En blandet landhandel fra denne uge

Der sker så meget for tiden. Og alligevel ikke. Der er stadig vasketøj, arbejde, hjemmelavet pizza, julegaver og aftener på sofaen under et tæppe. 

Men i sidste weekend fik min mand taget hul på julen med årets første æbleskiver (ja, de kom ud af en pose). 

Og i denne weekend skal vi have pyntet op og fejret 1. søndag i Advent. 

Jeg har forkælet mig selv - og købt denne fine kop, som jeg nyder min kaffe i på arbejdet. 

Den blev købt på julemarked i denne uge. Jeg havde sat min veninde i stævne og vi havde en virkelig hyggelig eftermiddag/aften. Med vin på en hverdag - og et godt stykke smørrebrød - og masser af snak.

På jobbet har vi holdt kage-dyst og mit konkurrence-gen er så stort, at jeg gik hjem efter julemarked og bagte kl. 21 om aftenen. Og jeg blev 'kun' nr. 2 - men kagen smagte godt (appelsinkage med marcipan). 

Mobilforbrug - opfølgning

De forrige tre uger har mit skærmforbrug være under én time om dagen (i gennemsnit). I sidste uge var det lige lidt over én time. Og jeg kan mærke, at det begyndte at gå mig på. 

Det er ikke helt rationelt. For intentionen var ikke, at jeg skulle afstå fra at bruge min mobil. Jeg skulle bare tænke mere over bruge af den og ikke sidde blindt og scrolle derudaf. 

Og det er under 10 minutter på en hel uge, som er forskellen. 

Så nu har jeg besluttet mig for at give slip på kontrollen i denne uge. Og så må vi se, hvor meget mere forbrug det giver. Jeg vil stadig tænke over, om mobilen bare er tidsfordriv. Lige pt. har jeg dog mange sms/beskeder, som skal frem og tilbage og det vælter ind med mails. Men måske så er tidsforbruget slet ikke så slemt, når vi kommer til søndag?!!

Gang i byggeriet

I sidste uge havde jeg et indlæg i Lokalavisen. Det handler om nye boliger og byggerier. Måske ikke det mest spændende emne for alle, men det optager en del mennesker her i lokalområdet. 

Der er gang i byggeriet på Vestegnen. Især nye boliger skyder op alle steder. Det er stort set ligegyldigt, hvilket område på Vestegnen man kigger på. Der nærmest hungres efter flere boliger. For vi bliver flere og flere, der gerne vil bo på Vestegnen.

En ny undersøgelse viser, at rigtig mange mennesker flytter hjem til Vestegnen, når de skal til at etablere sig. Op mod 44 procent af alle nye tilflyttere er familier, hvor mor eller far er opvokset på Vestegnen. Det giver nemlig rigtig god mening for mange at flytte tilbage til det sted, hvor man er opvokset.

Ud over "dem, som vender hjem", så er der flere, som gerne vil flytte hertil. Plus flere af os allerede bosiddende har brug for et større og mere varieret udbud af boliger på Vestegnen. Det kan nemlig være svært at få en bolig på Vestegnen. Antallet af boliger er simpelthen ikke stort nok. Derfor har vi brug for nybyggeri af flere boliger.

Kravet til boliger har ændret sig ret meget gennem tiden. I mine forældres generation var det ikke unormalt, at børn delte værelser eller at forældre sov i stuen. Generelt var man nok flere personer på færre kvadratmeter. I dag er det mest normale, at alle har et værelse hver. At vores stuer er kæmpe. At vi er flere, som bor alene. Nogle vil måske mene, at vi er mere forkælede i dag - og hvad vi skal med al den plads?!! Lige meget om man er enig eller ej, så er behovet for boliger der dog stadig.

Personligt kender jeg flere familier, der gerne vil flytte i noget større. Men at flytte i noget større uden de store økonomiske midler er ikke helt nemt. Desuden er vores familier i dag ofte sammensat med en del børn, både egne eller dine, mine og vores. De mange eksisterende boliger på Vestegnen er af ældre dato og de opfylder derfor ikke denne tids behov.

Så både mennesker som har boet på Vestegnen før, men også nye grupper som kan se fordelene i at bo på Vestegnen - tæt på skov og strand, tæt på hovedstaden, tæt på offentlig transport og infrastruktur - har brug for den rette bolig. Og med byggeriet af nye - og forskellige - boliger kan vi tiltrække og fastholde flere slags mennesker og grupper til Vestegnen. Så jeg er kun fan af, at der bygges flere og nyere boliger.

Forsættelse. Om skader og mandage

Jeg forsætter min stime af uheld. Således formåede jeg lørdag at tabe en lille porcelæns skål ned over min fod. Med et kæmpe blåt mærke på størrelse med en knyttet hånd og en blodudtrækning som resultat. Ja, når jeg gør noget galt, så gør jeg det helt. 

Og så var der mandag. Lang, mørk og trist - og travl. Jeg kom igennem godt hjulpet af en lille redning fra kontorskuffen (ja, billedet vender forkert, men jeg gider ikke rette det).

Det mørke og regnfulde efterår er jeg altså ikke fan af. Jeg har svært ved at motivere mig selv til noget som helst, der skal foregå udendørs. Så måske jeg bare skulle grave mig ned i sofaen mere eller mindre permanent. Umiddelbart virker det som en god plan til enhver mandag...

Bog nr. 32 - The lost man

Jane Harper er et behagelig bekendskab. Også denne gang. Faktisk var The lost man en rigtig god bog. 

Denne bog er en del anderledes end hendes første to bøger (the Dry og Force of nature). Der er ingen gengangere i karaktererne. Dog går beskrivelsen af den Australske outback igen. En natur som næsten spiller en hovedrolle i denne bog. 

Ellers er handlingen her centreret omkring familieforhold. Hvad gør intriger, små lokalsamfund og de åbne vidder ved mennesket? Og hvad gør dysfunktionelle familier ved hinanden (og andre). 

Jeg var begejstret for bogen, handlingen og alle karaktererne - plus de mange underliggende lag. Stor anbefaling herfra! 

Og igen har Harper (eller forlaget) formået at lave en rigtig flot forside på bogen.

I dag...

I dag havde jeg sent fri (kl. 18) og jeg er træt. Så jeg kommer ikke ud og løbe. Højst sandsynligt sover jeg på sofaen allerede kl. 20...

Jeg løb heller ikke i går, for der var jeg til julekoncert med Anne Linnet. Altså, det var min mor, jeg havde med, men Anne der sang. I en kirke i København. Og det gjorde hun godt. 

Tirsdag havde jeg besøg af to veninder og det var også hyggeligt. Ugens arrangementer betyder bare, at jeg nok i morgen vil være helt flad. Så er det godt, at det er fredag...

44 spam-kommentarer

Jeg blev lidt bleg i går aftes, da den samme spam-kommentar var spredt ud over 44 forskellige indlæg på bloggen. Heldigvis viste det sig at være nogenlunde til at slette igen. Det krævede lidt tid og en lille ærgelse over, at Blogger ikke havde set den som spam selv. Men det er jo det, som de kan. Spammerne og hackerne. Både mails og kommentarer bliver bedre og sværere at identificere. 

Til gengæld så kører det levende liv stille og roligt derudaf. Min yngste er i Sevilla med skolen i denne uge og derfor er det kun den 18-årige, der er hjemme... eller... han er til tider tilstede. For en travl ung mand gider ikke rigtig sidde hjemme, hvis der er andre spændende ting i farvandet. Han træner eller er sammen med kammerater. Eller så er han på gymnasiet til sent. 

Jeg selv har fået bagt efterårets første småkager. Jeg har også løbet mine ture og været glad for, at jeg ikke er syg. Der er en del syge på jobbet for tiden. Og så har jeg læst en god bog (boganmeldelse kommer i indlæg på søndag). Én af dem, hvor man lige skal læse et kapitel mere om aftenen og derfor sover alt for sent. Jep, det er det aktions-prægede stille og almindelige liv, jeg fører for tiden.