen er finalen på 3 års hårdt slid. Så husk at sig tillykke, hvis I møder en student. Husk at vinke til de mange studenter vogne, der snart kommer forbi. Husk at dytte og smile. Og glem ikke, hvordan det er, at være ung og sorgløs.




Min egen studenterhue - 21 år gammel i år *gisp*


mandag den 22. juni 2020

Familiens student

Så var det fredag, at min ældste søn blev student. De tre år på gymnasiet gik ret hurtigt. Og hold op hvor har han knoklet. Meget mere end jeg husker min egen indsats på gymnasiet. 

Den har stået på fejring siden fredag og ugen slutter med en vognkørsel og kusinens studentergilde. Det er en fornøjelse at være stolt forældre, familie og venner til de unge og smukke studenter i år. 


mandag den 18. januar 2021

2020 - året der alligevel gav noget

Det er ikke med vemod, at jeg sagde farvel til 2020. For selv om der har været ganske mange dejlige ting i året der gik, så har der dæleme også været en del op ad bakke. 

De gode ting:

De dårlige ting:
Den opmærksomme læser vil opdage, at hjemmearbejde både er på positiv og negativ siden. Og det er virkelig et tveægget sværd. For jeg har efterhånden vænnet mig til det og kan sagtens se fordelene i det, men jeg savner altså også virkelig mine kollegaer og den hverdag på kontoret med varm kaffe og faglig sparring.

Der var også flere aflysninger end godt var i 2020, både fødselsdage (endda de runde af slagsen) og koncerter. Ligesom jeg havde besluttet mig for at gå til flere koncerter i 2020 (tre stk.), så blev alt aflyst. Jeg har også fået udskudt en musical. 

Til gengæld har det betydet, at jeg har fået nydt hver eneste social aftale med de (få) veninder, jeg har set. Og nydt hver eneste gang, jeg har været på restaurant. Jeg håber, at 2021 bliver bare en smule mere "normalt". Også selv om jeg ikke kigger tilbage på det sidste år, som noget forfærdeligt...